BØRNELIV & VELFÆRD // DEBAT – Selvom pædagoger og interesseorganisationer i flere år har gjort opmærksom på, at forholdene i de danske daginstitutioner er under al kritik, har der nærmest været radiotavshed på Christiansborg. Nu slår en ny rapport, bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet, fast, at forholdene i vuggestuer og børnehaver er, som rigtig mange har sagt i lang tid. Spørgsmålet er, om rapporten kommer til at ændre noget, skriver Chili Djurhuus.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Kun én ud af ti vuggestuer leverer ifølge rapporten god kvalitet – ingen tilbud scorer topkarakter i undersøgelsen”. Det skriver formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Signe Nielsen i en pressemeddelelse, efter en ny stor undersøgelse, den første af sin slags inden for 0-2-årsområdet, med al tydelighed viser, at de tilbud, der findes til vores mindste børn, slet ikke er gode nok.
Signe Nielsen fortsætter:
”Vi skal være rasende over de her resultater! Når kvaliteten kan være mindre end god i næsten 90 procent af vuggestuerne i Danmark, så forsvinder vores tillid til, at kommunerne kan løfte deres ansvar.”
Og så er det på plads.
Altså hvis du har været i tvivl om, hvorvidt kvaliteten i de fleste daginstitutioner er god nok.
Det har den nemlig ikke været i mange år, og det er vi mange, der længe har sagt – længe.
Semidøve øren
Mange har råbt højt i flere år. Og mange rigtig dygtige pædagoger er af samme grund stoppet med at arbejde som pædagog, fordi normeringerne har været og stadig er for dårlige.
Virkeligheden var værre, end jeg havde forestillet mig
En af dem, der har råbt højt, og som stadig råber, er pædagog og cand.mag.pæd., aktivist og medstifter af den Kritiske Pædagogiske Højskole, Danielle Mercier.
Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen med blandt andet Marie Blønd som frontperson har kæmpet for at gøre opmærksom på, at normeringerne ikke er gode nok, og at der skal indføres minimumsnormeringer.
Minimumsnormeringer
Aftale om minimumsnormeringer blev indgået 5. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Ved aftalen om minimumsnormeringer indføres der fra januar 2024 lovkrav om minimumsnoreringer i daginstitutioner. Der er afsat midler til, at der kan ske et løft af normeringer i årene frem mod 2024.
Minimumsnormeringer er et krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være ansat i daginstitutioner.
Det er besluttet, at der fra januar 2024 skal være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.
#HvorErDerEnVoksen har faktisk lavet deres egen regnemetode, omsættertabellen, til at udregne den rigtige normering – og ikke den, som Danmarks Statistik kommer med. Den er ikke og har aldrig været retvisende, for leder, ferie, sygdom, pauser, øvrige opgaver m.m. skal nemlig trækkes fra, før du har den reelle normering og ikke bare en såkaldt papirnormering, der på papiret ser god ud, men som ikke kan mærkes i praksis.
Og så er der selvfølgelig FOLA, der i den grad også har forsøgt at råbe politikerne op.
Men det har været for semidøve øren.
Der var nemlig en grund til, at jeg sagde ja til at være muldvarp i flere københavnske daginstitutioner i TV2-dokumentaren Daginstitutioner bag facaden tilbage i 2019 og kastede mig selv under bussen for at vise, hvordan virkeligheden var – og er – ude i daginstitutionerne.
Og virkeligheden var værre, end jeg havde forestillet mig og oplevet i min dengang 17-år lange karriere som pædagog. Nok fordi jeg tog arbejde i daginstitutioner, jeg normalt ikke ville søge job hos – på grund af deres dårlige tilsynsrapporter.
Jeg fik allerede at vide, før jeg gik ind i projektet, at Københavns Kommune med stor sandsynlighed ville forsøge at kaste mig under bussen, og at jeg kunne risikere at blive miskrediteret.
Københavns Kommune sendte i stedet blandt andet en mail rundt, der hurtigt blev lækket. En mail med injurierende påstande fra anonyme medarbejdere om min ageren i institutionerne
Derfor skrev jeg blandt andet en kronik, der handlede om, at jeg havde været anbragt som barn på et godt gammeldags børnehjem, fordi mine forældre ikke kunne tage sig af mig, og om de fordomme, jeg har mødt som tidligere anbragt.
