PORTRÆTINTERVIEW//DESIGN & ARKITEKTUR – Indretningsarkitekten Sharon Fisher kan efterhånden skrive snesevis opgaver for en perlerække af hæderkronede og veletablerede virksomheder, institutioner og privatpersoner på sin referenceliste. Hun er vokset op i Odense, hvor hendes familie advarede hende mod designerlivets brødløse udsigter. Men gennem sin amerikanske far havde hun også en familie i USA, som hun i sin barndom besøgte hver sommer. Det er herfra, de kreative gener stammer, fortæller hun POV’s Poul Arnedal, der har mødt hende hjemme i H.C Andersens fødeby.
Det er ikke enhver beskåret at kunne stå på dyrebare fliser af siciliansk perlatino-marmor i sit udendørs bad i sommerhuset ved Bøgebjerg Strand nord for Kerteminde. займ на карту. Men det kunne Sharon Fisher allerede for 20 år siden.
Fliserne var af samme type som den gulvbelægning, der ligger i foyeren på Operaen i København. For bortset fra selve teatersalen, så var det hende, der sammen med Odense-firmaet Ramsing & Co havde ansvaret for den fysiske indretning af meget af det, der var uden om selve teatersalen.
Lige fra skuespillergarderober, publikumslounge og restaurant til den imponerende foyer – i alt 3.000 kvadratmeter. Fliserne havde hun fået som vareprøve under indretningsprocessen.
Dansk design til sheik fra Dubai
”Men det er jo snart længe siden,” siger den 65-årige odenseaner, der de sidste 25 år har været blandt Danmarks førende indretningsarkitekter og løbende har været – og er – i gang med seks-syv forskellige opgaver for alt fra hæderkronede gamle virksomheder som den 190 år gamle juveler- og guldsmedeforretning P. Hertz i København og den fem år ældre vinforretning H.J. Hansen i Odense til mere ydmyge forretninger og virksomheder samt private boliger.
Lige fra min tidligste barndom har jeg lavet design uden at vide, hvad det var, det var
I den sidste kategori er hun lige nu i gang med at planlægge totalindretningen af en 1500m2 sommervilla i spanske Marbella for en sheik fra Dubai. ”Det bliver meget skandinavisk og enkelt,” siger hun. ”Vi har lige afleveret hele møbleringsplanen, som bliver dansk design. Og i stedet for den lokale tradition med klinkegulve får de trægulve over det hele.”
Inspireret af venetiansk renæssancekunst
Selvom jeg har fulgt hendes arbejde på afstand, har jeg kun mødt hende en enkelt gang inden for de seneste 30 år. Men nu sidder jeg overfor hende ved arbejdsbordet i hendes hus på Tietgens Allé i Odense. På væggen bag hende hænger bl.a. en plakat for separatudstillingen Venezia på Dansk Designmuseum i 2004 med hendes håndvævede silketekstiler inspireret af venetiansk renæssancekunst.
Det bevaringsværdige hus, som også er hendes arbejdsplads, erhvervede hun for 10 år siden, efter hun var blevet skilt fra sin mand, som er far til hendes to voksne børn. Det var ved samme lejlighed, hun sagde farvel til sommerhuset med marmorfliserne.
Huset på Tietgens Allé er tegnet af arkitekten Knud Brücker og bygget i engelskinspireret funkisstil i 1934 med overbrændte gule mursten. Og bortset fra en pietetsfuld nyindretning af køkken og bad, så står alt, som da det blev bygget for 90 år siden.
Ikke ’smart’, men langtidsholdbart
Sharon Fisher er stadig lige så tidløs charmerende med en underspillet selvbevidsthed, som da jeg mødte hende allerførste gang for over fyrre år siden, mens hun stadig gik på designskolen i København.
Allerede dengang var hendes fokus rettet mod klassisk designfilosofi. Hun har aldrig været typen, der lader sig rive med af skiftende luner og kortvarige modetrends. Hverken i sit arbejde eller den måde, hvorpå hun signalerer sin egen personlighed til omverdenen.
Den nu 21-årige Sharon havde egentlig forestillet sig, at hun ville blive i sin fars hjemland. Men her ramte den amerikanske kulturelle og sociale virkelighed hende
Eller som hun siger: ”Jeg er ikke umiddelbart ’i tiden’. Jeg er ikke smart på den måde. De ting, jeg laver, er klassiske og langtidsholdbare. Bygningen, som jeg arbejder med indretningen af, fortæller i sig selv en historie. Hvis resultatet af mit arbejde skal være helstøbt og være lige så flot om 20, 30 eller 40 år, så kræver det kvalitet i materialer og design. Jeg kan absolut lade mig inspirere af strømninger i tiden, men følger dem aldrig slavisk. Det er slet ikke der, jeg er, og det har jeg aldrig været.
