POLITIK, JURA OG MEDIEKRITIK // KOMMENTAR – Debatten om retssagen mod Morten Messerschmidt har den seneste uge undergået en overraskende udvikling. Fra en bredt funderet anerkendelse af, at dommen juridisk set var velbegrundet, er diskussionen forskudt til dommeren Søren Holm Seerups op til otte år gamle aktiviteter på Facebook.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Et facebookopslag på Søren Pinds private, lukkede profil den 14. august, dagen efter dommen i sagen mod Messerschmidt, fik lavinen til at rulle. Søren Pind skrev et længere opslag om ære som en værdi, der ifølge den tidligere Venstreminister var rykket fra centrum af politik til periferien. Han giver en række eksempler. Og tilkendegiver, at han måske vil skrive noget om fænomenet. Søren Holm Seerup, som er privat ven med Søren Pind, liker Pinds opslag.
Når det bliver kontroversielt skyldes det, at et eksempel i Pinds opremsning berører Messerschmidt, og det forhold, at han fortsætter som DF-næstformand, selvom han er idømt fængselsstraf. Netop den sætning lækkes til pressen med en oplysning om, at Søren Holm Seerup har liket. Og Ekstra Bladet bringer en artikel om det, hvor de spørger dommeren, om det er foreneligt med hans virke:
”Jeg bifaldt opslagets generelle budskab, ikke den specifikke del, som du refererer til”, skriver Søren Holm Seerup til Ekstra Bladet.
“Jeg ønsker ikke den slags misforståelser, hvorfor jeg har fjernet dette ‘like’ igen. Tak for at gøre mig opmærksom på forholdet”, skriver retsformanden”
I Weekendavisen fik Messerschmidt fuldtonet opbakning til klagen
Dermed kunne sagen være lukket. Dommeren havde erkendt, at hans like kunne give anledning til misforståelser. Sagen var dog på ingen måde lukket. Tværtimod var det et startskud til en gennemtrawling af Søren Holm Seerups facebookaktiviteter de sidste otte år.
Det kulminerede foreløbig da Messerschmidt fredag den 20. august annoncerede, at han klager over dommer Søren Holm Seerup til Den Særlige Klageret, idet han mener, at diverse likes og kommentarer på Facebook afspejler, at dommeren var inhabil.
I Weekendavisen fik Messerschmidt fuldtonet opbakning til klagen. På lederplads erklærede avisen uden forbehold: ”inhabil er Seerup naturligvis”.
Retsplejelovens paragraffer om dommeres inhabilitet siger ikke noget om likes på sociale medier og der findes heller ikke noget fortilfælde, der er direkte sammenligneligt. Men Weekendavisen udbasunerer alligevel – i samklang med Messerschmidt – en entydig juridisk vurdering.
Af de 21 facebookopslag,som Messerschmidts medarbejdere har gravet frem, er ingen skrevet af Søren Holm Seerup selv
Messerschmidts advokat har i klagen fremhævet en sag fra 2019, hvor en lægdommer blev erklæret inhabil. Men da der her var tale om et personligt forhold mellem lægdommer og tiltalte, samt en direkte erklæring på Facebook om, at lægdommeren ikke ville være ven med tiltalte, har sagen fra 2019 en anden karakter end Messerschmidts. Dermed forekommer den ikke velegnet som præcedens.
Arkæologi i gamle likes
Går man det materiale af likes og kommentarer, som Messerschmidt har fremlagt, efter, viser der sig nogle bemærkelsesværdige mønstre, som Messerschmidt og Weekendavisen ikke nævner.
Af de 21 facebookopslag, som Messerschmidts medarbejdere har gravet frem (se nederst i dette facebookopslag), er ingen skrevet af Søren Holm Seerup selv. Ca. 75 procent af de opslag, Seerup har reageret på – med likes, grine-likes og stedvis korte kommentarer – er skrevet for mellem fem og otte år siden. Der er altså tale om en omfattende digital arkæologi, hvor sproglige potteskår og satiriske sedimenter graves frem og tolkes ensidigt. Messerschmidt oplister eksemplerne udateret, men tydeligt filtreret gennem hans perspektiv. Det bliver tilsyneladende mange mediers rettesnor.
“det er ikke usædvanligt, at dommere dømmer tiltalte, som de ikke har større sympati for. Det bliver dommere ikke inhabile af” – professor Jørn Vestergaard
Værd at bemærke er det også, at langt hovedparten af opslagene, igen ca. 75 %, er skrevet af Søren Holm Seerups bror, der tydeligvis har tilbøjelighed til satiriske indlæg og sproglige spidsfindigheder.
24. august 2016 bringer broderen et billede af en flyvemaskine på en mark og skriver: ”værsgo i dagens anledning en crashet Messerschmitt fra mig til jer :-)”. Da Søren Holm Seerup får forklaret sammenhængen, nemlig at Messerschmidt har trukket sig som formand for DF i Europaparlamentet, skriver han ”Tøhø” til sin brors joke. Et “tøhø” til et satirisk opslag fra et familiemedlem for fem år siden tolkes altså som kompromitterende for dommerens faglige integritet.
At udlægge likes på et familiemedlems opslag som entydig tilkendegivelse af politisk enighed, som Messerschmidt konsekvent gør i sin liste – “SHS [Søren Holm Seerup] erklærer sig enig i…” lyder det igen og igen – , er i mine øjne en fejlslutning. Der kan være flere andre motiver: at vise interesse, at tilkendegive, at man har læst, at signalere, at dele af indlægget falder i ens smag, at anerkende humoren, at vise sympati for afsender m.m.
