De store homomedier i ind- og udland opdaterer løbende læserne med oplysninger om forfølgelserne af homoseksuelle i Tjetjenien, og det er ikke gode nyheder, vi får: Navnene på 27 dræbte i de tjetjenske kz-lejre er nu blevet frigivet. Peer Aagard gør rede for grusomhederne i den russiske vasalstat, og spørger hvorfor fx Danmark ikke vil anerkende og modtage flygtninge fra forfølgelserne på humanitært grundlag?
Jeg skrev første gang i starten af april om de uhyrlige overgreb mod homoseksuelle mænd, som begås i den russiske vasalstat Tjetjenien.
Det lille lands ledelse, som er sanktioneret af Vladimir Putin, havde etableret et stikker-netværk og begyndte at internere bøsser i kz-lignende lejre, hvor de blev udsat for tortur i form af slag og elektriske stød.
Senere fulgte forlydender om, at adskillige var blevet dræbt i disse lejre.
Alle rygterne blev siden bekræftet af både lokale og udenlandske pressefolk.
Landets leder Ramzan Kadyrov har under hele forløbet benægtet fakta – primært med den begrundelse, at “der simpelthen ikke findes homoseksuelle i Tjetjenien“.
Demonstration for døve ører
I april og maj var vi mange som deltog i to demonstrationer foran den russiske ambassade i København for at rejse opmærksomhed om sagen. Ved den sidste af demonstrationerne holdt tidligere overrabbiner Bent Melchior en gribende tale, hvor han sammenlignede homoseksuelles situation i Tjetjenien med de grusomheder, jøderne blev udsat for i Hitlers Nazityskland.
Ingen dansk politiker fandt det ulejligheden værd at dukke op for at vise sin solidaritet. Men det giver selvfølgelig også betydeligt bedre pressedækning, hvis man går en tur med Pride-paraden gennem byen i stedet for
Amnesty International havde stået for en indsamling af over 50.000 protestunderskrifter her i landet og mere end en halv million fra det øvrige Europa, men personalet på ambassaden nægtede at tage imod dem.
Allerede på det tidspunkt stod det klart for os homoseksuelle og vores venner, at vi er ret alene i kampen for vores tjetjenske brødre. Ikke en eneste repræsentant for den heteronormative danske presse gad vise sig, mens vi stod der med vores skilte, megafoner og trillefløjter og forsøgte at råbe russerne op. Og ingen dansk politiker fandt det ulejligheden værd at dukke op for at vise sin solidaritet. Men det giver selvfølgelig også betydeligt bedre pressedækning, hvis man går en tur med Pride-paraden gennem byen i stedet for – og så er det ligesom også lidt festligere, ikke?
Berøringsangst mainstream
Men der kom dog en alvorlig fordømmelse fra Europarådet, og både Fru Merkel og flere andre regeringschefer gav luft for deres vrede. Det var mere end den danske regering kunne svinge sig op til. Et bette tweet fra Anders Samuelsen fulgt af en skriftlig erklæring på udenrigsministerielt papir var, hvad det kunne blive til. At udtrykke solidaritet med et forfulgt mindretal i et fremmed land er tydeligvis under Lars Løkkes værdighed. Og tænk også på al den råben op fra Dansk Folkeparti, det også ville medføre, hvis den danske regering i et glimt skulle komme til at afsløre en human tilgang til forfulgte homoseksuelle.
De periodiske artikler i dansk og udenlandsk presse om bøsserne i Tjetjenien er nu helt forsvundet, men der er jo også så meget andet at forholde sig til: Hvad har Martin Henriksen nu fundet på for at demonstrere sit nære slægtskab med vandrotten? Hvor mange liter botox er der hældt i hovedet på Trumps kone? Du ved, virkelige nyheder.
Og igen må jeg konstatere, at heteroer og homoer billedligt talt lever på hver vores planet, selv om ingen af os er glade for at erkende det. De store homomedier i ind- og udland opdaterer løbende læserne med oplysninger fra Tjetjenien, og det er ikke gode nyheder, vi får: Navnene på 27 dræbte i de tjetjenske kz-lejre er nu blevet frigivet.
