brasilien

Covid19 i Brasilien: Selvom anden bølge kan være på vej, er situationen bedre end frygtet

i Syd- og Latinamerika/Politik & Samfund af
COVID19-KRISE // ANALYSE – Covid19 ramte Brasilien hårdt i første halvår af 2020. Situationen blev bedre fra slutningen af juli, men efter en periode med pandemien nogenlunde under kontrol, er der nu tegn på, at en anden bølge er på vej. Den bliver dog måske bremset af massive vaccinationsprogrammer, som ser ud til at være lige på trapperne. Samtidig viser analyser, at den brasilianske økonomi er blevet mindre ramt af pandemien end frygtet. Det skyldes især omfattende hjælpepakker til den fattigste del af befolkningen. Selvom situationen er bedre end frygtet, befinder Brasilien sig fortsat i en kompleks sundhedsmæssig, økonomisk, politisk og social krise.

São Paulo – Brasilien har nu registreret mere end seks millioner smittede med Covid19 og cirka 170.000 dødsfald. Dermed har landet næstflest antal døde i verden – efter USA – og tredje flest smittede – efter USA og Indien. Samtidig er håndteringen af pandemien politiseret i et omfang, som man nok ellers kun finder i USA. Præsident Bolsonaro har, på samme måde som præsident Trump, gentagne gange talt pandemien ned, og begge præsidenter var en overgang også fortalere for at bruge klorokin som lægemiddel.

Det store antal syge og døde skjuler imidlertid, at pandemien har været aftagende i en længere periode. Tal fra det brasilianske sundhedsministerium viser, at fra slutningen af juli til starten af november var der et stabilt fald i antallet af nye syge og nye døde. Det betød også, at antallet af aktivt syge blev mere end halveret fra over 800.000 til 350.000. I takt med at situationen blev bedre, åbnede det brasilianske samfund gradvist op igen efter flere måneders nedlukning. Meget dagligliv blev dermed atter normalt.

Er anden bølge på vej?

Kigger man nærmere på statistikkerne fra de seneste to uger, er der imidlertid tegn på, at pandemien måske igen tager til. Både antallet af nye smittede, nye døde og aktivt syge med Covid19 stiger igen. Spørgsmålet er derfor, om Brasilien nu er på vej ind i en anden bølge på samme måde, som det kendes fra Europa og USA. En nærmere analyse af tallene viser imidlertid også, at der er store regionale forskelle i den seneste udvikling.

I mellemtiden havde Bolsonaro nået at skrive på sociale medier, at problemet med vaccinen var endnu et eksempel på, at Jair Bolsonaro vinder

De seneste to ugers stigning i antallet af smittede kommer især fra to områder. Det er dels den sydlige del af landet, som grænser op mod Argentina, Uruguay og Paraguay, dels den sydøstlige del af landet, som blandt andet omfatter delstaterne São Paulo og Rio de Janeiro. Selv indenfor dette mere begrænsede område er der dog også store regionale forskelle.

I den sydlige del af landet registreres der i øjeblikket mellem 300 og 350 nye smittede pr dag pr million indbygger, mens det tilsvarende tal for den sydøstlige del af landet kun er mellem 100 og 150 nye smittede pr dag pr million indbyggere. Det er derfor svært at afgøre med bestemthed, om Brasilien som sådan er på ind i en anden bølge. Men meget tyder på, at det måske er tilfældet i nogle regioner.

Lovende vacciner

Der er imidlertid ikke kun dårligt nyt om pandemien i Brasilien. En af de gode nyheder er, at det ser ud til, at det vil være muligt at starte en omfattende vaccinering af befolkningen mod Covid19 allerede i slutningen af 2020 eller i starten af 2021. Det sker på trods af, at området er en del af den politiske kamp mellem præsident Bolsonaro og João Doria, som er guvernør i São Paulo.

Covid19 Brasilien
João Doria, delstaten São Paulos magtfulde guvernør. Foto: Wikimedia Commons.

