UKRAINE // KOMMENTAR – Påskudsnarrativer bruges igen og igen til at hævde en berettigelse for Ruslands angrebskrig mod Ukraine ved at pege på påståede eller overdrevne overgreb, skriver Morten Kvistgaard. Her tilbageviser han en række af de løgne og konspirationsteorier, som florerer på de sociale medier, også på POV’s Facebook-side. Nej, Volodomyr Zelenskyj er hverken nazist eller diktator, således som troldene påstår. Ukraines forfatning forbyder nationale valg under undtagelsestilstand.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kommentarsporene til POV Internationals artikler om Ukraine på POV’s Facebook-profil, senest til Trine Pertous Machs artikel om Enhedslistens politik overfor Ukraine den 30. juni, domineres af påstande om, at Ukraine begik systematiske overgreb mod den russisktalende befolkning, og at de derfor legitimerede Ruslands intervention.
Det er det såkaldte påskudsnarrativ. Nedenfor gennemgår jeg de mest centrale påstande fra kommentarsporene og sammenholder dem med den internationale dokumentation. Og lad mig sige det med det samme: Påskudsnarrativet er falsk fra ende til anden, men selv hvis alle de russiske løgne var korrekte, ville de ikke automatisk give Rusland ret til invasion. Folkeretten opstiller meget snævre betingelser for lovlig magtanvendelse overfor et andet land. Det kommer jeg tilbage til.
Befolkningen i Donbas-regionen og på Krim stemte i øvrigt for ukrainsk selvstændighed ved folkeafstemningen i december 1991. Minimum 83 % i Donbas og 54 % på Krim. Der var altså et demokratisk flertal for uafhængigheden fra Rusland. Det er værd at bemærke indledningsvist.
Sprog
Troldene i kommentarsporene påstår, at der fandt systematisk undertrykkelse af det russiske mindretal sted fra 1990 til marts 2014, hvor annekteringen af Krim fandt sted, og krigen reelt startede i Donbas udkæmpet af prorussiske separatister. Det skulle f.eks. komme retsligt til udtryk med en antirussisk sproglovgivning.
Men det er en falsk påstand. En lov fra 2012 gjorde tværtimod russisk til regionalt sprog, hvor den russiske minoritet var højere end 10 %. På Krim, der havde autonom status og eget parlament, var russisk de facto et flertalssprog, hvad jeg også oplevede på min sidste tur til Krim netop i 2012.
Der er ingen dokumentation for overgreb mod russere i områderne i perioden fra 1990 til 2014 i rapporterne fra internationale observatører så som Europarådet, Human Rights Watch, Amnesty International, og der er ingen dokumentation om sproglig undertrykkelse.
2. maj branden, Odesa 2014
En vigtig begivenhed fremhævet igen og igen i påskudsnarrativet er branden i Fagforeningshuset i Odesa, 2. maj 2014. Her omkom 48 mennesker, hovedsageligt modstandere af Majdan-oprøret.
Det fremføres af troldene, at der var tale om en planlagt massakre mod russisksindede, men det er afkræftet af internationale observatører. Derimod er der rejst stærk kritik af den ukrainske efterforskning, af tegn dels på politiets medvirken ved branden dels på en forsinket redningsindsats, rapport om efterforskningen af 2. maj 2014-begivenhederne, offentliggjort 4. november 2015).
Nej: Internationale undersøgelser fandt ikke belæg for en planlagt ukrainsk udryddelsesaktion
Kritisabelt i sig selv, javel, men påstandene om, at det var en planlagt massakre af russisktalende, som blev brændt levende med molotovcocktails, udsat for forgiftning med kloroform og voldtægt, kan ikke bekræftes og er falsk.
Ja: Der døde 48 mennesker. Ja: Efterforskningen blev kritiseret og Nej: Internationale undersøgelser fandt ikke belæg for en planlagt ukrainsk udryddelsesaktion.
Folkedrab
Den russiske annektering af Donbas (med pro-russiske separatiststyrker) og Krim fra 2014 (med russiske styrker) er begrundet med folkedrab mod russerne i regionen. Men påstanden er falsk. Ingen international domstol, intet FN-organ eller international undersøgelseskommission har konkluderet, at Ukraine begik folkedrab mod den russisktalende befolkning.
