(BUSINESS)MÆND // PORTRÆTINTERVIEW – Peters Ravns oliemalerier er en reflekterende tour de force i den moderne mands sårbarhed og dilemmaer. Alle hans mænd er iklædt hvid skjorte og jakkesæt, og det er svært ikke at se dem som businessmænd. Selv kalder han det et ”psykologisk jakkesæt”. Lige nu er han aktuel med en udstilling på Tegners Museum, hvor han er gået i dialog med billedhuggeren Rudolph Tegners hundrede år gamle og imponerende, heroiske skulpturer. POV’s Poul Arnedal har mødt den succesfulde maler på museet i Dronningmølle.
Peter Ravns evner til at udtrykke sig med oliefarver på det store lærred er eminente.
I næsten tyve år har han malet mænd i jakkesæt i alle mulige og ikke mindst umulige situationer. Lige nu og frem til 14. august er han aktuel med 12 nye værker, som han udstiller på Tegners Museum i Dronningmølle. ’Faldet’ kalder han sin udstilling. Og foran sig ser man magtmennesket fra direktionskontoret dratte ud over kanten eller ligge sårbar og alene på konferencebordet.
Så kunne man måske tro, at det er værker af en venstresnoet agitpropkunstner, man står overfor. Men tværtimod.
Det et jo helt vildt, hvad der er sket med mandens position og selvopfattelse i de over 100 år, der er gået
”Jeg har en stor veneration for folk, der passer deres arbejde, gør deres ting, ser ordentlige ud og har en professionel attitude. Dem har jeg ikke noget udestående med, men de indgår som en form for medvirkende i min fortælling,” siger den 66-årige billedkunstner, der altid selv gør en dyd ud af at ”se ordentlig ud”.
”Som kunstner er jeg jo selvstændig erhvervsdrivende. Jeg har et arbejdsliv, sætter pris på professionalisme, overholder mine aftaler og afleverer til tiden.”
De 12 billeder på Peter Ravns udstilling i det magiske museum midt i det lyngklædte nordsjællandske landskab tager alle udgangspunkt i en af Rudolph Tegners skulpturer. Men hvor vitalisten Tegner i sine værker hylder den heroiske og himmelstræbende mandekrop, så er Ravns oliemalerier en reflekterende tour de force i den moderne mands sårbarhed og dilemmaer. Og iklædt, hvad han selv på et tidspunkt i vores samtale kalder ”det psykologiske jakkesæt.”
Plads til eftertænksomhed
Rudolf Tegner blev født i 1873, uddannet billedhugger på Kunstakademiet i København og var fra sin tidligste ungdom og gennem hele sit kunstneriske liv optaget af den græske mytologi. Peter Ravn er født i 1955, har tegnet siden han var barn, er uddannet designer på Kunstakademiet og ikke mindst rundet af 1980’ernes københavnske poesi- og musikmiljø.
Jeg har sat ham stævne på museet, der ligger som et kolossalt romersk panteon efterladt af en ufo fra en fremmed galakse midt i det i dag fredede landskab.
”Jeg er kommet her i mange år, og det er jo både et magisk og tosset sted, som er fantastisk i sig selv,” siger Peter Ravn, der gennem 30 år har haft sin gang i området.
Du har det her sekund på jorden, og det er kun dig selv, der bestemmer, hvad du vil bruge det til
Vi tager først en rundtur blandt Tegners imposante gipsfigurer som hovedsageligt består af store, stærke himmelstræbende mænd i symbolistiske positurer.
I det tilstødende lokale finder vi Ravns nye malerier, som han har lavet inden for det seneste godt halve år.
Alle hans malerier på nær et enkelt bærer samme titel som en af Tegners skulpturer.
” Og det et jo helt vildt, hvad der er sket med mandens position og selvopfattelse i de over 100 år, der er gået,” siger han.
Tegners figurer er både smukke, imponerende og påtrængende. Hos Peter Ravn er der mere plads til fortolkninger og eftertænksomhed.
På et tidspunkt knækker det for mange mænd
”Mine malerier er uden facit, men jeg har selvfølgelig nogle tanker om, hvad jeg vil undersøge. Og der er en grund til, at udstillingen er endt med titlen ’Faldet’. Du kan også kaldet det ’kontroltabet’.”
I sin gennemgang af udstillingens billeder er han standset ud for det, han kalder ’Frigjort’. Her ser man en mand oppefra siddende i skrædderstilling. Han har krænget jakken og den hvide skjorte over sin ene skulder og blottet sin brystkasse, hvorpå der sidder en elektrode til et EKG-apparat.
I nabolokalet troner Tegners ’frigjorte’ mand øverst på en søjle oven på en samling af forvredne kroppe.
”Mine værker er en samtale med Tegner og hans værker. Og når jeg taler med Tegner, så er hans mænd jo så opadstræbende, så ranke. De skal bare op i lyset. Men for mig ligger faldet indbygget i det. Det må bare knække på et tidspunkt. Og det gør det jo også for mange mænd. De kører bare derudad, og så har de lige pludselig en forstoppet kranspulsåre. Manden her blotter bogstavelig talt sin sårbarhed ved at vise, der er noget galt med hans hjerte, og det kræver en EKG-test.”
