ANALYSE – Tiden er ved at rinde ud for Saudi-Arabiens magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman, der fortsat nyder støtte fra USA’s præsident, Storbritanniens regering og Israel. Men i det minebelagte politiske landskab i Saudi-Arabien har han fejlet og opført sig “lige så graciøst som en elefant på tåspids i en glasbutik,” skriver Yasmin Abdel-Hak, der også peger på katastrofen i den blodige krig i Yemen, som MBS også står med ansvaret for. Det store spørgsmål er, hvor meget tid der er tilbage.
I sidste uge udsendte den amerikanske efterretningstjeneste CIA sin rapport om mordet på den saudiske journalist og kritiker Jamal Khashoggi, som blev myrdet på det saudi-arabiske konsulat i Ankara den 2. oktober 2018.
CIA’s rapport fastslår, at mordet var bestilt af den saudi-arabiske kronprins Mohammed bin Salman. Rapportens konklusion kom ikke i sig selv som nogen overraskelse. Det overraskende lå i at efterretningstjenestens konklusion går direkte imod præsident Donald Trumps officielle holdning: at det er uklart, hvem der stod bag mordet på den saudiske journalist.
Selv efter at præsidenten var blevet orienteret om rapportens konklusion, fastholdt Donald Trump, at det endnu var for tidligt at konkludere noget som helst.
Der er med andre ord tale om en præsident, der endnu en gang går imod sin egen efterretningstjenestes konklusioner.
Det er ikke første gang, at CIAs arbejde kolliderer med præsidentens dagsorden.
Da de nationale efterretningstjenester fastslog, at Rusland havde haft en afgørende rolle i det amerikanske præsidentvalg, afviste Trump prompte tjenesternes konklusion. Ifølge Trumps særegne logik er det naturligt at måtte afvise en sådan konklusion, idet russisk indblanding i valget i sig selv underminerer, at Trumps valgsejr bygger på hans egne meritter.
Trump har i sin mellemøstenpolitik og –strategi satset entydigt på kronprinsen, og dennes venskab med Trumps svigersøn Jared Kushner, som blandet meget andet også er præsidentens Mellemøstrådgiver
Samme logik ligger til grund for hans afvisning af CIAs seneste rapport. For Trump har i sin mellemøstenpolitik og –strategi satset entydigt på kronprinsen og dennes venskab med Trumps svigersøn, Jared Kushner, som blandet meget andet også er præsidentens Mellemøsten-rådgiver.
Kronprinsen har derfor en yderst central geo-politisk rolle i forholdet til Israel og Iran. Trump har som erklæret mål at få indskrænket Irans rolle i Mellemøsten. Et mål, som bestemt falder i god jord hos både Saudi-Arabien og Israel, begge lande har Iran som erklæret hovedfjende.
Fra et økonomisk perspektiv er Saudi-Arabien som den største aftager af amerikansk militær materiel tilsvarende betydning for USA. I forbindelse med Trumps besøg i Saudi-Arabien som nyudnævnt præsident blev der underskrevet en våbenhandel til flere milliarder dollars. Set i det lys, er det ganske ærgerligt – og ubelejligt – for Trump, at kronprinsen nu med CIA’s ord er ansvarlig for mordet på Jamal Khashoggi.
Men ikke alle i amerikansk politik synes opsat på en fortsat ubetinget støtte til den saudi-arabiske kronprins. Den amerikanske senator Lindsey Graham, som ellers hidtil har været en fast støtte af kronprinsen udtalte i sidste uge til NBC’s program “Meet the Press”:
“The fact that he didn’t know about it is impossible for me to believe. ..If he is going to be the face of Saudi Arabia going forward, I think the kingdom will have a hard time on the world stage,”
“They are an important ally, but when it comes to the crown prince, he is irrational, he is unhinged, and I think he has done a lot of damage to the relationship between the United States and Saudi Arabia and I have no intention of working with him ever again.”
Se interviewet her:
Senatoren sagde også, at han ikke havde modtaget en officiel briefing om sagen, men at konklusionen var klar for ham.
Og selvom den amerikanske regering har udstedt sanktioner mod 17 navngivne saudier, der anses for at have været involveret i drabet på Jamal Khashoggi, synes den amerikanske kongres at ville gå endnu videre. Således har seks senatorer fremsat lovforslag om at sanktionere den saudi-arabiske kongefamilie for at være ansvarlig for drabet på journalisten.
