KINA // ANALYSE – Skruen strammes med ny national sikkerhedslov i Hong Kong. Efter forkortet høringstid og forhastet førstebehandling indledte LegCo, Kinas Mickey Mouse-parlament, en endnu mere forhastet andenbehandling tirsdag. Tredjebehandlingen tog fem minutter i direkte forlængelse af andenbehandlingen. Loven blev vedtaget med 89 stemmer mod 0. Loven træder i kraft i næste uge, 23. marts – med 27 års forsinkelse.
Hong Kongs leder, chief executive John Lee Ka-chieu, kunne slet ikke skjule sin begejstring over vedtagelsen. Han takkede det lokale sikkerhedsbureau og, hvad der svarer til det lokale justitsministerium: “De er mit hjertes helte og Hong Kongs vogtere,” sagde han ifølge Hong Kong-avisen South China Morning Post. “Jeg takker dem inderligt, og jeg er stolt af deres seriøse instilling, begejstring og professionelle kompetence.” Helt usædvanligt mødte John Lee op i parlamentet, LegCo, hvor han normalt kun kommer til en slags spørgetid. Han var så henrykt, at han også fik taget et gruppebillede med medlemmerne.
Også LegCos formand brød med sædvanen, da han stemte ved vedtagelsen af Artikel 23. Formanden afholder sig normalt fra at stemme.
Hong Kongs sikkerhedschef, Chris Tang Ping-keung, sammenlignede kort før tredjebehandlingen og den endelige vedtagelse begivenheden med en fødsel – “en nyfødt baby” efter så mange “aborter”, sagde han. Helt umotiveret erklærede han desuden, at den vellykkede vedtagelse også skyldes befolkningens forståelse af “vigtigheden af at beskytte den nationale sikkerhed” – og det efter, at Hong Kongs befolkning i 27 år argt har kæmpet mod en Artikel 23, hvor Kinas centralmagt sætter snævre rammer for ytrings- og pressefriheden såvel som kritik af magthaverne i Hong Kong og Moderlandet Kina.
Miniforfatningens tomme artikel
Hong Kongs minigrundlov, Basic Law, blev udarbejdet i 1980’erne af den afgående kolonimagt, Storbritannien, sammen med Kina, der efterfulgte den britiske krone som hersker i Hong Kong 1. juli 1997. Artikel 23 om Hong Kongs sikkerhed var tom til snarlig udformning. Nu er den så blevet vedtaget – 27 år senere. Det har vakt undren, at Art. 23 nu pludselig skulle hastes igennem med forkortet behandlingstid efter så lang tid.
LegCo-medlemmer måtte forlade den årlige samling i Kinas parlament, Den nationale Folkekongres, i Beijing i utide for at nå hjem til Hong Kong og få indblik i lovforslaget. Den overraskende hast skyldes ifølge South China Morning Post efter alt at dømme, at centralmagten i Beijing såvel som deres håndlangere i Hong Kong ønskede at komme den forventede voldsomme kritik fra især Vesten i forkøbet.
Løftet i Hong Kongs mingrundlov, Basic Law, var gradvist at give befolkningen mere demokrati de følgende 50 år
Stramingen er lodret i strid med løfterne til Hong Kongs befolkning, da Storbritannien overdrog sin kronkoloni gennem godt 150 år til Folkerepublikken Kina, og Hong Kong blev “særlig administrativ regionv” under Kina, HKSAR.
Løftebrud
Det var med tårer i øjnene, at den britiske kronkolonis sidste guvernør, Chris Patten, gik ombord på dronningeskibet HMY Britannia med det sammenfoldede Union Jack i hænderne, da klokken slog midnat 30. juni 1997. Samtidig steg Kinas røde flag med en stor og fire mindre gule stjerner til tops, mens jeg stod tæt på, ved kasernen HMS Tamar i det centrale Hong Kong, og så den britiske hærs øverstkommanderende på stedet overdrage nøglerne til det militære hovedkvarter til sin kinesiske efterfølger.
Det var et stærkt følelsesladet øjeblik for alle.
