PORTRÆTINTERVIEW // POV BUSINESS – På knap seks år har 35-årige Astrid Refstrup efter et noget kringlet uddannelsesforløb opbygget en (feministisk) spilvirksomhed, der allerede har vundet stor international anerkendelse. Lige nu udvikler de et computerspil om et punkband, hvor den kvindelige forsanger endnu ikke har fået styr på sin tilværelse, selvom hun nærmer sig de 30 år. Poul Arnedal har mødt den højgravide direktør i Triple Topping, hvor alle får samme grundløn, og arbejdsugen er 32 timer.
Astrid Refstrup og hendes 15 medarbejdere er i gang med at udvikle et computerspil om et punkband med en kvindelig forsanger, der råber, bander, siger ’fuck’ og endnu ikke har fået styr på sin tilværelse og karriere, selvom hun nærmer sig de 30 år.
Samtidig er hun – altså Astrid – direktør for og medstifter af en virksomhed med en 32-timers arbejdsuge, ligeløn og en ambition om at være ”Danmarks bedste arbejdsplads”.
”Og jeg kan slet ikke snuppe, når nogle virksomheder siger: ”Åh, vi er alle sammen en stor familie!” Jeg håber fan’me ikke, at folk ser denne her virksomhed som deres familie. Jeg håber virkelig, at de går ud og skaber deres familie og venner et andet sted. Selvfølgelig har vi venner blandt kollegerne, men det skal ikke være normen,” siger 35-årige Astrid Refstrup, der for snart seks år siden grundlagde spilvirksomheden Triple Topping sammen med kollegaen Simon Stålhandske, som dog siden har trukket sig ud af ejerskabet, men stadig er en del af medarbejderstaben.
Kringlet karriere og feministisk virksomhedsfilosofi
Gulvene er skæve, der er lavt til loftet, og den stejle trappe op til andensalen i baghuset i Store Kannikestræde er så smal, at to mennesker ikke kan passere hinanden. Det er her – i en fredet bygning, der har næsten 400 år på bagen – Astrid Refstrup og hendes medarbejdere er ved at udvikle deres nye computerspil om et dysfunktionelt punkband, Dead Pets Unleashed.
Her møder noget af Københavns ældste eksisterende bygningshistorie det ’absolut moderne’ inden for både det digitale spilunivers og feministisk virksomhedsfilosofi. For som det fremgår af deres hjemmeside, så er Triple Topping et ”Feminist Game Company”.
Allerede i vores første udveksling af mails fremgår det, at Astrid er ordblind – eller dyslektiker, som det også hedder. Som en standardbesked i alle sine mails fortæller hun:”I’m dyslexic, but did my best to avoid spelling mistakes.”
Og det var måske en af årsagerne til, at hun hadede at gå både i folkeskolen og i gymnasiet. Derfor blev det også en lidt kringlet, men lærerig vej, der førte til, at hun blev indehaver af en spilvirksomhed, som allerede har vakt international opmærksomhed og fået adskillige priser og nomineringer for deres spil.
Alle, der vejledte mig, var hvide, ældre mænd. Jeg var yngre kvinde, og de sagde alle sammen, at man skulle arbejde hårdt og sørge for ikke at betale sine medarbejdere særlig meget og få nogle (gratis) praktikanter. Det var sådan, man lavede en succesfuld startup-business
”I folkeskolen ville jeg gerne tegne Anders And og være med til at lave Anders And-bladene eller lave film – altså være filminstruktør eller lave tegnefilm. Men det var ikke lige den form for studievejledning, man fik,” konstaterer hun.
I stedet forsøgte hun sig med forskellige uddannelser. Bl.a. på RUC, hvor ”det forfærdelige (og påtvungne) gruppedannelsesarbejde” for en tid ”eddermame ødelagde det samarbejde med andre mennesker”, som hun ellers elsker. På KEA (Københavns Erhvervs Akademi) startede hun på designlinjen og var bl.a. en tid i praktik i Paris som tøjdesigner, inden hun kom ind på Kunstakademiets designlinje. ”Her fik jeg svunget mig op til at lave en bachelor, men så var der ikke mere SU tilbage, og så måtte jeg jo se at komme i gang med noget,” siger hun.
Under studietiden havde hun haft flere job i butikker ”for at kunne få råd til at tage på Roskilde festival”. Og allerede mens hun gik på designlinjen lavede hun et firma, som hjalp folk, der fik lavet brætspil i Kina.
