UKRAINE // HVERDAG I KYIV – Makrel, powerstation og radio. Hvad har man brug for, og hvad fungerer? Det får Jens Alstrup testet i Ukraine. ”Min bil var fyldt til randen med ’prepping’, og det hele kunne være lidt morsomt, hvis ikke det var så tragisk”, skriver han.
Kyiv – Vinteren 2022-23 var hård i Ukraine. Ikke klimatisk – der var den nærmest mild – men fordi der manglede elektricitet. Nogle områder var bedre stillet end andre. Landet er stort, og det var ikke kun elværkerne, der var ramt, men også transformerstationerne og distributionen. Typisk var der skift på fire timer med strøm og fire timer uden. I krigszonen, i det mindste i Donetsk-regionen, var der strøm hele tiden.
Den seneste vinter formåede Ukraine nærmest mirakuløst at holde strømforsyningen oppe, stort set kontinuerligt. Men nye omfattende russiske missilangreb kombineret med manglende forsyninger af luftværnsudstyr gjorde Ukraine sårbart i løbet af dette års forår. Landet er derfor slået længere tilbage.
Fra ondt til værre i Kyiv
Nu er det sommer. Ukraines atomkraftværker er under vedligeholdelse, og russerne har systematisk bombet den konventionelle strømforsyning. Den første krigsvinter var slem, men ikke i forhold til nu. Kun sjældent er der fire timer ad gangen med strøm.
Varme kan være ligegyldigt nu, for der har været stegende hedt med næsten 40 grader i skyggen, men der kommer snart en ny vinter
Vi har et skema, der angiver, hvornår vi med sikkerhed har strøm. Det har vi 2-3 gange i døgnet i mindst to timer. For hver blok af to sikre timer er der tre ”grå” timer, hvor vi måske har strøm. I snit får vi vel en time i bonus pr. gang. Det betyder, at op til 18 timer i døgnet er vi uden strøm.
Jeg er heldig. Jeg bor i en moderne lejlighed, der lige nøjagtig ikke er så ny, at vand og varme er afhængigt af, at her er strøm. Varme kan være ligegyldigt nu, for der har været stegende hedt med næsten 40 grader i skyggen, men der kommer snart en ny vinter. Til gengæld er det ikke så heldigt at være på 22. etage. Det er godt nok til mange trin, når jeg skal op og ned, og jeg kan ikke altid tilpasse det efter strømforsyningen.
Det er med at vælge sin butik med omhu og være meget opmærksom på holdbarheden, for man kan ikke stole på mærkningen
Jeg er også heldig, at jeg har godt grej med. Detaljer kommer i det næste afsnit for de teknisk nysgerrige, men hjertet er en stor powerstation, en mindre 600 watt kogekande, en relativt lille Philips-ventilator og dertil en køleboks.
Aircondition kan min powerstation ikke trække. Jeg kunne sætte aircondition på, når der er strøm, og lidt kølig luft er tiltrængt i den ukrainske sommer, men sådan en trækker omkring 3.000 watt i timen. Den mængde energi kunne holde en familie kørende i cirka seks timer, så det kan man simpelthen ikke være bekendt, når 80 % af forsyningen er nede. Desværre er der mange, der bruger det alligevel. Min lille ventilator trækker 14 watt. Den bruger jeg, og den gør, at det lige er til at holde ud at være her, men uden at det er behageligt.
Fødevarer og tynd mave
Køling af fødevarer er et stort problem. Der er for mange timer uden strøm ad gangen til, at køleskabet kan klare den. Maden når at blive lunken. Jeg købte derfor en lille køleboks med kompressor. Den kan køre på 12 og 230 volt. Den trækker ikke meget og holder tre grader uden problemer, men det er klart, at jeg må prioritere, hvad der ryger i boksen, og hvad der må være i køleskabet.
Drikkevarer lægger jeg mest i køleskabet, for nok bliver de ikke holdt rigtigt kolde, men jeg bliver i det mindste ikke syg af at drikke dem. Direkte varme når de ikke at blive.
