Mette Holm: Solen går ned over Hong Kong

i Politik & Samfund/Asien af
ASIEN // ANALYSE – Tirsdag blev en ny sikkerhedslov for Hong Kong vedtaget i Kinas parlament, Den nationale Folkekongres’ stående udvalg, uden at indholdet i detaljer blev bekendtgjort for offentligheden. Loven trådte i kraft kl. 23 tirsdag med virkning fra onsdag d. 1. juli, årsdagen for Hong Kongs indlemmelse i Kina. Loven er et regulært kvælertag på Hong Kongs ytringsfrihed.

For nøjagtig 23 år siden, 1. juli 1997, befandt jeg mig i Hong Kong, hvor jeg på det tidspunkt havde boet i seks år, og oplevede den historiske overdragelse af en britisk kronkoloni til et kommunistisk ét-partistyre, nemlig Kina. Den selvstændighed, der normalt bliver en afstået koloni til del, var aldrig på tapetet for Hong Kong.

I stedet fik området efter 156 års britisk kolonistyre en miniforfatning, udformet af magthaverne i Kina og Storbritannien, der lovede gradvis demokratisering og indførelsen af udstrakt selvstyre over 50 år. Hvis alt gik efter bogen, skulle Kina gradvist afgive magt i Hong Kong, befolkningen selv vælge deres ledere frem til 2047 og kun have udenrigs- og forsvarspolitik fælles med Hong Kong.

Den formel hedder ’Et land, to Systemer’ og er udtænkt af Kinas tidligere leder Deng Xiaoping med henblik på at lokke Taiwan til at blive en del af Kina. Ét land, Kina, med to forskellige politiske systemer. Hong Kong skulle være prøveballon, og planen var naturligvis, at overgangen skulle være harmonisk og dermed virke tillokkende på Taiwan. Formlen har overhovedet ikke virket. Taiwan er det eneste demokrati i den kinesiske kulturkreds. Taiwanerne er glade for deres demokratiske styreform, betydelige frihed, deres udvikling, økonomi, uddannelses- og sundhedssystem, de skal ikke nyde noget af en brutal kinesisk model.

Diverse officielle kinesiske organer som fx Kontoret for Hong Kong og Macaoanliggender, der har samme status som et ministerium, er begejstret for den nye lov: ’Denne lov bliver et skarpt sværd, der hænger over et mindretal af mennesker, som truer den nationale sikkerhed’

Ved midnat natten til den 1. juli 1997 befandt jeg mig ved den britiske kongelige flådes kommandocentral, HMS Tamar, i det centrale Hong Kong. Nærmest ved et tilfælde overværede jeg den britiske hærs øverstkommanderende overrække kasernens nøgler til sin kinesiske kollega. Jeg fik kuldegysninger i natteheden over handlingens symbolik.

Jeg rapporterede om overdragelsen til forskellige danske medier, blandt dem en velanskreven landsdækkende ugeavis, hvor den daværende chefredaktør gav min reportage overskriften ’Solen går ned over Hong Kong’. Jeg var sur over den overskrift, som – i modsætning til artiklen – var aldeles unuanceret. Selvom der var en tung stemning og sorg og bange forventning over det britiske svigt, var der dog et vist håb om, at Kina til en vis grad ville overholde sin del af aftalen og yde Hong Kongs befolkning voksende indflydelse, om ikke andet for at sikre sig en sammenslutning med Taiwan en gang i fremtiden, og at Hong Kong så vidt mulig forblev en økonomisk guldkalv.

I dag, når jeg skriver om den kinesiske centralmagts indførelse af den drastiske sikkerhedslovgivning i Hong Kong, er jeg ikke tvivl. Nu er den ildevarslende overskrift på sin plads. Nu går solen ned over Hong Kong.

Loven vedtaget, detaljerne endnu ikke kendt

Endnu inden lovens faktiske indhold var offentliggjort, blev den tirsdag i Beijing enstemmigt vedtaget i Kinas parlament, Den nationale Folkekongres’ stående udvalg. Umiddelbart efter blev loven tilføjet Annex III i miniforfatningen, hvorpå den blev underskrevet af Xi Jinping, Kinas enerådige præsident og – ikke mindst – generalsekretær for Kinas enevældige Kommunistparti. Loven trådte i kraft kl. 23 tirsdag med virkning fra onsdag 1. juli, årsdagen for Hong Kongs indlemmelse i Kina – og stadig uden at indholdet i detaljer var bekendtgjort for offentligheden.

