EU I PUTINS SKYGGE #5 // ESSAY – I forbindelse med krigen om Ukraine er det blevet klart, at der for øjeblikket foregår en kamp mellem to blokke om den fremtidige verdensorden. Det er en global problemstilling, men i høj grad også noget, der har stor relevans for EU.
Kort før murens fald skrev Frances Fukuyama en triumferende artikel – senere udvidet til en bog – om ”Historiens afslutning” forstået på den måde, at da kommunismen i Østeuropa var under afvikling, ville hele verden nu bekende sig til demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi, fordi denne treenighed, den vestlige liberale verdensorden, bedst modsvarede menneskets ønsker og (anerkendelses)behov.
I dag, 35 år senere, kan vi se, at Fukuyamas profeti ikke er gået i opfyldelse, idet store dele af verden hverken er demokratisk eller har en retsstat, og mange lande har ikke en markedsøkonomi i vestlig forstand. Dette gælder for Kina, Rusland og mange andre lande.
Faktisk er det i forbindelse med krigen om Ukraine blevet klart, at der for øjeblikket foregår en kamp mellem to blokke om den fremtidige verdensorden, og den amerikanske journalist Anne Applebaum argumenterer i bogen Autocracy Inc. The Dictators Who Want to Run the World for, at den ”vestlige” verden er i fare for at tabe kampen om den fremtidige verdensorden til en løs sammenslutning af autokratiske lande, fordi disse bruger de vestlige landes åbenhed og pluralisme imod os.
Brutal pragmatisme
Den nutidige alliance af autokratier opererer ikke som tidligere militære eller politiske alliancer som en blok, men som et netværk, der ikke har fælles ideologi, men snarere deler en hensynsløs vilje til at bevare deres personlige formuer og magtpositioner.
Landene kan være marxistiske, monarkistiske, teokratiske eller noget andet, men de har det til fælles, at magthaverne beslutsomt frarøver deres borgere enhver form for indflydelse, og de bekæmper demokrati og alle former for gennemsigtighed uden at kunne blive stillet til regnskab for deres handlinger.
Endvidere undertrykker og forfølger – og ofte myrder – de såvel i hjemlandet som i udlandet borgere, der udfordrer dem. De deler også en brutal pragmatisk tilgang til deres rigdomme, idet de ofte uden skam fremviser opulente residenser og andre rigdomssymboler. Autokratierne samarbejder om at holde deres medlemmer ved magten, hvilket man så, da Rusland greb ind i Belarus for at redde autokraten Aleksander Lukashenko, der var blevet upopulær efter valgsvindel. Herefter investerede også Kina massivt for at gavne den økonomiske udvikling i landet.
Faktisk modarbejdes demokratierne af magtfulde interne aktører, fordi de har gavn af at samarbejde med autokratierne
Autokratierne hjælper hinanden militært, handler indbyrdes for at omgå sanktioner fra den vestlige verden, betaler for ydelser i form af råstoffer, narkotika, og som det nye er de med især kinesisk teknologi i gang med opbygning af overvågningsteknologi med ansigtsgenkendelse, så de kan kontrollere deres befolkninger.
Desuden skriver Applebaum, at autokraterne lærer af hinanden og af Vesten. Eksempelvis lærte de efter det arabiske forår, hvor vigtigt det er at kunne kontrollere de sociale medier og endda bruge dem til egen fordel.
Russisk propaganda
Til forskel fra under den kolde krig, hvor landene i Østblokken i deres propaganda over for deres befolkninger berettede om vejen mod utopia, men hvor virkeligheden modsagde dette, så lærer autokratierne i dag befolkningerne at være kyniske og passive, fordi der ikke er nogen bedre fremtid eller en bedre verden. Så det er bedst for borgerne at passe sig selv.
Russisk tv beretter fx indgående om sociale problemer i de vestlige lande, og de vestlige lande beskrives som dekadente pga. ”perverse” familieformer, usikre pga. kriminalitet og hykleriske – fordi de selv bryder internationale retsnormer. Budskabet til befolkningerne er, at det kan godt være, staten er korrupt, men det er alle andre også, og vi er stærke, mens den demokratiske verden er svag og døende.
Applebaum fremhæver et overset aspekt af, hvordan de tektoniske plader i det internationale system er ved at ændre sig, idet især Kina og Rusland gennem etablering af medier eller samarbejdsaftaler med levering af antivestligt indhold har kunnet sprede anti-vestlige budskaber i fattige lande, således at befolkningerne i dag videregiver autokratiske budskaber og ofte løgnehistorier.
Dette har bl.a. kunnet lade sig gøre, fordi nyhedsindhold sælges meget billigt eller gratis til nyhedsorganisationer i fattige lande, samtidig med at de er professionelt producerede, og disse historier bliver derefter spredt gennem de sociale medier. Den antidemokratiske retorik er blevet globaliseret.
