CORONACLEARET // KLUMME – “Jeg er frikendt og glad. Og nærer en stille taknemmelighed over for de dygtige mennesker, der tog imod mig, (på vagt døgnet rundt) og takker også de generationer efter generationer før os, som har kæmpet for at udvikle et oplyst, demokratisk samfund med et sygehusvæsen i verdensklasse, åbent og gratis for alle, betalt af fællesskabet.” Henrik Strubes øje flimrede, og så blev der taget akut affære. For hvad nu hvis …
Jeg er frikendt, glad og taknemlig.
Og udskrevet fra hospitalet, frikendt for alle mistanker om noget slemt, fri til at gå ud under den store blå himmel, under drivende skyer, gennem Bispebjerg Hospitals smukke, klassiske bygninger, under de mange, overdådigt blomstrende japanske kirsebærtræer, gennem hospitalsområdets grønne, velpassede haveanlæg, ud i det fri.
Selvfølgelig var der ventetid mellem de forskellige tests. Der blev jeg – af sygeplejersker i godt humør – tilbudt mad: “Kan jeg friste med en kop kaffe?”. Og smørrebrødet var der faktisk gjort noget ud af
Gennemtjekket og vurderet af højtuddannede læger og sygeplejersker, venlige og nærværende og dygtigt, specialuddannet personale, som har ført mig gennem diverse undersøgelser og tre scanninger i maskiner til mange millioner.
Fordi der skete noget i mit venstre øje. Alt i synsfeltet var pludselig flimrende og fragmenteret. Jeg ventede, og brugte mit højre øje i stedet. Efter en halv time var det normalt igen.
Alligevel gik jeg til min læge, som efter at have hørt min forklaring, bad mig om at tage til akutafdelingen, Neurologisk afd. på Bispebjerg Hospital.
Ved ankomsten blev jeg budt velkommen ved navns nævnelse: “Vi har jo ventet dig”. Derefter fulgte en rutine med grundig lægesamtale og neurologisk undersøgelse, div. blodprøver EKG, CT scanning, MR scanning, en CT scanning mere, nu med kontrastvæske, og blodtryksmåling og en coronatest som prikken over i’et.
Selvfølgelig var der ventetid mellem de forskellige tests. Der blev jeg – af sygeplejersker i godt humør – tilbudt mad: “Kan jeg friste med en kop kaffe?”. Og smørrebrødet var der faktisk gjort noget ud af. Det er svært at lave appetitlig mad i så store hospitalsmængder, men nogen havde gjort sig umage, og det smagte fint.
Det var ikke den blodprop, man observerede for. Og øjet: De har allerede sendt mig en tid til en øjenlæge pr digital post.
Nu er det sådan, vi gør
Da jeg kørte ind på sommerhusgrunden stod Missie the Cat trofast og ventede på mig. så var det bare med at komme ind og fylde en go portion vådkost af Nettos den go’e op i skålen.
Frikendt og glad. Og en stille taknemmelighed over for de dygtige mennesker, der tog imod mig, (på vagt døgnet rundt), og de generationer efter generationer før os, som har kæmpet for at udvikle et oplyst, demokratisk samfund med et sygehusvæsen i verdensklasse, åbent og gratis for alle, betalt af fællesskabet.
Det er ikke dumpet ned fra himlen, det er ikke en selvfølge, og jeg er heldig at være født her i Danmark.
Stop med at fiske i rørt vande. Ret ind. Gør som myndighederne beder om. Og til os alle. Gem de hjemmelavede, alternative teorier om behandling og spredning. Nu er det sådan, vi gør. Det er alvor
På en af afdelingerne, hvor jeg sad og ventede på næste undersøgelse, småløb en flok mennesker i hvide heldragter og ansigtsvisir med en patient, der lå i sengen med respiratorslange i munden, iltflasker koblet til sengen og et hav af ledninger i forskellige farver, forbundet med måleapparater og et eller to dropstativer med slanger ned til manden i sengen.
Måske var han bevidstløs, måske ikke. Han lå i hvert fald helt stille. De andre løb. Det hastede.
Blandt de løbende, hvidklædte var en kvinde på samme alder som han. Det så ud som de folk, der skulle rydde op fra atomulykken i Tjernobyl. Det lignede en scene fra en science fiction-film, hvor læger og sygeplejersker løber med en patient på en intensivafdeling. Et menneske, der svæver mellem liv og død lissom ham i sengen.
Velkommen til virkeligheden.
Og til de politikere, der prøver at kile sig frem til en plads i medieprojektørerne og udnytte situationen til polemik over al regeringens fremragende krisestyring: Stop med at fiske i rørt vande. Ret ind. Gør som myndighederne beder om. Og til os alle. Gem de hjemmelavede, alternative teorier om behandling og spredning.
Nu er det sådan, vi gør. Det er alvor.
https://www.instagram.com/p/B_0YKNlh3Q3/
https://www.instagram.com/p/B_QVq2EBCoz/
Topillustration: Instagram.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
