
ARBEJDSFORHOLD // DEBAT – Arbejdsforholdene for de danske jordemødre er for ringe. Jordemoderfaget er underbetalt, nedslidende og ikke bæredygtigt, og selv unge jordemødre klarer kun få år på fødegangen. Men der er en ny generation af jordemødre på vej, som ikke vil finde sig i, at deres arbejde ikke bliver værdsat, bare fordi det altid har været sådan. Når jordemødrenes nødråb til politikerne konstant overhøres, ser jordemoderstudende og journalist Sofie Korsgaard i øjnene, at forandring først sker, når regionerne rammes økonomisk. Hun er overbevist om, at et studenteroprør vil medføre den merudgift, der får regionerne til at sadle om.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For tre år siden valgte jeg at skifte fag og søge ind på jordemoderstudiet. Som journalist følte jeg mig fanget i et arbejdsliv foran en computer, og jeg drømte om at komme ud og mærke livet. Det ønske har jeg i dén grad fået indfriet.
At være med til det øjeblik, som for altid vil stå som det ultimativt største, vigtigste og mest voldsomme i mange kvinders og mænds liv – øjeblikket, hvor deres barn kommer til verden – er noget af det mest livsbekræftende, jeg har prøvet.
I Danmark har vi valgt at presse et helt fag på både forhold og løn i en grad, så man skulle tro, den danske stat bevidst prøvede at få jordemødrene ned med nakken
Men – for der er et kæmpe “men”. Jo længere tid jeg har været i jordemodermiljøet, jo mere går det op for mig, at jeg er ved at bevæge mig ind i et ikke-bæredygtigt, underbetalt og nedslidende fag. Hvor man som offentlig arbejdsgiver ser stort på, at man hvert år slider et utal af jordemødre op, som var de burhøns, der bare skal bruges, mens de er unge og friske – så pyt med, at benene knækker under dem, og at de har det elendigt i deres korte levetid.
Der er jo flere, hvor de kommer fra. De unge kvinder står heldigvis i kø for at komme ind på jordemoderstudiet, og jo flere jordemødre, der dropper faget, jo flere uddanner vi bare. Pyt med, at staten bruger millioner af kroner på at uddanne dem. Det vigtigste er, at regionerne kan fastholde jordemødrenes fuldstændig latterligt lave løn. Også selvom de kun bliver få år på fødegangen.
Ej heller skal de på retfærdig vis kompenseres for, at de må forlade familien for at tage på arbejde om aftenen, om natten, hver anden weekend, til jul, til nytår, at de skal stå til rådighed på tilkaldevagter og ofte arbejde over, når der er sygemeldinger. Og så er der heller ikke råd til luksus som vikarer i ferieperioder, så jordemødrene kan kun allernådigst få to ugers sammenhængende sommerferie.
Og jo: Der er naturligvis ulempetillæg for fx en nattevagt, men at arbejde intensivt hele natten, møde familien i døren, sove hele dagen og vågne med en dundrende hovedpine, når solen igen er gået ned og få 420 kr. før skat til gengæld. Det er nærmest fornærmende i mine øjne.
Dårlige forhold til gengæld for dårlig løn
Hvis du selv har født, har du måske lagt mærke til, at de søde jordemødre næsten altid er relativt unge. Jo, man støder da indimellem på en ældre jordemoder, men hun har sandsynligvis, som jeg, lavet noget andet, før hun startede på studiet.
Sandheden er nemlig, at ingen normale mennesker hverken gider eller kan arbejde mange år med akutarbejde på den måde, jordemødrene i Danmark gør. Det er i første omgang for hårdt at arbejde på fuldtid, men ikke engang på nedsat tid holder de ud i ret mange år.
Her i Danmark glemmer vi hurtigt, at graviditet og fødsel er noget af det farligste, du kan udsætte dig selv for som kvinde
Det er naturligvis muligt at skabe nogle rammer, der gør det mere udholdeligt at blive i faget i mange år – sådan som Norge fx formår det. Men i Danmark har vi imidlertid valgt at presse et helt fag på både forhold og løn i en grad, så man skulle tro, den danske stat bevidst prøvede at få jordemødrene ned med nakken:
Først skærer vi ned og sparer alle de steder, vi kan, så jordemødrene på gulvet blandt andet må tage flere nattevagter om ugen, ikke har indflydelse på eget vagtskema og ikke har mulighed for at restituere ordentligt mellem vagterne.
Samtidig betyder de manglende hænder, at jordemoderen indimellem må gå direkte fra et langt og intenst forløb, hvor både mor og barn har været i livsfare, for så at skulle gå direkte ind på den næste fødestue, hvor en kvinde skriger og vrider sig af smerte og angst.
Jordemoderen når dog lige et hurtigt smut forbi omklædningen først, for det dur jo ikke at være smurt ind i blod og fostervand, når man skal møde en ny patient.

Nej, på fødegangen er der ikke altid plads til at trække vejret, gennemtænke dagens voldsomme begivenheder eller vende forløbet med en kollega, før arbejdet kalder igen. Der fødes jo trods alt 60.000 børn i Danmark hvert år, så der er en del, der skal igennem systemet, og det skal helst gå tjept, for så er det billigst for staten.
