DEBAT // FINTECH // KØN – Kvindelige iværksættere modtager langt færre penge i ‘funding’ end deres mandlige kolleger, også selvom kvinder er den gruppe af iværksættere, der er i størst vækst. Grunden er enkel, skriver community manager i Copenhagen Fintech, Naima Yasin: omend kvinderne pitcher og har lige så mange idéer, mødes de ofte med ubevidste begrænsende fordomme fra investeringsfondenes topledelser, hvor kønsskævheden er enorm – 91 procent mænd og 9 procent kvinder i USA. Copenhagen FinTech vil gerne diskutere uligheden og især, hvad der kan gøres ved den. Diskussionen starter ved en event i København fredag i denne uge på kvindernes internationale festdag.
Som en kvinde, der arbejder i krydsfeltet mellem finans og teknologi, synes jeg det er vigtigt at kaste lys på den manglende kønsdiversitet i Tech-branchen. At tale om skævhed er næsten en underdrivelse for forskellene er massive.
Kvindelige iværksættere modtager simpelthen markant mindre funding end mandlige iværksættere, også selvom kvinder er den hurtigst voksende grupper af iværksættere – og grunden er simpel.
Der er mange bud på, hvorfor det forholder sig sådan, men en udbredt antagelse, som imidlertid har vist sig som en fordom, er, at kvinder ikke er aggressive nok. At de typisk holder sig tilbage og beder om færre penge, end mænd gør.
Men undersøgelser har vist, at det langt fra er tilfældet. Snarere er det sådan, at kvinder får stillet forskellige spørgsmål, end mænd gør når de pitcher overfor mulige investorer.
Kvinder mødes typisk med spørgsmål om risiko og forebyggelse, mens mænd får stillet spørgsmål om den potentielle vækst, som de forventer. Indenfor psykologi kaldes fænomenet for unconscious bias eller på dansk, ubevidste fordomme, der resulterer i skævheder, hvilket i dette tilfælde giver mændene en solid fordel i investeringsrunder.
Mange mænd har nemmere ved at forstå, hvor en anden mand kommer fra og hvordan denne ville bruge investeringen, end hvis en kvinde stod foran ham
En anden udfordring er, at mange investorerer typisk vil træffe beslutninger på baggrund af tidligere erfaringer (og da der såvel i den finansielle sektor som i Tech-branchen også findes et tidsmæssigt efterslæb, hvor mændene har været i endnu større overtal tidligere, vil man herved reproducere den ‘gamle’ struktur med færre kvinder) og hermed bliver stereotype forestillinger, som investorerne ikke selv er bevidste om, at de har, mangedoblet eller som et minimum gentaget.
Eller sagt endnu mere simpelt: mange mænd har nemmere ved at forstå, hvor en anden mand kommer fra og hvordan denne ville bruge investeringen, end hvis en kvinde stod foran ham.
Derfor er det også vigtigt at se på kønsfordelingen i investeringsfondene. At den er skæv er en underdrivelse: i USA sidder 9 procent kvinder og 91 procent mænd i toppen af investeringsfondenes ledelser.
Hvis man skal bryde dette mønster er det vigtigt at få en højere grad af diversitet ind i investeringsfondene også.
Og det er ikke fordi det er hyped, smart eller politisk korrekt, men simpelt hen fordi forskellighed betaler sig på bundlinjen. Eller sagt med andre ord: diversitet er godt for forretningen.
Tallene er skræmmende, synes jeg, og som et minimum må branchen gribe i egen barm og finde ud af, hvilke konsekvenser, den skæve fordeling kan have
Undersøgelser viser, eksempelvis at selvom kvindelige iværksættere modtog mindre i funding end mænd, fordoblede de ikke desto mindre alligevel deres revenue.
En ting er imidlertid, hvordan det forholder sig i USA, hvor disse tal stammer fra.
Spørgsmålet er, om vi er lige så langt bagud i Norden, hvor man normalt antager, at ligestillingen er længst fremme. I hvert fald står det ikke bedre til i det britiske. Financial News London kaldte i 2016 tilstanden for “ekstrem”:
“Of the 100 fintech companies that raised venture capital funding in Europe in 2015, only five had female chief executives, and of their total 364 key executives, only 7% were women, according to an FN analysis of Dow Jones Venture Source and Factiva data.”
Hvis det forholder sig på samme måde hos os i Danmark, må vi finde ud af, hvorfor.
Tallene er skræmmende, synes jeg, og som et minimum må branchen gribe i egen barm og finde ud af, hvilke konsekvenser, den skæve fordeling kan have.
I Copenhagen FinTech sætter vi fokus på spørgsmålet med en serie planlagte events i løbet af marts måned.
Vi starter meget passende fredag den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag fredag med event og en paneldebat med Camilla Kerlauge, Spenderlog, Sara Green Brodersen, Deemly & Sophie Grænbæk, Undo og 4 investorer: Lars Arne Christense, Susanne Brønnum, Thea Messel og Søren Stig: “Balance for Better” #1: Mind the gap” er titlen. Se mere her:
Spørgsmålene, som deltagerne vil kaste lys over er dels, hvordan den skæve kønsfordeling udspiller sig i virkelighedens verden; hvad har paneldeltagerne af egne erfaringer – hvad har fungeret og hvad har ikke fungeret. Og endelig: hvad kan vi gøre her og nu for at komme i gang med at gøre det anderledes.
Jeg er spændt på debatten og glad for at dygtige mennesker har sagt ja til at være med. Og jeg håber, at få en chance for at fortælle mere til resten af verden om udfaldet.
Se en video om kvindelige iværksættere og vækst fra Fortune:
Illustrationer: Copenphagen FinTech. Topillustration fra Pexels.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her