Dommere har ytringsfrihed
Der er ubetinget DF-kritiske opslag fra broderen som likes af dommeren. Men er sådan en broderlig gestus på Facebook en underminering af balancen mellem ytringsfrihed og upartiskhed for dommere? Og er det et tegn på inhabilitet fem til otte år senere? Det er indiskutabelt ærgerligt, at det har givet anledning til at anfægte dommerens upartiskhed i en sag, der juridisk har været helt efter bogen. Og i det lys kan det måske mane til større fremtidig diskretion fra dommerstanden. Men overskred Søren Holm Seerup en grænse i retsplejelovens forstand? Professor i strafferet Jørn Vestergaard forklarer til Politiken:
”Som udgangspunkt er det tilladeligt for en dommer at give udtryk for sin generelle mening om forskellige samfundsrelevante spørgsmål. Højesteret har tidligere fastslået. at dommere ligesom alle andre borgere har ytringsfrihed. Men en udtalelse om hvordan en konkret sag skal afgøres, vil selvsagt gøre en dommer inhabil. Det er der imidlertid slet ikke tale om her«.
Vestergaard tror ikke, at sagen kommer til at gå om, og mener heller ikke, der er sandsynligt, at klageretten vil udtale misbilligelse: ”Sagen er lidt usædvanlig, så det er nok en anelse usikkert. Det tvivler jeg på, for det er ikke usædvanligt, at dommere dømmer tiltalte, som de ikke har større sympati for. Det bliver dommere ikke inhabile af”.
Det er imidlertid faktuelt forkert, at Seerup har udtrykt modvilje mod Messerschmidts person
Dommernes formand, Mikael Sjöberg, siger i samme artikel, at han ikke vil tage stilling til, hvorvidt Seerup er inhabil i den konkrete sag. Principielt lægger han dog op til påpasselighed på de sociale medier og udtaler desuden: ”Hvis jeg havde kommenteret en sag forud, ville jeg ikke selv påtage mig den”. Det sidste er et svar på journalistens hypotetiske spørgsmål.
Seerup har ikke forud for sagen kommenteret det specifikke sagskompleks. Heller ikke, hvis man – fejlagtigt i mine øjne – omtolker et like til en kommentar. Det er en myte, der er skabt på baggrund af Messerschmidts farvede fremstilling. Seerup har for fem år siden liket to artikler, der handlede om andre aspekter af Meldsagen end dem, som retssagen drejede sig om. Han har desuden – ligeledes for fem år siden – liket en kort kommentar og artikeldeling af Jarl Cordua om personangrebet på Søren Espersens niece Rikke Karlsson.
Mediers stramninger
Weekendavisen er ikke ene om at bakke op om Messerschmidts klage. Også Kristeligt Dagblad overtager kritikløst Messerschmidts udlægning af dommerens facebookaktiviteter. På lederplads beskrives Søren Holm Seerups brøde sådan her: ”en dommer som mere end 20 gange i forskellige sammenhænge har udtrykt modvilje mod ens person og holdninger”.
Det er imidlertid faktuelt forkert, at Seerup har udtrykt modvilje mod Messerschmidts person. I den eneste udveksling, der handler om Messerschmidts person forsvarer Seerup tværtimod helt utvetydigt Messerschmidt mod en anklage om, at DF-politikeren skulle være megaloman.
Det er svært at forstå, at begavede journalister ukritisk overtager eller endda overdriver Messerschmidts fortolkninger og drager forhastede slutninger om inhabilitet
I P1-programmet Bagklog lørdag d. 21. august leverer værten Esben Kjær den mest fordrejede version af forløbet, der foreløbig er sat i omløb i medierne:
”Tænk at klovnen[dommeren] sidder og liker og kommenterer alle mulige opslag, der handler om en sag, han selv er dommer for”, siger P1-værten og tilføjer: “Undskyld, hvor dum kan man være”?
Men dommeren har ikke en gang liket eller kommenteret på en igangværende sag, han selv var dommer i.
Det eksempel, der tidsmæssigt er tættest på retssagen ifølge Messerschmidts liste, er et like på et opslag af professor Jakob Skovgaard-Petersen, som falder godt to måneder før, retshandlingerne påbegyndes. Opslaget har intet med retssagen at gøre. Det er et svar på Henrik Dahls angreb på Skovgaard-Petersen fra Folketingets talerstol. Det er manipulation at koble det sammen med svindelsagen mod Messerschmidt, blot fordi Dahl har samarbejdet med Messerschmidt om at sætte forskellige forskningsmiljøer til debat.
Og så er der liket på Pinds private opslag om ære i politik, som tidsmæssigt ligger efter dommen,
Forstørrelse af fortidsevn
Det er forståeligt, at Messerschmidt, som kæmper for sit politiske liv, vil gøre alt for at problematisere dommen og politisere den juridiske proces. Og han er i sin gode ret til at klage. Det er lidt sværere at forstå, at begavede journalister ukritisk overtager eller endda overdriver Messerschmidts fortolkninger og drager forhastede, skråsikre slutninger om inhabilitet.
Det er beklageligt, at der nu er rejst tvivl om, hvorvidt Søren Holm Seerup er i stand til adskille sine personlige politiske overbevisninger – som alle, også dommere og lægdommere, jo har – , fra sin professionelle juridiske dømmekraft. Det er en grundpræmis i vores retssystem, at en dommer kan og gør netop det.
Om der er tale om inhabilitet, bliver det op til Landsretten at afgøre. Da der ikke er klar præcedens, er der ikke nogen klar konklusion.
Men allerede nu kan vi konkludere, at flere medier er parate til at forstørre og fortegne digitale levn fra Facebook samtidig med, at de formindsker tiltroen til en dommers professionelle dømmekraft og habitus.
LÆS FLERE INDLÆG AF STEFFEN GROTH HER
Topfoto: News Øresund, Johan Wesmann, Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
