
Hvordan skal man reagere, når nogle af de mennesker, man opfatter som nære venner, aldrig tager initiativ til at vedligeholde venskabet? Sexolog Steen Blendstrup, konsulent og journalist Lotte Ladegaard og psykoterapeut Eva Zelander svarer.
Kære POV Brevkasse
Hvad gør man, når nogle af de mennesker, jeg regner for mine nære venner, aldrig tager spontan kontakt med én, men overlader alt initiativ til dig?
Og når de ofte ikke engang gider svarer tilbage, er de så stadig nære venner?
Derimod er nogle af dem, jeg egentlig opfatter som mere perifere venner, der altid.
Skal jeg helt droppe dem, der aldrig tager initiativ, eller skal jeg blive ved med at være den, der holder relationen i live?
Den frustrerede
Svar 1
Du vælger selv, hvilke mennesker du vil have i dit liv. Hvis du har lyst til at se dem, så er det dit behov, og så må du selvfølgelig tage ansvar for at skrive, ringe og ses.
Lige såvel som du vælger deres selskab ved at tage initiativet, vælger de dit ved at tage mod invitationen. At de ikke tager initiativet, betyder bare, at de har andre behov, der skal varetages først. Måske er der også venner, som du selv sjældent tager kontakt til?
Det er vigtigste er trods alt, hvad det giver dig at være i selskab med dine venner: Er det tillid, delte glæder og sorger og minder, du bærer i hjertet? Så er det vel initiativet værd.
Det er dejligt med venner, som du jævnligt hænger ud med. Men der er ingen større gave end venner, der bogstavelig talt smider alt, hvad de har hænderne, for at være der, når du virkelig har behov for deres selskab. Uanset hvor tit I taler sammen, og uanset hvem der tager kontakten.
Venlig hilsen,
Steen Blendstrup
Svar 2
At tage kontakt – eller ikke tage kontakt – er én ting. Nogle af os får ikke taget kontakt så ofte, som vi gerne ville. Men det betyder ikke, at vi ikke holder af vores venner. Venner, der ikke engang gider svare, når du tager kontakt, er en helt anden ting. Hvis de var nære venner, burde de som minimum svare, at de er kede af, at de ikke har tid til at kommunikere lige nu. Alle kan have for travlt i perioder, men så er der netop tale om en periode. Ikke om generel opførsel.
Min erfaring er, at man ikke altid har den samme opfattelse af en relation. Nogle, jeg betragter som nære, betragter måske mig som mere perifer. Og omvendt.
Så måske skal du spørge vennerne direkte? Alternativt lade dem, du nu opfatter som nære, glide ud i periferien. Hvis dem, du oplever som nære venner, virkelig er nære venner, vil de på et tidspunkt begynde at savne dit initiativ og selv vende tilbage. Gør de ikke det, synes jeg, at du skal glæde dig over dem, der faktisk rigtig gerne vil dig og er der for dig.
Venligst
Lotte Ladegaard
Svar 3
Er der noget der kan optage vores tanker, er det netop andres tavshed og mangel på respons. For hvordan skal det tolkes?
Det ligger jo lige til højrebenet at foreslå, at du tager det op med dine venner og spørger, hvordan du skal tolke deres adfærd, men det er langt fra sikkert, at du får et særlig brugbart svar i forhold til at forstå og tage bestik af situationen.
Du nævner ikke noget om episoder, konflikter, tegn på et der er sket noget, der kunne forklare tavsheden, og jeg får opfattelsen af, at det har stået på i nogen tid. Måske er relationen bare ikke særlig vigtig for dem (længere), og hvad svarer man så på spørgsmål som ”hvorfor hører jeg aldrig fra jer” eller ”hvorfor tager I ikke noget initiativ?” Svaret vil næppe være: ”Fordi mit forhold til dig ikke er særlig vigtigt for mig.”
I stedet taler man uden om (har travlt, familien tager tid, karrieren etc.), og det gør de fleste for at undgå at såre unødigt. Det er jo godt, at vi tager hensyn til hinanden, men samtidig kan vi derved blive så tågede, at det ender med at ramme den anden alligevel som netop uklar tåge og usikkerhed.
Tænk efter, hvad du på baggrund af din erfaring med dine venner kan forudse af svar. Spørg dig selv, om du har lyst til at høre det. Har du ikke lyst til at spørge dem, kan du så indstille dig på og acceptere, at det vil fortsætte, som det er nu, og finde en måde at have det godt med det på? Finde en ro i den form, det har nu?
Hvis nej, så hold op med at kontakte dem fremover, men tøv først en kende, og indstil dig på, at der med tabet at gamle venskaber også kan følge sorg.
Venlig hilsen,
Eva Zelander
Har du et problem?
Har DU et problem, du går og tumler om, og som du gerne vil høre Brevkassens syn på? Så skriv til os på brevkasse@pov.international. Alle henvendelser behandles selvfølgelig fortroligt.
Hver uge svarer psykoterapeut Eva Zelander sammen med et af de øvrige medlemmer af POV på et problem eller dilemma.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.