Her koster fem liter drikkevand 41 hrivnij, eller meget tæt på 7 kroner. Dem køber jeg, når elevatorerne har strøm
Køling er et generelt problem. Det er ikke alle supermarkeder, der har kapacitet nok til, at deres generatorer kan holde det hele koldt. Det er med at vælge sin butik med omhu og være meget opmærksom på holdbarheden, for man kan ikke stole på mærkningen. Det samme gælder for restauranter og caféer. Ukraine har en meget høj fødevarestandard, men det er blevet svært nu.
Tidligere har jeg aldrig haft dårlig mave i Ukraine, men sådan er det ikke mere. To gange har burgere sendt mig ud på natligt ”eventyr” med opkast osv. Formentlig fordi kødet har nået at blive dårligt ved for ringe køling.
Jeg kan ikke lave varm mad. Man kan udmærket have et gasblus eller et stormkøkken med enten sprit- eller multifuelbrænder. Det sidste er klogt, for så skal du kun tænke på benzin og ikke både benzin og gas eller sprit. Dog skal du huske, at de fleste blus er beregnet til udendørs brug, især dem med sprit og benzin. Jeg klarer mig med at være klar til madlavning, når der er strøm, og ellers går jeg ud og spiser, hvad der er meget billigt i Ukraine. Dvs. jeg vælger steder, der ser ud til at have stærke generatorer.
I Ukraine køber man drikkevand. Det er meget billigt, afhængigt af hvilket mærke det er, og hvor man køber det. Her koster fem liter drikkevand 41 hrivnij, eller meget tæt på 7 kroner. Dem køber jeg, når elevatorerne har strøm! Det betyder, at situationen for strøm ikke har nogen betydning for drikkevand.
hvis du som her i Kyiv kun har 2-3 timer med strøm ad gangen, så er det et håbløst projekt at holde det kørende
Jeg har den særlige udfordring, at jeg er stomipatient. Stomiposen skal sættes på tør hud, og det er ikke så nemt i 40 grader. Min powerstation kan klare min hårtørrer både med og uden varme på, og jeg skal kun bruge den kolde luft. Alternativet er at tørre grundigt med vatrondeller, og vifte med hænderne. Når det er meget varmt, så klares det med stomiposen, men resten af mig kommer drivende våd ud af badeværelset. En hårtørrer er at foretrække.
At være online …
Internettet er jeg meget afhængig af. Jeg har Starlink med, så jeg kan være online overalt. Eller det troede jeg, for det virker ikke på en altan. Der skal være frit udsyn til himlen, og det er der ikke her. Jeg må se, om jeg kan komme op på taget, da jeg bor øverst, og ledningen godt kan nå ned til altanen, men altså 22. etage – og jeg lider af højdeskræk! Desuden er der låst af, og man må ikke komme op på taget. Det er en generel regel fra myndighedernes side for højhuse.
Efter en lille time falder ydelsen, og efter cirka to timer er det helt håbløst
For det meste kører internettet i en næsten fast rytme. Fastnet er for det meste kørende og fungerer godt hele tiden, undtaget meget få gange. I det mindste hvor jeg opholdt mig, før jeg kom til lejligheden. 4G kører fint, når der er strøm, men når strømmen går, så har masterne ikke kunnet lade deres nødstrøm helt op. Efter en lille time falder ydelsen, og efter cirka to timer er det helt håbløst.
Lige når strømmen kommer tilbage, så går der lidt tid, før ydelsen igen stabiliserer sig, for der er mange devices, der skal af med eller modtage en masse data. Det er mit indtryk, at kvaliteten for hver udbyder kan variere meget fra sted til sted.
Det kan blive slemt
Jeg klarer mig. Man vænner sig til det. Alt bliver hverdag. Men vi er mange, der gruer for vinteren. Folk mangler penge. Opsparingerne er væk. Vi kan risikere, at der kommer sult og kulde og værst i de nyeste højhuse i Kyiv og andre steder, hvor vand og varme er helt afhængigt at elektriciteten. Der gøres meget for at undgå det, og vi må håbe, at Ukraine bliver klar.
Kernen i at klare sig er at have energi og varme. Da der har været tæt på 40 grader i skyggen, frøs jeg ikke ligefrem, men jeg har en solid sovepose til vinteren. Varmeovne fra Danmark dur ikke, da gevindene på gasflasker her ikke passer til de danske enheder.