Drabet på Khashoggi kan bringe krigen i Yemen til ophør
Udover at flere amerikanske senatorer har udtrykt kritik af kronprinsen, er der også et stigende pres fra USA’s kongres om, at krigen i Yemen skal stoppe snarest muligt.
En skinmanøvre, hvor alle andre end den egentlige ansvarlige for drabet – nemlig kronprinsen – vil blive stillet til ansvar, ser med andre ord ud til at være tilstrækkeligt for Storbritannien til at fortsætte det økonomisk givtige samarbejde med Saudi-Arabien
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ringede i sidste uge til den saudi-arabiske kronprins og har angiveligt fremsat krav om, at en våbenhvile med Yemen skal være godkendt og indgået inden den 30. november.
UK’s og Israels interesse i kronprinsens overlevelse
Men det er ikke kun Trump, som har en interesse i at fastholde kronprinsen ved magten. Det har Storbritannien også.
Det stod klart senest i sidste uge, da den britiske udenrigsminister i sidste oplyste, at Storbritannien var tilfreds med, at Saudi-Arabien nu havde rejst sigtelse mod 11 personer, herunder fem med risiko for dødsstraf for drabet på Khashoggi.
En skinmanøvre, hvor alle andre end den egentlige ansvarlige for drabet – nemlig kronprinsen – vil blive stillet til ansvar, ser med andre ord ud til at være tilstrækkeligt for Storbritannien til at fortsætte det økonomisk givtige samarbejde med Saudi-Arabien.
Også Israel har en særdeles stor interesse i at fastholde den saudi-arabiske kronprins på magtens trone og den magtfulde jødiske lobby i Washington arbejder på højtryk i disse dage på at fastholde kronprinsen i sin magtfulde role, som landet de facto leder.
Der er ingen tvivl om, at kronprinsens politiske liv hænger i en tynd tråd, og at der både indenfor kongefamiliens egne rækker og udenfor står en lang række aktører – og selvskabte fjender af kronprinsen – klar til at vælte ham ved førstkommende lejlighed
POV har i en række artikler beskrevet kronprinsens åbenlyse flirt med Israel, og det samarbejde han længe har ønsket at indgå med Israel.
Truslen kommer indefra
Set udefra har Saudi-Arabiens kronprins således i hvert fald mindst tre store eksterne aktører, USA, Israel og Storbritannien, der har en interesse i at fastholde ham ved magten.
Det store spørgsmål er, om det er nok til at sikre hans fortsatte politiske liv?
Mit bud er: Formentlig ikke.
For den største trussel mod ham kan i virkeligheden komme indefra. Et faktum, som kronprinsen synes at være smerteligt bevidst om.
Det var således et meget bevidst strategisk valg, da han og Kong Salman fornylig begyndte sin rundrejse i Saudi-Arabien, en politisk charmeoffensiv, hvor der blev postet millioner i lokale og regionale projekter med løfter om flere arbejdspladser og bedre levevilkår. Dette er en øvelse, kongehuset som regel gør brug af, når der skal slukkes politiske brande på hjemmefronten.
Der er nemlig ingen tvivl om, at kronprinsens politiske liv hænger i en tynd tråd, og at der både indenfor kongefamiliens egne rækker og udenfor står en lang række aktører – og selvskabte fjender af kronprinsen – der er klar til at vælte ham ved førstkommende lejlighed.
Første besøg på kongens og kronprinsens rundrejse gik til Qassim provinsen, hvilket er et særdeles sigende valg for den trussel, kronprinsen står overfor.
For netop Qassim provinsen er højborgen for wahabismen, den ideologiske udlægning af Islam på hvis grundlag, selve staten Saudi-Arabien er funderet. Præsteskabet har frem til kronprinsens indtræden på den politiske scene i Saudi-Arabien altid spillet en central rolle i landet, både politisk og identitetsmæssigt.
Både kronprinsen og kongen er bevidste om, at deres fortsatte eksistensberettigelse kræver støtte fra baglandet, herunder fra præsteskabet, erhvervslivet og indefra kongefamiliens egne rækker
Et af kronprinsens første opgør var netop med præsteskabet. Kronprinsen fik kort efter sin tiltræden arresteret en lang række præster, som enten udtrykte bekymring over eller uenighed med flere af MBS’ anlagte politiske linje for landet fremover.
Charmeoffensiv i strategisk provins
Ved besøget i Qassim blev en lang række fanger løsladt, ligesom der blev lovet investeringer for 4 milliarder dollars i 600 projekter i regionen, herunder udbygning af skoler, sundhedsvæsenet, vejvæsenet og infrastruktur. Derudover har kongen lovet en bonus løn til alle offentligt ansatte inklusive militær ansatte.