Jeg skrev den for at undgå de fordomme, som mange tidligere anbragte og som jeg indimellem selv støder ind i: At man er uligevægtig eller psykisk syg.
For eksempel oplevede jeg for et stykke tid siden en person sige:
“Gud, jeg troede ikke, du var en af dem, det kan jeg ikke tro!” – da jeg i en bisætning under en frokost fortalte, at jeg havde været anbragt.
Kronikken blev som sagt skrevet, og på trods af alle mine forholdsregler, var turen under bussen vildere, end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med.
Københavns Kommune og LFS (Landsforeningen For Socialpædagoger, red. ) var hurtige til at miskreditere mig, selvom jeg gav dem forholdene på et sølvfad.
Københavns Kommune sendte i stedet blandt andet en mail rundt, der hurtigt blev lækket. En mail med injurierende påstande fra anonyme medarbejdere om min ageren i institutionerne.
Injurierende påstande
Nogle af påstandene skrev diverse medier – ingen nævnt, ingen glemt – ukritisk om i en sådan grad, at jeg overvejede en injuriesag mod både Københavns Kommune og diverse medier.
Den eneste medhjælper, der stod frem og kritiserede mig, arbejdede på stuen i en af institutionerne længst væk fra “min stue” (og det var en meget aflang institution).
Jeg så kun medarbejderen to gange i de 14 dage, jeg var ansat. Den ene gang var, da hun viste mig rundt. Mit krav for at være muldvarp var, at jeg maksimum skulle være 14 dage i den enkelte institution. Dette så børnene ikke nåede at knytte sig til mig.
Jeg tog på arbejde, satte min kamerataske på en reol og arbejdede, som jeg altid havde gjort.
Og dem, der har arbejdet sammen med mig, ved, at jeg er en dygtig, dedikeret og stolt pædagog.
Selv en kendt og anerkendt dokumentarist, Christoffer Guldbrandsen (der kendte en af forældrene i en af de udskældte institutioner, der var imod optagelserne, red.) insinuerede i et radiointerview på den daværende radiokanal Radio 24/7, at jeg bevidst kunne have smækket døren på et barns finger for at lave en scene.
Der var ikke injurier, men tæt på.
Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke insisterede på også at filme i en såkaldt grøn og – dermed på papiret – velfungerende daginstitution
Selvom det lå lige til, og flere i mit netværk var forundrede over den shitstorm, man forsøgte at kaste mig ind i, valgte jeg at gå i flyverskjul i stedet for at reagere på kritikken.
Jeg vidste, at kommunikationsstrategien var at rykke opmærksomheden over på mig. Og hvis jeg stod frem og begyndte at forsvare mig, ville opmærksomheden blive flyttet fra de uhyggelige forhold, som optagelserne dokumenterede, hen på mig.
Jeg havde valgt at være muldvarp for at vise den virkelighed, børnene var i. Det handlede om børnene, ikke om mig.
Derfor skulle jeg ikke i Godmorgen Danmark eller andre medier/programmer for at forklare mig, selvom der var tilbud nok.
Men fuck! Det var hårdt at blive beskyldt for alverdens.
Jeg overvejede, da jeg dengang stadig var journaliststuderende, om medieverdenen overhovedet var noget, jeg skulle være en del af, hvis det var sådan, man blev behandlet, når man stak hånden ned i en hvepserede.
Fortryder intet
Min medvirken har med stor sandsynlighed ødelagt mine fremtidige muligheder for at få et arbejde som pædagog.
Der er i hvert fald ingen jobtilbud på pædagogfronten, selvom jeg har søgt.
Når det er sagt, fortryder jeg ikke et sekund, at jeg var muldvarp.
Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke insisterede på også at filme i en såkaldt grøn og – dermed på papiret – velfungerende daginstitution.
For uanset hvor dygtige pædagoger er, så har de kun to arme og to ben. Og lige meget hvordan man vender og drejer det, er normeringerne ikke gode nok.
