Så er sommeren og ferielivet igen på sit højeste her i Tisvilde. På blot en halv time kan man møde flere ’kendte mennesker’ fra medie- og kunstnersegmentet, end man støder ind i hele resten af året i København. Men det farverige og eksotiske sommerliv i Tisvilde er på ingen måde af ny dato, selvom man måske engang imellem skulle tro det, hvis man kun orienterede sig i den kulørte presse.
Det begyndte allerede for 120 år siden, da det første badehotel blev bygget på det, der i dag kaldes Hotelbakken, og hvorfra der er udsigt over Kattegat til både Hesselø og Kullen. Københavnske kunstnere og kunstneriske sjæle fulgte hurtigt trop, men slog sig ofte ned på mere diskrete og tilbagetrukne adresser i Tisvilde Lunde og Tibirke Bakker.
For eksempel hedder en af mine naboveje her i Tisvilde, Margot Nyholms Vej. Der har min kone og jeg flere gange fejret nytårsaften i en af de smukke, stråtækte sommervillaer direkte ud til Tisvilde Hegn. Den har i over 80 år tilhørt familien Muus, og når vi har mødtes på årets sidste dag, har det været mit ansvar at lave fiskesuppe. Den vender vi tilbage til.
Van Gogh var for ’dyr spinat’
Flere af husene på både denne lille skovvej og på nabovejene gemmer på forunderlige historier, der vidner om et sommerliv med stærke, excentriske personligheder og en levevis, der lå langt fra almindelig småborgerligt snæversyn.
Nabohuset til mine fiskesuppevenner blev som en af de første sommervillaer bygget i 1910 i engelsk cottage-stil af Fritz Bendix. Udover at være bror til komponisten Viktor Bendix og fætter til brødrene George og Edvard Brandes ernærede Fritz sig som musiker og spillede i Det Kgl. Kapel. Allerede i 1891 besøgte han Paris sammen med sin ven, komponisten Carl Nielsen, og blev ved den lejlighed den første dansker, som købte et billede af van Gogh. Samme år, som han byggede huset på Margot Nyholms Vej, forsøgte han at sælge sit van Gogh-billede til Statens Museum for Kunst, som dog ikke var interesseret og takkede uhøfligt nej. Beskeden lød, at det var for ”dyr Spinat” at bruge penge på.
Ægteskabeligt intermezzo med svindleren Alberti
Frits Bendix fik dog råd til at bygge huset alligevel. Om pengene kom fra hans hustru, Thora, som han var gift med i hele to omgange, melder historien ikke noget om. Men det er en kendsgerning, at hun imellem de to giftermål med Fritz Bendix i en kort periode fra 1906-1909 var gift med en af rigets magtfulde og betydningsfulde mænd, den senere berygtede og skandaleombruste justitsminister Peter Alberti, der i 1908 meldte sig selv til politiet og tilstod bedrag og underslæb, for hvad der i dag vil svare til næsten 900 mio. kr.
Den tidligere Venstre-minister blev straks sat bag lås og slå og endte med at blive idømt otte års tugthus. Men da var Thora allerede over alle bjerge og havde efter sit Alberti-intermezzo igen giftet sig med Fritz Bendix, og sommervillaen på Margot Nyholms Vej stod klar til indflytning.
Mange år senere tilhørte huset landets finansminister, Venstremanden Thor Pedersen, der på det tidspunkt erklærede, at ”vi kan købe hele verden”. Samtidig satte han huset til salg for 15 mio. kr. Den nye ejer blev direktør Peter Link, som erhvervede det (dog til en noget reduceret pris) blot et par år efter, at han under stor offentlig bevågenhed var gået ned med det konkursramte dagblad, ’Dagen’.
