NATURBESKYTTELSE // BAGGRUND – I en tid, hvor vi oplever flere voldsomme skybrud, ødelægger vi samtidigt naturens egen beskyttelse mod oversvømmelser. Vådområder er imidlertid værdifulde af mange flere årsager. I Zimbabwe diskuterede verdens nationer i juli en ny tiårsplan for at redde de truede naturområder – med geopolitisk drama og Danmark i en hovedrolle.
Mens skybrud herhjemme har betydet oversvømmelser flere steder i landet denne sommer, har verdens nationer diskuteret den fælles internationale indsats for at beskytte et af de bedste værn mod oversvømmelser: vådområder. Udover beskyttelse mod klimaforandringer er de våde naturområder vigtige på mange andre måder for os og for naturen generelt, men de er sammen med biodiversiteten på tilbagegang i hele verden.
Derfor var der rigeligt at tale om for verdens nationer, der var samlet til forhandlingsrunde under konventionen om vådområder, Ramsar-konventionen, som den ofte kaldes. 172 lande er tilsluttet konventionen, og den seneste partskonference foregik denne juli i byen Victoria Falls i Zimbabwe, tæt ved det berømte vandfald af samme navn, der lokalt er kendt som ”røgen, der tordner”.
Til tider var der også bulder og torden fra visse deltagere ved konferencen, men det hele endte nogenlunde lykkeligt. Konferencen var særligt vigtig, fordi den tidligere tiårige strategiske plan for at redde verdens vådområder rinder ud og derfor skal erstattes af en ny.
Med 172 medlemslande er næsten hele verden med i samarbejdet, men der var drama i Zimbabwe, da verdens arealmæssigt største land valgte at træde ud af pagten
Trods en del uenigheder lykkedes det i sidste ende at få vedtaget en ny strategisk plan for perioden fra 2025 til 2034. Danmark stod i spidsen for EU under forhandlingerne under det danske formandskab for Det Europæiske Råd – og var derfor medvirkende til at skabe et resultat, der fik positive ord med på vejen af grønne organisationer som Birdlife International og Wetlands International.
”Denne konference har banet vejen for, at landene i en væsentlig højere grad kan beskytte og gendanne deres vådområder – og beskytte de uerstattelige gevinster, de leverer for mennesker, natur og klima,” lyder det fra delegationen fra Wetlands International i en pressemeddelelse.
Rusland træder ud, Saudi Arabien træder ind
Ramsar-konventionen blev vedtaget i 1971 i den iranske by Ramsar ved kysten til Det Kaspiske Hav. Det er således den ældste reelt internationale konvention om naturbeskyttelse. Konventionen er indgået et år før, miljøindsatsen under FN for alvor blev igangsat med Stockholm-konferencen i 1972 – og er teknisk set ikke en FN-konvention som eksempelvis konventionerne om biodiversitet og klimaforandringer.
Forhandlingerne i Zimbabwe var den 15. partskonference for medlemslandene under Ramsar-konventionen og bliver derfor kaldt COP15. For blot anden gang blev en af partskonferencerne afholdt i Afrika, denne gang med ’tordnende’ vandmængder i baggrunden. Victoria Falls ligger ved Zambezifloden ved grænsen til Zambia. Med en længde på knap to kilometer og et fald på 128 meter er det et af verdens største vandfald. Samtidigt er nationalparken omkring naturfænomenet et af verdens omkring 2.500 Ramsarområder.
Tilslutning til Ramsar-konventionen kræver, at det pågældende land udpeger et Ramsarområde og beskytter det, hvilket betyder, at der i dag er beskyttede vådområder under konventionen på et samlet areal på omkring 2,5 millioner kvadratkilometer – et område, der er større end Mexico.
Danmark har i alt udpeget 28 Ramsarområder, herunder Vadehavet, Ertholmene ved Bornholm, Sejerøbugten og Det Sydfynske Øhav.
Med 172 medlemslande er næsten hele verden med i samarbejdet, men der var drama i Zimbabwe, da verdens arealmæssigt største land valgte at træde ud af pagten. Rusland har været medlem siden 1977, en tid, hvor landet officielt gik under navnet Sovjetunionen, men i starten af COP15 meddelte den russiske forhandler, at det er slut.
