Borgerlig

Nikolaj Bøgh: Vejen til borgerlig genrejsning kan ikke gå via de radikale

i Politik & Samfund/Debat af
POLITIK // KOMMENTAR – “En ny borgerlig regering skulle gerne være andet og mere end blot en sammensværgelse for at generobre magten, som man i høj grad kan mistænke Lars Løkke for mest at tænke i. Det skulle gerne være båret af, at partierne mener noget i fællesskab, og er i stand til at lægge en anden politisk kurs end den socialdemokratiske. Det er meget svært at se, at de radikale på nogen måde kan bidrage til det”.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Siden valgkampen sidste år har man i Venstre diskuteret flittigt, om vejen til en ny borgerlig regering skal gå via et samarbejde henover midten med enten Socialdemokratiet eller de radikale.

Fra Venstres side har der været flirtet med tanken om at rykke de radikale over i den borgerlige lejr … forståeligt nok, for deres mandater ville unægteligt lune i et mandatmæssigt stærkt udfordret borgerligt samarbejde

Venstres leder, Jakob Ellemann, hælder tilsyneladende indimellem til at erobre magten via en slags forståelse med de radikale, selvom han på det seneste også demonstrativt har været ude for at afsværge deres udlændingepolitik.

Der har ihvertfald tydeligt fra Venstres side været flirtet med tanken om at rykke de radikale over i den borgerlige lejr. På sin vis er det forståeligt nok, for deres mandater ville unægteligt lune i et mandatmæssigt stærkt udfordret borgerligt samarbejde.

To gange tidligere er det lykkedes at skabe grundlag for en borgerlig regering gennem en alliance med de radikale.

Første gang var 1968, hvor 15 års socialdemokratisk regeringsledelse blev brudt af VKR-regeringen med de radikales Hilmar Baunsgaard som statsminister.

Han hørte til højrefløjen i partiet, og havde et meget fint forhold til navnlig de konservatives Poul Møller.

Den økonomiske ansvarlighed, som tidligere har været et radikalt særkende, der adskilte dem noget fra den øvrige venstrefløj … er efter alt at dømme nu til salg for såvel udlændingelempelser som for en vækstdræbende klimapolitik

Ikke desto mindre blev eksperimentet en regulær katastrofe.

I de følgende 3½ år, hvor VKR-regeringen sad, lykkedes det at få de offentlige udgifter til at eksplodere og at få regeringen til at omfavne stort set samtlige venstreorienterede dagsordner i tiden til ekstremt stor frustration for navnlig mange konservative vælgere.

Regeringen var simpelthen ikke i stand til at føre borgerlig politik, og den blev en afgørende årsag til dannelsen af Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti, og baggrunden for at Det Konservative Folkeparti blev halveret ved jordskredsvalget i 1973.

Næste gang var i 1982, hvor de radikale under Niels Helveg Petersens ledelse havde mistet tilliden til Anker Jørgensen-regeringens økonomiske politik, og det lykkedes for Poul Schlüter at danne firkløverregeringen.

I 1988 kom de radikale selv med i KVR-regeringen i et – iøvrigt vellykket – forsøg på at bryde det alternative sikkerhedspolitiske flertal.

Igen kom samarbejdet med de radikale med en meget høj pris, og partiet var helt afgørende for gennemførelsen af den ekstremt liberale udlændingelov i 1983, og var efterfølgende med til længe at forsinke det tidspunkt, hvor man kunne få strammet op på den store fejltagelse, som udlændingeloven ret hurtigt viste sig at være.

Udlændingepolitisk ville Danmark have været et langt bedre og mindre konfliktfyldt sted i dag, hvis de radikale ikke havde haft held til at sætte kursen gennem 80’erne og begyndelsen af 90’erne under Schlüter-regeringerne

Danmark havde udlændingepolitisk været et langt bedre og mindre konfliktfyldt sted i dag, hvis de radikale ikke havde haft held til at sætte kursen gennem 80’erne og begyndelsen af 90’erne under Schlüter-regeringerne, selvom både K og V også selv var for langsomme til at erkende problemet.

Kan det igen lade sig gøre at bryde et socialdemokratisk regeringsmonopol ved at få de radikale over på den borgerlige side?

Nej, det virker helt usandsynligt.

Partiet har flyttet sig på afgørende punkter siden 70’erne og 80’erne, og er i dag mere kompromisløse i at ønske en lempelig udlændingepolitik end nogensinde.

At føje dem i det spørgsmål vil være gift for de borgerlige partier.

Den økonomiske ansvarlighed, som tidligere har været et radikalt særkende, der adskilte dem noget fra den øvrige venstrefløj og kunne legitimere, at de kunne kalde sig en slags borgerligt parti (socialliberalt, ihvertfald), er efter alt at dømme nu til salg for såvel udlændingelempelser som for en vækstdræbende klimapolitik, og på det seneste er partiet sågar begyndt at så tvivl om velfærdsforliget og den stigende pensionsalder, som er selve fundamentet for at dansk økonomi kan være sund i de kommende årtier.

Prisen for et samarbejde med de radikale bliver så høj, at et nyt borgerligt projekt vil være dødsmærket og moralsk korrumperet fra begyndelsen

En ny borgerlig regering skulle gerne være andet og mere end blot en sammensværgelse for at generobre magten, som man i høj grad kan mistænke Lars Løkke for mest at tænke i. Det skulle gerne være båret af, at partierne mener noget i fællesskab, og er i stand til at lægge en anden politisk kurs end den socialdemokratiske.

Det er meget svært at se, at de radikale på nogen måde kan bidrage til det; tværtimod tyder alt på, at prisen for et samarbejde med dem bliver så høj, at et nyt borgerligt projekt vil være dødsmærket og moralsk korrumperet fra begyndelsen.

LÆS FLERE ARTIKLER FRA NIKOLAJ BØGH HER


Topillustration: Hilmar Baunsgaard, Niels Helveg Petersen og Morten Østergaard. Tre radikale ledere. I dag kan det borgerlige samarbejde ikke gå over dem.  Fra Nikolaj Bøghs officielle (konservative) Facebook-side.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg (C) samt konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet en række bøger, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. Hans seneste bog er "100 historier fra Frederiksberg", der udkom i marts 2019.

Seneste artikler om Politik & Samfund