SEIKATSU – japansk hverdag: Det er relativt sjældent, at man hører fuglesang i japanske byer. Men de kæmpestore sortkragers ”kra-kra” kan man ikke undgå at høre.
Der er næsten ingen offentlige skraldespande og papirkurve på Japans fortove og parkanlæg.
Japanske borgere er opdraget til pænt at bære rundt på deres affald i små plastikposer, indtil de kan komme af med det. Og udlændinge på besøg lærer lynhurtigt at gøre det samme. Der ligger ikke affald og flyder rundt omkring, og det vil være alt for pinligt og påfaldende at være den, der begynder at bryde dette mønster.
I gamle dage var der masser af offentlige skraldespande, men de er forsvundet inden for de seneste tyve år, og begrundelsen skal findes oppe over folks hoveder. Det gælder om at undgå at give byens dramatisk stigende antal sorte krager alt for gode livsbetingelser.
En separat art
De sorte krager er i forvejen meget dominerende i bybilledet. Især på de morgener, hvor folk lægger husholdningsaffald ned på gadehjørnet til afhentning. Ofte hører man fra besøgende i større japanske byer, at kragerne er de eneste fugle, som man overhovedet ser.
Har de jaget alle andre fugle væk?, spørger folk. Det har de nu ikke. Bor man tæt ved en af byens grønne oaser, kan man året rundt om morgenen høre en masse anden fuglesang end det evige ”kra-kra” fra kragerne. Man kan høre dem, men man ser sjældent alle byens andre fugle, hvis man ikke målbevidst kigger efter dem
De japanske sortkrager er gevaldigt meget større end europæiske sortkrager, nærmest på størrelse med ravne, og jeg kan forstå, at de nu om dage af ornitologer defineres som en separat krageart uden relation til deres europæiske navnefæller.
Med næb og kløer
Ifølge samme ornitologer er der 150.000 af dem i storbyen Tokyo alene, fire gange så mange som i firserne. Og så er de aggressive og forsvarer deres territorier og jagtmarker, bogstaveligt talt med næb og kløer. Derfor er det så vigtigt for de lokale myndigheder at undgå at ”invitere dem indenfor” med offentlig servering i form af frit tilgængelige ophobninger af affald, som bliver på samme sted i lang tid ad gangen.
Husmødre hader sortkrager. Det er en regel med meget få undtagelser. Man lægger affaldet ned på gadehjørnet i tillukkede plastikposer, men hvis kragerne når at ruske dem åbne, så affaldet ligger spredt ud over gaden, når skraldemændene endelig ankommer senere på morgenen, er de ikke forpligtet til at samle det op – og husmødrene må samle det hele sammen, lægge det i en ny plasticpose, binde den endnu mere omhyggeligt end den sidste – og vente til næste indsamlingsdag.
Vred borgmester
Kommunalarbejdere sendes med mellemrum ud på kragepatruljer for at ødelægge deres reder og jage dem væk fra byernes centre. Men der er mange rapporter om, at kragerne er så udspekulerede, at de kan finde ud af at bygge falske reder for at undgå, at deres fjender blandt menneskene finder frem til deres virkelige reder.
Vi er ikke sikre på, hvem der er de klogeste. Os eller kragerne
Da en vred krage i 2001 angreb Tokyos daværende borgmester, Shintaro Ishihara, i hovedet, mens han spillede golf, besluttede byens ledelse pludselig med en rødglødende Ishihara i spidsen at gribe til skrappere midler. Der blev sat kragefælder op i byens parker, og titusinder af indfangede krager blev aflivet. Men lige lidt har det hjulpet. Der bliver stadig flere og flere af dem.
”Vi er ikke sikre på, hvem der er de klogeste. Os eller kragerne”, udtalte Michio Matsuda fra Japans ornitologiske forening i 2008 til New York Times.
Terrorfrygt
Men det er ikke altid, at det er terroristiske kragers skyld, at man i Tokyo må gå længe rundt med sit affald.
I de allerseneste dage er kommunalarbejdere begyndt midlertidigt at pille en masse af de offentlige skraldespande ned, som trods alt eksisterer på togstationer og i parker. Men i denne omgang skyldes det frygt for terror fra rigtige terroristers side i forbindelse med det snarlige G7-topmøde, som skal afholdes om godt en uge i Ise-Shima langt ude på landet vest for Tokyo.
Dem er man trods alt mere bange for, end man er for byens store sorte krager.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også gerne like vores Facebookside. Og du er velkommen til at donere til fortsatte Seikatsu-skriverier på Mobilepay +45 2636 0251. Det er helt frivilligt.
Alle fotos: Asger Røjle Christensen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