En powerstation, der er kernen i det hele
Strømmen tapper jeg fra en stor powerstation, som er en overforstørret powerbank, der også kan levere 230 volt. Den er hele kernen i systemet. Desuden har jeg fra forrige vinter en lille powerstation og to store powerbanks og to små powerbanks. Man skal ikke gå ned på udstyr.
Den store powerstation har en batterikapacitet på 1.500 watt. Den kan levere op til 3.000 watt, når den er på sit højeste. En kogekande på 1.800 watt klarer den fint, men jeg har nu alligevel anskaffet mig en kogekande på 600 watt for at være sikker. Denne powerstation kan levere 12 volt og 230 volt plus strøm via USB. USB tror jeg ikke, der er så mange, der bruger fra enheder i den størrelse.
Med en powerstation er det vigtigt, at den kan lade hurtigt op. Flere powerstations er mange timer om at lade helt op, og hvis du som her i Kyiv kun har 2-3 timer med strøm ad gangen, så er det et håbløst projekt at holde det kørende.
Med alt i brug har min powerstation således kraft nok til at levere strøm til 9-10 timer. Helst skal den lades op, før den rammer de 20 %, for det får batterierne til at leve betydeligt længere, end hvis de kører helt ned på 0 % hver gang.
Opladning tager kun en time fra 20 % til 100 %. Det længste, den har været nede, var 55 % i løbet af de strømafbrydelser, der har været her. Enheden kan lade op og levere strøm til forbruget på samme tid. Trækker du strøm fra enheden, forlænger du givetvis opladningstiden, men da den er så hurtig, som den er, får det ikke nogen stor praktisk betydning.
De andre batterier
Min lille powerstation, som jeg havde fra forrige vinter, bruger jeg til min PC og reelt kun til den og som en sidste reserve. Den har 300 watt-batteri og kan oplade med 95 watt via USB. Det er lidt til den langsomme side, men det var det ikke, da jeg købte den. Udviklingen går hurtigt.
Ofte bruger jeg mine to lidt større powerpacks, som hver er på 20.000 mAh. De kan levere 65 watt og oplade med 65 watt. Dvs. de kan holde min pc kørende i cirka fire timer, og den bruger typisk omkring 20 watt, men skal kunne trække 65 watt. Opladningen tager cirka to timer eller lidt mindre. Med to af dem så har jeg til en hel dag.
De to små powerpacks er på 10.000 mAh. En af disse kan holde min telefon kørende en hel dag. De lader ikke specielt hurtigt op, målt i watt, men da de er små, går det alligevel hurtigt.
Husk, at der på markedet findes nogle meget store powerpacks på 40.000 mAh og endda endnu mere, men de er mange timer om at oplade. Så mange, at de er værdiløse. En powerpack på 40.000 mAh eller mere til under 1.000 kroner er i skrivende stund som regel ikke pengene værd. Husk at tjekke ladetiden, og kan du ikke finde den, så skal du ikke købe.
Andre enheder
En anden vigtig enhed er min 200 watt USB-oplader. Den kan levere op til 3 x 65 watt og yderligere 3 x 22 watt. Det giver mere end 200, men så drosler den ned, undtaget på første stik, som er reserveret til PC og lignende. Den er genial, for nok er den lidt stor, men jeg behøver ikke at have en hel taske med af alle mulige opladere.
Her er det vigtigt at huske også at have USB-kabler, som rent faktisk kan levere den styrke. Alle mine USB-kabler kan nominelt levere 100 watt. Til enheden har jeg købt et ekstra langt strømkabel på fem meter, så jeg ikke behøver forlængerledning.
Som nævnt har jeg købt en køleboks med kompressor til at sikre, at min mad kan holde sig. De findes også passive, hvor de typisk kan køle 8-10 grader ned i forhold til lufttemperaturen, men det er ikke tilstrækkeligt, når der er næsten 40 grader. Den, jeg har købt, kan køle ned til fra minus 20 grader og op til plus 20 grader. Det normerede forbrug er angivet til 42 watt, og jeg kan se, at med tre grader, så holder den sig under det normerede forbrug.