Edvard Brandes forsmåede kone
Når Fritz fandt på at bygge hus netop i Tisvilde Lunde, så var det blandt andet fordi, hans lillebror, Viktor Bendix, ti år tidligere havde købt det lille bondehus, ’Lynghuset’, som også lå i skovbrynet blot 300 meter længere mod syd. Viktor Bendix var på det tidspunkt gift med baronesse Rigmor Stampe, som kom fra godset Nysø nede ved Præstø. Hendes gudfar var H.C. Andersen, og hun var stifter af ’Københavns Legepladsforening’, som var datidens udgave af Børns Vilkår”. Deres giftermål godt 20 år tidligere var dog ikke sket uden et vist postyr.
Udover sin komponistgerning ernærede Viktor Bendix sig som klaverunderviser, og han var kendt for at have et godt øje til flere af sine unge kvindelige elever. En af dem var Harriet Brandes, som var gift med hans fætter Edvard Brandes. Harriet begik selvmord som 23-årig og blot fem dage efter Viktors og Rigmors bryllup. Hun ligger begravet på Den Mosaiske Gravplads i Møllegade i København, og den officielle begrundelse for, at hun tog livet af sig, er, at hun ikke kunne leve med at have været sin mand utro. Det kan undre lidt, når man ved, at Edvard Brandes på samme tidspunkt havde mindst én elskerinde, som han brugte en del tid på. Sandheden er snarere, at selvmordet skyldes ulykkelig kærlighed til den nygifte Viktor Bendix.
Et barn uden for ægteskab
Og Harriet Brandes var ikke den eneste elev, klaverunderviseren havde en affære med. I 1899 blev en af forrige århundredes betydeligste pianister født. Hans navn var Victor Schiøler, og han blev siden chef for både balletten og operaen på Det Kgl. Teater. Moderen, Augusta Schiøler, var elev hos Viktor Bendix, som i al offentlighed påtog sig fadderskabet.
Fem år senere kunne Viktor og Rigmor fejre sølvbryllup i Lynghuset i Tisvilde Lunde, men allerede året efter blev de skilt, og Viktor giftede sig samme år med pianistinde Dagmar Raven. Sammen købte de nabogrunden til Lynghuset, hvor de byggede Birkebo. Her opretholdt de et godt naboskab til Rigmor Stampe, og da Dagmar og Viktor selv fik børn, kom de ofte på besøg i nabohuset hos ’Tante Rigmor”. Rigmor Stampe blev boende, lige indtil hun døde i 1923, og i dag er vejen med Lynghuset og Birkebo opkaldt efter hende og hedder Rigmor Stampes Vej.
Kortspillende Nobelpristagere
Huset blev i øvrigt overtaget af nobelpristageren Niels Bohr, som hidtil havde lejet hus i Tibirke Bakker tæt på sin ven og bridgepartner, forfatteren Johannes V. Jensens, sommeresidens. Johannes V. fik selv Nobelprisen i 1944, og stien, de to venner gik ad for at besøge hinanden, kaldes den dag i dag for ’Bridgestien’.
En kineser i Tisvilde
Det var en noget mere upåagtet direktør, der i 1938 kunne indtage sin nybyggede sommerbolig i skovbrynet på en grund mellem mine fiskesuppevenner og Dagmar Bendix, der var blevet enke 12 år tidligere. Han hed Erik Nyholm, var direktør i Kina og hjembragte en af sine kinesiske ansatte, som skulle passe sommervillaen og servere for folk, når direktøren havde gæstebud. Han var en af de første kinesiske indvandrere til Danmark, og tilværelsen på den stille skovvej i Tisvilde blev efterhånden for ensom for ham, så han drog til København og endte med at etablere Danmarks efter sigende første kinesiske restaurant, ’Shanghai’, som stadig ligger på første sal på hjørnet af Gammel Torv og Nygade på Strøget i København.
En skandaleramt balletmester
Vores værtinde nytårsaften, den tidligere modefotograf Gitte Muus, har altid kaldt direktør Nyholm for ”Onkel Erik”. Hendes farmor var nemlig søster til Erik Nyholm, og noget af navnet på vejen stammer fra ham.
