Søren Espersens falske sang om Grønland

Mikael Hertig 29.01.2018

KOMMENTAR – Søren Espersens retorik, når han taler om Grønland som et sted, der stort set er bankerot, virker på mig som en blanding af en supermarxist i 1970’erne og slagteren i ”Folk og Røvere i Kardemomme By”. Espersen synger i enhver forstand falsk, skriver grønlandsforsker Mikael Hertig, der fremhæver en række positive udviklinger i den grønlandske økonomi.

”Grønland er på fallittens rand. Men Grønlands politikere bruger al deres energi på at drømme om selvstændighed, og danske politikere vender det blinde øje til af frygt for at virke ”koloniherreagtige”. Sådan lød det fra DF’s Søren Espersen i en opinionsartikel i det digitale medie Altinget, den 26. januar, der meget passende havde titlen “Folketinget ser til, mens Grønland styrer mod katastrofe”.

I universitetsmarxismens blomstringstid var den standardiserede indledning mod virkeligheden og undervisningsminister Helge Larsen, ”Onde Helge” altid: ”Venner, vi står i lort til halsen”.

I den populære børnebog (og ditto skuespil) Folk og Røvere i Kardemomme By går politimester Bastian glad op ad gaden i sommervarmt solskin. Alle er glade, sporvognen klemter med klokken, pigerne har de fine kjoler på, og alle går og glæder sig med Bastian til den store ”Sol- og Sommerfest”.

Man ser for sig Bastian tage nogle små chassélignende dansetrin, mens hans hænder på ryggen giver hinanden nogle små fornøjelsesklap. Men så kommer slagteren, der til at begynde med helt forgæves prøver at tale, siden råbe ordensmagten op. Han prøver at fange Bastians blik, der misser lidt op mod solen.
”Det kan ikke blive ved med at gå” siger slagteren hårdt og bestemt.
Bastian er modsat slagteren glad, så han svarer mekanisk, men stadig i højt humør:

”Nej, det kan ikke blive ved med at gå. “Og så fortsætter han med at spørge lidt til, hvad slagteren skal lave til den store sol- og sommerfest? Den frustrerede slagter bliver nu om muligt endnu mere skinger: Han råber bestemt:
”Det kan ikke blive ved med at gå!!”

Ligesom med Bastian, der bliver mere og mere rasende, har formanden for det Udenrigspolitiske nævn og medlem af Folketinget for DF, Søren Espersen, på det seneste udfoldet mere aggressivitet end indsigt i sine udfald mod Grønlands Selvstyre

Nu ser Bastian slagteren i øjnene og læser hans vrede. Med stor overbærenhed ser han ned på den vrede slagter og gentager:
”Nej, det kan ikke blive ved med at gå. Det lyder meget vigtigt. ” Så tager han sin lommebog frem og skriver, mens han staver højt: ”D e t k a n i k k e b l i v e v e d m e d a t g å”.
Efter at have stavet sig igennem og fået noteret slagterens udsagn til sagen ser han igen på slagteren og spørger afvæbnende, overbærende: ”Hvad er det forresten, der ikke kan blive ved med at gå?”

Ligesom med Bastian, der bliver mere og mere rasende, har formanden for det Udenrigspolitiske nævn og medlem af Folketinget for DF, Søren Espersen, på det seneste udfoldet mere aggressivitet end indsigt i sine udfald mod Grønlands Selvstyre, senest i den førnævnte artikel fra Altinget

”Og således bliver den grønlandske befolkning atter snydt for den reelle fortælling om, hvordan situationen vil være for dem – den dag, selvstændigheden er en realitet. Man hører ikke, hvad der vil ske, når bloktilskuddet på fire milliarder fjernes, og landskassen dermed mister over halvdelen af landets finanser,” lyder det.

Men nej – Grønland er ikke på fallittens rand.

Intetsteds i rapporten er der belæg for den misforståelse og dramatisering, som igen og igen udbasuneres fra Søren Espersen om Grønland, der umiddelbart er ved at gå bankerot

Grønlands Økonomiske Råds seneste, afbalancerede, rapport kommer ganske vist med advarsler, der anbefaler reformer, fordi Grønlands strategiske holdbarhed i det lange løb er truet.

Men intetsteds i rapporten er der belæg for den misforståelse og dramatisering, som igen og igen udbasuneres fra Søren Espersen om Grønland, der umiddelbart er ved at gå bankerot.

Målt i faste priser er Grønlands bruttonationalprodukt vokset med 28,9 procent fra 2003 til 2015, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,2 procent. Desværre kan jeg ikke referere til rekordårene 2016 og 2017, men Grønlands Økonomiske Råd vurderer dog, at der for 2017 var tale om en vækst i BNP på omkring 6,7 procent. Ikke mange andre lande på jorden kan prale med tilsvarende positive tal.

Derudover er underskuddet på handelsbalancen faldet i årene 2014 til 2017 fra ca. 1,7 milliarder kr. til ca. 275 millioner kr. Lægger man dertil værdien af bloktilskuddet fra Danmark og EU på over 4 mia., antyder det vel et pænt betalingsbalanceoverskud. Samtidig har der – inklusive bloktilskud – de senere år igennem også været enten balance eller overskud på Grønlands offentlige kasser.

Det økonomiske råds bekymring vedrører Grønlands evne til at fastholde et højt produktionsniveau i et marked, der er præget af pris- og mængdeudsving på fisk og skaldyr. Her frygter økonomerne en afvandring og en aldrende alderssammensætning på længere sigt.

Det er problemer, der skal tages alvorligt og som jeg læser rapporterne, er der strategiske opgaver at løse på uddannelsesområdet og på det sociale område. Rådet anbefaler også en øget omfordeling af indtægterne i Grønland. Hvad angår lufthavne, må man forstå rådet sådan, at det nok var en god idé at anlægge en lufthavn ad gangen og strække anlægsfasen over en længere periode. Men det er en helt anden – og langt mere nuanceret – diskussion end den, Espersen lægger op til.

Grønland står ikke i lort til halsen, og en tilbagevenden til kolonitiden vil skabe langt flere problemer, end den løser. Da tiden ikke kan gå baglæns, forbliver hele eskapaden en form for science fiction – gru med lav underholdningsværdi.

Det er derfor også min vurdering – modsat Espersens – at politikernes ønske om løsrivelse skal forstås i sammenhæng med den økonomiske udvikling. Grønlands regering, Naalakkersuisut, ønsker at udvikle økonomien, så Grønland kan blive selvstændig efter forinden at være blevet uafhængig af bloktilskuddet.

Desværre ser det ud for mig som om Espersen bøjer sin virkelighedsbeskrivelse for at få det tilpasset den til sit egentlige formål: at skrue tiden tilbage til den vidunderlige kolonitid.

Men Grønland står ikke i lort til halsen, og en tilbagevenden til kolonitiden vil skabe langt flere problemer, end den løser. Da tiden ikke kan gå baglæns, forbliver hele eskapaden en form for science fiction – gru med lav underholdningsværdi.

Så kære Søren Espersen, hvad er det, der ikke kan blive ved med at gå?

Topillustration: Grønland – Pixabay.

Mikael Hertig

Jeg er cand. scient. pol., snart 68, folkepensionist, der forsker i dansk politik overfor Grønland. Hovedfokus er det postkoloniale 'civiliseringsprojekt', dels set som magtrelation, dels som juridisk forhold, med særligt henblik på grønlandsk forvaltningsret. Jeg har opholdt mig i Grønland 2013-17, og det har vist ændret min opfattelse af mangt og meget, og har desuden forbindelse til Syddansk Universitet og Université Bordeaux Montaigne.