Folkemord er en folkeretlig kategori og beskrevet i 1948-konventionens artikel II og angivet som handlinger begået med specifik hensigt om at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Det afgørende element er den særlige udslettelseshensigt. Der findes ikke en sådan udslettelseshensigt fra ukrainsk side. Men den findes fra russisk side af ukrainerne og kommer til udtryk ved børnedeportationer, tvangsnationalisering, forbud mod ukrainsk sprog, bombning af ukrainske kulturelle og religiøse symboler, men det er en anden sag, og fortjener sin egen artikel.
Man kan også spørge: Hvis Rusland virkelig mente, at der foregik et folkedrab, hvorfor anlagde Rusland ikke en sag ved ICJ? Hvorfor krævede Rusland ikke FN-observatører indsat? Hvorfor bad Rusland ikke Sikkerhedsrådet om en undersøgelse? Hvorfor bad Rusland ikke OSCE om en international undersøgelseskommission?
Det gjorde Rusland ikke. I stedet invaderede man. For mig et det et stærkt indicium på, at påstanden om folkedrab var et politisk argument snarere end en juridisk konstatering.
16. marts 2022 fastslog ICJ, at man ikke havde set beviser, der understøttede Ruslands folkedrabspåstand, og man pålagde Rusland at standse operationerne
Der refereres af troldene til 14.000 dræbte i Donbas-regionen som dokumentation på folkedrabet. Antallet af dræbte er korrekt, men det bruges forkert. OHCHR’s tal for konfliktrelaterede dødsfald i perioden fra 14. april 2014 til 31. december 2021 er mellem 14.200 og 14.400. Det fordeler sig på mindst 3.400 civile, samt anslået 4.400 ukrainske styrker og anslået 6.500 medlemmer af de pro-russiske separatisters væbnede grupper.
Det betyder, at 10.900 af de 14.000 dræbte var soldater. Blandt de 3.400 civile indgår de 298 omkomne fra det styrtede malaysiske passagerfly MH17 nedskudt af et russisk Buk-missil i sommeren 2014. Navngivne ledere fra den relevante russiske militærenhed er ved en domstol i Holland dømt in absentia for nedskydningen.
De civile 3.400 tab faldt på begge sider af kontaktlinjen var forårsaget af beskydning fra alle parter. Det fremgår også af dokumentationen, at 90 % af de civile dødsfald skete i krigens første to år fra 2014 til 2015. I hele 2021 registrerede OHCHR blot 25 civile dræbte, og det er det laveste tal for hele konfliktperioden inden fuldskalainvasionen i februar 2022.
Rusland startede fuldskala-angrebskrigen for at standse et påstået folkemord, men tabene fandt i praksis sted flere år forinden.
Og hvad der er endnu vigtigere: 16. marts 2022 fastslog ICJ, at man ikke havde set beviser, der understøttede Ruslands folkedrabspåstand, og man pålagde Rusland at standse operationerne. OSCE havde ligeledes mange observatører i Donbas gennem årene. Hvis der virkelig havde foregået et folkedrab mod russisktalende, ville OSCE nødvendigvis have registreret det. Det gjorde de ikke. Ingen instanser har fundet bevis for folkedrabet.
Troldene henviser endvidere til 2 millioner fordrevne russisksindede. Det var imidlertid ikke kun russere, der måtte flygte over hals og hoved, og de var ikke fordrevne på grund af folkemord, men som en konsekvens af krig.
De flygtede i alle retninger og en stor del ind på ukrainsk-kontrollerede områder. Det giver naturligvis god mening, at befolkningen flygter både til den ene og til den anden side ved en frontlinje, men ingen ville flygte til Ukraine, hvis de risikerede at blive dræbt, og det blev de ikke. Derimod er de tilbageblevne ukrainere i russisk besatte områder gjort til genstand for systematisk forfølgelse, russificering og som noget af det værste: Deportation af børn til Rusland.
Nazistisk kup i 2014 og nazistisk styre
Regeringsskiftet i 2014 forud for annekteringen af Krim og mobiliseringen af de pro-russiske militser i Donbas var ikke et nazistisk kup, som troldene påstår. Janukovitjs flygtede, parlamentet afsatte ham derefter, og der blev holdt nyvalg i maj 2014, som Porosjenko vandt. De to yderste højre-kandidater fik tilsammen blot under 2 % af stemmerne. I andre lande, inklusiv Danmark, er det tal for højreorienterede ekstremister noget højere.
