DANMARK // KOMMENTAR – I debatten om, hvordan vi skal indrette samfundet, romantiserer alt for mange fortidens Danmark som mere homogent eller harmonisk. Men det moderne Danmark er langt bedre end sit rygte, præget af høj tillid, stærke fælles værdier og større frihed end før, siger tidligere partiformand og udenrigsminister Anders Samuelsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Af og til lyder det i den danske samfundsdebat, som om alt er ved at falde fra hinanden, som om problemerne blot vokser og vokser, uanset hvor vi ser hen, eller hvilket problem vi diskuterer.
Men det er en vrangforestilling. Danmark har næppe nogensinde været mere homogent, end landet er lige nu. 95 % af danskerne abonnerer grundlæggende på høj skat, velfærdsstaten, stram udlændingepolitik, den danske model, foreningslivets positive demokratiske indvirkning, tillidssamfundet, en balance i retssystemet og idéen om, at folk skal være gode naboer for hinanden.
Vi er enige om fri adgang til uddannelse, SU og sundhedsvæsenet og om, at få ikke skal have for meget, mens færre skal have for lidt. Vi er enige om, at Vingegaard bør vinde Touren, at Mads P er cool, og at homoseksuelles og kvinders rettigheder samt fri abort er grundlæggende danske værdier – også blandt mange borgerlige, der ellers oprindeligt var imod.
Vi synes efterhånden også, det er hyggeligt, at nogle går med højtstående hår, store briller og ring i næsen, selv om min konservative farfar nok ville have givet dem en lussing og sendt dem til frisøren og skrædderen.
Over 70 % af danskerne er stadig medlem af folkekirken. Langt de fleste sender ungerne i folkeskolen og en tur på folkebiblioteket. Kriminalitet og vold falder løbende. Vi afskyr korruption, fordi vi hader at snyde hinanden.
Anders Samuelsen: Mange bliver rasende
Når jeg fremfører disse, i virkeligheden selvindlysende påstande om, hvor homogent et land og et samfund vi egentlig er, bliver mange ikke desto mindre rasende. Det er cirka lige så forventeligt som regn og møgvejr i november.
Men noget af det interessante ved debatten om det påståede forfald er også, hvor romantisk mange samtidig forestiller sig fortidens Danmark.
Men lad os endelig se på det. For hvornår var Danmark egentlig så homogent, som nogle påstår?
Var det dengang, enorme dele af befolkningen levede i fattigdom? Dengang forskellen mellem godsejeren og landarbejderen var et helt liv? Dengang arbejderfamilier i byerne boede trangt med lokum i gården, mens andre boede i herskabsvillaer?
Var det dengang, kvinder reelt var andenrangsborgere? Min mor blev omtalt som ”Fru Ole Samuelsen” i stedet for med eget navn. Det er ikke mere end 50 år siden. Skilsmisse var ofte en social katastrofe og forbundet med stigmatisering.
Var det dengang, homoseksuelle levede i skjul? Dengang psykisk syge blev kaldt åndssvage og gemt væk på institutioner? Dengang døve ikke måtte bruge deres eget sprog?
Var det dengang, børn blev slået i skolen, delt efter 5-6-7 års skolegang, eller maksimalt kun fik syv års skolegang? Dengang autoriteter sjældent kunne udfordres, og social arv næsten afgjorde hele dit liv?
Eller var det i 1970’erne og 80’erne med massearbejdsløshed, store sociale problemer og langt større klassemodsætninger end i dag?
Nej, for sagen er, at Danmark ikke var mere homogent tidligere, Danmark var rent faktisk langt mere hierarkisk og opdelt skarpt i sociale klasser, hvor mange af dem, der dengang stod uden for fællesskabet, bare havde mindre stemme, færre rettigheder og mindre frihed til at leve åbent.
Men selvom det er sådan, har mange åbenbart en trang til at fortrænge den virkelighed.
Anerkender problemerne
Og nej — det betyder ikke, at jeg underkender udfordringerne med dele af muslimske miljøer, parallelsamfund, social kontrol eller integrationsproblemer. Selvfølgelig findes de problemer, og selvfølgelig skal de tages alvorligt.
Jeg var selv blandt de første med forslag om opgør med konventioner, blandt de første med forslag om at vende flygtninge i lufthavnen. Jeg foreslog endda, at tyveri af en cykel skulle kunne føre til udvisning! Jeg har altid afskyet folk, der ikke kan forstå, at ligestilling, seksuel frihed, religionsfrihed og ytringsfrihed er enorme goder, som vi aldrig bør gå på kompromis med i Danmark.
I dag er det et faktum, at det moderne Danmark er kendetegnet ved noget ret usædvanligt internationalt set: en enorm værdimæssig konsensus med høj tillid, lav korruption, opbakning til velfærdsstaten og til kvinders og homoseksuelles rettigheder. Det samme er troen på uddannelse, foreninger, kompromiser og den sociale kontrakt.
Min pointe er en anden, nemlig at vi bør diskutere de reelle udfordringer konkret og nøgternt i stedet for at romantisere en fortid, som i virkeligheden var langt mere splittet, ulige og brutal, end mange husker den.
Danmark har historisk været igennem enorme sociale, kulturelle og økonomiske konflikter. Fattigdom. Klassemodsætninger. Kvindeundertrykkelse. Massearbejdsløshed. Stigmatisering af minoriteter og udsatte grupper.
Og hver gang er vi faktisk blevet stærkere af at tage problemerne alvorligt i stedet for at flygte ind i nostalgi.
Det eneste, der egentlig er sket siden det langt mere uhomogene Danmark i 1800-tallet, 1950’erne, 60’erne, 70’erne og fattigfirserne, er, at vi konstant er blevet mere enstænkende om de grundlæggende værdier. Vi har til stadighed udviklet frisind, storsind, retsind og lovsind fra noget, der kun gjaldt for en lille del af befolkningen, til noget, der gælder næsten alle.
At sammenligne Danmark med det, der sker i Sverige, England og Frankrig giver derfor kun begrænset mening. For heldigvis har vi i Danmark løbende turdet tage de svære debatter, og vores største politiske konflikter foregår stadig inden for et relativt smalt værdifelt.
Det betyder ikke, at Danmark er perfekt. Selvfølgelig har vi stadig noget at slås med. Men vi lærte én gang for alle i 1864, at vi er små, at vi kun har hinanden, og at vi ikke er en stormagt.
Derfra er det faktisk mest gået fremad.
Og måske er det moderne Danmark i virkeligheden et langt bedre sted, end vi selv giver det kredit for. Selv vores største politiske konflikter foregår inden for et ret smalt værdifelt.
Og forestillingen om et gammelt homogent Danmark, som nu er ved at forsvinde, er mere nostalgi end historie.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og