Slowbalisation er navnet på sygdommen – Danmark er smittet

af i Arbejdsmarked/Danmark/EU/Politik & Samfund/POV Business

POV BUSINESS // GLOBALISERING – Goddag til ‘slowbalisation’ og farvel til ‘globalisation’. Ordet slowbalisation, som tidsskriftet The Economist lancerede forleden, indkapsler de stærke tendenser i den globale økonomi, som Trump, handelskrig, Brexit og senest dramaet om Huawei er symboler på. Tænketanken Axcelfutures cheføkonom, Thomas Bernt Henriksen, giver sit bud på fem økonomiske nøgletal for slowbalisation på dansk og leverer tre svar på, hvordan Danmark håndterer en verden med globalisering i sneglefart.

Sommetider må man bare bøje sig for The Economist og deres tålmodige evne til at finde de ord, som indrammer en begivenhed eller tendens. Det skete, da tidsskriftet med et billede af en snegl med jordkloden på sin ryg for nylig sagde farvel til ordet ‘globalisation’ og erstattede det med ‘slowbalisation‘.

Slowbalisation kræver ingen oversættelse, men det fortjener at blive forstået fra et dansk perspektiv.

Slowbalisation er et dybere fænomen end Trump, handelskrig og Brexit. I otte år har verdenshandlen bevæget sig sidelæns, viser tal fra verdenshandelsorganisationen WTO og i øvrigt den fine verdenshandelsindikator fra den globale transport- og logikstikvirksomhed Kuehne+Nagel, der er et par måneder forud for WTO-tallene.

Ordet slowbalisation indkapsler, at der ikke er tale om et kollaps i globaliseringen, men om en mindre eller større opbremsning i globaliseringen

De fleste virksomheder kunne allerede før Trump og Brexit genkende billedet af, at der er skruet ned for grænseoverskridende direkte investeringer, at værdikæderne er under kraftig forandring under indtryk af blandt andet automatiseringen, og at der er en tendens til, at staterne skruer op for protektionismen.

The Economist ser i sin analyse af slowbalisation på 12 indikatorer for den økonomiske og handelsmæssige integration globalt. Otte af indikatorerne er enten faldende eller stagnerende set over de seneste ti år, herunder verdenshandlen, handlen med halvfabrikata og direkte investeringer.

Tænketanken Axcelfuture har samlet nogle få danske nøgletal, som indfanger slowbalisation på dansk, men som også indfanger, hvordan Danmark stadig udnytter globaliseringen. Det sidste er vigtigt, for ligesom The Economist kan finde tegn på, at globaliseringen på visse områder stadig accelererer, gælder det også Danmark.

Her er erhvervslivets danske guide til slowbalisation:

1. Eksport og import i pct. af BNP har stået stille i otte år

Dansk økonomi har om noget land i verden redet på ryggen af globaliseringen. Eksporten er som andel af BNP steget fra ca. 35 pct. i 1990 til 55 pct. i dag. Den danske udvikling svarer ret præcist til, hvad der er sket med den globale verdenshandel som andel af BNP i samme periode.

Udviklingen er stoppet op, og det betyder, at den automatiske medvind til velstandsudviklingen herhjemme fra verdenshandlen med stor sikkerhed vil bremse.

Det er et nyt miljø for virksomhederne.

2. Søtransport under pres fra ændrede værdikæder

Søtransport forbliver en dansk specialitet i kraft af ikke mindst A. P. Møller-Mærsk A/S. Der offentliggøres løbende data for søtransport, når Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise tal for handels- og betalingsbalancen.

Siden 1990 er indtægterne fra søtransport mere end ottedoblet, men har stort set bevæget sig sidelæns siden 2007. Søtransport er en vigtig indikator, fordi det er tjenestehandel og dermed indfanger tendenser i de globale værdikæder.

3. Merchanting dykkede for første gang i 2017

Merchanting er en dansk specialitet og dækker over eksport, som ikke krydser den danske grænse, men som produceres i udlandet og sælges direkte videre.