Det var også på Kunstakademiet, hun mødte Simon Stålhandske, som ikke mindst var særdeles skrap og kreativ, når det drejede sig om at programmere. Sammen besluttede de sig for at starte Triple Topping. I det halvandet år, der gik med at få Triple Topping gjort flyveklar, havde hun sit første fuldtidsjob på en højskole, hvor hun underviste i udvikling af spil. Men hun havde svært ved at finde sig til rette i jobbet.
Vi har ingen alkohol. Jeg bliver aldrig den, der arrangerer en fredagsbar her på Triple Topping. Mange – ikke mindst i vores branche – har et problem med alkohol, og de, der ikke drikker, føler sig udenfor. Derfor siger jeg: ”Gå ud og drik øl i jeres fritid!”
”Det var spændende at arbejde med unge mennesker, men jeg blev irriteret over mine kollegers manglende ambitioner og vilje til at hjælpe de elever, som havde problemer. Det betød, at jeg kom til at bruge al for megen tid og energi på noget, som ikke var mit projekt.”
Ved siden af højskolejobbet skulle hun nemlig også networke og skaffe investorer til sin nye spilvirksomhed. Og så er vi tilbage ved det ’feministiske’.
”Jeg blev betragtet som ung og naiv”
”Jeg var i 20’erne. Og når man starter ud, er man ekstremt nervøs og bange for, at nogen synes, at man ikke er dygtig nok. Samtidig er spilbranchen præget af utrolig meget alkohol og fest, som det kan være svært at navigere i som ungt menneske. Er man så oven i købet en yngre kvinde, der bliver flirtet med og lagt an på, så kan man blive i tvivl om, hvad der er en forretningsaftale eller en date.”
”Alle, der vejledte mig, var hvide, ældre mænd. Jeg var yngre kvinde, og de sagde alle sammen, at man skulle arbejde hårdt og sørge for ikke at betale sine medarbejdere særlig meget og få nogle (gratis) praktikanter. Det var sådan, man lavede en succesfuld startup-business. Alle syntes også, det var vigtigt at investere i kvindelige ledere. Men der var bare ingen, der ville investere i mig. Jeg blev betragtet som ung og naiv, så jeg tænkte bare: Fuck det hele. Jeg gør det på min egen måde.”
Sammen med Simon etablerede hun Triple Topping i februar 2017, hvor de begyndte at lancere forskellige mindre spil. Men det var i forbindelse med en stor spilkonference i San Francisco to år senere, hvor hun skulle søge investeringer til virksomhedens første store spil, der var en videreudvikling af hendes bacheloropgave, at det helt rigtige match kom.
Arbejder i en fond med 100 mio. dollars
Astrid var på det tidspunkt gravid i ottende måned med sit første barn. Alle de potentielle investorer, hun pitchede sit projekt for, kiggede på hendes mave, rystede på hovedet og mente, at man kunne ikke både have en virksomhed og lave et nyt spil, samtidig med at man var højgravid og snart skulle føde.
Først på den sidste dag, da hun var på vej til lufthavnen, mødtes hun med Sam Lee, som var medstifter af den store internationale gaming fund Kowloon Nights med en kapital på 100 mio. dollars.
Mennesker er generelt ikke dovne. De sidder på deres arbejdspladser, bare fordi de skal være der. Bagefter stresser de igennem København på en ladcykel for at nå at hente deres børn
”Her blev jeg respekteret på en helt anden måde. Han spurgte ikke et øjeblik til min graviditet og ville gerne investere i vores projekt. Han støttede også vores ønske om at skabe Danmarks bedste arbejdsplads, og i dag er Kowloon Night stadig vores vigtigste investor,” fortæller Astrid Refstrup, der i dag er en del af den internationale fonds team og som ’fritidsjob’ har medansvaret for at udvikle nye startup-virksomheder og skabe diversitet inden for spilbranchen.
Vigtigt at gøre sig selv overflødig
”Når man har en virksomhed, så er noget af det vigtigste at gøre sig selv overflødig. Det kan være svært. Men jeg skal ikke være inde over alle ting og sætte det sidste komma eller bestemme, hvor der skal være en rød prik i et billede. Jo mindre, jeg er inde over alt det daglige, desto bedre kører virksomheden. Min opgave er at tage mig af det forretningsmæssige.”
Og for direktøren i Store Kannikestræde hænger ønsket om at gøre sig selv overflødig uløseligt sammen med ønsket om at skabe ”Danmarks bedste arbejdsplads” og have ligeløn og 32-timers arbejdsuge for alle i firmaet.