Når det er sagt, er der desværre også nogle pædagoger og ledere, hvor det virker, som om de har trukket deres eksamensbevis i en automat, og det gør ikke kvaliteten bedre.
Desuden er der for mange medhjælpere ansat i pædagogstillinger, fordi der – trommehvirvel – ikke er nogen pædagoger at ansætte. Og hvordan kan det mon være?
Jo, det er, fordi pædagogerne flygter fra faget. Ligesom sygeplejerskerne og lærerne for den sags skyld.
Hvilket rapporten, der er netop er udgivet, også viser: At det står rigtig grelt til.
Læs juleevangeliet i stedet for tilsynsrapport
Efter dokumentaren søgte jeg, da jeg arbejdede på KøbenhavnLIV, aktindsigt i en af de daginstitutioner, hvor jeg havde været muldvarp. Jeg søgte agtindsigt i perioden 2015 – 2017, og allerede dengang viste tilsynsrapporterne, at det stod grelt til.
I den forbindelse interviewede jeg blandt andet børneforsker og professor i småbørnspædagogik, Ole Henrik Hansen. Han udtalte dengang:
“Det er uansvarligt, at en institution over fire år går fra seks gule anmærkninger til seks gule og to røde, uden at det bliver bedre. Det er børn, de her pædagoger har ansvaret for, og det er dybt uansvarligt, at det kan ske år efter år.
Interviewet fortsatte:
“Ved tilsynsrapporter handler det om at handle og agere på observationerne. Sker det ikke, kan man ligeså godt læse juleevangeliet”, sagde Ole Henrik Hansen dengang og slog fast at:
“Det handler om kvalificeret ledelse både i institutionen og i forvaltningen. Man skal finde årsagen og rette på den dårlige pædagogiske kvalitet, som tilsynsrapporterne giver udtryk for”.
– Er flere hænder løsningen?
“Man skal først og fremmest finde årsagen. Hvis man bare ansætter flere pædagoger i en dårlig institution, risikerer man, at der er flere, der går rundt og har en dårlig pædagogisk praksis, og det er spild af penge”, udtalte Ole Henrik Hansen i 2019.
Her er det vigtigt at pointere, at de to ansatte, der havde en yderst ikke-børnevenlig adfærd, blev fyret. Desuden blev lederen på den ene af de to institutioner, jeg filmede i, også fyret.
Har ministeren misforstået det hele?
Nu tænker du, kære læser, måske: “Jamen, Chili, det er jo et lovkrav, at der kommer minimumsnormeringer allersenest pr. 1 januar 2024. Og Mattias Tesfaye sagde det i TV-Avisen i går. Skal vi så ikke stole på, at alt bliver godt?”
Nej, det skal vi ikke. For der kommer ikke minimumsnormeringer.
Det er bare at se på Københavns Kommune, der 1. oktober 2020 afsatte 449 millioner til at indføre minimumsnormeringer før tid – allerede i 2022 svarende til 448 årsværk (svarende til 448 fuldtidspædagoger, red.)
Tidligere børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) udtalte dengang:
”Vi går foran i København og indfører minimumsnormeringer tre år tidligere end vedtaget på Christiansborg. Minimumsnormeringer er et stort skridt i den rigtige retning. De første år af et barns liv er de mest afgørende for barnets udvikling og videre vej i livet. Derfor er det så vigtigt med høj kvalitet i alle vores daginstitutioner.”
Spørgsmålet er, om politikerne efter den nyeste rapport nu begynder at lytte til pædagogerne. Og måske indfører reelle minimumsnormeringer
Hvis man ser det udefra, så virker 448 fuldtidspædagoger umiddelbart som en god sjat.
Men når antallet sættes i forhold til, at der er omkring 390 daginstitutioner i Københavns Kommune (omkring 200 kommunale, 150 selvejende og 40 private, red.), og at alle er omfattet af kravet om minimumsnormeringer, så svarer det i gennemsnit til, at der ansættes 1 ekstra fuldtidspædagog pr. institution.
Og som de fleste nok ved, så er der mere end en stue i en københavnsk daginstitution.
“Men, Chili, er det ikke godt nok? Danmarks Statistiks normeringstal viser jo allerede, at der en normering på 2,9 for vuggestuebørn i Københavns Kommune i 2021 (seneste tal, red.)?”
