Det begyndte med en advarsel fra den interne revision. Ingen reagerede, heller ikke da nye advarsler fulgte. Imens blev statskassen tømt for ni milliarder kroner. Rigsrevisionens undersøgelse om Danmarkshistoriens måske største tyveri er rystende læsning om sjusk og direkte ulovligheder, men et vigtigt spørgsmål bliver aldrig besvaret: Hvorfor?
Mens det samlede politiske pressekorps gik amok i gylleinduceret adrenalin, samledes statsrevisorerne onsdag for at fremlægge Rigsrevisionens undersøgelse om de mange milliarder, som er forsvundet ud af landets fælleskasse på grund af – lad os bare være lidt jyske – et vist sløvsind hos Skat og Skatteministeriet.
Statsrevisorerne fik ikke særlig opmærksomhed. Trekantsdramaet Pape, Løkke, Kjer Hansen har det hele: Had og kærlighed, bedrag, svig, magtkamp og krænket stolthed. Måske endda et politisk fald, og klarer Løkke den igen, og er han gal eller genial? Den slags er juleaften, lottogevinst, rund fødselsdag og jubilæum på én gang for politiske kommentatorer.
I modsætning til det emmer ordet statsrevisor af regneark og ministerielt årgangsstøv, og i kombination med et begreb som ‘udbytteskat’ virker det som rohypnol på det meste af pressen. Og statsrevisorerne er ikke så venlige, at de sammen med rapporten udleverer noget reb, som pressen kan hænge tidligere eller nuværende ministre og ledende embedsfolk i og dermed forvandle jura til blodrus.
Men statsrevisorerne gav et indblik i, hvad der muligvis er den største skandale i årevis. Statsrevisorernes formand, SF’s Peder Larsen, taler om det værste, han har set i sine 24 år. Ni milliarder kroner er foreløbig stjålet fra samfundets fælleskasse, og det beløb ser ud til at blive større endnu.
Og når man staver sig gennem Rigsrevisionens undersøgelse, kniber man øjnene mere og mere sammen, og det skyldes ikke kun ord som refusionsanmodning, systemunderstøttelse og nettoafregningsmodel og andet fra samme djøfske arsenal. Beretningen efterlader et indtryk af en fuldstændig uforståelig mangel på interesse i at holde øje med skatteborgernes møjsommeligt optjente kroner.
Danmarkshistoriens måske største tyveri har tilsyneladende også været danmarkshistoriens måske letteste.
Advarsel på advarsel er blevet overset og overhørt og bagatelliseret, i et enkelt tilfælde med direkte forkerte oplysninger. En centralt placeret embedsmand advarede flere gange om, at der var problemer. Rigsrevisionen bemærker lakonisk: “skatteministeriet besvarede ikke denne henvendelse”.
Her følger så den forholdsvis forenklede gennemgang af, hvad der er foregået.
Hvad er problemet?
Det handler om handel med værdipapirer. Når virksomheder betaler udbytte til aktionærerne, skal aktionærerne betale 27 pct. skat af udbyttet.
Imidlertid er der også udlændinge, som investerer i danske værdipapirer og måske bliver beskattet af udbyttet i deres hjemland. Danmark har en aftale med landene om, at man naturligvis kun skal betale skat ét sted. Så når Skat har trukket de 27 pct. hos en udenlandsk investor, kan investoren bede om at få pengene retur – fordi han eller hun allerede har betalt skat af beløbet.
Så langt, så godt og helt efter internationale aftaler.
Men et netværk af udenlandske selskaber har bedraget statskassen for milliarder ved at forfalske dokumentation og systematisk at kræve skat retur for udbytte af aktier, som de aldrig har ejet og derfor aldrig betalt skat af.