Vi har ingen homoseksuelle i vores region, men i øvrigt mener jeg, at bøsser er djævle – ikke mennesker. Skulle vi støde på nogen af dem, ville vi sørge for, at de blev udslettet for at holde vores blod rent – Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov
De smukke ord fra diverse statsledere og ministre er ikke blevet fulgt op af handling. Kun to lande – Litauen og Frankrig – har indvilliget i at give asyl til de få tjetjenske bøsser, som er flygtet fra det mareridt, som udspiller sig dernede.
https://www.youtube.com/watch?v=735d8UdgxVM
Amerikanske homo-organisationer bønfaldt Donald Trump om at tage sagen op ved hans møder med Vladimir Putin, men det skete ikke. I stedet udsendte det amerikanske udenrigsministerium i går en erklæring om, at man var “bekymret” over situationen. Bekymringen er dog ikke større, end at samme ministerium samtidig fastslog, at USA – ligesom fx Danmark – ikke er til sinds at modtage humanitære flygtninge fra Tjetjenien.
Den tjetjenske leder Kadyrov har netop givet en interview til HBO, hvor han gentog sine tidligere udmeldinger: “Vi har ingen homoseksuelle i vores region, men i øvrigt mener jeg, at bøsser er djævle – ikke mennesker. Skulle vi støde på nogen af dem, ville vi sørge for, at de blev udslettet for at holde vores blod rent“.
Vladimir Putins pressetalsmand blev bedt om at kommentere på Kadyrovs ord, og gjorde det kort: “Han har ret. Der er intet at komme efter. Næste spørgsmål.”
Sandheden om tragedien i Tjetjenien
Nyhederne og billederne fra Tjetjenien kommer typisk via telefoniske henvendelser til den hotline for homoseksuelle, som er etableret af det russiske LGBT-netværk og derfra videre til udenlandske korrespondenter i Moskva. Eller de berettes til repræsentanter for NGO’ere, som fx Amnesty, som besøger området.
Forældre og søskende til mænd som anses som homoseksuelle opsøges af tjetjensk politi og stilles overfor valget, om de selv vil dræbe deres søn eller bror eller om de foretrækker, at politiet gør det
I disse dage kommer der enslydende historier fra flere kilder: Arrestationerne og interneringerne er genoptaget med fornyet styrke. Tragedien, torturen og massakren på de tjetjenske bøsser fortsætter. Forældre og søskende til mænd som anses som homoseksuelle opsøges af tjetjensk politi og stilles overfor valget, om de selv vil dræbe deres søn eller bror eller om de foretrækker, at politiet gør det.
Jeg kan uden besvær finde mindst 100 feature-artikler om emnet fra homo-medier over hele kloden bare fra den sidste måneds tid. Snesevis af dygtige journalister og udenrigspolitisk kyndige har rapporteret om situationen og er fremkommet med skarpe analyser af, hvad der foregår og hvorfor.
Jeg kan samtidig bittert konstatere, at mainstream-pressen er uinteresseret. Og oftere og oftere strejfer tanken mig, at denne ligegyldighed er et spejl af det store flertal af heteroseksuelles generelle holdning. Hvorfor ellers den lammende apati fra politisk hold? Hvor er heterofolkets harme, vrede, solidaritet, når det virkelig gælder?
I kritiske situationer bruger folk ofte vendingen “skal der virkelig lig på bordet, før der sker noget?” Her er der lig på bordet, og reaktionen er et skuldertræk. Hvad stiller man så op?
Jeg har flere gange sagt og skrevet, at Vladimir Putin er for homoseksuelle, hvad Hitler var for jøderne og gentager det gerne.
Efter 2. Verdenskrig kæmpede mange med selvbebrejdelser over, at de havde gjort for lidt for at stoppe forfølgelsen af jøderne, før det var for sent. Og historien gentager sig:
Mennesket udvikler sig, men vi bliver ikke alle klogere af skade. Vi skulle jo nødigt rives ud af vores illusion om universel idyl og vores egen enorme rummelighed, som dog kun udstilles, når det er mest belejligt og fremmende for vor egen selvfedme.
