Nyt samarbejde om løsninger på plastforurening i havet

Plastik i verdenshavene er et af nutidens hurtigst voksende miljøproblemer. Op mod 80 procent af verdens affald består af plastik, og hvert år udledes der 300 millioner tons plastik til verdenshavene.

Det kan få store konsekvenser for hele økosystemet, hvis mikroplast skader dyreplankton, som er fundamentet i havets fødekæder og føde for mange fisk, fugle og havpattedyr. Samtidig er mange mennesker bekymrede for, om der er mikroplast i fisk og skaldyr, og om det er et problem for deres sundhed

Forskere fra fem danske forskningsinstitutioner, herunder DTU, går nu sammen om at udvikle viden om og løsninger på plastikforureningen. Det sker i forskningscenteret MarinePlastic, som ledes af Aalborg Universitet og støttes af Velux Fonden med 20 millioner kroner.

Undersøger mikroplast i plankton, muslinger og fisk

Fra DTU deltager DTU Aqua og DTU Miljø i forskningscenteret MarinePlastic. De to institutter skal blandt andet undersøge mikroplast i dyreplankton, muslinger og fisk.

“Det kan få store konsekvenser for hele økosystemet, hvis mikroplast skader dyreplankton, som er fundamentet i havets fødekæder og føde for mange fisk, fugle og havpattedyr. Samtidig er mange mennesker bekymrede for, om der er mikroplast i fisk og skaldyr, og om det er et problem for deres sundhed,” siger professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua om baggrunden for de undersøgelser, han leder i samarbejde med seniorforsker Nanna B. Hartmann fra DTU Miljø.

For at kunne vurdere konsekvenserne af mikroplast for mennesker og miljø undersøger DTU-forskerne, under hvilke omstændigheder dyreplankton, fisk og skaldyr æder mikroplast, og hvad der sker, når de gør det. F.eks. kan mikroplastens størrelse, sammensætning og alder måske have betydning for, om den bliver ædt eller fravalgt som føde, og dermed om plasten kommer ind i fødekæden.

De hidtidige undersøgelser på området er baseret på forsøg i laboratoriet med koncentrationer af mikroplast langt over det niveau, man finder i havet, men DTU-forskerne vil anvende miljørealistiske koncentrationer af plast i deres forsøg og også supplere med undersøgelser af fordelingen af mikroplast i havet.

Desuden vil forskerne forsyne forsøgsplasten med en bakteriebelægning, som man ser det i naturen, for at teste, om det øger dyrenes appetit på plasten.

Se Verdensnaturfondens video om, hvad plastic betyder for havskilpadderne i Australien her:

Forskning skal omsættes til handling

Forskningscenteret MarinePlastic har et erklæret mål om at udvikle konkrete løsningsforslag og gavnlige tiltag i samarbejde med interessenter og beslutningstagere. Det omfatter blandt andet en analyse af, hvilke typer videnskabelig information, lovgivningsarbejdet mangler for at kunne fastsætte regler, og om den nuværende regulering på området er baseret på den mest relevante viden. Det arbejde tager DTU Miljø sig af i samarbejde med Roskilde Universitet.

DTU Miljø vil undersøge, hvordan regulering kan fremme innovation, så der f.eks. kommer mere fart på udviklingen af miljøvenlige alternativer

“I projektet skal vi være bindeled mellem forskerne og andre interessenter, f.eks. myndigheder, producenter og ngo’er, så forskningsresultaterne kan blive omsat til handling. Måske mangler samfundet svar på centrale spørgsmål, som vi kan formidle videre til forskerne, og omvendt kan forskningen pege på forhold, der burde reguleres, og hvor der er viden nok til at gøre det,” siger lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø, som leder denne del af projektet.

DTU Miljø vil også undersøge, hvordan regulering kan fremme innovation, så der f.eks. kommer mere fart på udviklingen af miljøvenlige alternativer.

Det er velkendt, at regulering på et område, kan sætte skub i innovationen, men hvad der skal til, for at det også kan ske på plastområdet, vil forskerne undersøge nærmere.

Projektet, der omtales, ledes af  Aalborg Universitet.

Originalartiklen kan findes her på DTU.

Topillustration: 

Fakta om forskningscenteret MarinePlastic