Designeren Mads Odgård: ”Jo, du har set den før, men kun inde i dit eget hoved!”

i POV Business/Arbejdsmarked af

POV BUSINESS // PORTRÆT – 59-årige Mads Odgård er en af de ledende profiler blandt danske designere. Mange af hans designs er blevet ophøjet til klassikere, og netop i disse dage bliver to nye lamper med hans signatur præsenteret for offentligheden. Det hele startede på et loftskammer i den jyske by Kjellerup for 45 år siden, hvor den ordblinde skoledreng mødte nogle kreative forbilleder. POV’s Poul Arnedal har mødt sin gamle kollega fra tv-programmet Roomservice i Københavns Indre By, hvor Mads Odgård både bor og arbejder.

Siden Mads Odgård for 32 år oprettede sin egen tegnestue, har han været en nyskabende énmandshær inden for dansk design. Han er noget af det nærmeste, man kommer på vores to store designikoner Poul Henningsen og Arne Jacobsen, og begge hans forgængeres lamper hænger da også både i hans byhus i det indre København og i sommerhuset i Fredensborg side om side med hans egne.

Han har lavet ude- og indendørslamper, møbler, kufferter, gryder, service, bestik, en skulptur i en rundkørsel og sågar en elbil for Hyundai, der dog aldrig blev sat i produktion.

For mig handler det ikke om, hvorvidt jeg tilhører den ene eller anden designretning. Det handler om funktionalitet og æstetik

Han er blevet kaldt ’minimalist’ på grund af sine meget enkle designs. Selv foretrækker han ikke at få klæbet noget mærkat på sig, men han kan dog ikke komme uden om, at når en brugsgenstand bærer mærket ’Odgård’, så er det et udtryk for den ypperste kvalitet og design.

”For mig handler det ikke om, hvorvidt jeg tilhører den ene eller anden designretning. Det handler om funktionalitet og æstetik. Det, jeg laver, skal være enkelt, brugbart og smukt. Og først og fremmest noget, jeg selv synes, der er brug for,” siger den 59-årige designer, der holder til i et byhus i det indre København midt imellem Marmorkirken og Nyboder, hvor han både bor og arbejder.

En reaktion på Poul Henningsens PH-lampe

”Jeg laver ikke så mange forskellige ting længere,” forklarer han, efter vi har slået os ned i tegnestuens Corbusier-stole. Og med en for ham typisk selvironi skynder han sig at tilføje: ”Det er skam ikke, fordi jeg er blevet doven eller arbejder mindre. Jeg bruger blot mere tid på den enkelte ting.”

Det seneste, han har lavet og fået sat i produktion, er lampen Above for Louis Poulsen, og i virkeligheden lavede han den oprindelig til sig selv for at få noget belysning i sommerhuset i Fredensborg.

”Den er sådan lidt en reaktion – måske en teenageagtig reaktion – på Poul Henningsens meget flotte og dekorative lamper, som jo består af en frygtelig masse skærme, der ender med at holde lyset ude. Jeg ville gerne lave noget hyperfunktionelt. Altså en lampe, der lyser. Punktum,” forklarer han.

Mads Odgårds pendel Above lavet for Louis Poulsen. Foto: Mads Odgård Design.

Bruger mere tid og er mere selvkritisk

Umiddelbart ligner den også bare en konisk lampeskærm, der sender lyset nedad og opad, og består blot af en skærm, en fatning og en ledning.

”Men jo mere simpel en ting skal være, desto mere følsom er den overfor, at man laver en fejl i tilblivelsesprocessen. Derfor bruger jeg meget mere tid på at designe tingene, end jeg gjorde tidligere. Det hænger måske også sammen med, at jeg er blevet mere selvkritisk,” lyder det fra designeren.

Den vil være lavet af mundblæst venetiansk glas fra Murano, som er den verdensberømte glasproducerende ø, der ligger i Venedigs lagune

 Above blev oprindelig lanceret som en pendel – dvs. en hængelampe – i malet metal. Det var i 2017, og i præsentationsmaterialet sparede Louis Poulsen ikke på sammenligningerne med både Poul Henningsen og Arne Jacobsen. Men inden for den nærmeste fremtid, vil man også kunne opleve Above som både standerlampe og bordlampe, så noget har han da lavet i de senere par år.

Om 14 dage vil Above-pendelen også komme i verdenshandelen som glaslampe af samme type mælkehvidt glas, som bliver anvendt til PH-lamperne. Den vil være lavet af mundblæst venetiansk glas fra Murano, som er den verdensberømte glasproducerende ø, der ligger i Venedigs lagune.

