Tabet – novelle af Thomas Johannes Erichsen

af i Essays

NOVELLE – ‘Hvad er det med dig, Dennis’, spørger hun med blanke øjne. ‘Jeg er ok, skat. Jeg er helt ok’. Han sætter gaflen i kødet og hælder vand op til hende. Det klukker fra kanden, og hun siger tak. Han drikker mere vin og synes knivene piber i tallerkenerne. Det er som om, hun ikke tygger maden og bare vender den inde i munden. Hans krop føles tung. Hovedet. Og samtidig så let at han ikke kan mærke sig selv. Ikke hans krop. En andens.”

Han lukker bildøren og folder frakkekraven op med et knæk. Havegangen virker lang og stejl. Han sætter poserne med varer på dørtrinnet. Nøglerne bliver ved med at klirre mellem fingrene. Den lille pige med de røde fletninger. De hylende dæk.

– Hej du, lyder det inde fra stuen.

Han siger ingenting.

– Er det dig, Dennis?

Han hænger frakken op og går ud i køkkenet.

– Hvad er der galt, spørger Ditte i køkkendøren, – fik du det hele?

–  Ja, svarer han.

Dittes lyse hår er mørkt efter et bad. Hun løfter armene og samler det i en pisk. Uden make-up ser hun drenget ud. En rødmen løber op ad hendes hals. Dennis åbner køleskabet og sætter mælk og kød ind. Der er køligt i det høje skabs åbning og han bliver stående lidt. Ditte bider i en pære. Det knaser fra frugten da hun sætter tænderne i. Hun har lige sovet. Han ryster arme og skuldre og støtter sig til køkkenvinduet. Store vattede skyer dækker solen.

– Er du sikker på du er ok, Dennis?

Senere på aftenen er det i nyhederne. Han kigger på Ditte ud af øjenkrogen. En pige er blevet kørt ned i en højresvingsulykke og bilisten er flygtet fra stedet. Ditte ser bleg ud. Han stryger forsigtigt hånden gennem hendes hår. Kan hun mærke det på ham?

Hjælpen samlede sig om den lille forslåede krop. Cyklen lå et stykke derfra

Han skyder dynen til side. Så rejser han sig og går på toilettet. Han skifter dynen ud med et tyndt lagen. Fyret afgiver et suk nedenunder. Dittes øjenlåg er urolige, hun drømmer. Himlen er sort og tømt for stjerner.

Tidligt næste morgen arbejder han i haven. Han graver renden færdig til den nye hæk. I midten af plænen ligger hækplanterne. Luften er fugtig og en stæreflok har samlet sig højt oppe. Inde fra stuen kigger Ditte med. Hun holder om en kop kaffe. Han kan ikke se hendes øjne. Hun ligner en skygge. Sveden vokser frem på hans pande. Han løfter jord op på trillebøren og orme og andre insekter vrider sig på skovlen.

Der er kø foran en ny butik i bymidten. En let regn drysser over torvet. Han kunne forsvinde lige der i mylderet. En af cafeerne har rykket borde og stole ud. Regnen samler sig i prikker på bordene. Folk går med hurtige, kantede bevægelser. Eller også bevæger han sig langsomt. Han har svært ved at rumme gadevrimlen. Han kunne forsvinde. Pulverisere.

Boghandleren ligger på hjørnet. Når man træder ind i butikken ringer en lille klokke. Han kigger på de udstillede bøger. Butikken er tom og boghandleren er ude bagved. Bøgernes omslag er farverige. Krimier. Blodige historier. Mordvåben på forsiden. En børnebog. Han siger ikke noget til Ditte.

Det skulle have været en løbetur, men han lunter rundt om søen. Han bevæger sig akkurat nok til at holde varmen. Husene ud til søen er hævet og to hunde jager hinanden i en skrå have. Han passerer ældre damer og mænd med store halstørklæder. Et træ bøjer sig over stien og snor grenene ned i vandet. Inde i mosen lugter der surt og solen er svag. Mosen lugter af kælder, fugtig og mørnet.

Derhjemme tager han et brusebad og lader vandet svie på ryggen. Han bider tænderne sammen. Den lille pige cykler med fletningerne efter sig. Badeværelset er en dis. Han kan ikke se en hånd frem for sig, da han træder ud af badet.

Ditte hænger vasketøj op. Hun spørger hvad de skal spise i aften. Hun er mørk under øjnene. Som om makeuppen er løbet. Der er stille i huset. De har deres at kæmpe med. Faktisk beskytter han hende.

De spiser og han kan ikke holde stilheden ud.

– Der er åbnet en ny butik nede i byen, siger han.

– Ok.

– Jeg ved ikke hvad det er for en butik. Jeg kunne ikke se det.

Hun smiler, men holder løst på kniv og gaffel. De deler en flaske rødvin. Hun lægger hånden på glasset, da han vil skænke igen. Vinens syre stikker i øjnene på ham og han fylder munden på ny. Så sender den blodrøde farve et koldt jag gennem ham, og hun ser forskrækket på ham.

– Hvad er det med dig, Dennis, spørger hun med blanke øjne.

– Jeg er ok, skat. Jeg er helt ok.

Han sætter gaflen i kødet og hælder vand op til hende. Det klukker fra kanden og hun siger tak. Han drikker mere vin og synes knivene piber i tallerknerne. Det er som om hun ikke tygger maden og bare vender den inde i munden. Hans krop føles tung. Hovedet. Og samtidig så let at han ikke kan mærke sig selv. Ikke hans krop. En andens.

Det er i nyhederne igen. Nyhedsværten er en ung mand med mørke, alvorlige øjenbryn. Dennis klemmer hænderne mod kinderne. Flugtbilisten er fanget og den lille pige slipper uden alvorlige skader.

Alting holdt op i trafikken. Undtagen bilen foran ham, der flygtede væk. Dennis steg ud og så chokeret til. Hjælpen samlede sig om den lille forslåede krop. Cyklen lå et stykke derfra.

Han siger ikke noget til Ditte. Det er der ingen grund til. Han passer på hende.

– Jeg kan ikke sove, siger hun bag ham, – Må jeg sidde lidt hos dig?

– Ja.

Hendes ansigt ser helt revnet ud. Som et papir man har prøvet at glatte ud.

– Jeg savner hende, hvisker hun.

– Jeg ved det.

– Jeg kan ikke tåle at tænke på det, Dennis.

– Det bliver bedre.

– Det tror jeg ikke.

Han holder om hendes rystende krop.

– Vores pige, græder hun.

– Jeg ved det. Græd nu bare.

– Det bliver ikke godt igen.

– Græd nu bare, Ditte.

– Det gør så ondt, Dennis.


Topillustration:

Thomas Johannes Erichsen er cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling samt bachelor i filosofi. Han er foredragsholder og underviser på Øregård Gymnasium og Kildegård Privatskole.

Seneste artikler om Essays

Blinde idiot

ESSAY – Det smukkeste sted, jeg har besøgt i nyere tid, er

De usynlige kvinder

ESSAY // SUNDHED – De færreste har nok hørt om obstetrisk fistel. Det