Author

Susanne Cordes

Susanne Cordes har skrevet 3 indlæg.

mm
Susanne Cordes, f. 1971, er cand.mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Université de Paris VII. Har siden 2006 arbejdet som freelancejournalist for en lang række danske (og ganske få udenlandske) medier. Susanne skriver primært om køn, krop, seksualitet, ligestilling og kvindeliv og spænder skrivemæssigt fra features, temaartikler og portrætter til ugebladsfiktion. Det centrale for Susanne er at kommunikere med primært kvinder alle steder i samfundet om de livsforhold og dilemmaer, vi deler. Susanne er pt. bla. fast biddragyder til Femina. Udover at skrive selv underviser Susanne i kreativ skrivning og i at skrive med sig selv som udgangspunkt.
Susanne er mor til fire børn i alderen 4 - 21 år, og lever forstadslivet med sin kæreste, de tre af børnene, der stadig er hjemmeboende, og en gammel kat i et hus, der (muligvis) aldrig bliver færdigrenoveret.
Susanne kan findes og kontaktes via hjemmesiden: www.susannecordes.dk
Fotocredit: Camilla Stephan

Susanne Cordes: Det blinde øje ved nøglehullet

af i Kultur/Liv & Mennesker

ESSAY – Hvad har successerien Unorthodox på Netflix at gøre med digteren Yahya Hassans død? Ikke meget ved første øjekast, og dog fortæller de på hver deres måde historien om en kulturel udbryder. Og først ved Yahya Hassans død forstod jeg helt, hvor investeret jeg som en del af majoritetskulturen var i min egen andel…

Læs videre her

Coronaklam, coronahabit, coronadelle: Nye tider kræver nye ord – her er coronaordlisten

af i Liv & Mennesker/Danmark
coronaordlisten

CORONAKRISE // SPROG –  Du har brug for at sætte ord på din nye livssituation, skriver Susanne Cordes, der har et bud på coronaordlisten, en liste med nye ord, der er inspireret af karantænelivet. På lidt over to uger er vores liv gået fra at være noget, vi glimtvis følte, vi havde kontrol over til…

Læs videre her

Susanne Cordes: Jeg går min angst i stykker

af i Essays/Liv & Mennesker

ESSAY // CORONALIV – “Jeg går ad de mørke, tomme villaveje. Jeg trækker vejret langsomt. Ånder ud i aftenmørket. Måske har jeg en virus, måske ånder jeg den ud, måske er jeg selv en virus. Måske er vi alle. Jeg vender om og går tilbage mod det trygge. De oplyste vinduer. Hjemmets aflukkede firkant.” Jeg…

Læs videre her