Kristian V. Jensen: Mellem sandheder og løgne i Stranger Things

Kristian V. Jensen 25.11.2017

Når autoriteterne i et samfund ikke er ærlige, bliver det også svært selv at være det. Kristian V. Jensen har set Netflix-successen Stranger Things Sæson 2. Serien er blevet hyldet for sin dragende 80’er-nostalgi, men der er ikke sagt eller skrevet ret meget om måden, hvorpå serien lader sandheder og løgne vikle sig ind og ud af hinanden

”Venner lyver ikke!” råber Eleven, da den bamsede betjent Jim Hopper kommer med et Halloween-hoved fyldt med slik som kompensation for, at han ikke har overholdt deres aftale. Eleven godtager ikke hans undskyldning, men gentager vedholdende de ord, der nogle scener tidligere var Hoppers egne: Venner lyver ikke.

Betjent Hopper er, som seriens officielle opklarer, selv i gang med at skelne løgnene fra sandheden i den fiktive by Hawkins i staten Indiana. Han er på sporet af noget, men han har svært ved at forklare, hvad det er. Han ved, at Eleven, som han forsøger at beskytte ved at holde hende gemt i sin fars gamle skovhytte, ikke er den, som nogle siger, hun er.

Medierne fremstiller hende som en fjende af USA. Der bliver skrevet, at hun er i ledtog med russerne – det værste man kan være i den kolde krigs Amerika. Hopper ved, at det er løgn. Han ved at Jane, som Eleven i virkeligheden hedder, blev taget fra sin mor efter fødslen. At hun voksede op i et laboratorium, hvor videnskabsfolk brugte hende til forsøg og reducerede hende til et nummer i rækken, 011.

Hoppers løftebrud tager hårdt på deres forhold og leder i sidste ende til, at El forlader hytten.

Monstret vokser

I mellem seriens andre efterforskere, vennerne Mike, Dustin, Lucas og Will, vokser løgne også frem.

Da Dustin finder en sær skabning i skraldespanden uden for sit hus, tager han den til sig og kalder den d’Artagnan. I takt med at Dustin fodrer den med nougat, vokser d’Artagnan sig større. Snart præsenterer han sin nye ven for de andre i gruppen, og på trods af modvilje fra Dustins side beslutter vennerne sig for at vise skabningen til deres lærer.

Sådan kan man tage mange scener i den nye sæson 2 og undersøge ud fra den naive sondring i mellem sandhed og løgn, der passer til en serie, der tager afsæt i et barneunivers: Løgnen fører til forvirring, distancering og ødelæggelse, sandheden derimod til klarhed, nærvær og samfølelse

Beslutningen leder i sidste ende frem til det fantastiske øjeblik, hvor Dustin gemmer monstret under sin kasket for at skjule det for de andre. Det er løgnen i funktion. Ude fra ser kasketten ud, som den altid har gjort, men inde under gemmer sandheden sig. Snart vokser monstret sig større og mere ondskabsfuldt. Det dræber familiens kat, og Dustin til sidst må lokke det ned i familiens beskyttelsesrum.

Sådan kan man tage mange scener i den nye sæson 2 og undersøge ud fra den naive sondring i mellem sandhed og løgn, der passer til en serie, der tager afsæt i et barneunivers: Løgnen fører til forvirring, distancering og ødelæggelse – sandheden derimod til klarhed, nærvær og samfølelse.

Det er først, når karaktererne taler sandt for hinanden, at konflikterne løser sig, som da Will giver efter for moderen Joyces opfordring om at fortælle hende om de anfald, han har, han derved tager det første skridt mod at blive rask.

Men hvorfor har sandheden det så svært i Stranger Things?

Bjørnen i skoven

Sæson 2 foregår under den amerikanske valgkamp i 1984, hvor Ronald Reagan blev genvalgt som præsident. Valgkampen spiller ingen direkte rolle for seriens handling, men løber som et underliggende spor og en mulig forklaring på sandhedens svære vilkår.

Da Jonathan og Nancy besøger originalen, Murray Bauman, som også efterforsker de besynderlige hændelser i Hawkins, siger han:

”Jeg håber ikke, I er kommet hele vejen herop op for at fortælle mig om bjørnen i Harrington-drengens baghave. Den har jeg hørt om.”