I São Paulo har den anerkendte forskningsinstitution Butantan lavet et samarbejde med den kinesiske virksomhed Sinovac Biotech om at udarbejde en vaccine. Sinovacs vaccine er nu i den såkaldte fase 3 af de kliniske forsøg, hvor den afprøves på en større gruppe frivillige, som enten får vaccinen eller et placebo-præparat. Butantan forventer, at man allerede i starten af december vil have tilstrækkelige data til at opnå en godkendelse af vaccinen fra den brasilianske sundhedsstyrelse Anvisa.

Man er nået hertil på trods af, at processen kortvarigt gik i stå i starten af november, da der var et dødsfald blandt en af forsøgspersonerne. Anvisa pålagde Butantan øjeblikket at stoppe forsøget, indtil det var afklaret om dødsfaldet skyldtes vaccinen. Det viste sig, at forsøgspersonen havde begået selvmord, og Butantan fik kort efter tilladelse til at fortsætte forsøget. I mellemtiden havde Bolsonaro nået at skrive på sociale medier, at problemet med vaccinen var endnu et eksempel på, at Jair Bolsonaro vinder.

Massive vaccinationsprogrammer

Doria har lavet en aftale med Sinovac og Butantan om at købe 40 millioner doser vaccine, hvilket i runde tal svarer til delstatens befolkning. Sinovac har allerede leveret en del af denne mængde, mens resten skal produceres lokalt af Butantan. Det er blandt andet på den baggrund, at man skal forstå Bolsonaros glæde over at Sinovacs og Butantans forsøg – midlertidigt – blev stoppet.

Brasilien Covid19
De første 120.000 doser Covid19 vaccine fra det kinesiske firma Sinovac Biotech er ankommet til São Paulo. Foto: Wikimedia Commons

Doria vil formodentlig stille op til præsidentvalget i 2022, og her er det sandsynligt, at han kan erobre mange stemmer blandt dem, som stemte på Bolsonaro i 2018. Et succesfuldt vaccinationsprogram i Brasiliens største delstat São Paulo vil give Doria et godt udgangspunkt i en valgkamp. Det er ikke mindst tilfældet på grund af Bolsonaros kontroversielle håndtering af pandemien, som har været stærkt kritiseret ikke mindst fra de magtfulde guvernører.

Parallelt med krigen mellem Bolsonaro og Doria, har det føderale sundhedsministerium lavet en aftale med forskningsinstitutionen Fundação Oswaldo Cruz om et stort vaccinationsprogram. Her er planen at bruge vaccinen, som er fremstillet i samarbejdet mellem universitetet i Oxford og den farmaceutiske virksomhed AstraZeneca. Den føderale regering har planlagt at købe 100 millioner doser vaccine, hvilket i øvrigt er det samme antal, som den britiske regering har bestilt.

Alt i alt betyder det, at præsident Bolsonaro har trukket i land og ikke længere siger, at Covid19 kan sammenlignes med en let influenza, som kan behandles med klorokin. Brasilien står dermed overfor at gennemføre et massivt vaccinationsprogram, hvilket landet er godt rustet til i kraft af et veludbygget system af sundhedsklinikker.

Forsigtig økonomisk optimisme – trods alt

Det er ikke kun på det sundhedsmæssige område, at der kommer både gode og dårlige nyheder i forlængelse af pandemien. Det ser nu også ud til, at selvom Brasilien er ramt økonomisk, så er billedet ikke helt så slemt, som det var ventet tidligere på året. I juni forudsagde Verdensbanken således, at det brasilianske bruttonationalprodukt ville falde med omkring otte procent i 2020 i sammenligning med 2019. Det ser heldigvis ikke ud til at være gået så galt, og ifølge den brasilianske bank Bradesco vil det nok ende med et fald på omkring fire procent. Selvom det er et betydeligt fald, er det altså noget mindre end frygtet.

Det man kan se nu er, at ganske vist førte pandemien til et kraftigt fald i den økonomiske aktivitet, men det blev ret hurtigt afløst af en vækst. Den økonomiske krise ser dermed ud til at have været kortere end forventet i hvert fald for dele af økonomien. Der er dog fortsat nogle sektorer, som er hårdere ramt end andre.