Chris Patten græd, fordi han frygtede, at sandsynligheden for, at Hong Kongs befolkning ville få den demokratisering over 50 år, som de var blevet lovet i den fælles britisk-kinesiske aftale, var overordentlig beskeden. Og som et kolonihistorisk kuriosum var den afgående britiske guvernør Patten, der på vegne af Dronning Elizabeth II afstod Hong Kong til Kinas kommunistiske ét-partstyre, langt mere populær i befolkningen end sin kinesiske efterfølger. Kuriøst var det vel også, at Hong Kong i modsætning til andre kolonier ved en kolonimagts afståelse ikke fik selvstændighed, men blev overdraget til en udemokratisk centralmagt.
En ny virkelighed
Kina opløste øjeblikkeligt Hong Kongs i forvejen lettere tandløse, men dog i nogen grad folkevalgte parlament, LegCo, og indsatte et af Beijing håndplukket til lejligheden i stedet. Chris Pattens efterfølger blev en Hong Kong-kinesisk shippingmagnat, Tung Chee-hwa, der plejede nære forbindelser til centralmagten i Beijing. Dengang var Hong Kongs befolkning oprørt over hans tætte forbindelser centralmagten, nu savner de nærmest Tungs – synes man nu – afbalancerede tilgang til opgaven.
Løftet i Hong Kongs mingrundlov, Basic Law, var gradvist at give befolkningen mere demokrati de følgende 50 år. Folk syntes ikke, det gik hurtigt nok, og der var mange og højlydte demonstrationer, når centralmagten fór for hårdt frem. I minigrundlovens artikel 23 hedder det, at “HKSAR skal udforme egne love til at forbyde forræderi, løsrivelse, oprør, samfundsomstyrtende virksomhed mod Kinas Centralregering, forbyde tyveri af statshemmeligheder, fremmede politiske organisationer eller organer at bedrive politisk aktivitet i regionen samt forbyde regionale organisationer at skabe forbindelser til organisationer eller organer i udlandet”.
De første 15 år lykkedes det gang på gang befolkningen at afværge drastiske forslag til udformning Art. 23’s sikkerhedslovgivning i Hong Kong.
Men nu, godt halvvejs i de 50 år, ved vi, at Chris Patten havde al mulig grund til at begræde fremtiden for det sted og de mennesker, han kom til at holde inderligt af i sine fem år som Hong Kongs sidste britiske guvernør.
Omvendt demokratisering
Et led i “demokratiseringen” af Hong Kong var, at lederen, kaldet chief executive, blev udpeget af en voksende valgkomité, hvis medlemmer udpeges af Beijing. Der var 400 til at pege på Tung Chee-hwa, 800 til at udpege efterfølgeren, Donald Tsang, 1200 til hans efterfølger, og nu er der 1500 – alle stadig udpeget af Beijing.
Set i bakspejlet lykkedes det faktisk Chris Pattens to første efterfølgere i Hong Kong, Tung Chee-hwa og Donald Tsang, at holde centralmagten nogenlunde stangen og værne om befolkningens beskedne demokrati.
Protesterne er blevet langt mere aggressive og udfordrende med indtrængen i den lokale parlamentsbygning, lammelse af trafik og lufthavn og ildspåsættelse af metro- og politistationer
Nr. tre, Leung Chun-ying (2012-17), var langt mere lydhør over for Beijing, og det var også ham, der som den første slog hårdt ned på demonstrationer i både 2012 (mod indførelsen af fastlandskinesisk historieforvanskning på undervisningsskemaer på alle niveauer) og 2014, hvor befolkningen modsatte sig en ny valglov, der indskrænkede demokratiet og foreskrev, at enhver kandidat til chief executive-posten skulle sværge troskab og kærlighed til Kina. 2014 blev første gang, Hong Kongs hidtil veldisciplinerede og professionelle politistyrke brugte tåregas mod demonstranter. Derfra gik det kun værre.
Helt galt gik det under den fjerde chief executive, Carrie Lam Cheng Yuet-ngor (2017-22). Det forekommer ubegribeligt, at Beijing kunne sætte hende i spil og endnu mere ubegribeligt, at de ikke bare fyrede hende, hvilket står i deres magt, da hun viste sig inkompetent. Hun forekom ude af stand til at fastholde blot et minimum af indflydelse over for Beijing.
