TEATER // ANMELDELSE – Siff Vintersol kommer i Klædt af helt tæt på sit publikum. Hele tiden søger hendes blik ud og kommer i kontakt. Undersøgende, nysgerrigt, lidt blufærdigt – hvilken reaktion får hun, når hun siger ”Young”, ”Redhead” … ”Barely Legal”? Vil vi stå ved det? Vil vi møde hendes øjne og indrømme, at vi godt kender søgeordene fra diverse pornosites?
Minderne har vi da lov at ha’, lyder en gammel dansk sangtekst, men det er lige netop det, Alice ikke har. Hendes minder er blevet taget fra hende. De er blevet offentlige. De er blevet en sag. De er blevet et journalistisk emne og en oplagt dokumentarfilm for en ambitiøs instruktør.
Det vi (ikke) taler om
Ordet ”umbrella” bliver ikke nævnt i Aveny-T’s forestilling Klædt af, men det er selvfølgelig den sag, det handler om. En video af et samleje mellem to unge bliver delt på nettet. Ikke noget ualmindeligt fænomen, men fordi pigen er under 15 år, er det juridisk set børneporno. Og så falder hammeren.
Karakteristisk nok lyder spørgsmålet altid, hvad kan andre kvinder lære, hvad kan andre kvinder gøre for at undgå at komme i samme situation
Det er imidlertid slet ikke det, Klædt af handler om. Den handler om at være ung, drikke for meget og dumme sig. Noget som de fleste af os har pinlige, frygtelige, dejlige, sjove minder om. Men ikke Alice. For verden har stjålet hendes minder. Hun vil altid være hende fra den der video.
Et eller andet sted vil den altid dukke op, hvis du søger på ”young”, ”redhead” eller ”barely legal”.
Klædt af klipper frem og tilbage mellem den skæbnesvangre aften og de efterfølgende begivenheder. Det er lige så meget en anklage mod ”systemet” som mod de drenge, der optog videoen og de mange unge, som efterfølgende delte den.
Velkommen på mediernes skærm
Alice mister sig selv midt i det hele. Midt i uopfordrede henvendelser på de sociale medier fra mænd, der har set hende. Midt i advokatens velmenende råd. Midt i faderens lidt fjerne uforståenhed over for hendes indelukkethed, midt i mediernes glubske krav på et svar.
Alice er ufrivilligt blevet gjort til talsperson for en hel generation; for alle kvinder, der er blevet (digitalt) krænket. Karakteristisk nok lyder spørgsmålet altid, hvad kan andre kvinder lære, hvad kan andre kvinder gøre for at undgå at komme i samme situation.
Det handler ikke om skyld, ikke om skam, men nok om ansvar
Alt sammen spørgsmål, der gør det til offerets ansvar. Ikke til delernes ansvar, ikke til de digitale platformes ansvar. Ikke til vores ansvar.
Hun bliver også gjort til offer med alle de dramatiske effekter, der ligger i den rolle. Portrættet af dokumentarinstruktøren, der gerne vil hjælpe hende med at fortælle sin historie, er svirpende ondt. For han vil have hende til at fortælle den historie, han gerne vil høre.
En stjerne Klædt af på scenen
Instruktøren Amanda Linnea Ginman, dramatikerne Sonja Ferdinand og ikke mindst skuespilleren Siff Vintersol er solidariske med deres hovedperson, Alice. Hun vil bare gerne have sin historie tilbage.
Klædt af er en lovende debut for Siff, som er totalt sårbar, som hun står alene på scenen. Troværdig som Alice, der bare vil være Alice. Samtidig brillerer hun med at påtage sig andre roller – faderen, den modne elsker, tilfældige mennesker på gaden.
Ikke mindst fastholder hun med stort overskud styringen, når hun inddrager publikum i fortællingen.
Aveny-T har igen behændigt genanvendt det meste af scenografien fra SKAM. Publikumsarealet er dog blevet formindsket, så oplevelsen af Klædt af bliver meget intim.
En stjerne på video
Det er fint, at teatrene inddrager ny teknologi. Nogle gange kan man have en mistanke om, at alle scenografer har været på samme kursus, hvor de har lært at inddrage live video i forestillingen. Det er ikke altid lige vellykket.
Hvis du slår ørerne ud og kan tale med vennerne i fortrolighed, så vil du givetvis finde ud af, at de, der delte den famøse video, er naboens søn eller datter
Klædt af har selvfølgelig en legitim grund til at bruge flere kameraer, som kommer helt tæt på Alice/Siff og bryder grænsen for det personlige rum. Når kameraet følger os overalt, har vi intet privat rum tilbage. At Klædt af samtidig kan bruge videoen som en overrumplede effekt – og det skal derfor ikke afsløres her hvordan – viser, at teknikken virker, når den er dramatisk begrundet.
Hvilket budskab har Klædt af så til det – forhåbentlig – unge publikum? Det handler ikke om skyld, ikke om skam, men nok om ansvar. Handlinger har konsekvenser. Som et meme på de sociale medier lyder – populært hos de +40-årige – ”jeg er glad for, at jeg begik min ungdoms dumheder, inden de sociale medier blev opfundet”.
Naboens datter – og naboens søn
De unge har egentlig ikke ændret sig. Deres mindre velovervejede beslutninger, er de samme som deres forældres. Men med mobilkameraer og delingsmuligheder ser verden anderledes ud end dengang, hvor et polaroid-foto altså kun kunne deles i begrænset omfang.
Så ja, vi kender allesammen Alice. Hun er naboens datter – eller hende fra parallelklassen. Hvis du slår ørerne ud og kan tale med vennerne i fortrolighed, så vil du givetvis finde ud af, at de, der delte den famøse video, er naboens søn eller datter; ham eller hende fra klassen, studiet, kollegiet …
Klædt af er hamrende relevant teater. Desværre med meget kort spilletid. Det er et svært emne, der bliver behandlet med stor følsomhed. Desværre ikke helt så umiddelbart appellerende og let tilgængeligt som SKAM, der har trukket fulde sale. Hvis det kan hjælpe, får Klædt af fire stjerner herfra … og en helt personlig til Siff Vintersol.
Klædt af spiller på Aveny-T til 6. december
Med: Siff Vintersol
Instruktion: Amanda Linnea Ginman
Dramatiker: Sonja Ferdinand
Scenograf: Sofia Stål
Fotos: Zuhal Kocan
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her