En ironisk hyldest til Poul Henningsen: Mads Odgård med porcelænsstel lavet for Aida, og som er gået ud af produktion. Når man vender sættet på hovedet, ligner det grangiveligt en PH-lampe. Foto: Poul Arnedal.

Ny lampe i selskab med Wegner- og Børge Mogensen-stole

Som om det ikke var nok, så bliver en anden ’ny’ lampe fra Mads Odgårds hånd netop i denne uge præsenteret på den store præstigefyldte møbelmesse Stockholm Furniture Fair, der siden 1951 har været den største internationale messe for skandinavisk design.

Når du kikker på den, tænker du: ’Mon ikke jeg har set den før?’. Og jo, det har du, men det er kun inde i dit eget hoved

Den har fået det mundrette navn ’MO 320’, men lur mig, om den i folkemunde om føje år ikke blot vil komme til at hedde ’MO-lampen’? Og den er blot endnu et eksempel på, hvor efterspurgt hans designs er. Eller som han selv siger: ”I dag er det lettere at komme igennem med de hyper-simple ting, som jeg selv godt kan lide. For i virkeligheden lavede jeg den allerede for ti år siden til Louis Poulsen, men de syntes ikke rigtig, at den passede ind i deres filosofi.”

“Men så har jeg været så heldig, at møbelfirmaet Carl Hansen & Søn, som laver de klassiske Wegner- og Børge Mogensen-stole, gerne vil sætte den i produktion, så de også har en lampe at sælge, når de nu alligevel er ude i butikkerne med deres stole.”

Mads Odgård tegner sin ‘nye’ lampe, MO 320. Foto: Mads Odgård Design.

Der er sket en hel del for Mads Odgård, siden han som 17-årig frekventerede Amdi Petersens temmelig alternative Tvind Højskole

”Den er igen skrabet fuldstændig ned til det mest nødvendige og består af en fatning, en skærm og et rør. Når du kikker på den, tænker du: ’Mon ikke jeg har set den før?’ Og jo, det har du, men det er kun inde i dit eget hoved, for den er aldrig lavet før. Det er bare en lampe, men skabt i de helt rigtige dimensioner.”

En anarkistisk og oprørsk sjæl bag den civiliserede facade

Der er sket en hel del for Mads Odgård, siden han som 17-årig frekventerede Amdi Petersens temmelig alternative Tvind Højskole i Ulfborg og tilbage i 70’erne var med til at bygge skolens berømte vindmølle. Men folk, der kender ham, ved også, at der bag hans nydelige og civiliserede ydre gemmer sig en anarkistisk og oprørsk sjæl, som har været en drivkraft i hans arbejde som designer.

NEJ! Det giver mig tinnitus i øjnene                        

Jeg har personligt haft fornøjelsen at arbejde sammen med ham på TV2’s boligprogram ’Roomservice’, hvor han slog sine folder som designer i 00’erne, og forfatteren til denne artikel var tilrettelægger. Her var han ikke bange for at komme med vilde ideer og rive mure ned – eller slå gækken løs, når kameraerne var slukket. Men selv her var hans lidt ’strenge’ og enkle stil et gennemgående tema.

Og hvis nogen foreslog, at der skulle laves nogle flere krummelurer på hans designs, var hans standardsvar: ”NEJ! Det giver mig tinnitus i øjnene.”

”Det er sjovt, og det gavner salget af mit Odgård Design”

Når nogen spurgte ham, hvorfor en seriøs og højt anerkendt designer ville være med i sådan et populistisk mainstream-program, lød svaret: ”Fordi det er sjovt, og det gavner salget af mit Odgård Design.” Og det med at kombinere det sjove med det nyttige er gået som en rød tråd gennem både hans designkarriere og hans mere private tilværelse, hvis de to ting ovehovedet kan adskilles.

Jeg var ordblind, men det kendte man ikke til dengang i 60’erne og 70’erne, så jeg var bare dum

Når han havde det så sjovt på Roomservice, hang det ikke mindst sammen med, at han kunne spille ping-pong med et af sin ungdoms forbilleder hjemme fra barndomsbyen Kjellerup midt imellem Silkeborg og Viborg. Ja, faktisk blev han i tv-programmet en slags designchef for ham. Det var nemlig tusindkunstneren Erik Peitersen, der var programmets faste håndværker og handy-man.