VIDEOKLIP: DEN NATIONALE FOLKEKONGRES’ STÅENDE KOMITE KLAPPEDE HENRYKT AD SIG SELV EFTER DEN ENSTEMMIGE VEDTAGELSE AF DEN NYE SIKKERHEDSLOV

Dog forlød det, at trusler mod statens sikkerhed kunne straffes med op til 20 års fængsel eller ligefrem livstid, den eneste trøst dér er, at det i det mindste ikke bliver strafbart med døden. Hong Kong har nemlig ikke dødsstraf, sådan som Kina har. Opfordring til løsrivelse, statsfjendtlig virksomhed, terrorisme og samarbejde med kræfter i udlandet for at true den nationale sikkerhed bliver forbudt – hvilket det naturligvis var i forvejen, men den løst formulerede lov giver nu centralmagten i Beijing hjemmel til at blande sig i Hong Kongs anliggender, som før – i hvert fald formelt – var uden for Beijings kontrol.

Hong Kongs befolkning har indtil i dag haft betydelig frihed til at ytre sig, herunder også at kritisere både den lokale regering og centralmagten i Beijing. Fra nu af er det Beijing, der bestemmer, hvad der hører under den nye lov. Der gik da også mindre end 12 timer, før den første demonstrant blev anholdt for brud på loven…

VIDEOKLIP: POLITIET I HONG KONG ADVARER DEMONSTRANTER MOD AT BRYDE DEN NYE SIKKERHEDSLOV

Det er interessant at huske, at de seneste 16 måneders uro og sammenstød mellem demokratisindede Hong Kong-borgere og magthaverne blev udløst af centralmagtens lovforslag om, at anklagede skulle kunne udleveres fra Hong Kong, Macao og Taiwan (selvom sidstnævnte i praksis ikke er en del af Kina) til retsforfølgelse i Kina.

Det rejste et ramaskrig af dimensioner – i en befolkning, der med massedemonstrationer ved flere lejligheder siden den kinesiske magtovertagelse har haft held til at afværge drastisk fastlandskinesisk lovgivning. Den tid er forbi. Kina får ikke længere brug for at få udleveret Hong Kong-borgere til retsforfølgelse.

’Et skarpt sværd’ i Kinas kamp mod demokrati

Diverse officielle kinesiske organer som fx Kontoret for Hong Kong og Macaoanliggender, der har samme status som et ministerium, er begejstret for den nye lov: ’Denne lov bliver et skarpt sværd, der hænger over et mindretal af mennesker, som truer den nationale sikkerhed.’

Hong Kongs leder, Carrie Lam Cheng Yuet-ngor, har været ude af stand til at håndtere Hong Kong-borgernes massive modvilje mod Beijings udleveringslov. Beijing burde have fyret hende allerede i fjor. For hendes inkompetence og handlingslammelse fik protesterne i Hong Kong til at svulme op, hvilket førte til stigende raseri og utålmodighed hos lederne i Beijing, som ikke havde hjemmel til at blande sig. Nu har centralmagten i sin afmagt tyet til bøllemetoder.

Når Hong Kong-kineserne reagerer så voldsomt – og overraskende for magthaverne i Beijing – er det, fordi de lige præcis ved, hvad de mister. De demonstrerer for at bevare deres rettigheder

Når situationen har fået lov at udvikle sig over så lang tid, skyldes det i høj grad håbet om, at taiwanerne, som nævnt, en dag skulle få lyst til at slutte sig til Kina efter samme formel som Hong Kong. En anden vigtig faktor er omverdenens øjne på Hong Kong og områdets rolle som effektivt og – i forhold til Kina – lidet korrupt finanscenter, ikke i samme format som i tiden under briterne, men dog vigtigt for Kina. Selvom der var en vældig pengeudvandring ved magtovertagelsen i 1997, er Hong Kong stadig et attraktivt sted at føre forretninger i Kina fra. Magthaverne ser nødigt, at udenlandske virksomheder siver fra Hong Kong, hvilket dog er en sandsynlig konsekvens af den nye lovgivning.

