VESTBREDDEN // REPORTAGE – Mens verdens øjne er rettet mod Gaza, har Israel i 2025 lukket 16 palæstinensiske skoler på Vestbredden. En udvikling FN-organet UNRWA, som driver skolerne, vurderer til at have voldsomme konsekvenser for en hel generation af børn og unge. Omkring 800 børn i Østjerusalem står i dag uden skolegang og mere end 4.000 drenge og piger har været påvirket på tværs af Vestbredden, skriver Amalie Hermansen og Viktor Gaïni fra flygtningelejren Shuafat. I Shuafat er gaderne fulde af unge mænd, der samles omkring deres scootere for sammen at slå tiden ihjel. For mange børn er fraværet af skole blevet erstattet af kedsomhed. Et resultat er, at kriminalitet som stofmisbrug og tyverier er stigende.
FLYGTNINGELEJREN SHUAFAT – “Jeg kunne slet ikke trække vejret. Vi måtte bare løbe.”
13-årige Karam Muhammed Ali står på en fodboldbane på toppen af en bygning i Østjerusalems største flygtningelejr. Han fortæller om, hvordan der for få måneder siden fløj tåregasgranater gennem luften og landede på banens fine nye græs.
Her spiller Karam fodbold sammen med sine tidligere klassekammerater i Shuafat-lejren.
Et stenkast fra fodboldbanen med udsigt ud over hele lejren ligger den bygning, hvor Karam indtil for et halvt år siden lærte at læse og skrive. Skolen, som blev drevet af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, blev i maj angrebet af israelske sikkerhedsstyrker og har været lukket lige siden.
En beslutning som har haft enorme konsekvenser for palæstinensiske børn og unge. På et online pressemøde fortæller UNRWA’s direktør for Vestbredden, Roland Friedrich, at nedlukningerne er et klart brud på menneskerettighederne:
“Israelske sikkerhedsstyrker trængte med magt ind på vores tre skoler i Shuafat, iført fuld kampuniform og bevæbnede, midt i skoletiden, mens børnene havde undervisning,” siger han.
Her kan jeg spille fodbold sammen med mine venner. Vi har ikke andre steder, hvor vi kan løbe rundt
“De beordrede lærerne til at lukke skolerne øjeblikkeligt og truede personalet med fængsel. Det var en klar krænkelse af børnenes ret til uddannelse.”
I dag går Karam på en privatskole. Men det er en mulighed kun de færreste familier i lejren har råd til.
“Mange af mine gamle klassekammerater fandt ingen anden skole. Nu laver de ingenting,” fortæller han.
Og desuden er undervisningen, ifølge UNRWA, væsentligt ringere på privatskolerne end på deres egne.
For Karam i er fodboldklubben derfor blevet et frirum. Et sted, hvor han og vennerne stadig kan være børn.
“Her kan jeg spille fodbold sammen med mine venner. Vi har ikke andre steder, hvor vi kan løbe rundt. Før var der jo skolen, men nu er det ikke alle, der går der,” siger han.
Omkring 800 børn i Østjerusalem står i dag uden skolegang og mere end 4.000 drenge og piger har været påvirket på tværs af Vestbredden. I Shuafat-lejren er gaderne fulde af unge mænd, der samles omkring deres scootere for sammen at slå tiden ihjel. For mange børn er fraværet af skole blevet erstattet af kedsomhed. Et resultat er, at kriminalitet som stofmisbrug og tyverier er stigende.
“Børnene er tydeligt traumatiserede. Det her handler ikke kun om mistet undervisning, men om en hel generation, der mister tryghed og hverdag,” siger Roland Friedrich.
En bekymrende udvikling
Krigen mellem Israel og Hamas har sat alle konflikters moder på verdenskortet i mere end to år. Men alt imens bombernes rasen har trukket verdens opmærksomhed mod Gaza, er den ulovlige, israelske besættelse af Vestbredden vokset i styrke. Grebet om den palæstinensiske befolkning strammer til dag for dag.
“Udviklingen på Vestbredden og i Østjerusalem er lige så bekymrende som situationen i Gaza. Vi har set en voldsom stigning i bosættervold, og 207 palæstinensere er blevet slået ihjel i år,” fortæller Roland Friedrich.
Situationen på Vestbredden og i Østjerusalem er central for forståelsen af den igangværende konflikt, og i den forbindelse spiller UNRWA en vigtig rolle.
Det israelske parlament, Knesset, forbød i oktober 2024 FN-organisationen at operere på Vestbredden og i Østjerusalem, hvilket i praksis har gjort det særdeles vanskeligt for UNRWA at levere den bistand, FN’s medlemslande har bedt dem om. Det er også på den baggrund, at i alt 16 skoler i de palæstinensiske områder i år er blevet lukket.
UNRWA’s pensum er rent ud sagt nærmest skrevet efter Hamas-tankegang, så ja, det er officiel Likud-politik at udelukke UNRWA, og fjerne deres mulighed for at operere her
Og med udviklingen i Gazakrigen har israelske beskyldninger om Hamas-infiltration i FN-organet medført, at UNRWA’s tilstedeværelse på Vestbredden er blevet en tydelig torn i øjet på den israelske regering.
“Forbryderne ved massakren den 7. oktober 2023 har læst præcis det samme pensum som skolebørn på Vestbredden lærer i dag. De er lige hjernevaskede alle sammen,” siger Ariel Bulshtein.