Fra troldmandens designværksted: Til venstre prototype af lampen MO 320 for Carl Hansen & Søn. Nederst model-stole i størrelsesforholdet 1:5. Foto: Mads Odgård Design.

 To kreative forbilleder hjemme i Kjellerup

”Jeg var ikke nogen ørn til alt det der i skolen hjemme i Kjellerup. Jeg var ordblind, men det kendte man ikke til dengang i 60’erne og 70’erne, så jeg var bare dum. Til gengæld gik der et par spændende fyre i nogle klasser over mig. Det var Erik Peitersen og hans ven Jens Kjeldsen, som i dag er skulptør og polarforsker og bor i Nuuk. De to lærte mig, hvordan man sover i telt og laver mad over bål.

Det var alt sammen efter devisen: Hvis du har lyst til noget, så gå bare i gang og skab noget!

De malede også. Erik er jo også kunstner, og han lærte mig at blande farver. I en alder af 12-13 år introducerede de to mig til, hvordan man finder et tomt loftsværelse, spænder noget lærred op og maler på det. Eller laver en skulptur af noget, man har fundet nede i baghaven.

Vi lavede også plakater og litografier på en gammel trykmaskine. Det var alt sammen efter devisen: Hvis du har lyst til noget, så gå bare i gang og skab det! De var de eneste kreative relationer, jeg havde, og de blev også en slags forbilleder. Det var nok der, det hele startede,” konstaterer Mads Odgård.

Mads Odgård hjemme i baggården til sit københavner-byhus med en af sine mange havestole. Foto: Poul Arnedal.

En mejetærsker, der blev til et Raadvad-bestik

Efter opholdet på Tvind blev Mads lokket til København af en højskolekammerat og begyndte at gå til tegneundervisning på Kunstakademiet.

Efter et år blev han optaget på Skolen for Brugskunst (som Danmarks Designskole hed dengang), og lige efter sin afgang fra skolen arbejdede han i et år hos Lego i Billund, inden turen gik tilbage til København, hvor han slog sig ned med sin énmands designervirksomhed

Jeg fik dem også lige ovebevist om, at de manglede en kedel. Det blev de første Odgård Design

”Det startede med, at jeg ville nydesigne en mejetærsker, men fandt ud af, at det nok var lidt for stort et brød at slå op og ændrede det til en plæneklipper. På den måde kom jeg i kontakt med Raadvad, som var ejer af Ginge Plæneklipperfabrik. Her var der ikke nogen, der var interesseret i en ny plæneklipper, men Raadvad stod og manglede noget bestik.”

“Da jeg efter et par måneder kom og præsenterede tegningerne, fik jeg også lige overbevist dem om, at de manglede en kedel. Det blev de første Odgård Design.”

Det første Odgård Design, som er gået hen og blevet en klassiker, og stadig sælges af Coop. Foto: Mads Odgård Design.

Fik drengedrøm opfyldt med køb af helikopter

I dag sælges det oprindelige Odgård-bestik af Coop, der overtog nogle af Raadvads produkter, efter den gamle knivvarefabrik blev opkøbt af svenske Fiskars. Det har med tiden fået følgeskab af et salatsæt og en morgenmadsske og har fået status som ’en vaskeægte klassiker’, som Coop præsenterer det i sit salgsmateriale. Og sammen med mange af hans andre designs har salget medvirket til, at Mads Odgård nu kan tillade sig at være mere selvkritisk og bruge mere tid på det enkelte design.

Jeg er også en lille smule pacifist, så det passede ikke rigtig med at komme ind i flyvevåbnet, og de ville nok heller ikke have mig

Indtægterne fra alle de produkter, der bærer stemplet ’Odgård Design’, har bl.a. betydet, at han har kunnet få opfyldt en af sine store barndomsdrømme.

View this post on Instagram

#robinsonhelicopters

A post shared by Mads Odgård (@odgard) on

”Kjellerup ligger lige ved siden af Flyvestation Karup, og når jeg som barn så militærets helikoptere flyve hen over himlen, drømte jeg om selv en dag at blive helikopterpilot. Men jeg er også en lille smule pacifist, så det passede ikke rigtig med at komme ind i flyvevåbnet, og de ville nok heller ikke have mig. Men da jeg så endelig fik mulighed for det, købte jeg for nogle år siden min egen helikopter i USA og fik også med nogen besvær og på trods af min ordblindhed taget et helikoptercertifikat.”

