VIN // SERBIEN – Skal du til Serbien, bør du ikke misse muligheden for at lægge vejen forbi det nye, topmoderne Matalj Winery, som sætter ny standard for vinentusiaster på de kanter. Stedet er så eftertragtet, at folk gerne kører helt fra Beograd til Negotin i sydøst for at smage på vinene. Eller fra Danmark, som Astrid Ellemo har gjort i denne artikel om serbisk vin.
Solen sænker sig med de smukkeste røde, violette og orange nuancer, som gør den maleriske panoramaudsigt endnu mere spektakulær. Kigget over de skovklædte dale ved Bukovo uden for Negotin – med Karpaterbjergene i baggrunden i grænselandet mellem Serbien, Bulgarien og Rumænien – løfter smagningen af fem lokale vine af meget høj kvalitet et niveau op.
De fem vine ledsages af små lækre snacks, meze: Blandt andet den lokale Miroc-ost, mild feta, druer, melon, friske figner, små sorte oliven og charcuteri samt syltede tomater med rødløg. Stemningen forvandler sig hurtigt fra ”new kids on the block” blandt et større selskab af serbere til en fornøjelig aften, hvor ejeren, Nikola Mladenovic Matalj, tøffer rundt mellem bordene og konverserer med gæsterne.
De gode vækstforhold kommer især vinstokkene til gode. Over 100 hektar af det naturskønne område er beplantet med vinmarker
Med andre ord er der basis for at få rigtig gode rejseminder med hjem, når man besøger den sydøstlige del af Serbien, da området er kendt for sine utallige vingårde. Det lokale klima og jordbundsforhold er nemlig elementer for vindyrkningens kunst.
De varme somre og kolde vintre betyder desuden, at man med stort held også kan dyrke rige mængder af frugt og grønt, men de gode vækstforhold kommer især vinstokkene til gode. Over 100 hektar af det naturskønne område er beplantet med vinmarker, og det ligger mellem floderne Donau og Timok samt bjergene Deli Jovan og Miroc.
Moderne designunivers
Når man er i grænselandet mellem de tre yderposter i Europa, er det oplagt også at besøge de oldgamle, rustikke vinlandsbyer, som er superhyggelige ”must sees”. Det er ofte landsbyerne Rajac og Rogljevo, som fremhæves i denne sammenhæng, da de er berømte for deres hundredvis af vinkældre, “pimnice”, bygget mellem 1700 og 1900.
Vinkældrene er ofte opført af stenblokke eller trækonstruktioner gravet ned i undergrunden for at opnå den rette temperatur til udvikling og opbevaring af vinen.
hvor man dyrker vin. Den fineste vin, som Matalj Winery kan byde på, er Kremen Kamen, som
i 2013 og 2014 blev kåret som Serbiens bedste vin. Foto: Astrid Ellemo
Men perlen over alle vingårdene i området er altså det meget roste og nyopførte Matalj Winery, eller Matalj Vinarija, som det hedder på serbisk.
Her kan man kigge forbi og smage på et udvalg af nogle af landets bedste vine – og tilmed i omgivelser, der sender tankerne hen i retning af et moderne livstilunivers med loft til kip, store panoramavinduer med foldedøre, så hele facaden kan lukkes op ud mod dalen.
De stilrene designmøbler, den elegante belysning og kunsten på væggene vidner om alt andet end en typisk vingård.
Foto: Astrid Ellemo
Matalj Winery er indrettet i forskellige zoner, så man kan vælge, om man vil smage på vinen stående eller siddende i baren, i et sofa- eller loungemøblement, sidde til højbords til middag eller stå uhøjtideligt ved en slags køkkenø.
Uanset, hvor blikket falder, er der dømt eksklusivt vinunivers, hvor gæster bliver præsenteret for de lokale druer, som fx Bermet, Tamjanika, Prokupac, Smederevka, Kövidinka og Kadarka.
Ejeren, Nikola Mladenovic Matalj, har ud over de klassiske vinstokke for området valgt at arbejde videre med gamle, traditionelle vinstokke, som tæller Zacinka, Bagrina og Crna Tamjanika.
Rundtur inden smagning
Tjekker man Tripadvisor ud omkring det 1.600 kvadratmeter store Matalj Winery, lyder der lutter lovprisninger af stedet – stort set alle anmeldere giver det 4,7 ud af fem stjerner. 15 gange ”Excellent” og en gang ”Very good” ud af de i alt 16 bedømmelser, så det er ikke en overdrivelse, at det er værd at køre efter.
Jeg kan i hvert fald kun istemme koret af tilfredse tilrejsende, der kommer helt fra Australien, Spanien og Østrig. De mange turister året rundt skyldes nok også, at man kan følge den populære Negotin Wine Route, hvor stedet her er et af stoppene.
Foto: Astrid Ellemo
Der er plads til 100 gæster, og man kan som regel få en lille rundvisning af Nikola Mladenovic Matalj selv, som meget gerne fortæller om deres produktion, som hører under et større vinkooperativ.
Matalj Winery blev grundlagt i 2004 af hans ønologuddannede far, som begyndte sit vineventyr med at købe en forfalden vingård i landsbyen Tamnic ved foden af Kremejaca-bjerget.
Hoveddruen i deres prisbelønnede rødvin, Kremen Kamen, er Cabernet Sauvignon – i 2020 vandt den en guldmedalje i Decanter World Wine Awards.
Her plantede han druen Cabernet Sauvignon, og resten er historie, som man siger. Hoveddruen i deres prisbelønnede rødvin, Kremen Kamen, er Cabernet Sauvignon. Den har vundet i både nationale og internationale konkurrencer gennem årene, og i 2020 vandt den en guldmedalje i Decanter World Wine Awards.
100 pct. organisk er målet
Det er altså både nyere og historiske vinstokke, som Matalj Winery har pustet nyt liv i, men på grund af sin lille størrelse må Nikola Mladenovic købe ca. 25 pct. af sine druer fra andre vinkooperativer.
De øvrige vine er fx Kamen Dusica og Terasa, baseret på Sauvignon Blanc, som har fået deres navne efter de vingårde og druer, som de stammer fra, og som Nikola Mladenovic Mataljs far opkøbte.
De laver dog også en Terasa baseret på Chardonnay. Dusica-vinen, som er en rosé, betyder sjæl på serbisk. Den røde dessertvin Crna Tamjanika er baseret på druen Tamjanika naturligvis.
Det betyder meget for Nikola Mladenovic Matalj, at han er med til at videreføre en vintradition i området, som startede med romerne. I år 300 e.Kr. plantede de de første vinstokke og dyrkede vin.
Han og de 20 ansatte står således med af et verdens ældste terroirs, hvor de indtil videre producerer seks forskellige vine ud fra 10 forskellige typer druer.
Det største marked for vinene er Serbien, men også nabolandene og USA er aftagere af de eftertragtede dråber. Ca. 10 pct. eksporteres til Danmark og Tyskland.
De producerer kun ca. 300.000 flasker kvalitetsvine om året – svarende til 150.000 liter – og har som erklæret mål at producere 100 pct. organiske vine i fremtiden.
For at nå dette mål har man nedsat et såkaldt Wine Essence pilotprogram, som skal reducere enhver brug af kemikalier under produktionen.
Der er ikke mange, som ved, at Serbien er et vinproducerende land og faktisk har hele 22 regioner, hvor man dyrker vin, men her er en opfordring til at tage ned og teste selv. Ikke mindst den fineste vin hos Matalj Winery.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
