Michael H. Clemmesen: Danmark efter svigtet

CORONAKRISE // KOMMENTAR – Vi ser arrogante generalister og generationer af dovne og  ikke-nysgerrige ressort-politikere flankeret af selvtjenende, ambitiøse fagfolk samt en presse, der i årevis har fokuseret på tal og ikke er gået i dybden. Tilsammen har de svigtet Danmark i en tid, hvor landet mest har haft brug for faglig kompetence og politikere, der er villige til at lytte til sagkundskaben, skriver pensioneret brigadegeneral og historiker Michael H. Clemmesen.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En informeret og ansvarlig politik kan kun udvikles og føres i en direkte dialog mellem den bedste til rådighed værende fagkundskab og de ansvarlige politikere.

Generalisterne blev pludselig helt usynlige, for de kan ganske bekvemt for dem ikke tage ansvar uden faglig viden, og man kan selvsagt ikke skifte de formelt ansvarlige fagfolk ud i begyndelsen af en krise, når man i tyve år har forsømt at udvikle alternativer

Men i de seneste godt tyve år har “generalister” uden fagkundskab med succes præsenteret sig som den nødvendige buffer og mellemlag i denne dialog, så politikerne ikke skulle forholde sig til komplicerede faglige argumenter, men kun til, hvad fagmandens område kostede – og det var klart alt for mange penge.

I overvældende grad har medlemmer af fagkundskaben reageret ved at acceptere den nye virkelighed og søge trøst i de nicher af fagligheden, der overlevede.

Mange ambitiøse fagfolk har søgt indflydelse ved at lære generalisternes sprog og logik, uanset at dette hurtigt først medførte tab af faglighed og herefter af kollegernes respekt.

Naturligvis var der enkelte fagligt kapable medarbejdere, der var så engagerede, at de udnyttede den luksus, vi har i Danmark med en fri presse, og luftede deres frustration til medierne. Men de fleste, der fløjtede, ventede til de var blevet pensioneret, så de ikke blev udsat for sanktioner fra deres ledelse.

Hertil kan man lægge det problem, at de medier, der nok publicerede frustrationer,  aldrig fulgte op og gik i dybden. Det var som om tabet af fagligheden i sundhedsvæsenet, i SKAT, i undervisningen og undervisningssektoren eller i forsvaret ikke rigtig betød noget for danskerne (indtil det så gjorde alligevel, da coronavirussen kom til verden og til Danmark).

Medierne bad i rygmarvspresseetisk rutine som regel ofte blot om kommentarer fra ‘den anden side’ eller nøjedes med at trykke en kronik eller et læserbrev.

Og når de blev spurgt, fik generalisterne, konsulenterne, de “civiliserede” tidligere fagfolk i ledelsen, hurtigt kvalt den irrelevante og forældende fløjten, og udviklingen blev ikke gjort til genstand for den grundige analyse, som problemet fortjener.

Det gik galt med kombinationen af en fagligt synligt svag ledelse med gode kommunikationsevner (Sundhedsstyrelsen) og en, der havde en dogmatisk holdning til vejen frem (Statens Serum Institut) uden rutine i ansvarlig vejledning af politikerne

Det var eksempelvis logisk, at den viden, de funktioner og den produktion, der var så dyr i Danmark, ville blive leveret fra udlandet. Sådan var verden indrettet nu. Det sagde alle de “eksperter”, nogen gad lytte til og efterhånden blev den begrædelige tilstand permanent.

Svigtet er en konsekvens af fortidens synder

Så stod danskerne og vores regering her i marts, da det begyndte at gå galt grundet kombinationen af en fagligt synligt svag ledelse med gode kommunikationsevner (Sundhedsstyrelsen) og en, der havde en dogmatisk holdning til vejen frem (Statens Serum Institut), men uden rutine i ansvarlig vejledning af politikerne.

Generalisterne blev pludselig helt usynlige, for de kan ganske bekvemt for dem ikke tage ansvar uden faglig viden, og man kan selvsagt ikke skifte de formelt ansvarlige fagfolk ud i begyndelsen af en krise, når man i tyve år har forsømt at udvikle alternativer.

Måske man skulle lede efter en nordmand med en svenskfinsk deputy.

Alle er skyldige i miseren; De arrogante generalister og deres konsulenter; generationer af dovne og “unysgerrige” ressort-politikere; selvtjenende, ambitiøse fagfolk og en presse, der prioriterede salgstal.

Tilsammen har de efter min mening svigtet Danmark.

LÆS MERE AF MICHAEL H. CLEMMESEN HER

Topillustration: Danmark er blevet svigtet i en tid med en dødelig virus. Foto: US military, Public Domain.