I et hjørnekontor i toppen af et af Tel Avivs Twin Towers sætter han ord på en officiel israelsk holdning til FN-organet, der ikke er til at tage fejl af. Bulshtein er specialrådgiver for Benyamin Netanyahu med særligt fokus på israelere med russisk baggrund. Med andre ord; en mand med en fod inde i det israelske magtcentrum, og som også har sine tydelige holdninger til pensum i UNRWA-skolerne.
“UNRWA’s pensum er rent ud sagt nærmest skrevet efter Hamas-tankegang, så ja, det er officiel Likud-politik at udelukke UNRWA, og fjerne deres mulighed for at operere her,” siger rådgiveren.
“Israel ønsker at få flygtningespørgsmålet ud af fortællingen”
Påstanden om, at UNRWA-skolerne spreder Hamas-propaganda, har Lars Erslev Andersen, som er seniorforsker ved DIIS og ekspert i Mellemøsten, svært ved at genkende.
“Jeg har ikke set dokumentation for undervisningsmateriale med terroropfordrende indhold. Jeg har set materiale, der formidler palæstinensernes fortælling om fordrivelsen i 1948. Det er ikke kontroversielt i sig selv,” siger han og tilføjer:
“Hvis der findes ekstremt materiale, er det ikke officiel UNRWA-politik, men enkelte undervisere, der har bragt det ind.”
Inde på fodboldbanen vakler træningen en smule under journalisternes tilstedeværelse. De yngste spillere poserer ivrigt for kameraet, mens Oday Abu Saad, der er frivillig fodboldtræner, roligt forsøger at samle dem igen. Han vandrer rundt med et net fuldt af bolde, øjnene følger børnene og muren som omkranser lejren i baggrunden.
“Når børnene ikke har ét eneste sted at mødes, så ender de på gaden. De stjæler, tager stoffer, ryger hash. Der er intet andet at lave,” siger han og nikker mod gaden, hvor unge mænd uden mål driver forbi på scootere.
The right of return’, altså den palæstinensiske ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem, er et krav, Israel aldrig har anerkendt
“Det var virkelig ikke godt, da de lukkede UNRWA-skolerne. Og det er præcis dét, israelerne ønsker der skal ske.”
Odays ord kommer hurtigt, ledsaget af armbevægelser, der afslører både vrede og afmagt.
“UNRWA-skolerne blev lukket for at svække vores ret til uddannelse og frihed. De vil ikke have, at palæstinensiske børn får en fremtid. UNRWA symboliserer vores status som flygtninge og retten til at vende tilbage. Den status vil Israel fjerne.”
Og den tolkning er ikke uden hold i virkeligheden, mener Lars Erslev Andersen.
“Israel ønsker at få flygtningespørgsmålet ud af fortællingen, fordi det peger på en uret i 1948, som staten ikke vil tage ansvar for,” siger han.
“‘The right of return’, altså den palæstinensiske ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem, er et krav, Israel aldrig har anerkendt. Og UNRWA er selve symbolet på det, derfor ønsker man organisationens rolle slettet.”
En uvis fremtid
Det er nu lidt mere end to måneder siden de palæstinensiske børns sommerferie officielt sluttede, men uddannelsessituationen er for manges vedkommende stadig uvis.
“Alle de børn som ikke er begyndt i skole igen, har intet sted at mødes nu. Der er ikke plads til alle her i fodboldklubben, så jeg frygter virkelig, at de falder ned i kriminalitet og stoffer.”
Mens drengene spiller videre, fortæller Oday Abu Saad mere om flygtningelejren, han har boet i hele sit liv. Shuafat-lejren er registreret til at huse over 16.000 flygtninge, men det reelle tal estimeres til at være langt højere. Lejren er omkranset cirka ni meter høje mure og befolkningstætheden på 80.882 mennesker per kvadratkilometer er mildest talt trykkende.
Det er hidtil uset at børn på den her måde nægtes retten til uddannelse, og det er måske heller ikke et faktum, som er internationalt anerkendt i tilstrækkelig grad
“Razziaer fra sikkerhedsstyrkerne hver nat. Ingen uddannelse. Ingen parker og legepladser. Jeg håber på at børnenes fremtid bliver lysere, men lige nu er det svært,” fortæller træneren, mens han forsætter med at instruere Karam og hans holdkammerater i forskellige øvelser på grønsværen.
Fodboldbanen ligger gemt lidt væk fra lejrens bimlen af højtråbende gadesælgere og konstant larmende trafik. Længere væk stiger røgen fra en brændende bil mod himlen, og bevidstheden om, at israelske vagttårne følger skarpt med i lejrens aktiviteter, gør fremtiden for Shuafat-lejren i Østjerusalem usikker.
“Det er hidtil uset at børn på den her måde nægtes retten til uddannelse, og det er måske heller ikke et faktum, som er internationalt anerkendt i tilstrækkelig grad,” siger Roland Friedrich over online-forbindelsen.
Uden skoler står fremtidens palæstinensiske generationer med nye alvorlige udfordringer. Palæstinenserne nævnes ofte som en af de bedst uddannede arabiske befolkningsgrupper, men ved at forbydes retten til at uddanne sig, møder UNRWA-direktøren en stadig mere fortvivlet palæstinensisk befolkning.
“Fremtiden for skolerne er uvis, og vi møder mange frustrerede og til tider desperate forældre, der kommer til os efter skolernes nedlukninger. Vi håber på muligheden for at åbne dem igen, men for at være helt ærlig, så har vi ikke mange overbevisende svar.”
UNRWA blev etableret af FN’s Generalforsamling i 1949. Læs om organisationen her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og