På forhånd var der mange, som var bekymrede for, hvordan krisen ville påvirke de mange brasilianere som arbejder i den uformelle økonomi. Det drejer sig om de millioner af mennesker, der arbejder som for eksempel stue- og kokkepiger, is- og vandsælgere i byernes lyskryds, motorcykelbude, parasoludlejere på strandene og så videre. Det er folk, som tjener i nærheden af den officielle mindsteløn, som er på cirka 1.000 kroner om måneden. Krisen er imidlertid – i det mindste i et vist omfang – blevet modvirket for denne befolkningsgruppe.

Et stærkt civilsamfund og hjælpepakker til de fattigste

Der er to vigtige grunde til, at nogle af de værste sociale konsekvenser af krisen er mindre end frygtet. For det første er det brasilianske civilsamfund trådt i karakter og har taget hånd om nogle af samfundets svageste. Som jeg skrev om i en tidligere artikel i POV International, er der for eksempel organiseret gratis maduddeling i favelaen Paraisópolis i São Paulo. Et andet eksempel stammer fra Rio de Janeiro, hvor Det Danske Kulturinstitut har været med i et tilsvarende initiativ.

Brasilien Covid19
Civilsamfundet – her i favelaen Paraisópolis i São Paulo – kæmper for at afbøde konsekvenserne af Covid19-pandemien. Det sker blandt andet ved at organisere bykøkkenhaver. Eget foto

Samtidig kom regeringen, om end lidt modvilligt, den fattigste del af befolkningen til hjælp. Det har også været med til at begrænse den sociale krise. Parlamentet vedtog tidligt, mod regeringens ønske, en økonomisk nødpakke, som siden er blevet forlænget flere gange. Frem til og med august bestod nødpakken i at folk med en lav indkomst var berettigede til at modtage en månedlig ydelse på 600 brasilianske reais – cirka 700 kroner. Fra september og året ud er beløbet sat ned til 300 reais pr måned, og det er endnu uklart om ordningen bliver forlænget ind i 2021.

Efter lidt indledende administrative problemer har systemet nu fungeret stabilt i mere end seks måneder. Ironisk nok har hjælpepakken også betydet, at opbakningen til Bolsonaro er steget i den fattigere del af befolkningen, på trods af at regeringen oprindeligt syntes, at støtten skulle have været mindre.

Øget disponibel indkomst for husholdningerne

Umiddelbart ser initiativerne ud til at have virket, for på trods af krisen er der kun sket en mindre stigning i arbejdsløsheden. Ved årets start lå den på knapt 12 procent, mens den i tredje kvartal ligger på 14,5 procent.

Denne relativt lille stigning i arbejdsløshedsprocenten skjuler imidlertid, at cirka 10 millioner personer er faldet helt ud af arbejdsmarkedet i den samme periode. Det fald dækker sandsynligvis over, at en del af den fattigere befolkning, som tidligere arbejdede i den uformelle sektor, i øjeblikket overlever på statens økonomiske nødpakker. Når nødpakkerne en dag stopper vil disse personer antageligt vende tilbage til deres hidtidige prekære erhverv som parasoludlejere, is- og vandsælgere osv – i det omfang, der er kommet gang i den del af økonomien igen.

Ifølge en analyse fra den brasilianske bank Bradesco betyder udviklingen, at den samlede disponible indkomst for de brasilianske husstande nu er højere end den var i starten af året før pandemien. Samtidig er nødpakkerne rettet direkte til den fattigere del af befolkningen, som typisk ikke har et stort økonomisk råderum og derfor har en lille opsparing. En meget stor del af nødpakkerne bliver derfor brugt med det samme på mad og andre basale forbrugsvarer, og er med til at holde samfundsøkonomien kørende.

