EU I PUTINS SKYGGE #13 // ANALYSE – Om under tre uger (20. oktober) er der valg i EU-kandidatlandet Moldova. Moldoverne skal bekræfte, at man vil med i EU, og hvem der skal være præsident, hvilket er to sider af samme sag. For det er landets nuværende præsident, Maia Sandu, som med et politisk flertal i ryggen ansøgte om EU-medlemskab, men hendes popularitet er for nedadgående. Der er derfor meget på spil for Moldova, men også for EU, der har brug for, at Moldova kigger mod vest og vender Putins Rusland ryggen.
Der gik otte dage fra den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, til at Moldova søgte om optagelse i EU.
Efter nogle måneder besluttede EU’s stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd at tildele Moldova kandidatstatus – sammen med Ukraine – og i december 2023 vedtog EU’s stats- og regeringsledere at åbne for egentlige forhandlinger med Moldova om en optagelse i EU.
Præsident Maia Sandu håber, at Moldova er fuldgyldigt medlem af EU i 2030, og det ville være godt for Moldova og EU, hvis det lader sig gøre. Hvad enten det bliver i 2030 eller senere, er det vigtigt, at EU beskytter den lille republik og hjælper landet til at opfylde alle de krav, EU stiller som betingelse for et fuldgyldigt EU-medlemskab.
Uanset hvornår Moldova måtte blive en del af EU, og uanset om moldoverne med stemmesedlen måtte sige nej til egentlig optagelse, skal EU beskytte moldoverne mod Putin, som har hede drømme om at indlemme Moldova i et storrussisk imperium.
Den tunge russiske skygge
Moldova var en del af Sovjetunionen frem til 1991, og landet, som er på størrelse med Belgien, ligger klemt inde mellem Rumænien og Ukraine. De ca. 2,5 mio. indbyggere ligger dermed i den del af Europa, som præsident Putin anser for at være en del af den russiske interessesfære, hvilket har udfordret Moldova i årtier.
I det nordøstlige Moldova ved grænsen mod Ukraine i den del, der kaldes Transnistrien, har pro-russiske separatister haft magten siden 1990 – støttet af russiske soldater, selv om Transnistrien ifølge international ret er en del af Moldova.
At internationale aftaler preller af på Putin, er der ikke noget nyt i, men det er kun med til at komplicere situationen og øge spændingen mellem Moldova og den selvudnævnte republik Transnistrien – eller Den Pridnestroviske Moldaviske Republik (PMR), som området gerne vil kaldes, hvor der bor omkring 200.000 russere.
Men det er også med til at øge den internationale nervøsitet, når den ene part i en konflikt ikke accepterer de fælles internationale spilleregler, principperne for en retsstat og et liberalt demokrati. Dette er endnu en forhindring for fred og stabilitet – i Moldova, men også i det øvrige Europa.
Rusland har Moldova i kikkerten
Efter Ruslands invasion af Ukraine er forholdet mellem Moldova og Transnistrien kun blevet værre. Flere analytikere frygter, at Transnistrien kan ende som Krim og de øvrige besatte ukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja. En åbenlys risiko, hvis ikke det internationale samfund tydeligt viser Putin, hvor grænsen går.
Det er derfor, det er så vigtigt, at EU og Vesten i øvrigt støtter Moldova, så det forbliver en selvstændig republik, hvor moldoverne kan leve i et frit og demokratisk land med frie og fair valg til deres demokratiske organer, og hvor der er plads til politiske modsætninger og mindretal – uanset mindretallets ophav.
Tilbage i 2006 holdt ”styret” i Transnistrien afstemning om, hvorvidt man skulle slutte sig til Rusland. 80 pct. af vælgerne i Transnistrien stemte for, at området skulle være russisk. Det internationale samfund afviste naturligvis såvel selve valget som resultatet, der minder meget om, hvordan et tilsvarende valg foregik i de russiskbesatte områder af Ukraine for et års tid siden.
Atter prorussisk uro i 2023
Trods den massive pro-russiske sejr blev Transnistrien ikke officielt indlemmet i Rusland, og parterne syntes for en lang periode at leve med tingenes tilstand.
Men i begyndelsen af 2023 rørte separatisterne på sig igen og slog til lyd for, at afstemningsresultatet fra 2006 blev til virkelighed, så Transnistrien blev russisk.