Men i virkeligheden er den opkaldt efter den berømte kongelige solodanserinde, Margot Lander, der fra 1932 til 1942 var gift med lederen af Den Kgl. Ballet, Harald Lander, som også havde sin gang i Tisvilde, hvor han besøgte komponisten Knudåge Riisager, der også havde hus i Tisvilde Lunde. Sammen skabte Riisager og Lander bl.a. den verdensberømte ballet, ’Etude’. Senere giftede Margot Lander sig med, Erik Nyholm, men hun holdt fast ved kunstnernavnet Lander og venskabet med Harald. Også da Harald Lander i 1951 blev udsat for voldsomme anklager om embedsmisbrug og ikke mindst sexchikane i den stærkt omtalte ’Lander-sag’, hvor hun offentligt stod frem og forsvarede sin eksmand.
Ballerinaens fiskesuppe
Da det lokale sogneråd efter hendes død i 196l ville opkalde vejen efter hende, var ’Lander-sagen’ dog stadig så present i alles bevidsthed, at man af hensyn til hendes mand, som stadig levede, og som var udnævnt til Ridder af Dannebrog og havde arbejdet for både den britiske og amerikanske efterretningstjeneste under 2. verdenskrig, besluttede man at kalde den Margot Nyholms Vej.
Nu er ’Onkel Erik’ død for mange år siden, og vejen har beholdt sit oprindelige navn. Men selv om der ikke var van Gogh-malerier på væggen, når vi har siddet nytårsaften og nydt både min fiskesuppe og vinterstilheden, så var vi omgivet af megen god kunst på væggene i det Muus’ke hjem. Enkelte af malerierne var signeret ML, hvilket stod for ”Margot Lander”. Hun var en kær og skattet gæst her i nabohuset, og efter sin balletkarriere slog hun sig med stort talent på malerkunsten. Til ære for hende, har jeg kaldt min suppe for ’Ballerinaens fiskesuppe fra Skovbrynet’.
I dag må den indtages alle andre steder end på Margot Nyholms Vej, for Gitte Muus, der i 1970’erne var en fremtrædende modefotograf i Paris, døde i efteråret 2015 af kræft. Og hvis man er hurtig, kan man gøre en rigtig god handel. Den stråtækte sommervilla i skovbrynet er nemlig sat til salg, og ud over masser af farverige historier, der har sat sig som et umiskendeligt aftryk på de små skovveje, kan man måske også endnu opsnappe duften af ballerinaens fiskesuppe, som kan laves og nydes på alle tider af året.
Ballerinaens fiskesuppe fra Skovbrynet
INGREDIENSER:
800 g laksefilet
500 g torske- eller sejfilet
400 g tigerrejer (gerne frosne)
Fisken kan suppleres eller delvis erstattes med blæksprutter og muslinger
4 porrer
1 løg
5 gulerødder
1 stort bundt persille (gerne bredbladet)
Hvidløg
Fire middelstore tomater
2 kviste frisk salvie
En chili
Hvidvin
Fiskebouillon (Knorr’s)
Salt
Peber
Gurkemeje (det giver suppen en smuk gul farve og lidt smag)
Croutoner (kan købes i supermarkeder/eller laves nemt af tørt brød)
Aiöli (til at hælde over suppen når den serveres):
Brødkrumme
Hvidvinseddike
Hvidløg
Olivenolie
Æggeblommer (pasteuriserede)
En citron
TILBEREDNING:
Tag to hele porrer plus det grønne fra de to andre. (Skær det mest seje af den øverste grønne top fra) Skær porrerne i tynde skiver, skyld grundigt i et dørslag.
Tag et helt hvidløg og skræl feddene.
Skyl persillen. Skær stænglerne meget fint (smid de groveste ender væk) og hak bladene fint .
Gem cirka halvdelen af de hakkede persilleblade til senere.
Vask og skræl gulerødderne. Gem de to til senere. De andre tre skæres i tynde skiver.
Skræl og hak løget fint.
Skyld og hak tomaterne.
Skyl salviebladene og skær dem fint.
Skyl chilifrugten. Skær den igennem og rens den for det hvide og fjern frøene (medmindre man er til noget, der er lidt stærkt – det stærkeste smag sidder i frøene). Skær i tynde strimler.
