STING // ANMELDELSE – På det seneste har Sting rundet to hjørner, et rundt og et halvrundt. Sidste år fyldte han 70, og nu udsender han sit 15. album, The Bridge. “Samtlige velarrangerede og velkomponerede sange bliver leveret med en intensitet, styrke og kompetence, der ville få mindre helstøbte kompositioner til at passere uhindret igennem kvalitetskontrollen,” skriver POV’s Henning Høegh bl.a.
For amatørkomponister som undertegnede hører den forhenværende Police-leder Sting til den slags kunstnere, der kan friste én til at knække samtlige blyanter, brænde alle notesblokkene og endelig forære den gamle guitar til naboens teenage-søn med de alt for korte fingre.
Således er Stings 15. soloalbum The Bridge fyldt med sange, der kan få samtlige kollegaer til at smide sig i fosterstilling og klynke stille af misundelse. Albummet, der fornuftigt tikker ind på 36 minutter og 33 sekunder (ti sange og ikke et øjeblik spildt), starter med den suveræne single “Rushing Water”.
Da jeg første gang hørte det dynamiske bas-riff, der i beatet spændstigt lægger sig modsat trommernes millimeterpræcise “to og fire” lilletrommeslag, tænkte jeg instinktivt “arh, det kan du fa’me ikke være bekendt, Sting”. Og min henførte misundelse bliver ved hver gennemlytning kun værre, når Sting synger den første linje:
“How many times have I had this dream, that wakes me from my slumber?”
“Rushing Water” er en af den slags sange, der handler om alt og ingenting på en gang. Melodilinjen er på en gang traditionelt iørefaldende, let jazzet og grænsesøgende. Og som mester af ikke alene toner men også ord, holder Sting sin lytter i et jerngreb, når han halvvejs henne i sin stream of consciousness-tekst belærer os, “this is the sound atmospheres, three metric tons of pressure, this is the sum of my fears, something I just can’t measure” – man er vel ikke forhenværende skolelærer for ingenting.
Genialt eller forvrøvlet
Alt afhængig af om man er livslang studerende ved University of Sting eller ej, kan tekstbidder som “This is the sound of God’s own daughter” (noget skal jo rime på “water”) fortolkes som enten genialt eller let forvrøvlet.
Men der er ingen tvivl om hitpotentialet i sang nummer to, “If it’s Love”. Den sang er nærmest latterligt iørefaldende.
Her starter festen med et lille fløjtetema, der ikke ville lyde det mindste malplaceret i en tidlig Kliché- eller TV-2-sang. Derefter ruller Sting den atypiske glædestekst ud, akkompagneret af en melodi, der snildt kan måle sig med Monkees’ “Daydream Believer” eller Madness’ “It Must be Love”.
Den altid imponerende vokalist aldrig har sunget bedre. Uden den mindste hørbare anstrengelse når Sting således stadig de højeste toner
Kort fortalt vågner Sting, der normalt er mere end almindeligt stram i betrækket, op med et foruroligende smil på læben. Fornuftigt nok søger vores 70-årige pophelt professionel hjælp, og lægen giver ham den bekymrende besked:
“If it’s love, there is no season, if it’s love there is no cure, if it’s love it won’t see reason, of this you can be sure”.
Den slags renskårne popsange er selvfølgelig atypiske for Sting. Men selv som modstræbende lytter kan man kun lappe herlighederne i sig og fløjte med.
På sang nummer tre “Book of Numbers” er Sting tilbage i mere hjemmevant, mytologisk territorium.
Således er melodien let jazzet og lokkende. Og historien om den mystiske bargæst, der med hånden på Biblen dukker op og forsvinder igen, efterlader endnu engang den forsvarsløse lytter med tørst efter mere.
Nu skriver Sting selvfølgelig ikke sange om ting, der aldrig før har været skrevet sange om. Lad os bare sige, at der findes sange om stort set alt. Men den gifte bedstefar gør det bare bedre end 95 procent af sine kollegaer, både yngre og ældre.
Der er efter min mening ingen vej udenom The Bridge
Og hvis man stadig lever i håbet om at afvise Stings herligheder, kan man selvfølgelig minde sig selv om, at Police-sangeren vist nok ikke er særligt flink. “Jeg er lidt af et røvhul,” har han mere end én gang indrømmet i interview. Men på The Bridge bliver et potentielt Sting-angreb endnu engang forhindret af en noget-nær perfekt sang.
Således lægger sang nummer fire, “Loving You”, sig temamæssigt i forlængelse af den klassiske Police-sang “Every Breath You Take”. Stings stemme drypper nærmest af foragt og vrede, når han i slet skjult jalousi synger “We made our wows inside the church, To forgive each other’s sins, But there are things that I have to endure, Like the smell of another man’s skin”.
Her er det passende at tilføje, at den altid imponerende vokalist aldrig har sunget bedre. Uden den mindste hørbare anstrengelse når Sting således stadig de højeste toner. Samtidig har Gordon Sumner (Stings fødenavn) med alderen og erfaringen fået en intens og fascinerende styrke og “timbre” i sit dybe register.
Intensitet og kompetence
Dette betyder, at samtlige velarrangerede og velkomponerede sange bliver leveret med en intensitet, styrke og kompetence, der ville få mindre helstøbte kompositioner til at passere uhindret igennem kvalitetskontrollen. Og tilbage sidder man to håndfulde sange, der ganske enkelt har det hele.
Kun på den let renæssance-lydende “Captain Bateman” rammer Sting efter min mening lidt ved siden af målet. Sangen lyder således som et track, der ikke blev plads til på musical-albummet The Last Ship.
Og alt er forladt, når albummet afsluttes med den jazzede “The Bells of St. Thomas”, der leder tankerne i retning af solodebuten The Dream of the Blue Turtles og endelig titelnummeret “The Bridge”, der bare vokser ved hver gennemlytning.
Jeg er ikke fra naturens side den mest inkarnerede Sting-fan. Manden har lavet nogle seriøse snorkeplader. Men der er efter min mening ingen vej udenom The Bridge. I en alder af 70 år har Sting således kreeret et bundsolidt album, der på én gang underholder, udfordrer, stimulerer og leverer masser af stof til eftertanke.
Damn you, Sting!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