Russerne er blevet tirret over en resolution, der bl.a. fordømmer den skade på Ukraines vådområder, den russiske invasion forårsager. Resolution er fra forrige forhandlingsrunde i 2022, men Ukraine ønskede en forlængelse. Samtidigt nævnte den ukrainske forhandler, at en forsker, der har bidraget til at udpege Ramsarområder i Ukraine, er fængslet i Rusland. Danmark udtrykte på vegne af EU fuld støtte til ukrainerne.
København er netop blevet fremhævet som en fremtrædende ’svampeby’ i juli måned
På sin side har Rusland udtalt, at drøftelser af den type ikke hører til under Ramsar-konventionen. Udtrædelsen skyldes ifølge russerne, at konventionen siden 2022 er blevet politiseret og har overskredet sit mandat.
”Under de nuværende omstændigheder er det ikke længere muligt at benytte Ramsar-konventionen til at beskytte de russiske vådområder,” skriver Ruslands mission i Geneve på sociale medier.
Trods Ruslands udtrædelse forbliver antallet af medlemslande imidlertid det samme, da man samtidigt kunne byde velkommen til et nyt land. Saudi Arabien tilsluttede sig nemlig samtidigt konventionen. Det olierige land har ikke traditionelt været blandt forløberne i den grønne omstilling, men har i de seneste år meldt sig ind i kampen – i hvert fald retorisk – og har blandt andet igangsat projektet Green Saudi med et løfte om at plante 10 milliarder træer. Saudierne vil formentlig udpege et område ved øgruppen Farasan i den sydlige del af Det Røde Hav som Ramsarområde.
Til gengæld mister verden hele 35 russiske Ramsarområder med det enorme lands udtræden. Udtrædelsen betyder dog ikke nødvendigvis, at Rusland vil slække på beskyttelsen af disse vådområder.
Vigtige værn mod oversvømmelser
Der er alt mulig grund til at styrke indsatsen for vådområder. Inden forhandlingsrunden i Zimbabwe offentliggjorde sekretariatet rapporten Wetlands Outlook, der beskriver vådområdernes værdi og tilbagegangen for dem i hele verden. De vandrige områder er ekstremt vigtige for natur og biodiversitet, for menneskers overlevelse og trivsel samt for kampen mod klimaforandringer.
Sidstnævnte har København ganske gode erfaringer med. Kommunen i hovedstaden har udnyttet, at vådområder naturligt regulerer vandets cyklus, så de både kan være et værn mod tørke og oversvømmelse. Det foregår ved at udnytte naturområder til at opsamle vand. Under områderne bliver der bygget installationer, eksempelvis rør og bassiner, så det er muligt at lagre overskydende vand under voldsomme skybrud og udlede vandet langsomt og sikkert, når der er mere behov for det.
Ramsarområderne er sammen med UNESCO’s biosfæreprogram og konventionen om verdensarv (naturverdensarv) tre internationale netværk af beskyttede områder med rødder i starten af 1970’erne
Områderne fungerer dermed som en slags ’svamp’. København er netop blevet fremhævet som en fremtrædende ’svampeby’ i juli måned i en artikel i tidsskriftet Yale e360, der udgives af det ansete universitet Yale University. Ifølge artiklen er byer som Auckland, Nairobi, Singapore, New York, Amsterdam og ikke mindst Beijing – der igen denne sommer er blevet overmandet af voldsomme og dødelige oversvømmelser – inspireret af metoden til beskyttelse mod voldsomme skybrud.
Udover beskyttelsen mod klimaforandringer er der mange andre fordele ved vådområder. De leverer bl.a. føde, medvirker til at rense vand, lagrer kulstof og understøtter en rig natur. Dertil kommer den nydelse og velvære, mennesker oplever ved at besøge stederne, samt turistindtægter fra berømte Ramsarområder som eksempelvis Victoria Falls. Wetlands Outlook vurderer, at verdens resterende vådområder medvirker til at skabe værdier for mindst 7,98 tusinde milliarder (billioner) dollars og op til 39 tusinde milliarder årligt.