Det er i virkeligheden ret primitivt. Man kan sammenligne det med at gå hen til bogholderiet på sin arbejdsplads med en falsk kvittering for et indkøb, man ikke har foretaget, men nu får refunderet. Beløbet er til gengæld ikke spor primitivt. De udenlandske selskaber har haft held til uhindret at trække mere end 9 mia. og måske tættere på 15 mia. kr. ud af den danske skattekiste.
Faktisk ser det ud til, at næsten 70 pct. af alle de milliarder, som Skat mellem 2012 og 2015 har udbetalt i refusion af udbytteskat, har været til det rene svindel.
Hvordan har det kunnet lade sig gøre?
Først og fremmest har Skat ikke i særlig grad kontrolleret, om anmodningerne var ægte. Statsrevisorerne bruger oven på Rigsrevisionens undersøgelse uhørt hårde vendinger: “Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at Skat har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne” .. “Skatteministeriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt” og “risikostyringen i Skat og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig”.
Det er statsrevisorsprog for ‘I har været skingrende sindssygt uansvarlige, og vi har aldrig set noget lignende’.
Beretningen giver indtryk af, at de udenlandske svindlere nærmest har haft uhindret adgang til en buffet af danske milliarder, fordi kontrollen ikke har været på plads, og hverken Skat eller Skatteministeriet har interesseret sig for den lille detalje.
Statsrevisorerne peger blandt andet på, at
• Ledelsen i Skat prioriterede ikke kontrollen
• Der var ingen nedskrevne regler eller procedurer for, hvad der skulle kontrolleres for at undgå svindel
• Skat har end ikke kontrolleret helt basale forhold, f.eks. om selskaber overhovedet har haft aktier og betalt udbytteskat i Danmark – der er bare blevet betalt
• Skat har ulovligt uddelegeret dele af kontrollen til tre banker (aftalerne med bankerne er nu opsagt)
• Ansvaret sejlede, fordi det var spredt ud på forskellige afdelinger
Dertil kommer, konkluderer Rigsrevisionen, at det ville have været relativt enkelt i hvert fald fra 2013 at gøre store dele af kontrollen automatisk ved at samkøre oplysninger.
Var der ingen advarselstegn?
Jo, i den grad. For det første burde tallene i sig selv vække mistanke. Fra 2010 til 2015 steg anmodningerne om at få penge tilbage fra udbytteskat med 1.300 pct. Jo, der stod ettusindetrehundred pct. Men de samlede indtægter fra udbytteskat steg i samme periode kun med 200 pct. Noget halter.
Og det gennemsnitlige beløb er også tordnet lystigt i vejret. I 2010 anmodede de udenlandske aktionærer i gennemsnit om at få knap 38.000 kr. retur hver. I august 2015 var det tal steget til næsten 700.000 kr. Og nok har der været aktiefest, men så har den altså heller ikke været vildere.
Når man læser kurverne, kunne man godt få det indtryk, at de udenlandske svindlere fik større selvtillid, efterhånden som de opdagede, at det var risikofrit at give den gas og kræve ind.
Men derudover kom der også andre advarsler. Ganske vist mener Skat, at statsrevisorerne lægger for meget vægt på advarslerne og forklarer, at der ikke var mistanke om svindel, men statsrevisorerne afviser protesterne. Skat burde have reageret.
Første advarsel kom i 2010. En intern revisionsrapport konstaterede, at kontrollen haltede gevaldigt, og at der kunne være udbetalt penge uretmæssigt, og at Skat ikke havde fulgt op på rapporter fra 2000, 2005 og 2007, hvor det også blev påtalt, omend beløbene dengang var peanuts i forhold til svindlen de seneste år.
Året efter gjorde ‘en centralt placeret medarbejder’, som der står i beretningen, Skatteministeriet opmærksom på, at der var problemer, og at de store beløb blev ‘udbetalt i blinde’. Ministeriet beroligede med, at Danmark fremover ville deltage i et OECD-samarbejde, som skulle gøre det lettere at kontrollere. Kort efter henvendte medarbejderen sig igen og gjorde opmærksom på, at det samarbejde først ville træde i kraft engang i fremtiden. “Skatteministeriet besvarede ikke denne henvendelse”.
