POLITIK // KOMMENTAR – OK, her kommer så det (næsten) ledige standpunkt om socialdemokraternes lækkede ”angrebsplan”. Jeg sætter muligvis røven i klaskehøjde. So be it.
Jeg kan næppe beskyldes for at være stik-i-rend-dreng for socialdemokraterne, og jeg synes, der er meget at kritisere partiet for ift. deres omgang med medier og offentlighed – med støtten til mørkelægningsloven som et foreløbigt lavpunkt.
Men jeg undrer mig over den næsten unisone forargelse over, at det kommer frem, at socialdemokraterne, parallelt med at partiet er i forhandlinger om en udligningsaftale, har haft en kommunikationsplan, der indebærer ”angreb” på Venstre.
Forargelsen bygger, som jeg opfatter den, på nogle mærkelige præmisser om politik og parlamentarisk arbejde som et konfliktløst nirvana, hvor politikere hyggenygge-samarbejder i fred og fordragelighed.
Politik er ikke bare samarbejde og hygge-nygge. Det er også benhård interessekamp
Jeg ser det sådan her: Samfund er grundlæggende præget af politisk konflikt og interessemodsætninger. Vi har så valgt at løse de konflikter gennem et parlamentarisk demokrati i stedet for fx via borgerkrig eller autokrati, der undertrykker dissens. Og heldigvis for det.
Men det får jo ikke konflikter og interessemodsætninger til at forsvinde. Faktisk er partierne sat i verden for at kæmpe for de interesser, sager og grupper, de repræsenterer, og det bringer dem i konflikt med partier, der repræsenterer andre grupper, sager og samfundssyn.
Det, der foregår i Folketinget, er med andre ord en benhård politisk kamp mellem nogle gange meget forskellige opfattelser af, hvor vores samfund skal bevæge sig hen.
Ja, samtidig er det nødvendigt at samarbejde og forhandle med modstandere for at nå resultater – helt sikkert. Ofte også på tværs af blokkene for, at aftalerne bliver langtidsholdbare. Men det, at man forhandler og samarbejder, får ikke konflikten eller kampen mellem forskellige holdninger og interesser til at forsvinde.
Derfor synes jeg, det er en mærkelig opfattelse, at partierne ikke skal ”gå efter hinanden”, mens der forhandles. Så længe ”angrebene” handler om politik, så mener jeg sådan set, det er en vigtig del af politikeres arbejde at påvise, at modstanderen tager fejl, og at man selv har ret.
At svigte sin opgave som parti
Lad os tage udligningsforhandlingerne som et eksempel. Her er tale om forhandlinger, der vedrører mange milliarder kroner og deres fordeling mellem mere eller mindre velstående kommuner – mellem by og land etc. Det er hamrende politisk, og der er selvsagt også store konflikter. Derfor kæmper partierne hver især for det, de tror på.
Det foregår selvfølgelig ved forhandlingsbordet, hvor der argumenteres, ræsonneres og findes kompromisløsninger. Men enhver, der bare kender lidt til forhandlinger, ved også, at styrkeforholdene ved forhandlingsbordet er stærkt påvirket af, hvordan den sag, man forhandler om, bliver opfattet og omtalt i offentligheden.
Det mest spin-agtigt pinagtige lige nu er sådan set efterspillet, hvor først finansministeren og senere statsministeren er ude at undskylde, selvom ingen af dem mener det, de siger og næppe vil ændre nævneværdig praksis
Derfor er det fuldstændig afgørende ved enhver større forhandling, at man som parti forsøger at gøre sine holdninger, sine vinkler, sin ”framing” af sagen gældende i offentligheden. Og også at man fx forsøger at påvise, hvis der er inkonsistens i politiske modstanderes holdninger, eller at de kommer med faktuelt forkerte påstande osv. Med andre ord vil der altid være et vigtigt element af kommunikationsstrategi overfor offentligheden i forbindelse med forhandlinger.
Hvis ikke man gjorde det, så ville man efter min mening svigte sin opgave som politiker og parti – nemlig at kæmpe benhårdt for de sager og interesser, man er valgt til at kæmpe for.
Politik er en interessekamp
Summa Summarum: Politik er ikke bare samarbejde og hygge-nygge. Det er også benhård interessekamp. Og jeg synes ganske enkelt, det er forkert og naivt at problematisere det faktum eller at gøre det til noget beskidt.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er i orden. Der er mange eksempler på usympatisk og demokratisk undergravende spin. Angreb som går efter manden i stedet for bolden. Forsøg på at skjule eller manipulere med vigtige elementer af en aftale, misrepræsentation af modstanderes synspunkt, direkte løgne ect. (Det fremgår ikke af det lækkede referat, om det var den slags “angreb”, socialdemokraterne forberedte).
Men selve det at partier, samtidig med at de lægger arm ved bordet til store forhandlinger, kæmper om opfattelsen i offentligheden – herunder også ved at ”angribe” modstanderne – er i mine øjne ikke spor problematisk. Det er tværtimod at passe sit arbejde som parti og politiker med at varetage de interesser og sager, man er valgt på.
Måske ville det være bedre at bare stå ved, at politik både er samarbejde og forhandlinger og benhård kamp om at skabe de bedste betingelser for at fremme den politik, man er valgt på at knokle for
Det mest spin-agtigt pinagtige lige nu er sådan set efterspillet, hvor først finansministeren og senere statsministeren er ude at undskylde, selvom ingen af de to mener, det de siger, og næppe vil ændre nævneværdig praksis (bortset fra at være mere opmærksomme på, hvem de sender referater til ) samt ikke mindst Venstres teatralske fremstilling af sig selv som forfulgte uskyldigheder, selvom de absolut intet har at lade andre høre for, når det gælder om at forsøge at påvirke den offentlige debat før, under og efter forhandlinger.
Måske ville det være bedre bare at stå ved det faktum, at politik både er samarbejde og forhandlinger – og benhård kamp om at skabe de bedste betingelser for at fremme den politik, man er valgt til at knokle for – herunder ved at ”angribe” andre partiers politik og praksis.
Ærlighed med andre ord.
LÆS MERE OM DANSK POLITIK I POV HER.
Foto: Pelle Dragsted
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