Kom olivenolie i en stor, tykbundet gryde – helst en jerngryde.
Kom gulerødder, hvidløg, persille, porrer, chili og salvie ned i den varme olie. Rør rundt uden at grøntsagerne tager farve.
Tilsæt de hakkede tomater og en stor teskefuld gurkemeje.
Rør mere rundt til tomaterne er kogt lidt ud.
Tilsæt 2 dl hvidvin plus 1 liter vand (eller fiskefond).
Lad det koge uden låg i 10 minutter til alkoholen er dampet af hvidvinen.
Tilsæt en-to fiskebouillonterning plus salt og peber.
Lad det simre under låg i en god times tid til alle grøntsager er kogt godt møre og nærmest er purerede – jo længere des bedre.
Spæd op med vand undervejs, hvis det er nødvendigt.
Mængden af suppe kan varieres med lidt mere vand og tilsvarende mere fiskebouillon – Det er en meget god idé at smage på suppen undervejs, så den kan justeres.
Og så anbefaler jeg Knorr’s fiskebouillon, som efter min erfaring er den bedste.
Mens suppen koger:
Befri laksen fra skindet og skær den i store firkanter.
Skær torske- eller sejfileterne i store firkanter.
(rens eventuelle blæksprutter og skær dem i mundrette stykker – rens muslingerne og husk, at de skal kun koge i 5 minutter, og de muslinger, der ikke åbner sig når de koges, skal kasseres).
Skær det hvide af to resterende porrer i super tynde skiver
Skær de to sidste gulerødder i super tynde skiver
(Gem porre- og gulerodsskiver i koldt vand i en skål)
Lav Aiöli (som er en form for hvidløgsmayonnaise):
Til den skal man bruge krumme af et (gammelt) brød ca. svarende til en stor spiseske.
Brødkrummen udblødes i en spiseskefuld hvidvinseddike.
Krummen vrides tør i et viskestykke.
4-5 fed skrællede hvidløg presses i en hvidløgspresser ned i brødkrummen.
Hvidløg og brødkrumme æltes til en jævn pasta med en ske eller i en morter. 4 æggeblommer tilsættes – én ad gangen, mens der røres og æltes. Samtidig med den sidste æggeblomme tilsættes peber og salt. Når massen er som en tyk cremefraiche, hældes den over i en større skål.
Nu tilsættes olivenolien. MEN kun et par dråber ad gangen. Der æltes fortsat (der er vigtigt at gøre det i små step, så massen ikke skiller, men bliver ensartet og lind). Når massen er som en tyk fløde, hældes resten af olien i – meget langsomt og lidt ad gangen – under konstant piskning med et piskeris. Til sidst skulle aiölien gerne have samme konsistens som mayonnaise (måske lidt tyndere). Nu smages den til med citron, og måske lidt ekstra salt og peber. Den sættes til side i en kande eller skål.
SÅ SKAL SUPPEN LAVES FÆRDIG:
Når grundsuppen er kogt færdig (i princippet kan den laves dagen før), og der er kun 10 minutter, til gæsterne skal nyde den, sikrer man, at den har den rette konsistens (Det skal være en tyk, fyldig suppe).
De udskårne lakse- og mørksejfirkanter kommes ned i suppen sammen med tigerrejerne.
(Bruger man blæksprutter skal de koge i et kvarter)
Når de har kogt et par minutter, kommes gulerodsskiver og de tynde porreskiver samt resten af den hakkede persille ned i suppen.
Det hele koger endnu ca. fem minutter, eller indtil fiskestykkerne er møre og kogte (de kan meget nemt blive overkogte, og det er der ingen grund til). Undervejs smages suppen til med salt og peber.
Suppen serveres fra gryden og hældes op i dybe tallerkner.
Folk komme selv croutoner og aiöli på portionen efter behag.
Ps.: Man behøver ikke lave aiöli, hvis man ikke orker, men det er temmelig blæret at servere .
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