Replikken henviser til El, som har forladt Hoppers hytte i skoven for at finde Mike og de andre venner, men undervejs møder en mor og søn i familien Harringtons have. Det interessante ved replikken er Baumans brug af billedsprog. Det er taget fra Reagans valgkampagnevideo, Bear in the Woods, hvori en voice-over siger følgende, imens levende billeder af en brun bjørn i en skov kører hen over skærmen:

There is a bear in the woods. For some people the bear is easy to see. Others don’t see it at all. Some people say the bear is tame. Other people say it’s vicious and dangerous. Since no one can really be sure who’s right, isn’t it smart to be as strong as the bear, if there is a bear?

Bjørnen skal naturligvis symbolisere truslen fra Sovjetunionen, der var et af de mest debatterede emner under valgkampen i 1984. Men som flere amerikanske akademikere, heriblandt A. Trevor Thrall, har påpeget, så er det første, der bliver givet køb på i videoen sandheden om bjørnen. Er den tam? Er den ondsindet? Ingen ved det med sikkerhed. Parallellerne mellem Eleven og bjørnen i Reagans kampagnevideo er tydelige.

Thrall har forsket i, hvordan politiske eliter har brugt trusselsbilleder til at skabe opbakning til deres politik. Han ser en lige linje fra Reagans kampagnevideo til måden, hvorpå Bush-administrationen argumenterede for krigen i Irak. Den daværende præsident George W. Bushs axis of evil står som et af højdepunkterne i den argumentation.

Thralls hovedpointe er, at Irakkrigen ikke vandt tilslutning på baggrund af objektiv vurdering af fakta, men snarere fik sin opbakning igennem en fortælling der delte verden op i mellem gode og onde, sande og falske værdier.

At skjule sandheden

At se Stranger Things som en direkte kritik af Irakkrigen er nok at tage munden for fuld, men der er noget på spil i måden, serien tematiserer sandhed versus løgn på. Da Dustin gemmer monstret under sin kasket, spejler han hele situationen i Hawkins: En virus spreder sig under jorden og truer med at underminere byens facade af amerikansk Midwest-idyl.

Virussen udgår fra det laboratorie, Eleven i sin tid blev holdt som forsøgsperson på.

I en sigende scene er Will og Mikes ældre søskende Jonathan og Nancy blevet taget med ind på laboratoriet, fordi de har forsøgt at finde frem til sandheden om pigen Barbara, som forsvandt og døde i sæson 1.

I laboratoriet bliver de mødt af Dr. Sam Owens, som præsenterer sig selv som ”the smug they brought in to make things better.” Da Nancy beskylder ham for at have dræbt Barb, giver Dr. Owens hende ret i, at der blev begået grove fejl i forbindelse Barbaras død.

https://www.youtube.com/watch?v=lQ2RGaDBfwI

Han viser Jonathan og Nancy ned til porten, hvor virussen spreder sig fra, for at lade dem forstå hvorfor omstændighederne omkring Barbaras død må forblive en hemmelighed. Da Nancy og Jonathan kigger ind i virussens mørke, siger Dr. Owens:

”I forstår, hvorfor jeg også må stoppe sandheden med at sprede sig. På samme måde som jeg må stoppe ukrudtet. Med alle nødvendige midler.”

Når autoriteterne i et samfund ikke er ærlige, bliver det også svært selv at være det, synes at være seriens pointe, i måden Dustins lille løgn spejler sig i den store på. Men i takt med at sæson 2 skrider frem bliver det klart, at Dr. Owens bare er en brik i et system, der ikke tager menneskelige hensyn.

Hvad er virussen? Hvad udspringer den helt præcist af? Og hvordan stopper man den? Dette bliver spørgsmålene som seriens karakterer i fællesskab må finde svar på. Selv om det lykkes at slå virussen tilbage, forbliver svarene på særligt de to første spørgsmål uopklarede i sæson 2.

Imens vi venter på den næste sæson, står Els replik tilbage:

”Venner lyver ikke.”

Topbillede: Wikimedia Commons

Kristian V. Jensen

Cand.mag i dansk og historie ved Aarhus Universitet. Udvekslingsophold på Bilgi University of Istanbul. Nysgerrig, kritisk og begejstret for livets finurligheder.