Og sådan gik det slag i slag. Revisionsrapporter gjorde opmærksom på problemer, Skat fulgte ikke op eller lukkede ligefrem sagerne, selv om der ikke var kommet en løsning.
I alt tæller Rigsrevisionen ni såkaldte indikationer – eller advarsler om man vil – på, at noget var helt galt. Den 9. var en henvendelse udefra.
Hvordan blev svindlen opdaget?
Som nævnt reagerede Skat ikke på de interne advarsler. Tværtimod øgede Skat antallet af medarbejdere, som skulle kunne udbetale refusion.
Men i sommeren 2015 kom der en henvendelse udefra, som fik Skat til at reagere og sende en anmeldelse til Bagmandspolitiet om svindel.
Derefter smækkede Skat kassen i for refusioner af udbytteskat for at undersøge nærmere. Der gik dog så lang tid fra anmeldelsen til Skats reaktion, at Skat nåede at udbetale yderligere 3,2 mia. kr.
Hvad er Skatteministeriets rolle?
Statsrevisorerne er hårde ved Skatteministeriet, som ifølge revisorerne i høj grad har negligeret tilsynet. Der er kun fulgt lemfældigt op på de mange kritiske revisionsrapporter. Skatteministeriet har tilsyneladende ikke interesseret sig for området.
Havde kontrollen været bedre, ville det ifølge undersøgelsen have været let at opdage, at der var noget galt. Som Rigsrevisionen skriver: “Undersøgelsen viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat ville have peget på problemer på området.”
Ministeriet fik desuden forkerte oplysninger fra Skat. Da Skatteministeriet spurgte til, hvorfor refusionen steg så voldsomt, svarede Skat, at det skyldtes amerikanske pensionsselskabers opkøb i Danmark. Skatteministeriet kontrollerede ikke, om det var sandt, heller ikke da Skat året efter brugte samme begrundelse. Det viste sig i øvrigt ikke at holde stik.
Hvad ved vi ikke?
Der er punkter, som statsrevisorerne ikke kommer ind på, blandt andet fordi svindlen stadig efterforskes, og der derfor er oplysninger, som ikke må komme frem. Det ændrer dog ikke ved de samlede konklusioner, siger revisorerne.
Vi ved ikke meget om, hvad de skiftende skatteministre har fået at vide, og hvordan de eventuelt har reageret. Tidligere skatteminister Holger K. Nielsen (SF), som var minister i en del af perioden, fremlagde dog selv en lovtekst, hvor en af advarselslamperne blinkede kraftigt. Han så den ifølge eget udsagn ikke selv. Men Rigsrevisionens undersøgelse kaster ikke yderligere lys over sagen.
Og først og fremmest aner vi ikke, hvordan det kunne få lov at ske, at milliarder røg ud af statskassen trods adskillige advarsler og kritisk revision. Hvorfor var der tilsyneladende ikke fokus på området i ledelsen hos Skat, der ellers har ry for at være nidkært? Hvorfor reagerede Skatteministeriet ikke?
Rigsrevisionens afslutning på undersøgelsen bekræfter ligegyldigheden. Rigsrevisionen opremser de mange advarsler og konstaterer, at Skatteministeriet aldrig reagerede på dem.
“Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på, at Skatteministeriet uden oplysninger udefra om formodet svindel ville have reageret”.
Danske skatteborgere skylder formentlig den udenlandske sladrehank et ganske pænt milliardbeløb.
Og Skat og Skatteministeriet skylder en forklaring.
Hvis du kunne lide, hvad du læste, er du meget velkommen til at dele historien. Du kan også bidrage til, at jeg fortsat kan skrive, ved at donere et beløb på min MobilePay – 40 99 49 36 – men det er helt frivilligt.
(Hovedfoto: Bjoertved)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