De fleste lande kvier sig ved at kritisere Kina af frygt for økonomiske repressalier, så man skal næppe forvente de store armbevægelser fra omverdenen til støtte for demokrati i Hong Kong, som efter Kinas mening er et rent indre anliggende. Men EU beklager Beijings gennemførelse af den nationale sikkerhedslovgivning og overvejer sanktionsmuligheder. USA har allerede indført indrejseforbud for højtstående kinesere – og Kina har fluks gengældt med samme mønt. Mærkværdigvis har USA også valgt at tilbagekalde handelspolitiske begunstigelser, som er til gavn for Hong Kongs erhvervsliv, for dermed at straffe Kina, selvom det træk går værst ud over Hong Kong.

Som følge af områdets status som britisk koloni i 156 år er 350.000 Hong Kong-kinesere i besiddelse af et såkaldt oversøisk britisk pas, der giver visumfri indrejse til Storbritannien. Yderligere omkring 3,5 million har ret til at søge samme status.

Boris Johnson bekendtgjorde i begyndelsen af juni, at hvis Kina gjorde alvor af den nye sikkerhedslovgivning, vil han ændre indrejsereglerne, så Hong Kong-borgere med det særlige pas, dvs. potentielt næsten fire mio. mennesker eller omkring halvdelen af områdets befolkning, uden videre bl.a. kan få ekstra 12 måneders ophold og også arbejdstilladelse i Storbritannien, ligesom det bliver lettere og hurtigere for dem at opnå fuldt britisk statsborgerskab.

Voksende politisk bevidsthed

Da briterne trak sig ud af Hong Kong i 1997, hed det sig, at borgerne var apolitiske og ikke interesserede sig for politik. Det passede egentlig ikke, men når de protesterede over dette eller hint, fik de at vide, at det var ’levebrødsanliggender’, ikke politik, som de angiveligt ikke havde forstand på. Briterne tilstod ikke Hong Kongs borgere det mindste mål af demokrati.

Men da Kina overtog magten i Hong Kong, skal jeg love for, at befolkningen blev politisk bevidst. De holdt deres ret til at demonstrere i hævd og højtideligholdt hvert år Kina-kritiske mærkedage, først og fremmest 4. juni, årsdagen for Folkets Befrielseshærs massakrer mod fredelige demonstranter i Beijing og andre kinesiske storbyer i 1989, og datoen for Kinas magtovertagelse, 1. juli.

Dertil kommer massive demonstrationer, som de første mange år foregik fredeligt med disciplinerede demonstranter såvel som politi, når Kina forsøgte at komme rullende med fx drastisk sikkerhedslovgivning eller fastlandskinesisk historieforvanskning på undervisningsskemaer på alle niveauer. Kina kom til kort, og lovforslagene blev, hvis de overhovedet blev behandlet, aldrig vedtaget.

Det er denne fredelige protesttradition, Carrie Lams misforvaltning har brudt med, hvilket på kort tid har ført til et heftig brutalisering og oprustning af Hong Kongs tidligere så velrenommerede og disciplinerede politi, ligesom protesterne er blevet langt mere aggressive og udfordrende med indtrængen i den lokale parlamentsbygning, lammelse af trafik og lufthavn og ildspåsættelse af metro- og politistationer.

Det er altid foruroligende, når et mægtigt land som Kina føler sig nødsaget til at skride til brutal undertrykkelse af et lille mindretal for at få sine borgere til at makke ret. Hvis deres kurs var så velsignet, ville borgerne naturligvis ikke nære så voldsom modvilje

I år var første gang, at Hong Kongs myndigheder – til en vis grad i ly af coronakrisen – forbød mindehøjtideligheden 4. juni for ofrene for massakrerne i 1989. Det forbud blev ganske enkelt ikke overholdt. Folk i tusindvis drog alligevel til Victoria Park og brød fredeligt gennem barrikaderne med deres stearinlys og satte sig stilfærdigt ned og tændte dem med god afstand.

De fyldte hele parken med deres civilt ulydige stille protest.

Centralmagten, Hong Kongs lokalregering og et beskedent mindretal af Beijing-tro Hong Kong-folk hævder, at protesterne alene skyldes et mindretal af urostiftere. Den påstand blev endegyldigt aflivet i november i fjor ved Hong Kongs distriktsvalg, de eneste fuldt demokratiske, som befolkningen har adgang til.