Hvil i fred:
Abdulmezhidov Adam Isaevich, født 27. maj 1987
Abumuslimov Apti Hasanovic, født 2. juni 1989
Abdulkerimov Side Ramzan Ramzanovich, født 25. marts 1990
Alimhanov Islam Aliev, født 6. juli 1998
Abubakarov Adam Dzhabrailovich, født 5. maj 1995
Bergan Ismail Shadidovich, født 19. august 1998
Dasaev Adam Ilyasovich, født 16. juni 1988
Dzhabayev Zelimhan Hizirovich, født 18. december 1993
Ilyasov Adam Huseynovich, født 22. september 1997
Lugano Rizwan Saeed-Hamzatovich, født 13. september 1987
Malikov Rizwan Agdanovich, født 6. januar 1990
Musk Icye Turpalovich, født 19. juli 1988
Muskhanov Temirlan Ahmadovich, født 28. april 1986
Ozdiev Usman Vahaevich, født 24. december 1989
Rashidov Doc Ibrahimovic, født 30. maj 1995
Siriev Magomed Musaevich, født 23. februar 1993
Soltahmanov Ismail Ezer-Aliyev, født 30. marts 1994
Suleymanov Magomed Arbievich, født 3. januar 1987
Tuchaev Ahmed Ramzanovich, født 23. februar 1987
Habu Khamzat Slaudinovich født 14. februar 1993
Khakimov Alvi Aslambekovich, født 16. november 1992
Hamidov Shamil Ahmedovich, født 14. november 1986
Tsikmaev Sultanovich Ayoub, født 2. april 1984
Shapiev Muslim Isaevich, født 28. november 1989
Eskarbiev Sayhan Vahamsoltovich, født 23. maj 1992
Yusupov Sahab Marshak, born 19. januar 1990
Yusupov Shamhan Shayhovich, født 17. juni 1988
Dokumentation:
LGBT Nation
Dette medies mange artikler om sagen har dannet grundlag for mit opslag. I adskillige af dem er links videre til eksterne artikler:
https://www.lgbtqnation.com/2017/07/state-department-calls-chechnya-leaders-latest-antigay-comments-upsetting/
https://www.lgbtqnation.com/2017/05/no-mention-chechnya-gays-trump-told-russians-comey-nutjob/
https://www.lgbtqnation.com/2017/07/putin-spokesman-backs-chechnya-leaders-call-gay-purge-purify-blood/
https://www.lgbtqnation.com/2017/07/names-27-men-killed-purge-gay-bi-men-chechnya-published/
https://www.lgbtqnation.com/2017/07/detentions-gay-bi-men-started-chechnya/
TASS:
http://tass.com/politics/956578
The Advocate:
https://www.advocate.com/world/2017/7/14/chechen-president-gays-they-are-devils-they-are-not-people
https://www.advocate.com/politics/2017/5/26/chechnya
Out-and-About:
http://oaonline.dk/nyheder/danmark/item/13154-lgbtq-miljoet-i-samlet-demo-mod-tjetjenien
http://oaonline.dk/nyheder/udland/item/13289-navne-pa-27-ofre-i-tjetjenien-offentliggjort
Gay Star News:
https://www.gaystarnews.com/article/chechyna-feared-resumed-arrests-persecution-gay-men/
https://www.gaystarnews.com/article/gruesome-ordeal-gay-men-chechnya/
Gay Times (med Facebook-siden Gay News):
http://www.gaytimes.co.uk/news/76446/secretary-state-admits-hasnt-questioned-russia-chechnyas-anti-gay-purge/
http://www.gaytimes.co.uk/news/78956/trump-urged-confront-vladimir-putin-chechnyas-anti-gay-camps/
Attitude:
http://attitude.co.uk/u-s-denying-visas-to-gay-men-fleeing-torture-and-possible-death-in-chechnya/
http://attitude.co.uk/russia-ends-investigation-into-anti-gay-abuse-in-chechnya-claiming-there-are-no-victims/
http://attitude.co.uk/theresa-may-addresses-the-deeply-troubling-treatment-of-gay-men-in-chechnya/
http://attitude.co.uk/chechnyas-president-vows-to-eliminate-gay-population-by-the-end-of-may/
BBC:
http://www.bbc.com/news/world-europe-39779491
http://www.bbc.com/news/world-europe-39937107
Udenrigsministeriet:
http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsid=290e3019-f0ba-4e17-abf6-cf829c159d2b
Hovedillustration: Foto fra demonstrationen Chechen mothers mourn their children, 1. maj 2017 på Nevsky Prospect i Sankt Petersborg fra Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her