Hun formåede ikke at værne om Hong Kongs nogenlunde fredelige protesttradition, hvilket på få måneder førte til en heftig brutalisering og oprustning af Hong Kongs tidligere velrenommerede og disciplinerede politi, ligesom protesterne er blevet langt mere aggressive og udfordrende med indtrængen i den lokale parlamentsbygning, lammelse af trafik og lufthavn og ildspåsættelse af metro- og politistationer – angreb, som ingen velforvaret regering vil finde sig i, men som heller ikke uden en tåbelig ledelse ville komme til at spinne ud af kontrol, som det skete i Hong Kong 2019-20. Mere om de demonstrationer her.
Folket tabte
I den fortsatte mangel på indhold i Artikel 23 indførte centralmagten i Beijing i 2020 en drastisk sikkerhedslovgivning i Hong Kong. Den betød bl.a., at trusler mod statens sikkerhed (som i Kina kan være at synge en sang eller skænde et flag) kan straffes med helt op til fængsel på livstid (dog ikke – som i Kina – med døden, for Hong Kong har ikke dødsstraf). Opfordring til løsrivelse, statsfjendtlig virksomhed, terrorisme og samarbejde med kræfter i udlandet blev forbudt. Det var det i forvejen, men i den løst formulerede lov blev straffen hævet, og – nok så vigtigt for Kinas kommunistparti – centralmagten i Beijing fik hjemmel til at blande sig i Hong Kongs anliggender.
Nu er Artikel 23 i Hong Kongs minigrundlov føget gennem anden- og tredjebehandling. I 2003 blev et tilsvarende forslag afvist af 500.000 demonstranter i Hong Kongs gader. Nu gik det som smurt, for ingen tør protestere længere. Loven blev vedtaget uden videre vrøvl.
Menneskerettigheder til pynt
Loven retter sig mod landsforræderi, sabotage, tilskyndelse til oprør, tyveri af statshemmeligheder samt spionage. Dertil kommer omfattende kontrol med udenlandske organisationer i byen samt forbud mod “indblanding udefra”.
Lovteksten er fuld af krav: For alle offentligt ansatte er den til enhver tid vigtigste faktor nationens sikkerhed. Det gælder for alle, dvs. gadefejeren såvel som chief executive
Artikel 23 fylder 212 sider. Det begynder godt i paragraf 2 B om forordningens principper: “Menneskerettigheder skal respekteres og beskyttes, friheder og rettigheder – herunder ytringsfrihed, presse- og udgivelsesfrihed, retten til at organisere sig, forsamles, demonstrere, som fremgår af Basic Law, Den Internationale konvention om Civile og Politiske rettigheder og den (…) om Økonomiske, Sociale og kulturelle Rettigheder, som de gælder i HKSAR, skal beskyttes i overensstemmelse med loven.” Det lyder jo fortræffeligt.
Men når man så kommer til fortolkningen af forordningen, hedder det i paragraf 8-1 nedslående, at hvis der er modsætning mellem Art. 23 og andre love, skal loven tolkes i overensstemmelse med Artikel 23, dvs. den overtrumfer al anden lovgivning, nøjagtig som Kinas Kommunistpartis forfatning overtrumfer Kinas forfatning.
Sikkerhed frem for alt
Lovteksten er fuld af krav: For alle offentligt ansatte er den til enhver tid vigtigste faktor nationens sikkerhed. Det gælder for alle, dvs. gadefejeren såvel som chief executive. Den maksimale straf for at kritisere regeringen øges fra to til helt op til 10 års fængsel.
Loven hjemler også at annullere folks pas, hvis de er bortrejst, hvilket i praksis svarer til at gøre folk statsløse og strider imod internationale konventioner
Og mens de fleste landes love mod regeringsfjendtlighed omfatter påviselig voldelig hensigt, kan man i Hong Kong efter den nye lov straffes for formodningen om, at man måtte nære voldelig hensigt. Af forordningens paragraf 24 fremgår, at anklagemyndigheden ikke behøver at føre bevis for “hensigt om at forårsage offentlig uorden og opfordre til vold”, ej heller at “bevise, at personen udfører handlingen eller siger ordene med den hensigt at opfordre en anden til forårsage offentlig uorden”.