Her stemte det overvældende flertal på demokratiske kandidater og dermed for demokrati, mens Beijing-tro kræfter led svidende nederlag med et tab på over 200 mandater og mistede alle deres distrikter på nær ét. De demokratiske partier fik 347 af 452 pladser. Ingen kan længere kalde Hong Kongs borgere for apolitiske. De tror på og forstår at bruge demokratiet i det beskedne omfang, de får muligheden.

Demokratiforkæmpere strækker våben

Formodningen om, at deres aktiviteter vil blive dømt i strid med den nye sikkerhedslovgivning har allerede fået flere af Hong Kongs fremtrædende demokratiforkæmpere til at strække våben. Fx har de unge i Demosisto-bevægelsen nedlagt partiet, og flere aktivister har lukket deres konti på sociale medier.

Lederen Joshua Wong, der i sine 23 leveår stort set kun har oplevet Hong Kong som kinesisk og ikke desto mindre allerede er garvet demokratiforkæmper i Hong Kong, mener, at lovgivningen er skræddersyet til at ramme sådan nogle som ham.

Nogle af de unge aktivister snakker om måske at gendanne deres bevægelser i udlandet, selvom de allerede med sikkerhed ved, at den slags vil blive straffet hårdt efter den nye lov.

Hong Kongs borgere ved, hvad de står til at miste

I år er det forbudt at demonstrere mod Kinas magtovertagelse i Hong Kong 1. juli for 23 år siden, men det skulle undre meget, om det forbud bliver respekteret. Det er altid foruroligende, når et mægtigt land som Kina føler sig nødsaget til at skride til brutal undertrykkelse af et lille mindretal for at få sine borgere til at makke ret. Hvis deres kurs var så velsignet, ville borgerne naturligvis ikke nære så voldsom modvilje.

Der er stor forskel på fastlands- og Hong Kong-kineseres reaktion mod centralmagtens klodsede og brutale magtudøvelse. Levefoden, mulighederne, uddannelses- og sundhedsniveauet, graden af frihed, det hele er bedre i Hong Kong, trods alt.

En god ven og aktivist fra opstanden i Beijing i 1989 har forklaret mig, at i Beijing dengang, ”vidste vi dårligt, hvad vi gik glip af. Vi kendte ikke til og forstod heller ikke, hvad demokrati er.”

“Vi demonstrerede for nogle rettigheder, som vi knap selv forstod. Når Hong Kong-kineserne reagerer så voldsomt – og overraskende for magthaverne i Beijing – er det, fordi de lige præcis ved, hvad de mister. De demonstrerer for at bevare deres rettigheder. I generationer har de fulgt begivenheder oppe på fastlandet, og nøjagtig som taiwanerne giver de ikke frivilligt afkald på deres moderne og relativt frie tilværelse…”

Opdatering onsdag d. 1. juli, kl. 10.20: Siden artiklens udgivelse er en engelsk oversættelse af den nye sikkerhedslov udkommet. Oversættelsen af loven kan læses her


LÆS FLERE ANALYSER AF METTE HOLM HER


Topfoto: Demonstration i Hong Kong i maj, Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Holm er Asien-journalist og forfatter med baggrund i antropologien, født i 1953. Hun har beskæftiget sig med Kina siden slutningen af 1970erne, var udvekslingsstuderende og læste kinesisk i Beijing 1981-82 og har studeret, boet, rejst og arbejdet i det vældige land gennem alle årene, så det sammenlagt er blevet til mere end 10 år i Kina. Siden hun blev journalist i 1987, har hun dækket Kina og nabolandene på udlandsredaktionerne hos bl.a. Ritzaus Bureau, TV-Avisen, TV2’s Nyheder, Jyllands-Posten, Weekendavisen og DRP1’s Orientering. Hun har skrevet 15 bøger og bidraget til flere om bl.a. Kina, Mongoliet, Myanmar og Vietnam, er flittig kommentator i medierne og foredragsholder i det ganske land, dels om Kina og sit øvrige revir, dels om menneskerettigheder, dels om FN’s verdensmål – eller en blanding. Privat nyder hun at udforske verden, ro på fladt vand på Øresund i sin kajak og vandreture i barndommens revir, Dyrehaven. Skribenter på POV får ikke betaling. Du er mere end velkommen til at støtte Mette Holms artikler på POV via mobile pay 28 12 53 00. På forhånd tak. Mere om Mette og hendes aktiviteter her: www.metteholm.com.

Foto: Torsten Graae

Seneste artikler om Politik & Samfund