SYDSTATSLIV // KLUMME – Danske unge har et drukproblem. Men det har de amerikanske voksne altså også, har Julie Bendtsen opdaget efter fem år med boozy bekendtskaber i North Carolina, hvor hun bor.
RALEIGH (N.C.) – “Det er for vildt, når man skal ringe fem elever hjem, og nogle skal til udpumpning”.
Sådan lød et citat fra rektoren på Gefion Gymnasium i en Politiken-artikel 15. juli om danske unges drukvaner. Artiklen handlede om et muligt nyt udspil til lovgivning om gymnasiefester uden druk, og når udspillet kommer netop nu, skriver avisen, handler det om, at en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at danske 15-årige drenge og piger stadig er europamestre i druk.
Europamestre, udpumpning og dødsdruk. Shit.
Men er det stadig sådan i Danmark? Tror du virkelig, danske børn vokser op som børn på samme måde, som vi gjorde?
Med vores familiesituation lever vi i konstante overvejelser omhandlende Danmark vs. USA.
Hvornår skal vi flytte hjem, hvortil og – allervigtigst – hvorfor skal vi flytte hjem? De to altoverskyggende årsager er savn til familie og venner samt – nok især for mit vedkommende – at jeg gerne vil have, at vores børn skal “vokse op danske”. Og det siger jeg så uden at have det fjerneste begreb om, hvad dét betyder i dagens Danmark.
Min vision: Så kan de cykle i skole, til sport og til venners hjem. De lærer noget om uafhængighed og selvstændighed. Og dét kan immervæk noget.
Når jeg er allermest hjemve-ramt og synes, amerikanerne er til at lukke op og prutte i (hvilket, sorry. not sorry, er en tilbagevendende tanke i disse tider, hvor folk her tror, de kan klare sig med skydevåben og grundlov og ferier til Florida og I HVERT FALD IKKE SKAL TVINGES TIL AT TAGE MUNDBIND PÅ), kan det alt.
I andre, mere klarhjernede tider, kan jeg godt se min mands pointe, når han spørger: “Men er det stadig sådan i Danmark? Tror du virkelig, danske børn vokser op som børn på samme måde, som vi gjorde?”
Og det ved jeg jo godt, at de ikke gør. Selv om ret skal være ret: jeg er vokset op i Fakse Ladeplads, og der kunne vi altså godt tage fra, når det kom til en six pack og den i høj grad oversete (nej) gourmet-cocktail Pisang Ambon med mælk. Vores ungdomsklubfester styrede. Og hvis ikke man havde snavet i et tomandstelt på stranden efter bålet, havde det eddermanme været en sløj Sankt Hans.
Der drikkes tæt, og det er på den gode gamle Mad Men-kønsrollestereotype måde: mændene tager en ‘Old Fashioned’, mens de hjemmegående koner fylder termokruset med rosé, inden turen går til poolen
Drukken har i årevis været der blandt Danmarks unge, og selv om jeg har det ret ok med, at mine børn måske kan vente et par år længere, end jeg selv gjorde, så længe de bor her, så kan jeg ikke lade være med at kigge mig omkring og spørge mig selv, hvad forskel det egentlig gør.
Amerikanske unge drikker jo alligevel. Måske ikke helt så tidligt, som danske unge gør, men de skal nok komme efter det mængdemæssigt. Og den helt store forskel kommer så, når de med det kørekort, de erhvervede som 16-årige (uden nævneværdig træning i øvrigt), sætter sig bag rattet og kører sig selv og vennerne hjem (eller ihjel, hvem ved?) fra bjergene eller stranden eller stenbruddet, som de måtte søge tilflugt i for at drikke i skjul, fordi de ikke må købe en øl, før de er 21.
Er jeg den eneste, der aner lidt dobbeltmoral her?
I vores nabolag er alle venner – nogen tættere end andre. Naboerne ved siden af os beder altid naboerne over for os om at “tjekke deres fisk”, når de er på ferie.
Eller rettere, genboen sender en sms til naboen, når denne er væk lydende noget à la (frit oversat i øvrigt): “Hey mand, skal jeg ikke lige fodre fiskene/tjekke afløbene/gå en runde”?
Det er en besked, der kunne tolkes som superhjælpsom, betænksom og venlig, og som sikkert også er det oven i den oprindelige betydning. Som er: “Hey mand, min kone har forbudt mig at have hård sprut i huset, så hvad siger du til, at jeg lige runder dit velassorterede barskab?”
Ovenstående er, for the record, ikke min tolkning, men fra nabohestens egen mund.
Vi har ‘aldrig’ drukket så meget, som efter vi flyttede hertil. Jeg kender oprigtigt talt ingen amerikanere i vores omgangskreds, som ikke drikker hver dag
Der drikkes tæt, og det er på den gode gamle Mad Men-kønsrollestereotype måde: mændene tager en Old Fashioned, mens de hjemmegående koner fylder termokruset med rosé, inden turen går til poolen, hvor man i øvrigt ikke lader hovedet komme under vand, fordi, HELLO, highlights?!
Vi har aldrig drukket så meget, som efter vi flyttede hertil.
Jeg kender oprigtigt talt ingen amerikanere i vores omgangskreds, som ikke drikker hver dag; nogen kun et glas vin eller to, mange meget mere. Whole Foods kører ‘wine down Wednesdays’, hvor man for to dollars lige sætter et glas Chardonnay i indkøbsvognens kopholder, mens man udvælger den friskest udseende grønkål, inden man kører hjem.
Jeg har (endnu) ikke drukket i Whole Foods, men jeg har drukket med naboerne, vennerne og stort set alle de andre.
Vi laver Bloody Marys lørdag formiddag og Margaritas eller Moscow Mules onsdag aften.
Folk drikker meget her. Og på magisk vis bliver det aldrig et problem.
Når jeg kigger mod Danmark efter at have haft blikket vendt mod det land, som de sidste fem år har været mit hjem, er det ikke gymnasiefesterne, der afholder mig fra at ville lade mine børn vokse op dansk. Måske vi bare skulle kigge efter et hus i Fakse Ladeplads
Eller gør det? For når jeg kigger mig omkring og ser mine naboer fylde deres barvogne op med 1,7-liters vodkaflasker, som er væk på en uges tid, og når jeg overvejer vores egen adopterede laissez faire-holdning til en drink her og en øl der, så er jeg ikke sikker på, amerikanernes forhold til druk er bedre end danskernes. Faktisk er jeg lidt mere sikker på det modsatte.
Vi kan sagtens debattere det faktum, at det ud fra et hjerneudviklingssynspunkt er rystende mange gange værre, når en 16-årig ryger til udpumpning. end når en 46-årig går på midtvejsdødsdruk.
Og så alligevel: når jeg kigger mod Danmark efter at have haft blikket vendt mod det land, som de sidste fem år har været mit hjem, er det ikke gymnasiefesterne, der afholder mig fra at ville lade mine børn vokse op dansk.
Måske vi bare skulle kigge efter et hus i Fakse Ladeplads.
LÆS FLERE HVERDAGSKLUMMER OG ARTIKLER FRA RALEIGH, SKREVET AF JULIE BENDTSEN HER
Topillustration: Julie Bendtsen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her