Taler med den gamle mester i sine værker
”Tegner har lavet sine ting i en helt anden tidsalder. Han bygger på, hvad man kan kalde et vitalistiske vækst-narrativ med flyvemaskiner, jernbaner og skorstene op i luften, hvor industrialisering kører derudad med fuld fart på. Men her hundrede år efter må vi erkende, at hverken vores klode eller vi selv kan holde til en evig acceleration. Det er en del af baggrunden for det fald, som jeg skildrer i mine værker, og som er det modsatte af Tegners opadstræben.”
I sin samtid blev Rudolph Tegner aldrig anerkendt på Parnasset. ”Hans voldsomme og teatralske udtryk [skabte] forvirring og modstand i den danske kunstverden og en blæst om hans person,” som det bliver udtrykt på museets hjemmeside. Det var årsagen til, at han selv designede og fik bygget sit eget museum til sine værker.
Når man slås med sine egne skygger
Inde blandt Tegners skulpturer udpeger Peter Ravn ”Herakles og Hydraen”, hvor den græske gud Herakles (eller ’Herkules’ i den romerske mytologi) heltemodigt kæmper mod det mangehovedet søuhyre Hydraen.
”Det er den samme figur i bronze, man finder på Havnen i Helsingør, og den er blevet tolket som Tegners kamp mod sine fjender på det kunstneriske Parnas.
Min mand her er så nede på alle fire. Og i stedet for slangehoveder er der til gengæld en hel masse skygger – af ham selv,” siger han og peger på sin version af Herakles og Hydraen. Jeg arbejder rigtig meget med skygger, og det er meget sjældent, at skyggen er, ’som den skal være’. Den har sit eget liv i mine billeder. Jeg tvister realismen for at nå frem til det rette udtryk. F.eks. er der også alt for mange rynker og folder i jakken, men det lægger man ikke mærke til, fordi jeg bilder mig ind, at det er lavet så overbevisende, at man tænker: ’Nå, det er nok sådan, det skal se ud.’ Det giver dig en følelse, som du ikke helt er klar over, men som alligevel gør indtryk på dig.”
”Inden for psykologien har man jo begrebet ’skyggen’, som er noget med, at hvis der er nogle mennesker, som du synes er irriterende, så er det ofte, fordi vedkommende har noget, som du selv prøver at undertrykke hos dig selv. Samtidig er skygger jo fascinerende, for – hov – det er jo beviset for, at jeg findes her på jorden. Og her slås Herakles så med sine egne skygger,” forklarer Peter Ravn.
”Det professionelle menneskes” vanvittige vilkår
Jeg har hele tiden forsøgt at få ham til at forholde sig til sine habitklædte mænd som ’businessmænd’.
”For mig er det mere ’det professionelle menneske’ eller det moderne menneske, som prøver at gøre sit bedste og leve op til alle de krav, som man mener, samfundet stiller til én, men som vi jo i lige så høj grad stiller til os selv. For at kunne leve op til dem kræver det en enorm selvkontrol. Og den har jeg ikke. Men jeg har til gengæld dårlig samvittighed eller måske en skam over, at jeg ikke har den. Og den der kontrol er jo et vanvittigt vilkår, vi putter os selv og hinanden ind i. Derfor kalder jeg det for ’et psykologisk jakkesæt’ – eller måske ’eksistensens jakkesæt’, for det handler om vores måde at være i eksistensen på” siger han.
En måde at forstå verden på
For Peter Ravn har det at udtrykke sig ved at tegne eller male figurer været en måde ”at forstå verden på”, siden han var helt lille. Hans mormor tog ham allerede tidligt med på museer og kunstudstillinger, men de abstrakte modernister sagde ham ikke så meget på det tidspunkt. Det var rockmusikken, og de nye pladecovers med Rolling Stones og de andre grupper fra England og USA, som satte en eksplosion i gang i ham.
Så jeg greb i egen barm og spurgte mig selv: ”Hvornår har du haft det sjovest?”
Udover at han også selv spillede i bands, blev de kilden til hans kunstneriske udtryk. Efter at være blevet designeruddannet, begyndte han at lave pladecovers og musikvideoer til mange af de store danske bands. Han skabte også sin egen designvirksomhed, Democrats, hvor meningsfulde slogans skulle afløse de store brands meningsløse slogans. Men både i musik- og i modebranchen oplevede han, hvordan ”marketingsfolkenes analyser og målgrupper lagde en spændetrøje ned over kreativiteten.”
En kunstner uden en plan B
”Du har det her sekund på jorden, og det er kun dig selv, der bestemmer, hvad du vil bruge det til. Så jeg greb i egen barm og spurgte mig selv: ”Hvornår har du haft det sjovest?” Og det var, da jeg som stor dreng sad på mit eget værelse, og der ikke var nogen, som blandede sig i det, jeg tegnede. Så jeg besluttede mig for at ville lave min egen kunst. Og da min kone kom med det meget relevante spørgsmål – vi havde jo to små børn – om jeg havde en plan B, måtte jeg efter et par dage sige: ’Nej, der er ingen plan B’. For der sker ofte det, at hvis folk har en plan B, så ender det ofte med at blive plan B. Det var knald eller fald.”
Og med udstillingen ’Faldet’ i Dronningmølle kan man nu tyve år senere roligt tage Peter Ravn på ordet og konstatere, at der er ’knald’ på hans karriere som kunstner i sin helt egen ret.
Peter Ravns udstilling Faldet vises frem til 15. august 2022
Tegners Museum og Statuepark,
Museumsvej 19, 3120 Dronningmølle
Åbent tirsdag – søndag kl. 10-17
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her