Sagen Collini - tysk retssagsdrama med ultra-charmerende skuespiller i hovedrollen • POV International

Karen Hammer Anmelder og eventyrerske 05.08.2020

FILM // ANMELDELSE – Husker du første gang, du så Antonio Banderas? Husker du ham fra Zorro-filmene, og faldt du også dengang for hans overvældende charme? Pludselig sker det igen: Midt i et tysk retssagsdrama af en for mig ukendt instruktør falder jeg pladask for en ung, fascinerende mand, skuespilleren Elyas M’Barek, der har hovedrollen i Marco Kreuzpaintners nyeste film ”Sagen Collini”. Så nu opfordrer jeg alle mine film-medsøstre til at myldre i biograferne for atter at opleve suset og føle betagelsen ved at opleve en ny stjerne.

”Sagen Collini” er en filmatisering af en af forfatter-advokaten Ferdinand von Schirachs mange retssagsromaner, der i Tyskland er blevet en overvældende bestseller. Fortællingen om den stovte, italienskfødte maskinarbejder Fabrizio Collini, der i 2001 brutalt myrder industrimagnaten Jean-Baptiste Meyer, er ikke ægte, men inspireret af lignede ”glemte” sager med baggrund i nazismens storhedstid.

Den meget uerfarne Caspar Leinen er begejstret for som sin første sag at blive beskikket som forsvarer for Collini lige til, han opdager, at han er følelsesmæssigt involveret: Han kender den myrdede Jean-Baptiste Meyer under navnet Hans Meyer, der i hans barndom var som en bedstefar for ham, en ensom forsømt lille dreng. Hans barndomsveninde og kæreste, Johanna Meyer, er rystet over hans nye opgave som forsvarer for hendes bedstefars morder! Han kan imidlertid ikke undslippe, og problemerne tårner sig op.

Hvordan forsvarer man en morder, der nægter at tale, der ikke vil forsvares, ikke tror på retfærdighed og ikke vil fortælle om sit motiv? Franco Nero siger som Collini ikke et ord i filmens første halvdel; den gamle Django-helt har her fået en rolle, man vil huske ham for meget længe.

Dette retssagsdrama er langtfra kedeligt; instruktøren sørger nemlig for behændigt at give os lige akkurat så mange indklippede flashbacks, at vi hænger på og rystes mere og mere frem mod afdækningen af forholdene omkring vedtagelsen af Dreher-lovgivningen i 1968, der gav amnesti til tusinder af nazister.

Dreher-loven blev i 1968 vedtaget næsten i det skjulte. De yderligtgående konsekvenser af lovgivningen blev egentlig først offentligt kendt i 2001 og rystede hele nationen. Ferdinand von Schirach har ud fra sit grundige kendskab til tysk lovgivning skruet en meget spændende, ja rystende historie sammen. Således kan vi nu via Marco Kreutzpaintners glimrende film blive meget klogere på, hvordan jurister og politikere forstår at hjælpe hinanden, når noget i fortiden er for pinligt til en afsløring.

Casper Leinen, fremragende portrætteret af Elyas M´Barek, rystes undervejs, men får endelig Collini i vidneskranken. Hans beretning er uforglemmelig. Hvad skete der egentlig dengang i 1942, da nazisterne, selvsikre og magtliderlige, udfoldede deres retfærdighedsprincipper?

”Sagen Collini” handler umiddelbart om lov contra retfærdighed, men er på et andet plan en meget smuk film om familiesammenhold og noget af det vigtigste i livet: Kærligheden mellem far og søn.

Foto: PR.

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.