At kongen og kronprinsens første del i rundrejsen gik til Qassim vidner om, at kongehuset kender sine lus på gangen. De er således ganske bevidste om, at kronprinsen – og måske i sidste ende også kongens – fortsatte eksistensberettigelse kræver støtte fra baglandet, herunder fra præsteskabet, fra erhvervslivet og indefra kongefamiliens egne rækker.
Men kronprinsens hidtidige navigeren i det minebelagte politiske landskab i Saudi-Arabien har været udført lige så graciøst som en elefant på tåspids i en glasbutik … Han har med andre ord ingen anden base end sin far, kongen
På den økonomiske front har han heller ingen succes at kunne fremvise.
Hans stort anlagte økonomiske reformplan, Vision 2030, har ikke skabt det økonomiske og jobmæssige boom, som han havde håbet. Til gengæld har kronprinsen indført beskatning af statens borgere. Et begreb, der ellers indtil da alene havde været af symbolsk betydning.
At han også har tilladt kvinder at køre bil, genåbnet biografer og tilladt afholdelse af koncerter kan næppe i den store sammenhæng efterlade et indtryk af en succesfuld økonomisk reformator, der ubetinget kan regne med befolkningens opbakning.
Landets struktur er bundet op på religion og oliepenge
I et land som Saudi-Arabien, er selve strukturen for statens fundament bundet op på to afgørende komponenter: religion og oliepenge.
Religion er selve hjørnestenen i statens eksistensberettigelse, og udgør legitimeringen af kongefamilien. Den linde strøm af oliepenge har hidtil overflødiggjort beskatning af befolkningen, der til gengæld for skattefrihed og en lang række økonomiske goder, ikke har haft et aktivt politisk medejerskab/andel af staten Saudi-Arabien.
Men hvis man som statsoverhoved begynder at inddrive skat hos befolkningen, kræver det omvendt, at det politiske råderum bliver udvidet til også at indbefatte samme. Lige denne del af denne samfundsmæssige ligning er gået hen over hovedet på den unge kronprins, der i den grad har slået hårdt ned på politiske og religiøse kritikere af hans styre.
Kronprinsen har siden sin tiltræden i 2017 formået at underminere begge afgørende forhold i staten Saudi-Arabiens fundament: Han har skabt et fjendskab med præsteskabet, som ellers i en hver anden krise ville kunne være en stabiliserende faktor for kronprinsens fortsatte politiske virke.
MBS er hovedansvarlig for krigen mod Yemen, som er en styrtblødende økonomisk udgift for Saudi-Arabien, og en militær-strategisk katastrofe
Derudover har han pillet ved den økonomiske samfundsmodel, den såkaldte rentier statsmodel – som landet er bygget op på, uden at han har kunnet fremvise hverken økonomisk fremgang for landet eller et politisk råderum for befolkningen. Et forhold, som befolkningen på sigt vil forholde sig kritisk til.
Hans såkaldte korruptionskampagne i november 2017, hvor han anholdt en lang række familiemedlemmer og forretningsmænd har kun skabt ham yderligere fjender indenfor egne rækker.
Og endelig er han hovedansvarlig for krigen mod Yemen, som er en styrtblødende økonomisk udgift for Saudi-Arabien, og en militær-strategisk katastrofe. At USA nu vil have krigen standset, og ikke længere assisterer Saudi-Arabien i krigen er blot endnu en understregning af kronprinsens fatale fiasko som de facto leder af landet.
En de facto leder, som alle med kendskab til Saudi-Arabien ved, naturligvis er ansvarlig for drabet på Jamal Khashoggi.
Men kronprinsens hidtidige navigeren i det minebelagte politiske landskab i Saudi-Arabien har været udført lige så graciøst som en elefant på tåspids i en glasbutik. Han har skabt sig fjender i præsteskabet med anholdelser af præster, med sin såkaldte korruptionskampagne blandt egne familiemedlemmer og erhvervsfolk, og med sin hårdhændede håndtering af kritikere af enhver art. Han har med andre ord ingen anden base end sin far, kongen.
I det udenrigspolitiske spil synes kronprinsen at have støtte fra USA, Israel og Storbritannien, mens Tyrkiet fastholder presset mod Saudi-Arabien for drabet på Khashoggi.
På nuværende tidspunkt synes den største trussel mod kronprinsens fortsatte politiske virke at komme indefra. Spørgsmålet er hvor længe Saudi-Arabien vil beholde sin nuværende kronprins.
Topfoto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