Efter sigende befinder der sig omkring 1.500 russiske soldater i Transnistrien, men analytikerne hos Institute for the Study of War vurderer, at de russiske soldater ikke som sådan udgør en meningsfuld militær trussel – hverken mod Moldova eller som en vestlig russiske flanke mod Ukraine.
Til gengæld er de – ifølge analytikerne – en trussel mod Moldovas stabilitet, og efter den russiske invasion af Ukraine har Moldova allerede oplevet adskillige russiske des-informationskampagner, der ønsker at skræmme moldoverne fra at nærme sig EU.
Mere end 300.000 ukrainere flygtet til Moldova
At Putin vil noget med og i Moldova, er hævet over enhver tvivl, hvilket EU er opmærksom på.
Siden Ruslands invasion af Ukraine er der kommet over 300.000 flygtninge til Moldova, og antallet stiger fortsat. De moldoviske grænseforvaltningsmyndigheder står over for udfordringen med at regulere denne tilstrømning af flygtninge, samtidig med at de skal overvåge en grænse til en aktiv krigszone.
Blandt andet derfor har EU siden 2022 tildelt mere end en halv milliard kr. i humanitær bistand for at hjælpe civile, der er berørt af krigen i Ukraine.
Og i 2023 iværksatte Den Europæiske Union EU’s partnerskabsmission i Republikken Moldova (EUPM Moldova) med det sigte at gøre landets sikkerhedssektor mere modstandsdygtig, når det kommer til hybride trusler, cybersikkerhed og imødegåelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.
Desuden har EU gjort det muligt at sanktionere personer, der er ansvarlige for at støtte eller gennemføre handlinger, der underminerer eller truer Moldovas suverænitet og uafhængighed, landets demokrati, retsstatsprincippet, stabiliteten eller sikkerheden. Det sidste vel at mærke efter ønske fra Moldova.
Endelig har EU siden givet Moldova en mia. kr. til støtte for en modernisering af Moldovas væbnede styrker, så de bedre kan beskytte kritisk civil infrastruktur og civilbefolkningen i krise- og nødsituationer.
EU-initiativer, der kom samtidig med, at præsident Maia Sandu sagde, at der var planer om kupforsøg fra de prorussiske grupperinger i landet.
På den måde støtter EU Moldova i skyggen af Putins drømme om endnu et storrussisk zardømme, som er bekymrende for vores hverdag, vores frihed og vores sikkerhed.
Fremtiden i EU
Som med Ukraine har EU et stort ansvar for, at Moldova kan efterleve Københavnerkriterierne som forudsætning for at blive fuldgyldigt medlem af EU.
Står det til landets nuværende vestligtsindede regering med præsident Maia Sandu i spidsen, er Moldova medlem af EU senest i 2030. Hvorvidt det er realistisk, vil jeg ikke kloge mig på, men af hensyn til såvel Moldova som EU bør man ikke gå på kompromis med Københavnerkriterierne.
I mellemtiden er det imidlertid vigtigt, at EU, EU’s medlemslande og andre demokratiske kræfter støtter og beskytter Moldova mod den russiske trussel.
For Putin gør tilsyneladende, hvad han kan for at destabilisere Moldova, hvilket er en direkte trussel mod sikkerheden ved EU’s ydre grænser.
Vigtigt dansk signal
I januar 2024 åbnede Danmark en ambassade i Moldovas i hovedstaden Chisinau, og i den forbindelse udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blandt andet:
”Vi vil hjælpe dem med at indfri ambitionen om en fremtid i EU. Det er en af mine vigtigste udenrigspolitiske opgaver at støtte EU’s østlige nabolande i at nærme sig den europæiske familie, og ambassadeåbningen i dag er et vigtigt skridt i den retning. Med en ambassade i Moldova kan vi fra dansk side hjælpe landet endnu bedre med reformer på vejen frem til EU-medlemskab.”
Jeg er ganske enig. Og 20. oktober 2024 bliver derfor en afgørende dag for Moldovas fremtid og EU’s sikkerhed.
Jeg håber, Maia Sandu kan samle moldoverne, og jeg håber, moldoverne vil støtte hendes pro-europæiske linje. Først og fremmest af hensyn til moldoverne selv, så de kan forblive borgere i et frit og demokratisk land.
Men også af hensyn til sikkerheden og stabiliteten i det østlige Europa, hvor Putin gerne definerer et hjørne eller to som en del af den russiske interessesfære.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.