NORGE PÅ SKI // ESSAY – Ski er Norge stavet med tre bogstaver. Så kort og præcist blev det sagt for 100 år siden af polarforskeren og statsmanden Fridtjof Nansen. Men hvorfor blev skiløb historisk set så central for den norske folkesjæl, og hvilke perspektiver tegner der sig fremover i det rige Olienorge og med et varmere klima?
Ses der først på Norges historie, må man huske på, at landet var under Danmark fra 1380 til 1814. Derefter blev Norge dog ikke frit. I stedet kom landet under Sverige i en union frem til 1905.
Siden er det blevet sagt, at Norge gik på ski ud af unionen med Sverige. Sagen var nemlig, at genfødslen af Norge og fødslen af den moderne skisport i høj grad gik hånd i hånd.
Selvfølgelig havde folk ude i de små bygder gået på ski i utallige år, for det var en betingelse for at kunne komme frem gennem vintermånederne.
Men skiløbet fik et enormt opsving i sidste halvdel af 1800-tallet og omfattede nu også byboerne. Klimaet spillede også ind, for den såkaldte lille istid i Europa, der startede i det 15. århundrede, sørgede for vintre med kulde og sne i mange måneder.
Forsøger man at få fat på nordmænd en fredag efter klokken 14, vil svaret ofte være, at han eller hun er taget på hytten
Opsvinget for skiløbet havde flere årsager. En af dem var romantikken, der som kulturstrømning i hele Europa ikke længere så bjergene som arnestedet for ulykker som laviner, stenskred og rædsomt vejr, der gik ud over afgrøder og kvæg.
Tværtimod blev bjergene nu stedet for autenticitet, ligefremt og ukompliceret samvær samt fordybelse i kontrast til det forjagede og forurenede storbyliv med strenge regler for det sociale liv. Nansen selv sagde, at først når han så isbræen, forsvandt kvalmen… Altså kvalmen over det moderne og dekadente storbyliv.
En anden årsag var den videnskabelige udvikling og udforskningen af nye landområder. Når det gjaldt polaregnene, blev nordmændene førende med Nansens krydsning af Grønlands indlandsis i 1888 og Roald Amundsens erobring af Sydpolen i 1911.
Begge ekspeditioner foregik på ski og fik heroisk karakter. Karaktertræk som vedholdenhed og beslutsomhed går igen og igen i beretningerne om ekspeditionerne. Det passede rigtigt godt for et genfødt Norge.
Da Norge blot 35 år efter sin genfødsel som nation blev besat af Nazityskland, fik fortællinger om heroisk patriotisme kun øget betydning. Det gjaldt ikke mindst sabotagen i 1943 af tungtvandsanlægget i Telemark, der indgik i den tyske udvikling af atomvåben. Heltene fra Telemarken – som sabotørerne blev kaldt – undslap derefter ved en tre uger lang march på ski med tyske alpejægere, schæferhunde og stikkere i hælene. I dag diskuteres den egentlige betydning af tungtvandsanlægget, men ingen stiller spørgsmål ved det heroiske skiløb.
”Ud på tur – aldrig sur” gælder også i Norge
At skiløbet sammen med vandring i fjeldet blev dybt forankret i den norske folkesjæl kan også aflæses tydeligt i den parole, mange norske børn bliver opdraget med: ”Ud på tur – aldrig sur”.
Parolen kan forstås dels som en norm om, at man da ikke brokker sig, hvis det går op ad bakke i dårligt vejr og med blytung rygsæk, dels som et løfte om, at naturen er så fin, at man efter lige at have stabiliseret pulsen, da kun kan glæde sig over udsigten til tinderne, den brusende elv, duften af lyngen eller vaflerne, som serveres i hytten, når man er nået frem.
Forsøger man at få fat på nordmænd en fredag efter klokken 14, vil svaret ofte være, at han eller hun er taget på hytten. Det kan man så som dansker trække lidt på smilebåndet over.
Men for nordmændene handler hyttelivet og fjeldturene på ski eller til fods også om at bevare den nationale identitet på trods af en enorm oliedrevet velstandsstigning, der ellers let kunne føre til overdreven luksus, mental og fysisk slaphed samt almindelig dekadence.
når der opfølgende spørges til, hvad nordmændene selv anser for de vigtigste trivselsfaktorer, nævnes nærheden til naturen altid blandt de vigtigste
På det symbolske plan har det også betydning, at de tre største langrendsstjerner gennem de sidste 20 år alle er opvokset på gårde. Da Petter Northug med trofæskabet fuldt af medaljer fra OL og VM i langrend blev spurgt, hvad han ville lave efter skikarrieren, faldt svaret prompte: ”Så sidder jeg på en traktor!” Når den slags udsagn tillægges vægt i Norge, er det også fordi, skiløb og friluftsliv jo kun kan være en del af folkekarakteren, hvis det dyrkes på tværs af sociale lag og ikke kun af de få privilegerede.
Historisk var det da også sådan, at langrendskonkurrencerne de første mange årtier blev domineret af fattige skovarbejdere. Flere af dem lagde gebisserne på startstregen før konkurrencerne for ikke at tabe dem undervejs, når munden gik som en blæsebælg.
