Temabeskrivelse
Som det ser ud nu, har man svært ved at besætte pædagog-, sygeplejerske- og andre såkaldte velfærdsstillinger landet over. Og det ser kun ud til at blive værre i løbet af de kommende år. Færre bliver uddannet, og mange forlader deres job på grund af stress eller utilfredshed med arbejdsvilkårene. De sidste 20 år er der kommet flere dokumentationskrav til, og en stor debat, hvad angår velfærdsstaten, er blandt andet, hvor meget tid der må gå fra de såkaldte “kerneopgaver” til dokumentation.
Dene udvikling har både ført til en løbende debat om, hvordan man kan håndtere konkrete problemstillinger i velfærdsstaten og en parallel debat om hvilke grundlæggende principper, der bør gælde for velfærdsstatens udvikling i de kommende årtier.
Dette tema ser på begge aspekter af diskussionen, og det lægger dermed op til, at man både kan analysere og diskutere, hvordan velfærdsstaten kan komme til at se ud og fungere i fremtiden.
Temaet er beregnet til brug i samfundsfag.
Faglig anvendelse
I samfundsfag dækker temaet følgende dele af kernestoffet:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Temaet opfylder følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
POV artikler
- Redegør for de to almindelige forestillinger om velfærdsstatens funktion, som forfatteren opstiller, og hvordan de adskiller sig fra forskernes resultater som de fremgår af artiklen
- Redegør for hvilke konklusioner forskerne er nået frem til i forhold til sammenhængen mellem ulighed og politik
- Redegør for hvilke konsekvenser forskerne siger, at resultaterne har for hvordan man skal forholde sig til velfærdstaten i fremtiden
- Brug forskernes resultater til at give en begrundet argumentation for, hvordan du synes at velfærdsstaten skal udvikle sig i de kommende årtier
- Redegør for hovedtrækkene i velfærdsstatens historie, som den beskrives af Asser Amdisen i den første artikel
- Analysér hvordan Asser Amdisen skelner mellem “velfærdsstat” og “konkurrencestat”
- Diskutér om du er enig eller uenig med Asser Amdisens forudsigelse om, hvad overgangen fra “velfærdsstat” til “konkurrencestat” kan komme til at betyde
- Redegør for hvorfor og hvordan Martin Ågerup mener, at velfærdsstaten skal fornyes
- Analysér hvilke forskelle og ligheder der mellem Asser Amdisens og Martin Ågerups analyser af velfærdsstatens tilstand
- Lav en begrundet argumentation for hvilken af de to forfattere, som du er mest enig med
- Redegør for den firkant, skribenten præsenterer
- Redegør for hvorfor skribenten mener, at penge ikke er en løsning i sig selv. Diskutér om du er enig med skribenten
- Redegør for fænomenet “Total Kvalitet”
- Diskutér hvorvidt og hvordan man i praksis kunne få mere ud af de ressourcer, der allerede findes i sundhedsvæsenet
- Redegør for begreberne praksischok og moralsk stress
- Redegør for den krise, skribenten beskriver
- Analysér forskelle og ligheder mellem samfundskontrakten i Danmark og i lande med et mindre udbygget velfærdssystem. Diskutér hvordan man potentielt kunne ændre den danske samfundskontrakt
- Diskutér om der virkelig er tale om en krise, som kan fikses, eller om der er tale om en naturlig udvikling mod et andet system
- Diskutér hvilke forskellige faktorer man kunne ændre for at vende udviklingen
- Redegør for begrebet “skyggearbejde” og find eksempler på det i artiklen
- Redegør for hvorfor Carina Langmann Hansen mener, at Sundhedsplatformen ikke kan erstatte mundtlig overlevering
- Redegør for Dennis Nørmarks begreb “pseudoarbejde” og dets konsekvenser
- Redegør for hvorfor Dennis Nørmark mener, at “skyggearbejdet” findes
- Diskutér, hvad man som offentlig ansat kan gøre for at undgå skyggearbejde
Supplerende links
Ariklen Kommuner kan mangle 50.000 ansatte i 2030 fra Nyheder TV2







og