GRØN OMSTILLING // POVCAST – I samarbejde med journalist Bjarke Møller bringer POV podcasten Europa Samtaler om, hvordan EU kan sætte skub i den grønne omstilling. Dagens gæst er Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. For ham er det vigtigt, at EU’s grønne pagt ikke får en social slagside.
De gule veste spøger i kulissen og skaber stadig bekymring i EU-landenes regeringer, men EU arbejder på, at den grønne omstilling bliver mere socialt retfærdig. Det fortæller Steen Gade, der er dagens gæst i podcast serien om EU’s grønne omstilling. Gade er formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Han er også fhv. medlem af Folketinget for SF, fhv. direktør for Miljøstyrelsen, og medstifter af foreningen Nyt Europa.
Steen Gade har i flere årtier været engageret i både klima- og Europadebatten, og han er meget optaget af, at EU’s grønne pagt ikke får en social slagside. Han er derfor glad for, at EU har lavet en Just Transition fond på 17,5 mia. euro. Fonden giver støtte til udsatte regioner, som er meget afhængige af fossile brændsler, og hvor omstillingen til en CO2-neutral fremtid risikerer at føre til tab af arbejdspladser.
”Hver gang der bliver sået tvivl om, at det har negativ effekt på det sociale område og velfærden, bakker folk ud,” siger han.
”Jeg synes dog, at EU denne gang er opmærksom på at sikre, at den grønne omstilling også bliver socialt retfærdig. Det er godt. Man skal sætte mange penge af til at købe kulminearbejderne ud og skabe nye jobs. Det bliver tit fremstillet som om, at så fik Polen noget ud af den forhandling. Det er noget værre sludder. Ja, man skal bruge mange penge på at købe kulminearbejderne ud. Men det er os, der får noget ud af det, for vi får mulighed for at lave den grønne omstilling i EU.”
Interviewet med Steen Gade er lavet af journalist Bjarke Møller, der også er forfatter til bogen, ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”.
Denne podcast serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.
Lyt til podcasten her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her