Alle jordemødre, jeg har mødt, elsker kernefaget. Men én efter én smider de håndklædet i ringen og bevæger sig ud i en privat lægepraksis, dropper Danmark og vikarierer i Norge eller skifter helt fag
Og når vi nu har sparet en hel masse penge på fødegangene, så sparer vi lige lidt mere ved at holde jordemødrenes lønninger nede i et niveau, hvor de uden den store anstrengelse kunne finde sig et ufaglært arbejde til den samme løn. Et arbejde, hvor de ovenikøbet kunne holde weekend med familien.
Lige dér har du opskriften på, hvordan man får sine højt skattede medarbejdere til at løbe skrigende væk.
Money talks
Den ødelæggende kombination af dårlig løn og dårlige forhold gør, at jordemoderfaget ikke er bæredygtigt. Og det er synd.
For rent fagligt er det et fantastisk job, og alle jordemødre, jeg har mødt, elsker kernefaget. Men én efter én smider de håndklædet i ringen og bevæger sig ud i en privat lægepraksis, dropper Danmark og vikarierer i Norge eller skifter helt fag. For deres arbejdsgiver lønner dem ikke svarende til det kæmpe ansvar, de står med.
En jordemoder griber nemlig ikke bare børn, der plopper ud af sig selv. De hjælper dem sikkert til verden. Her i Danmark glemmer vi hurtigt, at graviditet og fødsel er noget af det farligste, du kan udsætte dig selv for som kvinde. På verdensplan dør omkring 300.000 kvinder årligt under graviditet eller fødsel.
Da jordemødrene – ironisk nok – er uundværlige for vores samfund, må de ikke strejke. Men intet står i vejen for, at samtlige jordemoderstuderende på landets tre skoler i henholdsvis København, Aalborg og Esbjerg siger stop og nægter at møde op til undervisning og praktik
Mange danske mødre – inklusive mig selv – kan takke en jordemoder derude for, at de selv og/eller deres barn i dag er i live og har det godt. Det får jordemødrene mange tak for i form af chokolade og andre fine gaver fra de taknemmelige forældre.
Så mangler vi bare at få en ordentlig tak fra politikerne – og den skal komme i form af cool cash.
Ny generation af jordemødre
Der er nemlig en ny generation af jordemødre på vej, og de har ikke tænkt sig at finde sig i, at deres arbejde ikke bliver værdsat, blot fordi det altid har været sådan. #MeToo handlede i 2020 om seksuelle krænkelser og overgreb.
Jeg håber, at #MeToo 3.0 kommer til at handle om den strukturelle sexisme – den, hvor hundredetusindevis af kvinder hver dag betales mindre end deres mænd med samme længde uddannelse, blot fordi man i gamle dage ikke fandt det nødvendigt at betale kvinder så meget. Deres løn var jo alligevel kun en slags lommepenge til familien, mens manden stadig var hovedforsørgeren.
Desværre må jeg også være realist og indse, at opråb som disse sjældent fører til ret meget. Det er forbavsende let for vores politikere at lukke ørerne for et nødråb fra folkene på gulvet i vores velfærdssamfund.
Derfor ser jeg ingen forandringer i vente, medmindre vi formår at vække et godt gammeldags studenteroprør. Et oprør, hvor den nye kommende generation af jordemødre – de selvsamme kvinder som er blevet bevidste om, at sexisme eksisterer, og at det ikke er noget, de skal finde sig i – i samlet flok siger fra over for den strukturelle sexisme.
Da jordemødrene – ironisk nok – er uundværlige for vores samfund, må de ikke strejke. Men intet står i vejen for, at samtlige jordemoderstuderende på landets tre skoler i henholdsvis København, Aalborg og Esbjerg siger stop og nægter at møde op til undervisning og praktik.
Ingen giver nogensinde jordemødre mere i løn, før vi formår at presse regionerne på pengepungen
Et sådant oprør ville ikke gå ud over de fødende, men til gengæld ville det presse de studerendes kommende arbejdsgivere: regionerne. Her er det især Region Hovedstaden, der hvert halve år ivrigt står og klapper i hænderne, når nybagte jordemødre forventningsfulde forlader skolen og skriver under på deres første ansættelse på et af de pressede hospitaler.
Der skal jo fyldes op på hylderne efter årets frafald af jordemødre.
Men hvis der pludselig ikke træder flere friske kandidater ud ad døren på jordemoderstudiet, må arbejdsgiverne pludselig til at hive dyre vikarer ind eller tilføre flere penge til fødegangene, så arbejdsforholdene forbedres, og det bliver tåleligt at arbejde på fuldtid.
Regionerne skal lære, at selv de søde og pligtopfyldende jordemødre har en grænse. Og det kan de åbenbart kun lære på den hårde måde – money talks. Ingen giver nogensinde jordemødre mere i løn, før vi formår at presse regionerne på pengepungen.
Jeg drømte engang om at mærke livet, og det ønske fik jeg opfyldt. Nu drømmer jeg om at mærke det rush, 70’ernes rødstrømper må have følt, da det gik op for dem, at de sammen var stærke nok til at ændre på årtiers uretfærdige behandling.
LÆS MERE I POV OM JORDEMØDRE HER
Topfoto: Engin Akyurt, Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her