Troldene påstår også, at Ukraine ledes af et militærdiktatur af nazistisk observans. Det er også noget sludder. Ukraine har haft undtagelsestilstand siden 24. februar 2022 som konsekvens af russernes angreb, senest forlænget frem til august 2026.
Parlamentet arbejder. Der er en reel opposition, og civilsamfundet er aktivt.
Forfatningen forbyder nationale valg under undtagelsestilstand. Zelenskyjs femårige embedsperiode udløb formelt i maj 2024, men det gør ham ikke til diktator. Det er forfatningsmæssig kontinuitet. I følge lovgivningen skal den siddende præsident forblive i embedet, indtil en ny er valgt. Helt som et forretningsministerium i Danmark. Embedsperioden forlænges, fordi det er ulovligt at holde valg under undtagelsestilstand. Det er ikke et diktatur. Det er håndhævelse af en forfatningsmæssig forskrift.
Det er også værd at pege på, at institutionerne fungerer. Parlamentet arbejder. Der er en reel opposition, og civilsamfundet er aktivt. Det så vi i sommeren 2025, hvor landsdækkende protester mod Zelenskyjs forsøg på at svække de uafhængige antikorruptionsorganer tvang ham til at lave en kovending. Den slags sker ikke i militærdiktaturer. Bare se på Rusland.
Retningen går derimod i retning mod afholdelse af valg, ikke væk fra dem: Zelenskyj sagde i december 2025, at han var klar til valg inden for 60 til 90 dage, hvis der var tilstrækkelige sikkerhedsgarantier. Parlamentet (Radaen) nedsatte derfor en arbejdsgruppe for at udarbejde en lov for præsidentvalg under undtagelsestilstand.
En måling i januar 2026 viste imidlertid, at kun 10 % af ukrainerne mente, at valg burde holdes før en våbenhvile. Modstanden mod hurtige valg kommer altså i vid udstrækning fra befolkningen selv. Det er vigtigt i et demokrati. Ikke i et militærdiktatur.
Der er dog reelt tale om en form for administrativ krigstidscentralisering, og det fortjener kritik, hvis den er ubegrundet, som i tilfældet med Zelenskyjs forsøg på at svække antikorruptionsorganerne. Men afstanden fra krigstidsrestriktioner i et presset demokrati til militærdiktatur er enorm. Påstanden om at Ukraine er et militærdiktatur er falsk.
Der er dog reelle anklager mod nogle af de ukrainske frivillige bataljoner som Aidar og Tornado om bortførelser, henrettelser, tortur og blokering af hjælpekonvojer. Men det er enkeltsager, ikke systemisk overgreb fra ukrainsk side, og der er rejst militæranklager mod medlemmer af de angivne bataljoner.
Derimod foreligger der beviser for det russiske militærs systematiske drab på civile (Bucha, Mariupol mv.) og på ukrainske krigsfanger, dokumenteret af flere internationale instanser, bl.a. OHCHR og ICC ogFN’s undersøgelseskommission, og af videoer optaget både af russiske og ukrainske soldater.
Påskudsnarrativet har hverken empirisk eller juridisk grundlag
Der er intet i min sammenfatning ovenfor, der retfærdiggør en angrebskrig mod Ukraine og de vedvarende drab på civile ukrainere overalt i landet. Og dertil kommer, at en angrebskrig ikke har noget lovligt hjemmel overhovedet.
Påskudsnarrativet skal vinde på både empiri og på retsgrundlag for at holde vand, men taber stort på dem begge
Voldsforbuddet i FN-pagtens artikel 2(4) tillader kun magt ved selvforsvar eller ved et mandat fra Sikkerhedsrådet. Ingen af delene gjorde sig gældende ved den russiske angrebskrig, hverken i 2014 eller i 2022. Der er endvidere et internationalt forbud mod territorialerhvervelse ved magt, uafhængigt af enhver påstand om overgreb.
Påskudsnarrativet forsøger igen og igen at hævde en berettigelse for angrebskrigen ved at pege på påståede eller overdrevne overgreb, men selv om de skulle være sket i et eller andet omfang, så legitimerer det ikke en angrebskrig. De giver ikke hjemmel til det.
Påskudsnarrativet skal vinde på både empiri og på retsgrundlag for at holde vand, men taber stort på dem begge. Påskudsnarrativet kollapser derfor på begge de afgørende prøver. Det kan hverken dokumenteres empirisk eller forsvares juridisk. Det er ikke en forklaring på krigen, men et forgæves forsøg på at legitimere den.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og