Nej, det er ikke godt nok, fordi Danmarks Statistiks normeringstal er ikke retvisende i forhold til minimumsnormeringer, hvilket de også endelig selv er begyndt at skrive under tabellen. Noget, jeg allerede påviste i en artikel i februar 2019.
#HvorERDerEnVoksen har via deres omsættertabel vist, hvad de reelle normeringer er.
#HvorErDerEnVoksen har ikke undersøgt de reelle normeringstal for Københavns Kommune, men ser man på en kommune, der ifølge Danmarks Statistik (DST) næsten har samme normeringstal, altså 2,9 barn pr. voksen i vuggestuen og 5,7 barn pr. voksen i børnehaven, kan vi se på Solrød Kommune. Her er de reelle normeringstal 5,7 barn pr. voksen i vuggestuen (2,9 ifølge DST) og 11,3 i børnehaven (5,8 ifølge DST).
Derfor er minimumsnormeringerne langt fra implementeret i for eksempel Københavns Kommune.
Det virker ikke som om, at børne- og undervisningsministeren har forstået, at der reelt set slet ikke kommer minimumsnormeringer januar 2024
Spørgsmålet er, om politikerne efter den nyeste rapport nu begynder at lytte til pædagogerne. Og måske indfører reelle minimumsnormeringer, hvilket er i en helt anden prisklasse.
Hvis vi skal lytte til børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (A), så slår det sløjt til.
Han udtalte til TV-Avisen 13. maj kl 18.30:
“Den politiske diskussion har i efterhånden nogle år handlet meget om ressourcer, om at der skal være flere voksne, og det har vi støttet i Socialdemokratiet, og det er jeg glad for. Nu har vi fra 1. januar loven om minimumsnormeringer, der skal sikre en voksen til tre børn i alle vuggestuer. Jeg håber nu, at vi kan komme over til anden halvleg af diskussionen, der handler om kvalitet. For rapporten viser også, at institutioner og stuer med de samme ressourcer har meget svingende kvalitet.”
Derfor virker det ikke som om, at børne- og undervisningsministeren har forstået, at der reelt set slet ikke kommer minimumsnormeringer januar 2024.
Tilbage til rapporten, som hele debatten udspringer fra.
Kigger du på Københavns Kommunes egen kvalitetsrapport over kommunens daginstitutioner, så står det slet ikke så grelt til, som den landsdækkende rapport viser.
Læser du kommunens seneste kvalitetsrapport fra 2021, står der f.eks. på side 13:
“Resultaterne i denne kvalitetsrapport viser overordnet et dagtilbudsområde i god udvikling. Der er en stigende andel af institutioner, der leverer en god og ensartet pædagogisk kvalitet, mens andelen af institutioner med kvalitetsmæssige udfordringer er faldet markant siden 2018” (dvs. efter dokumentaren).
Og på side 16 står der:
“Samlet set tegner tilsynsvurderingerne i 2020 et billede af, at der er sket en positiv udvikling i kvaliteten, idet færre pejlemærker er vurderet i kategorierne ’ny indsats’ eller ’tilpas indsats’, end det var tilfældet i 2018 og 2019.”
Om det er Københavns Kommune, der trækker den nye landsdækkende rapport en smule op, kunne være interessant at undersøge.
#Finderselvud #HvorerDerEnVoksen #OffentligOmsorgssvigt
Om den landsdækkende rapport: Kvalitet i dagtilbud – National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2 årige børn
Kvalitet i dagtilbud – National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2 årige børn – er den første danske nationale undersøgelse af kvalitet i kommunale daginstitutioner og dagpleje for de 0-2-årige børn.
Undersøgelsen er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet i 2022.
Undersøgelsen indeholder resultater af observationer i dagtilbud, interview med pædagogisk personale og en række resultater om rammeforhold som normering og uddannelse af personalet.
Observationerne er gennemført af observatører fra Dansk Psykologisk Forlag, EVA og VIVE.
Læs også Chili Djurhuus’ artikel “Dagsinstitutioner får afslag på hjælp til børn: Kommunerne vender børnene ryggen”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
