TEATER // ANMELDELSE – Ekspedienterne er i fuld gang, allerede inden vi kommer ind i salen. Butikken skal være pæn og indbydende. De nye varer er stillet frem, det mindre pæne stillet ud på lageret. Måske lidt som når vi får gæster. Og lidt som vi præsenterer os over for omverdenen. Det er netop pointen, og den er absurd morsom.
I virkeligheden er det jo tragisk. De to hovedpersoner er ikke enige om ret meget, men alligevel bliver de i deres butik. Ekspedienterne nægter at give op i en tid, hvor de andre små butikker i dette mentale Lidenlund bukker under og drejer nøglen om. Vidunderligt kommenteret i lokalradioens musikmagasin.
En samtidig rammende udlevering af vores selvpromovering og mærkevare-fetichisme
Line Knutzon er en ferm humorist og færdes hjemmevant i den absurde genre. Hendes beherskelse af det danske sprog er imponerende og er kørt helt ud i sin absurde konsekvens:
Lageret, hvor parret opmagasinerer deres drømme, omtales som ”tomrummet”. Og hvem af os kan sige os fri for at have stillet en livsdrøm eller 50 op på loftet? I Ekspedienterne er lageret bare konkret, så der er behov for at leje ekstra storage capacity.
Det er alt det udenom
Tomrummet introduceres tidligt i forestillingen og giver lynhurtigt en karakteristik af de to personers forskellige temperamenter og verdenssyn. Mikkel Arndt er den traditionsbundne og har svært ved at give slip, Tilde-Maja Fredriksen mere eventyrlysten. I hvert fald i sine drømme. Hun er nemlig hæmmet af sin trang til at please andre og af sin generthed.
Det sidste demonstrerer hun ved at tage ordene for pålydende, når hun stivner i sin angst. Derimod gnistrer hun i sproglig ekvilibrisme i en længere forklaring om, at det ikke handler om varen, men alt det, der er uden om varen – en samtidig rammende udlevering af vores selvpromovering og mærkevare-fetichisme.
Mikkel Arndt, som tidligere har haft glæde af Line Knutzons replikkunst i den moderniserede version af En skærsommernatsdrøm på Betty Nansen, er måske lidt begrænset af at være stivstikkeren i forholdet. Men han er også rørende, når han udfolder sin barndomserindring om en helt anden butiksoplevelse.
Vi vil alle gerne være en unik butiksoplevelse
Den historie refererer til Himmelbjerget. Den danske baggrund og den danske mentalitet er hele tiden til stede, som den er det i referencen til butiksdøden i provinsen. Vi kan hele tiden genkende os selv i Mikkel Arndt og Tilde-Maja Fredriksen og/eller i deres mere symbolske udfordringer i det absurde univers.
Absurd på den klassiske måde
Præcis som i Becketts Mens vi venter på Godot stilles vi over for det dilemma, at vi iagttager en tragedie, men fordi det hele er absurd, kan vi ikke lade være med at grine ad det.
Ekspedienterne skal ikke forstås konkret som beskrivelsen af scener fra et ægteskab (eller som Tilde-Maja Fredriksen hele tiden understreger: ”Vi er ikke gift”). Men billedet af vores liv som en butik hænger fast.
Vi vil alle gerne være en unik butiksoplevelse. Livet igennem køber vi ind og fylder op på hylderne. Nogle gange flytter vi rundt på varerne og præsenterer dem på en ny måde. Ofte bliver vi i tvivl om, hvordan vores varer tager sig ud i andres øjne. Nogle varer knytter vi os så stærkt til, at vi ikke kan give dem fra os igen. Andre gange forærer vi vores varer væk, fordi vi så gerne vil have kunder i butikken.
Familieterapeuten vil genkende mange af de (absurde) dilemmaer.
Udsalg før lukketid
Nogle gange kan vi gribe os selv at spekulere over, om det egentlig er besværet værd. Eller om kassekreditten er trukket over i katastrofalt omfang … Her bliver symbolikken pludselig meget stor, for hvor meget kan vi egentlig (over-)forbruge?
Vi er kunder i butikken i Ekspedienterne i mindre end halvanden time. Det foregår i Siloen på Edison, så stemningen er meget intim. Vi sidder bænket på tre sider af scenen, så Tilde-Maja Frederiksen og Mikkel Arndt er på overarbejde med at spille hele vejen rundt. Det virker fuldstændig ukunstlet.
Men der er mildest talt varer på alle hylder. Der sker så meget, at vi hele tiden bliver underholdt. Som nævnt ovenfor, så vi klukker af grin eller skraldgriner.
Ej blot til lyst
Det er umuligt at huske alle Line Knutzons sproglige finter og alle de symbolske varer. Bagefter kan vi ud fra hver vores erfaringer forsøge at tolke handlingen og replikkerne. Det er ment som en ros, når jeg siger, at Ekspedienterne kalder på et gensyn, for der er helt sikkert noget, vi har overset i første omgang.
Ekspedienterne er et fint eksempel på, at traditionen for absurd teater lever og har det fint
Selv så jeg et lille sentimentalt nik til den menneskelige ukuelighed. Men så sprang vi hurtigt videre.
Der er i hvert fald en masse at snakke om bagefter. Du kommer måske til at overveje, om du selv skal sætte de unikke ungarske vaser på tilbud, så du kan få ryddet lidt op. Måske så du får plads til en af de drømme, der står og samler støv ude i dit personlige ”tomrum”.
Ekspedienterne er et fint eksempel på, at traditionen for absurd teater lever og har det fint. Også i dansk aftapning. Her i øvrigt i udviklingsformatet ”Betty udvikler”, hvor forestillingen er blevet til med input fra alle på holdet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