Loven hjemler også at annullere folks pas, hvis de er bortrejst, hvilket i praksis svarer til at gøre folk statsløse og strider imod internationale konventioner. Og hvis det skønnes nødvendigt, kan fx en politimand nægte en varetægtsfængslet adgang til en forsvarer, ligesom man kan forbyde brugen af forsvarere fra navngivne advokatfirmaer – man fristes til at sige og så fremdeles …
Forsigtig kritik
Under førstebehandlingens otte dage ekspederede LegCo 13.000 indvendinger og kommentarer fra offentligheden. Derpå fik lovgiverne seks dage til at granske Artikel 23’s 181 paragraffer, kort tid, når man tager lovens alvorlige karakter og omfang i betragtning. Jurister og mediechefer opfordrede forsigtigt til klare definitioner på de alvorlige forbrydelser, loven behandler, såvel som styrket bevisførelse bag mistanke og tiltale.
Foreningen af Hong Kongs Nyhedschefer foreslog ifølge South China Morning Post forsigtigt, at der blev skabt balance mellem værnet om nationens sikkerhed og beskyttelsen af borgernes lovsikrede fri- og rettigheder, herunder ytrings- og pressefrihed, som formelt er sikret i Basic Law. Der blev ikke peget direkte på art. 8-1, hvor loven overtrumfer al anden lovgivning, dvs. også beskyttelsen af folks rettigheder, men det var kritikkens kerne.
Hong Kongs advokatforbund påpegede, at netop ved anklage om de alvorligste forbrydelser bør kravene til bevisførelsen styrkes. Forsvar “fordrer særligt grundige overvejelser og dybtgående juridisk analyse, herunder hvad angår retslige samt juridiske argumenter og/eller bevisførelse” i sager af så alvorlig karakter, lød det bl.a. i Hong Kongs Juristforbunds 14-sider lange kommentar til lovforslaget.
“Tidligere ville LegCo formentlig have indkaldt kompetente fagfolk som advokater og juraforskere til at kommetere, vejlede og udlægge teksten. Det er beklageligt, at det ikke er sket ved denne lejlighed,” sagde Simon YoungNgai-man, adjungeret juradekan ved University of Hong Kong til South China Mornning Post umiddelbart efter vedtagelsen af artikel 23 tirsdag. “Jeg mener, lovgiverne kunne have draget nytte af input fra eksperter på tekniske og komplicerede implikationer af straffelov, procedurer og bevisførelse.”
Også Hong Kongs revisorer var ifølge South China Morning Post bekymrede. De frygter at komme i klemme mellem deres faglige tavshedspligt og pligten til at anmelde mistænkelige oplysninger, som måtte angå statens sikkerhed. Vil det ophæve revisorenes tavshedspligt i forhold til klienten? Eller risikerer de gennem kendskab til et regnskab pludselig selv at blive anklaget for statsfjendtlig virksomhed?
Derfor bad branchen om lovbefalet juridisk sikkerhed, så revisorer og skatterådgivere trygt kan håndtere fortrolige og følsomme oplysninger i forbindelse med deres arbejde, med den tilføjelse, at de også gerne ville have mulighed for at anmelde mistænkelige oplysninger uden selv at komme under mistanke. En stribe store revisionsvirksomheder udtrykte over for avisen bekymring over, at den nye lov på grund af den meget løse og brede definition af “statshemmeligheder” skaber en betydelig foruroligende gråzone i deres arbejde.
Derudover påpeger revisorerne i South China Morning Post, at “en af vore nøgleopgaver er at stå på mål for og sikre Hong Kongs status som internationalt finanscenter” – en snedigt formuleret advarsel til myndighederne om, at en stram tolkning af loven vil skræmme investorer til at holde sig væk fra Hong Kong, hvis rolle som finanscentrum er svundet støt de seneste 10 år i takt med centralmagtens tiltagende indflydelse.
Læs Chris Pattens indlæg om Hong Kongs første 20 år under kinesisk herredømme her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