“Jeg elsker noget, der er langtidsholdbart og smukt lavet. Jeg kan tage en lampe fra 1920’erne og sætte den ind i et nyindrettet rum, og så siger folk: ’Nej, er det en ny lampe?’ Men nej, den er 100 år gammel og er et gennemarbejdet design, der bare holder. Det er sådan, jeg arbejder.”
Ny arkitektskole i Odense
Ud over de løbende indretningsopgaver er hun lige nu også tovholder på et projekt støttet af både Odense Kommune, Region Syddanmark, Syddansk Universitet, Det Fynske Kunstakademi og det lokale erhvervsliv om at få etableret en international arkitektuddannelse i H.C. Andersens fødeby.
”Jeg er jo oprindelig uddannet tekstildesigner, men i de år, hvor jeg lavede tekstiler, var jeg aldrig synderlig inspireret af andre tekstilkunstnere. Min hovedinspirationskilde har altid været arkitekturen, som jo er den fysiske ramme om vores daglige liv og arbejde.”
Indtil 2023 var hun i fem år formand for Byforening Odense, der arbejder for at ”fremme bevaring og udvikling af kulturhistoriske og æstetiske værdier” i byen. Samtidig har hun bl.a. siddet i bestyrelserne for Designskolen i Kolding og World Crafts Council og er i dag medlem af bestyrelsen i Byggesocietetet.
”Det ligger i generne”
”Lige fra min tidligste barndom har jeg lavet design uden at vide, hvad det var, det var. Det var altid noget med at tegne, farvesætte eller formgive et eller andet, enten det var med pensler, papir, stof eller garn. Jeg tror, det er noget, der må ligge i generne.”
Sharon Fisher er vokset op i en ”helt almindelig kristen dansk familie” i Odense uden nogen former for kunstneriske eller musiske interesser. Den bestod af hendes to søstre og hendes mor. ”Og jeg har altid elsket min danske familie. Det var jo dem, der tog sig mest af mig,” understreger hun.
Vi er et rigtig godt match – og så kan jeg godt lide, han er italiener med en særlig flair for materialer, detaljer og overflader
Men hver sommer gennem hele sin barndom blev hun sendt til USA i seks uger for at være sammen med sin far og den amerikanske side af hendes familie. Det er herfra, de kreative gener stammer, fortæller hun. Faren var fotograf og udviklede sig til at være en anerkendt kunstfotograf.
Ud over ham talte familien i USA også en bror til Sharon samt bedsteforældrene og en farbror, som var rabbiner inden for reformjødedommen. Selvom faren i dag er død, besøger hun stadig ofte den øvrige amerikanske familie.
En åbenbaring i Klampenborg
På trods af sin odenseanske families advarsler om de udsigts- og brødløse perspektiver ved at tage en uddannelse som designer, ”som jo alligevel aldrig fører til noget”, så var det hendes fars gener, der vandt.
Efter at have slæbt sig gennem gymnasiet hjemme i den lokale Katedralskole, flyttede Sharon Fisher til København, hvor hun kom i mesterlære hos væveren hos Vibeke Klint i Klampenborg. Det var her, grundstenen til hendes interesse for både arkitektur og møbel- og tekstildesign blev lagt.
”Vibeke Klint var gift med landskabsarkitekten Morten Klint . Deres hjem var fyldt med klassiske møbler af Kåre Klint, Børge Mogensen, Hans Jørgen Wegner, Le Klint-lamper og hvad ved jeg. I hendes hjem kom arkitekten Hanne Kjærholm, designeren Nanna Dietzel , Børge Mogensens hustru osv. osv. Det var en helt ny verden, som jeg aldrig havde kendt til. Og jeg elskede det. Alting var så smukt og enkelt. Det var en åbenbaring.”
For perfekt til USA
Da hun efter to år stoppede hos Vibeke Klint, tog hun med sine indhøstede erfaringer og kvalifikationer til østkysten i USA, hvor hun arbejdede i Pennsylvania og Connecticut. Og den nu 21-årige Sharon havde egentlig forestillet sig, at hun ville blive i sin fars hjemland. Men her ramte den amerikanske kulturelle og sociale virkelighed hende.
Om ganske få år bliver der med stor sandsynlighed indviet en ny international arkitektuddannelse på Syddansk Universitet – ikke mindst takket være ildsjælen fra Odense
”Fordi man er et folk sammensat af mange folkeslag og nationer, har man ikke den i-sig-boende enhedskultur, som vi har i Danmark med en lang kunsthåndværkertradition og et krav om perfektion. Her var det et tegn på kvalitet, hvis der var fejl i ens arbejde, for så kunne man jo se, at det var håndlavet. Dem, jeg arbejdede for, syntes, mine arbejder var for perfekte, så de bad mig om at lave dem knap så perfekte. Og det kunne jeg simpelthen ikke holde ud.”