“Og det er fantastisk. Det giver en utrolig fornemmelse af frihed. Jeg kan hurtigt flyve til møder i Aarhus og Aalborg, tage op til vores gamle ødegård i Sverige eller sommerhuset i Fredensborg, der ligger så langt væk fra alle andre, at jeg også har kunnet etablere ’helipad’ (helikopterlandingsplads, red.). Måske skulle et af mine næste projekter være at designe en el-drevet helikopter, så vi også kan gøre den mere klimavenlig.”

Fra hangaren/værkstedet ved sommerhuset i Fredensborg. Til venstre Mads Odgårds helikopter. Til højre prototypen for hans elbil lavet til Hyundai i 2008. Foto: Mads Odgård Design.

El-bil til Hyundai udstillet på Kunstnernes Forårsudstilling

Allerede for 14 år siden fik Mads Odgård en henvendelse fra bilfabrikanten Hyundai. De ville gerne have ham til at designe en el-bil, så idéen om en el-helikopter ligger ikke fjernt. Hyundai-bilen blev aldrig til noget.

”Vi var simpelthen alt for tidligt ude,” konstaterer han, men til gengæld fik han sin model af bilen ophøjet til et kunstværk og deltog med den på Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg i 2008.

Og det er ikke den eneste gang, designeren fra Kjellerup har fået udstillet en af sine ting som et kunstværk. Men ligesom med lampen, der nu skal præsenteres på Stockholm-messen, kan der godt gå mange år, fra en idé opstår, til den bliver ført ud i livet.

Prototypen af Mads Odgårds elbil for Hyundai udstillet på Kunstnernes Forårsudstilling i 2008. Foto: Mads Odgård Design.

Er blevet ”rundkørselkunstner” hjemme i Kjellerup

”Samtidig med at min bil var udstillet på Charlottenborg, spurgte nogen hjemme fra Kjellerup, om jeg kunne lave noget til en rundkørsel i byen. Det kunne jeg selvfølgelig godt, så jeg lavede en skitse og sendte tilbage. Så her ti-elleve år senere ringer de pludselig fra Kjellerup Kunstforening og siger, at nu havde de fået en million kroner til den her rundkørsel.”

“Det pinlige var, at jeg simpelthen ikke kunne huske, hvad jeg havde sendt til dem i sin tid, så jeg foreslog, at når der nu var gået så lang tid, skulle jeg så ikke tegne noget nyt?”

Så sagde jeg til mig selv: ‘Mads, lav det du er bedst til!’ Jeg kan lave en gaffel, og jeg kan lave en stol. Så det blev en stol.

“Herefter tog jeg rundt og så på noget af al den rundkørselskunst, som der er rigtig meget af, og der også er kommet rigtig meget kritik af. Noget af det, jeg følte mig mest tiltrukket af, var de murskulpturer, Per Kirkeby har lavet i nogle rundkørsler i Nordjylland.”

Mads Odgård skitse til stolen i rundkørslen i Kjellerup, hvor træet i midten endnu mangler at vokse op. Til venstre har hans gadelampe ‘Icon’ tegnet for lampefabrikanten Louis Poulsen sneget sig ind i billedet.

Så sagde jeg til mig selv: ’Mads, lav det, du er bedst til!’ Jeg kan lave en gaffel, og jeg kan lave en stol. Så det blev en stol, hvilket passer godt med, at der er en masse møbelfabrikation i Kjellerup-området. Det skulle bare være en kæmpestor stol, og den skulle være harmonisk, og proportionerne skulle være i orden. Så takket være et samarbejde med den lokale smed i Kjellerup, står der nu en af mine stole, som et kæmpe kunstværk midt i en rundkørsel i Kjellerup.”

Der er noget særligt ved at flyve i helikopter til Kjellerup, hvor det hele sådan set begyndte

”Den har været ret sjov og spændende at lave, for det er jo nogle helt andre dimensioner, end hvad jeg er vant til at arbejde med. Og så er der noget særligt ved at flyve i helikopter til Kjellerup, hvor det hele sådan set begyndte med noget maling og nogle hjemmelavede skulpturer på et loftskammer for 45 år siden.

Nu er de så ved at skrabe flere penge sammen, for der er endnu en rundkørsel i Kjellerup, så nu skal jeg finde på noget igen – måske skal det være en bil!” slutter Mads Odgård.


Topfoto: Mads Odgård med glasudgaven af sin lampe Above samt den matrice til lampen, han har lavet i sit værksted i kælderen til huset i Københavns Indre By. Foto: Poul Arnedal.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om POV Business