Havde jeg brug for at kunne holde frostvarer, ville jeg nok vælge at have to kølebokse og sætte den ene til køl og den anden til frys. Med op til 84 watt klarer min powerstation rigeligt det, hvis man ikke også skal have Starlink, hvad de færreste nok vil have brug for.
Radio har jeg ikke
Min lille blæser, som er vigtig i denne hede, bruger fra 10 til 25 watt. Min kogekande tager 600 watt, men kortvarigt, så en kop kaffe eller te ”koster” omkring 1 % af strømmen fra min powerstation. Jeg husker selvfølgelig på ikke at komme mere vand på, end der skal bruges til koppen. Den lille kogekande er coated i noget isolerende plastik, så vandet holder sig varmt i imponerende lang tid. Den er som så meget andet fra Kina, men af en kogekande at være er den ikke helt billig. Lidt under 300 kroner, mener jeg.
Starlink tager en del strøm. Op til 100 watt bruger den. Der er fx varmelegeme i antennen til at smelte sne og is om vinteren. Mine soldatervenner slår manuelt den funktion fra, og selv når der er sne og is på pladen, så har de ikke problemer med signalet. Da Starlink ikke virker, hvor jeg er, så har jeg ikke praktiske erfaringer med det endnu, men soldaterne siger, at den tager cirka 80 watt med den gamle antenne (med motor) og WiFi. Jeg tænker, at den nyere udgave, bruger lidt mindre. Dermed er det den mest strømslugende enhed, som jeg har.
Når alt kører, inklusive Starlink, er det samlede forbrug omkring 140 watt.
Radio har jeg ikke. Jeg har set, at man kan få en Bluetooth-højttaler i god kvalitet, som også er en FM- og DAB-radio, og den kan køre i mange timer på en opladning. Er det ikke nok, så er der mere strøm fra powerstations og powerpacks. Det var nok det, jeg helst ville for at undgå endnu en gadget.
En generator
For at holde det hele i gang, også de steder, hvor forsyningen helt er lukket af, har jeg en generator med inverter. Inverteren sikrer stabil vekselstrøm, så man ikke ødelægger især elektronik. En meget billigere generator uden inverter kan godt bruges til værktøj og kogekander og den slags, men ikke til elektronik. Min powerstation har også en inverter, så her har jeg nok sikret mig mere, end jeg behøver, men det betyder, at jeg også kan tilslutte mine powerbanks mm. til opladning fra den store oplader, mens min powerstation oplades.
Generatoren er opgivet til at levere 1.800 watt kontinuerligt og op til 2.400 watt, når den yder sit maksimale. Ofte bliver det ikke oplyst, hvad en generator kan levere kontinuerligt, og trækker du strøm i nærheden af max, så kører du den i stykker på meget kort tid. Det svarer til at køre i din bil med speederen i bund hele tiden. Det holder det ikke til. Regn med at trække lidt over halvdelen som max.
Ideelt kører generatoren nær max på kontinuerlig kapacitet. I mit tilfælde trækker min powerstation 1.500 watt og min superoplader 200 watt. Så det passer perfekt. Generatoren kører en time, og så kan jeg lukke den ned for de efterfølgende cirka syv til ti timer. Det er især godt om natten, da den larmer forfærdeligt.
I teorien kunne jeg nok lade generatoren køre på altanen, men med strøm fra lysnettet to til tre gange dagligt behøver jeg det ikke, så længe situationen ikke ændrer sig.
Solpanel
Min powerstation kan tage op til 400 watt fra et solpanel. Til min lille powerstation har jeg et solpanel på 120 watt, som jeg aldrig har brugt. Jeg har det med og skal i det mindste teste det. Ude ved fronten har soldaterne gjort to erfaringer.
1: De bliver nemt og hurtigt ødelagt af alt muligt, som flyver gennem luften. 2: De er rigtig gode for russerne, for de afslører, hvor de ukrainske soldater er.
Men for mig og for jer i Danmark, så er solceller en fin løsning. Dog kun om sommeren, og så må man håbe, at det kun er om sommeren, at der kan blive brug for den slags.
Klik dig videre til flere artikler fra udlandet lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