Hjemme i Danmark igen landede den ambitiøse designerspire i Kastrup lufthavn, dagen før hun skulle til optagelsesprøve på Kunstakademiets Designskole i København. Her hun kom ind i første hug, blev uddannet tekstildesigner og tog ekstra halvandet år på linjen for beklædningsdesign, for, som hun siger, ”jeg ville godt vide, hvordan de tekstiler, jeg lavede, skulle skæres, og finde ud af, hvordan tekstilerne faldt bedre.”
Sammen med tiden hos Vibeke Klint blev det til sammenlagt næsten otte års uddannelse, så Sharon Fisher var vel forberedt, da hun som 28-årig trådte ud på det arbejdsmarked, som hendes danske familie havde advaret hende så kraftigt imod.
Banebrydende designgruppe
I de første år som selvstændig koncentrerede hun sig om tekstilerne og designede bl.a. møbel- og gardinstof til den danske tekstilgigant Kvadrat, men allerede i løbet af 90’erne udgjorde indretningen en stadig voksende del af hendes énmandsvirksomhed.
I 1990 skabte hun sammen med tre møbelarkitekter og fire tekstildesignere Designgruppen OCTO., som i de ti år, den eksisterede, blev et forbillede for samarbejde inden for nyt dansk eksperimenterende design.
Gruppen fik flere priser, var kurator på danske designudstillinger i udlandet for Kulturministeriet, og den fik stor betydning for Sharon Fishers fremtidige arbejde samt hendes interesse og forståelse for rum, fortæller hun.
Det skal i den forbindelse understreges, at hun på intet tidspunkt gennem vores lange samtale nævnte sit bysbarns historie om, hvad det kan betyde at have ligget i et svaneæg, selvom man er født i en andegård
I dag kan hun kan skrive op mod et par hundrede indretningsopgaver på sin referenceliste, som strækker sig fra alt fra Statsfængslerne, Nordisk Films biografer og TV2’s hovedkvarter på Kvægtorvet i Odense til Bruun & Hjejles hovedkvarter i KTAS’ gamle hovedkvarter i passagen mellem Nørregade og Larslejrstræde i København, et hospice i Haderslev og nyindretningen af foyeren på Den Hirschsprungske Samling.
Sharons italienske forbindelse
For 15 år siden begyndte hun et samarbejde med den italienske arkitekt Matteo Barenghi, som var dansk gift og havde arbejdet hos Dissing & Weitling i København. I dag bor han i Milano, og den daglige kontakt foregår elektronisk og over Skype.
”Efterhånden fik jeg så mange indretningsopgaver, at jeg ikke både kunne være den, der finder på, taler med kunder, præsenterer projekterne, tegner det hele osv. Jeg manglede i den grad en, der kunne tegne, og det gør han meget bedre end mig, mens jeg ved, hvad der skal laves og står for indretningen.
“Er der tale om rigtig store opgaver, kommer han herop og ser på stederne. Vi er et rigtig godt match – og så kan jeg godt lide, at han er italiener med en særlig flair for materialer, detaljer og overflader og en evne til at komme med input,” fortæller Sharon Fisher, der aldrig annoncerer eller henvender sig til potentielle kunder for at tilbyde dem sin ekspertise.
”De er kommet af sig selv og via anbefalinger,” siger hun.
Ildsjælen fra Odense
I forbindelse med Matteo Barenghis indtog i hendes forretningsliv, har hun også fået tid og mulighed for at tilføje ”møbeldesigner” til sit virtuelle visitkort.
”Hvis en virksomhed eller institution fx skal have en velkomstskranke eller andre møbler, som skal passe ind i en større helhed, så designer vi dem ofte selv i stedet for at gå ud og købe noget færdiglavet. I forbindelse med opgaven for fængselsvæsnet designede vi en række møbler, som de indsatte kunne lave på fængselsværkstederne.”
Senest har Fisher og Matteo skabt en japanskinspireret hylde til møbelvirksomheden Carl Hansen & Søns flagship store i Carlsbergbyen, som virksomheden siden har sat i produktion.
På den måde går der en nærmest ubrudt linje gennem Sharon Fishers tilværelse som designer fra ”åbenbaring” hos Vibeke Klint i Klampenborg til nu næsten 45 år senere, hvor der om ganske få år med stor sandsynlighed bliver indviet en ny international arkitektuddannelse på Syddansk Universitet – ikke mindst takket være ildsjælen fra Odense med de amerikanske gener.
Og det skal i den forbindelse understreges, at hun på intet tidspunkt gennem vores lange samtale nævnte sit bysbarns historie om, hvad det kan betyde at have ligget i et svaneæg, selvom man er født i en andegård.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her