Til trods for de mange positive bidrag, vi modtager fra vådområder, bliver de ødelagt i en voldsom fart i hele verden. Siden 1970 i Ramsar-konventionens spæde begyndelse har verden mistet vådområder, der samlet svarer til 400 millioner hektar – eller fire gange Egyptens størrelse. De største trusler mod verdens vådområder er forurening, udvidelser af landbrug og infrastruktur samt klimaforandringer.
Ny tiårsplan
Det oprindelige formål, da man startede forhandlinger om det, der siden blev til Ramsar-konventionen, var at beskytte vandfugle. Efterhånden blev det imidlertid klart for forhandlerne, at beskyttelse af vandfugle krævede beskyttelse af deres vigtige levesteder, vådområderne. Udover vandfugle og trækfugle, der er dybt afhængige af vådområder på deres lange færd mellem kontinenterne, er vådområder vigtige for et væld af arter, fra skildpadder til bøfler og fra tigre til bævere.
Derfor er de vigtige i kampen om at bremse det dramatiske tab af biodiversitet på hele kloden. Da de understøtter så mange forskellige arter, er bevarelsen af dem afgørende i bestræbelserne på at realisere de globale mål for biodiversitet, der blev vedtaget i Montreal i 2022, de såkaldte Kunming-Montreal-mål.
Et af de vigtige punkter på dagsorden i Victoria Falls var vedtagelse af den nye strategiske plan, da den forrige udløb i 2024. Den nye strategiske tiårsplan, der dækker perioden fra 2025 til 2034, har netop fokus på sammenhængen med de globale mål for biodiversitet, der skal være realiseret i 2030 – om blot 5 år.
Ramsarområderne er sammen med UNESCO’s biosfæreprogram og konventionen om verdensarv (naturverdensarv) tre internationale netværk af beskyttede områder med rødder i starten af 1970’erne. De beskyttede vådområder under konventionen er derfor essentielle for at realisere det globale mål om at sørge for effektiv beskyttelse af 30 procent af klodens land- og havarealer i 2030. Realisering af målsætningen kræver sådan cirka en fordobling af beskyttede landområder og en tredobling af beskyttede havområder fra det nuværende niveau.
Udover den strategiske plan vedtog parterne resolutioner, der for første gang i årevis hævede konventionens budget, om at samarbejde om at vurdere bestande af vandfugle
Men det handler ikke blot om at beskytte planetens resterende natur – der er et stigende fokus på at gendanne noget af det tabte. Perioden fra 2021 til 2030 er af FN blevet udnævnt til at være ’årti for gendannelse af økosystemer’. Kunming-Montreal-mål nummer 2 kræver, at arbejdet med at gendanne 30 procent af verdens tabte økosystemer skal være igangsat i 2030. For at ’oversætte’ det mål til Ramsar-forpligtelser, er det nødvendigt at gendanne 123 millioner hektar vådområder, vurderer Wetlands Outlook.
Et stort arbejde for naturen venter altså for verdens nationer, hvis de vil gøre ord til handling. Udover den strategiske plan vedtog parterne resolutioner, der for første gang i årevis hævede konventionens budget, om at samarbejde om at vurdere bestande af vandfugle med en stor evaluering på vej i 2027 og bedre beskyttelse af trækfuglenes flyruter.
Landene udtrykte også støtte til initiativet Freshwater Challenge med et mål om bl.a. at gendanne 300.000 kilometer nedbrudte flodløb, som Danmark sammen med EU og 50 øvrige lande har tilsluttet sig. I samme boldgade blev der vedtaget en resolution om bedre beskyttelse af floddelfiner.
Både floder og de sjældne floddelfiner er ekstremt truede, hvilket interesserede kan læse mere om i bogen Kampen om floderne – klima, konflikt og samarbejde langs verdens store floder, der udkommer den 28. august og er skrevet af undertegnede. Bogen har fokus på konflikter omkring fem berømte, internationale flodbassiner, mens vi rejser i tid og sted langs løbet af floderne. På vejen kommer vi blandt andet forbi vigtige Ramsarområder ved Det mesopotamiske marskland, Mekongdeltaet og den ekstremt omskiftelige sø, Tonle Sap i Cambodja.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og