Servicesektoren er i krise og statsgælden vokser

Bradesco siger imidlertid også, at det ikke er alle dele af økonomien, som har klaret sig lige godt. Stigningen i husholdningernes disponible indkomst betyder, at detailhandelen nu ligger på et højere niveau end ved årets start. Fremstillingsindustrien er også ved at være på niveau med situationen før krisen. Derimod lider servicesektoren fortsat. Strømmen af udenlandske turister er stort set tørret ud, hvilket påvirker virksomheder som rejsebureauer, restauranter, hoteller og flyselskaber.

De økonomiske nødpakker har heller ikke været omkostningsfrie. Statens gæld er vokset betydeligt i løbet af 2020 og nærmer sig nu 100 procent af bruttonationalproduktet. Opgaven med at håndtere gælden vil være en vanskelig opgave for regeringen i de kommende år. Det skyldes ikke mindst, at den brasilianske grundlov indeholder ret stramme begrænsninger for, hvor meget statsgælden må vokse fra år til år. Disse begrænsninger blev sat ud af kraft i 2020 på grund af pandemien, men når den er overstået, vil der formodentlig være behov for finanspolitiske indgreb, som kan sætte Bolsonaros nyvundne popularitet over styr.

Status på Brasiliens fire kriser

Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International har Covid19-pandemien ført til, at Brasilien blev ramt af fire kriser på samme tid. En sundhedsmæssig, en økonomisk, en politisk og en social krise. Her godt seks måneder efter at pandemien ramte landet, er det muligt at lave en foreløbig status på de fire kriser.

Den sundhedsmæssige krise var alvorlig og truede en overgang med at få det brasilianske sundhedssystem til at kollapse. Den krise blev imidlertid afværget, og selvom antallet af smittede og døde er højt, har situationen forbedret sig i de seneste tre måneder. Det værste ser således ud til at være overstået, også selvom tallene de seneste to uger bevæger sig i den forkerte retning i dele af landet. Dertil kommer, at flere vacciner ser ud til at være på trapperne i den nærmeste fremtid.

Krisen ser således ikke ud til at have ført til massive stigninger i sociale problemer, men det ændrer ikke ved, at det brasilianske samfund er kendetegnet af en enorm social ulighed

Den økonomiske krise blev mindre alvorlig end forudset for bare fem måneder siden. Det skyldes i høj grad de økonomiske nødpakker, som holder hånden under den fattigste del af befolkningen. Pakkerne har givet præsident Bolsonaro en politisk goodwill, selvom de blev vedtaget af parlamentet uden om regeringen. Samtidig efterlader det dog regeringen med et problem i form af en stigende statsgæld.

Den politiske krise har været alvorlig og ført til store konfrontationer mellem den føderale regering og delstaternes guvernører. Det skyldes især, at den sundhedsmæssige krise blev stærkt politiseret af Bolsonaro. På det seneste er spændingsniveauet dog faldet en del, hvilket ikke mindst skyldes, at Bolsonaro nu holder en lavere profil end i starten af pandemien. Der er dog fortsat konfrontationer, som for eksempel i forbindelse med udviklingen af konkurrerende vacciner. Spændingen vil givetvis fortsætte i den kommende tid, da mange politiske aktører har blikket stift rettet mod præsidentvalget i 2022.

Endeligt blev den sociale krise delvist afværget af de økonomiske hjælpepakker og et relativt stærkt brasiliansk civilsamfund. Krisen ser således ikke ud til at have ført til massive stigninger i sociale problemer, men det ændrer ikke ved, at det brasilianske samfund er kendetegnet af en enorm social ulighed.

Alt i alt ser det dermed ud til, at Brasilien vil komme mærket – men ikke i katastrofal grad – ud på den anden side af pandemien. Det er et bedre resultat end mange troede for et halvt år siden. Man skal dog være opmærksom på, at det økonomiske udgangspunkt ikke var alt for godt, da landet de facto har befundet sig i en recession siden 2016. Der er således stadigvæk et stykke vej tilbage til årerne med økonomisk boom i starten af det 21. århundrede.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topfoto: Billedet er taget af forfatteren.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Syd- og Latinamerika