Dette har været en af årsagerne til, at befolkninger i nogle afrikanske lande har smidt vestlige tropper ud og indbudt Wagner-gruppen til at bekæmpe islamiske terrorister mod betaling i råstoffer eller ædelsten. Autokratierne påvirker også gennem ”trollefabrikker” opinionen internt i de vestlige demokratier, således at dele af befolkningerne får øget mistillid til systemet. Plantede løgnehistorier har været med til at undergrave USA’s støtte til Ukraine.
Endvidere arbejder autokratierne på at ændre spillereglerne i det internationale system, idet især Kina arbejder på at få fjernet menneskerettigheder og demokrati fra internationale organisationers sprogbrug. I stedet for at lægge vægt på menneskerettigheder ønsker Kina at prioritere ”retten til udvikling”, der har den fordel for autokratierne, at den kun kan defineres og måles af staterne selv, og Kina fremhæver også konstant ordet ”suverænitet”, dvs. at andre lande ikke kan blande sig i landets indre anliggender, fx krænkelse af menneskerettigheder.
Applebaum påpeger demokratiernes åbenhed som et væsentligt handicap over for autokratierne. Autokratierne kan nemlig styre handel og egne medier, men det kan demokratierne ikke.
Faktisk modarbejdes demokratierne af magtfulde interne aktører, fordi de har gavn af at samarbejde med autokratierne. Med en spidsformulering kan man sige, at disse interne aktører udgør en femtekolonne.
Vi plejede at tro, at Vesten påvirkede resten af verden, og at den øgede handel ville sprede demokrati og menneskerettigheder, men nu går påvirkningen den anden vej
De udgøres af de advokatfirmaer, banker, ejendomsmæglere, politikere, erhvervsorganisationer og journalister, der samarbejder med autokraterne for at skjule penge i skattely eller gennem oprettelse af anonyme skuffeselskaber, hvilket tillader autokraterne at opkøbe virksomheder eller ejendom i de vestlige lande. Trump har solgt mange ejendomme til russiske kleptokrater, bl.a. mafiabosser, gennem anonyme skuffeselskaber – også mens han var præsident.
En central del i denne struktur er de netværk af skattely, der eksisterer over hele verden, men to af knudepunkterne er London og nogle amerikanske stater, især Joe Bidens Delaware, så man må sige, at vestlige demokratiske lande har bidraget til at udhule sig selv.
Applebaum foreslår, at demokratierne skal forbyde anonyme selskaber, og at man skal forbyde borgerne at overføre penge til offshore-destinationer, selvom hun erkender, at det bliver svært, da der er magtfulde interesser, der vil være imod dette.
Dette afspejler dog en kendsgerning, som hun tilsyneladende (endnu?) ikke har indset, nemlig at penge ikke har nogen ideologi. Kapitalister går måske nok i teorien ind for demokrati, men hvis det er mere profitabelt at investere i diktaturstater, så gør man gladelig det, og rige amerikaneres støtte til Trump med klare autokratiske tendenser viser heller ikke noget principielt demokratisk sindelag.
Vestlige selskaber, fx tyske, investerer stadig enorme summer i Kina på trods af landets undertrykkelse af menneskerettighederne og på trods af en stadig mere tilspidset konflikt med de demokratiske lande. Hermed støtter virksomhederne også Kinas undergravning af den regelbaserede, liberale verdensorden. Applebaum advarer om, at afhængigheden af handel med autokratierne korrumperer vores samfund og udgør en eksistentiel trussel for demokratierne.
Globaliseringens boomerangeffekt
Et problem for Applebaum er, at hendes opdeling i demokratier og autokratier ikke afspejler virkeligheden, idet der er mange hybridformer, som kan kunne kalde ”illiberale” demokratier, eksempelvis Orbáns Ungarn, eller stater, der nogle gange støtter demokratierne og andre gange støtter autokratierne.
Ofte sætter Vesten sine strategiske interesser over overholdelse af liberale principper, hvilket ses i samarbejdet med Saudi-Arabien, der alle dage har været et fundamentalistisk, islamisk kongedømme uden menneskerettigheder, og som ustraffet på bestialsk vis dræbte systemkritikeren Jamal Khashoggi i Tyrkiet – i lighed med hvad Putin gør med sine politiske modstandere.
Man kan sige, at de vestlige lande udsættes for en globaliseringens boomerangeffekt. Vi plejede at tro, at Vesten påvirkede resten af verden, og at den øgede handel ville sprede demokrati og menneskerettigheder, men nu går påvirkningen den anden vej, og hvis vi ikke gennemfører fundamentale ændringer af systemet, så er vi i fare for at tabe i hybridkonflikten mod autokratierne.
Spørgsmålet er, om de interesser internt i demokratierne, der har gavn af den nuværende tilstand, er så stærke, at de kan forhindre de nødvendige systemændringer. Hvad er vigtigst for kapitalen: profit på kort sigt eller demokrati og menneskerettigheder på kort og langt sigt?
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
Anne Applebaum: Autocracy Inc. The Dictators that want to Run the World. Doubleday, 2024.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