Siden finanskrisen er værdien af overskuddet fra merchanting vokset til 78 mia. kr. i 2016, men faldt for første gang i 2017 til 75 mia. kr. Udviklingen i merchanting skal følges tæt i lyset af handelskrig, Brexit og ændringerne i de globale værdikæder.

4. Danmark henter stadig mere arbejdskraft globalt

At billedet af opbrud i globaliseringen ikke er entydigt fremgår for Danmarks vedkommende mest tydeligt af udviklingen i erhvervsindvandringen fra lande uden for EU. Knap 0,8 pct. af de beskæftigede i Danmark kommer fra lande uden for EU mod kun 0,2 pct. for ti år siden.

En hård konjunkturnedgang vil selvsagt ramme den udenlandske erhvervsindvandring, men tallene viser trods stramme regler omkring udenlandsk arbejdskraft, at danske virksomheder deltager i den internationale kamp om arbejdskraften.

5. International lufttransport ud af og ind i Danmark vokser kraftigt

Der er mange måder at opgøre væksten i det internationale pakkevolumen og e-handlen. Tal fra Statens Luftfartsvæsen viser, at godstransporten med lastbil, tog og skib er stagnerende, mens godstransporten med fly vokser kraftigt, herunder især den internationale godstransport.

The Economist har i sin analyse set på tal for udviklingen i de globale grænseoverskridende datamængder målt i terabits per sekund, og tallene viser en eksponentiel vækst. Det kan være et nyt nøgletal at følge i fremtiden, når en større del af handlen bliver med tjenester frem for med fysiske varer, men endnu er det svært at finde danske tal.

Hvad skal Danmark stille op med slowbalisation?

Måske mange frygter noget værre end slowbalisation i lyset af, at USA’s Justitsministerium for bare få dage siden annoncerede en kriminel efterforskning af den kinesiske telegigant og verdens næststørste smartphoneproducent Huawei.

Selvsagt er der risiko for, at den handelspolitiske krise mellem USA og Kina eskalerer. EU rasler også med sablen og blev i november enige om at indføre screening af udenlandske direkte investeringer for at beskytte eksempelvis kritisk infrastruktur.

Slowbalisation kan kappe 0,5 procentpoint af den årlige vækst frem mod 2025 svarende til et velstandstab på 95 mia. kr.

Det centrale budskab fra ordet slowbalisation er, at globaliseringen også på lang sigt er en meget stærk kraft drevet af samfundenes jagt på velstand og teknologisk udvikling. Derfor kan der alligevel som nu opstå kortere eller længere perioder, hvor globaliseringen bremser op eller ligefrem rulles tilbage.

Ordet slowbalisation indkapsler, at der ikke er tale om et kollaps i globaliseringen, men om en mindre eller større opbremsning i globaliseringen.

Hvad skal Danmark stille op med slowbalisation?

Tænketanken Axcelfuture er i sit globaliseringsprojekt fra sidste år nået frem til en række anbefalinger i erkendelse af, at slowbalisation kan kappe 0,5 procentpoint af den årlige vækst frem mod 2025 svarende til et velstandstab på 95 mia. kr.:

  1. Danmark skal erkende, at vi er nødt til at søge indflydelse der, hvor EU’s indre og ydre handelspolitik bliver lagt. Den handelspolitiske logik tilsiger, at vi opgiver EU-forbeholdene.
  2. Med eller uden opgivelsen af forbeholdene er den sikreste vej til at udvikle eksporten, at Danmark aktivt søger at fremme dansk eksport på nærmarkederne i EU og i de områder, hvor EU har indgået handelsaftaler.
  3. Den internationale modvind betyder, at Danmark skal skabe mere vækst indenlandsk. Derfor er det afgørende at have sunde rammevilkår for investeringer gennem konkurrencedygtige erhvervsskatter og en stabil økonomisk udvikling.

Topfoto: Wikimedia Commons

Thomas Bernt Henriksen er cand.polit., vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture. Han har tidligere arbejdet som chefanalytiker for Danske Bank og som debatredaktør, økonomisk kommentator og chef for lederkollegiet på Børsen. Og så er han medarrangør af Sommerkoncerter på Langeland. Thomas Bernt Henriksen bor i Tranekær med sin familie.

Seneste artikler om Arbejdsmarked