Det hele begyndte med, at der for snart seks år siden blev lavet en medarbejderhåndbog, som løbende er blevet opdateret og ajourført.
”Der er en masse myter om, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked, som er skabt på baggrund af industrisamfundet for over 100 år siden. Men i dag er det umuligt at sidde i otte timer foran en computer og arbejde og fx kode til et computerspil. Derfor går folk på Facebook, drikker kaffe eller finder selv på et eller andet at foretage sig.”
”Men mennesker er generelt ikke dovne. De sidder på deres arbejdspladser, bare fordi de skal være der. Bagefter stresser de igennem København på en ladcykel for at nå at hente deres børn, der er fuldstændig udsplattede efter mange timer i en institution, og så hjem og lave mad og putte ungerne i seng.”
Det handler om at have en grundlæggende tillid til mennesker
I Triple Topping er arbejdstiden fra 9 til 16, og hver anden fredag har man fri. Alle skal gå hjem kl.16, og man sender og besvarer ikke arbejdsrelaterede mails uden for arbejdstiden. Samtidig er der fælles frokost hver dag, og alle får den samme grundløn på 35.000 kr. om måneden, som stiger med 1000 kr., for hvert år man er i virksomheden.
Som en bonus til medarbejdere, der er eller bliver forældre, får man mellem 1000 og 5000 kr. ekstra om måneden alt efter barnets alder. Samtidig får man en barnevogn som bonus, når man tager barselsorlov uanset køn.
”Og vi har ingen alkohol. Jeg bliver aldrig den, der arrangerer en fredagsbar her på Triple Topping. Mange – ikke mindst i vores branche – har et problem med alkohol, og de, der ikke drikker, føler sig udenfor. Derfor siger jeg: ”Gå ud og drik øl i jeres fritid!”
“Jeg tror, der snart kommer et nyt ungdomsoprør”
”Hvis vi ikke havde de her regler, kunne vi risikere, at de unge medarbejdere ville blive siddende herinde til kl. 21 om aftenen, mens de, der har børn, ville sidde derhjemme og blive stressede og åbne deres mail for at se, om de var gået glip af noget. Med vores håndbog og arbejdstider ønsker vi at respektere det enkeltes menneskes tid.”
”Det handler om at have en grundlæggende tillid til mennesker. Og jeg oplever, at vi har nogle engagerede medarbejdere, som ikke er stressede og hjælper hinanden, og vi griner meget. Det betyder, at man er klar i hovedet, og der bliver lavet færre fejl. Det er en anden måde at tænke arbejdsplads på. Og i de snart seks år, vi har haft Triple Topping, er der ikke nogen, som har sagt op og forladt os,” konstaterer Astrid Refstrup, der i dag er gravid med sit tredje barn og ved de tidligere fødsler har delt barselsorloven med sin partner.
”Inden jeg fik børn, troede jeg faktisk, at daginstitutionerne var gratis, fordi vi bor i et velfærdssamfund. Men det er de ikke. Det er pissedyrt. Derfor giver vi medarbejderne en familiebonus og betaler for deres børns institutionsplads, når de nu kommer hen og laver noget på den arbejdsplads, som jeg er indehaver af.”
Jeg tror, der er rigtig mange, som er pissetrætte af, at vi snakker om, at vi har ligestilling i den vestlige verden, når vi ikke har det
Ud over at stå for det ”forretningsmæssige” er spildirektøren sammen med to kolleger også med til at udvikle hovedkarakteren i deres nye spil Dead Pets Unleashed.
”Når kvinder er hovedkarakterer i et spil eller på film, så er de altid vildt talentfulde eller ambitiøse eller kloge og smukke, men de har bare ikke selv indset det. De er ikke larmende, bøvsende og grove, men det er Gordy, som hun hedder hos os. Hun kan snakke om menstruation og være kikset, dum og ubehøvlet. Godt nok må man aldrig være ubehøvlet, når man er feminist. Men det må man godt, når man er medlem af et punkband, og det giver os en række friheder, som passer os rigtig godt.”
”Jeg tror, der er rigtig mange, som er pissetrætte af, at vi snakker om, at vi har ligestilling i den veslige verden, når vi ikke har det. Og jeg kan se, at den generation, der kommer lige efter min, er meget mere skarp på det og også meget mere vrede på den verden, der bliver overladt til dem. Så jeg tror, vi rammer ned i noget tidsaktuelt, og at der snart kommer et nyt ungdomsoprør,” slutter Astrid Refstrup.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