Inspireret af Nansen og Amundsen kom de privilegerede byboere dog snart efter, og nu blev det betragtet som et kæmpe aktiv for den sociale prestige, at mand var skiløber. Og netop mand.
Selvom kvinder kunne gå med på skiture ude i naturen, fik de først adgang i 1960’- og 70’erne til at deltage i konkurrencer. Paralleller til maratondisciplinen er klare i Norge og andre lande. Man(d) frygtede, at de ekstreme fysiske udfoldelser ville skade deres kvindelighed og fertilitet. Udsigten til nedsunken livmor eller andre ”interiør-skader” var skræmmende…
Varmere klima og spirituel nedsmeltning i Norge?
Den sociale segregering vil efter alt at dømme fortsætte med klimaforandringerne, for med varmere og vintre vil stadig færre nordmænd have skiløjper lige uden for døren. I stedet skal der bruges tid og penge på transport. Prislappen vil også vokse for de mange tusinder, der deltager i konkurrencer, fordi skiudstyret skal spænde over flere typer skiføre i en sportsgren, hvor hvert sekund tæller. Dermed vil den sociale ulighed øges.
For populære og traditionsrige langrendsområder er antallet af skidage ofte reduceret med 20 pct. siden 1970’erne. Hvor man engang kunne gå på ski fra november til maj, skal man nu prise sig lykkelig, hvis der er skiføre fra midten af december til slutningen af marts.
Vores norske broderfolk er derfor med rette bekymrede: Hvad sker der for Norge som nation, hvis nordmændene ikke længere hærdes og glædes i skiløjperne? Ordet vinterregn gælder tilsvarende som et af de mest uhyggelige i det norske vokabularium. Om vinteren skal det jo ikke regne, men sne! For ikke så få må det også gnave på det spirituelle, at den globale opvarmning i høj grad skyldes fossile brændstoffer, der har gjort netop Norge rigt.
Norge scorer dog stadig i top 5 i internationale sammenligninger af trivsel. Og når der opfølgende spørges til, hvad nordmændene selv anser for de vigtigste trivselsfaktorer, nævnes nærheden til naturen altid blandt de vigtigste.
Den bedste måde at overvinde et tab på er at finde en erstatning
Tilpasningen til det varmere klima kan ske teknologisk og trodsigt ved bl.a. at investere i snekanoner og gøre løjperne konvekse, så vandet løber fra. Men tilpasningen kan også ske efter devisen, at den bedste måde at komme sig over et tab er at finde en erstatning. Men den slags kan være svært, når det handler om arvesølvet.
Eksempelvis var nordmændene meget sene til at omstille sig, da konkurrenterne for 40 år siden introducerede skøjteteknikken i langrend og svævestillingen med spredte ben i skihop.
I årevis forsøgte nordmændene at perfektionere den traditionelle stil frem for at erkende, at de var disrupted. En parallel kan i dag findes i bl.a. tysk bilindustri, der har svært ved at slippe de fossildrevne bilmodeller, der i så høj grad symboliserer det tyske Wirtschaftswunder og tyskernes genfødsel som nation efter Anden Verdenskrig.
I Nansens ånd handler skiløb i høj grad om at finde det bedste frem i sig selv og hinanden
Så erstatningen må altså nok ændre udtryksformen, men ikke indebære et egentligt kontinuitetsbrud. Løsningen har her været at betragte skiløb som en af de kæreste, men langt fra den eneste udtryksform for friluftslivet som del af kernen i den norske folkesjæl.
Mere konkret kan dette aflæses som den enorme udvidelse af paletten af kendte og nye former for friluftsliv: Mountainbikepister er anlagt i hobetal. Kajakpadling tilrettelagt for flerdagesturer med bivuakshelters ligeså. Fjeldstuer og hoteller tegner den ene besøgsrekord efter den anden.
Erfaringerne – også fra Alperne – viser dog, at tilpasningen til klimaforandringerne kræver en organiseret og fælles indsats. Det er ikke nok, at det enkelte hotel ændrer lidt på sin hjemmeside a la ”nu også med mountainbike”. For eksempelvis udviklingen af mountainbiking i stor stil kræver også anlæg af pister, uddannelse af guider og tilstrækkeligt med butikker og værksteder.
I Nansens ånd handler skiløb i høj grad om at finde det bedste frem i sig selv og hinanden. Det skal nok også lykkes her. Nordmændene har stærke forudsætninger. Turistbranchen er driftig. Efterspørgslen er stærkt stigende. Og ligesom i Danmark er civilsamfundet stærkt, og mange vil gerne gøre en frivillig indsats.
Som danskere kan vi være sikre på, at Norge også fremover vil byde ikke kun på oplevelser af naturen, men også af den norske ski-og friluftskultur med virkeligt mange kvaliteter. Og bander du undervejs over anstrengelserne, så husk: Ud på tur – aldrig sur!
Klik dig videre til mere fra Jakob Colds hånd her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
