USA // ANALYSE – Det kom som en overraskelse for de fleste, også de politiske journalister, da den moderate demokratiske senator fra West Virginia, Joe Manchin, sidst i juli endelig nåede til enighed med sit partis majoritetsleder i senatet, Chuck Schumer, om en ny lov om klima, sundhed og beskatning under navnet ‘Inflation Reduction Act’.
Som beskrevet i disse spalter tilbage i januar har nøglen til at opnå en aftale om ny lovgivning indenfor områderne klima, sundhed og skat i høj grad været West Virginias senator Joe Manchin. Da Senatet er delt 50-50, og ingen republikanere ville stemme for tiltaget, kunne Demokraterne ikke tåle at miste én eneste stemme.
Joe Manchin repræsenterer den republikanske og meget konservative delstat West Virginia og han har på flere områder ikke samme politiske dagsorden som flertallet af sine partifæller.
I præsident Joe Bidens nuværende situation, hvor han er presset helt i bund af meningsmålingerne, er den nye lov hans største indenrigspolitiske sejr for både ham og partiet – og stærkt tiltrængt før midtvejsvalget i november
Da Manchin i december – og flere gange efterfølgende – afviste at stemme for den ambitiøse og vidtrækkende lov, Build Back Better Act, var spørgsmålet for Demokraterne, hvad man så kunne få den genstridige senator til at gå med til. Det spørgsmål forblev åbent frem til sommeren, hvor forhandlingerne endte med hvid røg og intet andet.
Men ikke desto mindre blev partiet enige om sig selv for nylig om the Inflation Reduction Act (selvom det teknisk set ikke er navnet). Inflation Reduction Act er ikke det samme som Build Back Better, hvilket Manchin også har klargjort, men man kan forstå lovgivningen som en nedskaleret version af BBB – eller i hvert fald det bedste, som Demokraterne kunne opnå i den politiske virkelighed, som den er nu.
Og i præsident Joe Bidens nuværende situation, hvor han er presset helt i bund af meningsmålingerne, er det faktisk den største indenrigspolitiske sejr for både ham og partiet – og stærkt tiltrængt før midtvejsvalget i november. Lad os se nærmere på den:
Ambitiøs klimalovgivning
Til trods for navnet er Inflation Reduction Act først og fremmest kendetegnet som en ambitiøs klimalovgivning, der blandt andet skaber økonomiske incitamenter til at agere mere grønt. Overordnet søger lovgivningen at accelerere overgangen til vedvarende energi og få USA tættere på at opnå landets klimamålsætning.
Til gengæld forekommer lovgivningens effekt på inflationen – både den ene vej og den anden vej – at være yderst begrænset. Derfor skal navnet nok også ses som et forsøg på at skabe et billede af, at Demokraterne som parti forsøger at adressere inflationen, der fortsat er høj i USA.
I sidste uge gennemførte Senatet så Inflation Reduction Act, og fredag blev den ligeledes vedtaget i Repræsentanternes Hus. Ingen republikanere stemte for, ingen demokrater stemte imod. Tirsdag kunne præsident Biden så underskrive loven.
Det var dog slet ikke givet, at det ville ende sådan.
Langvarige forhandlinger
Efter Manchins afvisning af Build Back Better Act på FOX News i december risikerede en væsentlig del af Bidens agenda at gå op i røg. Imens tikkede uret. Den tekniske deadline for at kunne gennemføre lovgivningen var 30. september, men jo længere tid der gik, jo sværere kunne det blive at opnå en aftale.
Demokraterne havde dog ikke givet op. Ifølge mediet Punchbowl News mødtes Joe Manchin med Chuck Schumer til en middag i slutningen af februar. Her lod Schumer angiveligt Manchin forstå, at han ville kunne få, hvad han ville have, men at Schumer skulle bruge hans stemme. Manchin havde blandt andet det krav, at han kun ville forhandle med Schumer.
Netop dette var centralt. Efter nytår var Det Hvide Hus langt fra så involveret som i 2021 – det var altså i sidste ende ikke Biden, der fik lovgivningen over målstregen.
I midten af maj beskrev mediet POLITICO, at forhandlingerne var seriøse. Som den demokratiske Maryland-senator Ben Cardin sagde til mediet, var Demokraternes strategi nu at overlade tingene til Schumer, men en nem opgave var det ikke.
Tværtimod lod Manchin Demokraterne forstå, at den politiske triumf langt fra var sikker. ”There could be nothing. There could be truly nothing. That’s all I can tell you,” sagde senatoren til Axios i slutningen af maj.
Alligevel så det over sommeren ud til, at der var mulighed for at nå en aftale – indtil midten af juli, hvor forhandlingerne i vidt omfang pludselig så ud til at strande, eller som The Washington Post beskrev det: ”Sen. Joe Manchin III (D-W.Va.) told Democratic leaders (…) he would not support an economic package this month that contains new spending on climate change or new tax increases targeting wealthy individuals and corporations (…).”
Dermed så det ud til, at en stor del af Demokraternes ambition var gået til grunde, og partiet stod nu med en vanskelig beslutning: Ville de acceptere en meget begrænset aftale med Manchin eller blive ved med at håbe på, at de kunne nå frem til en bedre aftale? Førstnævnte udfald ville utvivlsomt være en skuffelse for mange demokrater.
Imidlertid fortsatte forhandlingerne mellem Schumer og Manchin i hemmelighed, og 27. juli lød det så endelig sådan her fra Manchin:
”Based on that work, I now propose and will vote for the Inflation Reduction Act of 2022. Rather than risking more inflation with trillions in new spending, this bill will cut the inflation taxes Americans are paying, lower the cost of health insurance and prescription drugs, and ensure our country invests in the energy security and climate change solutions we need to remain a global superpower through innovation rather than elimination.”
Navnet var bekvemt – den høje inflation var en af Manchins bekymringer ved at gennemføre Inflation Reduction Act, og det syntes nu imødekommet.
Den store gåde var dermed løst, hvorfor en anden potentiel – og overset – udfordring meldte sig: Arizona-senator Kyrsten Sinema.
Sinema er kendt for til tider ikke at agere i overensstemmelse med Demokraternes prioriteringer, og spørgsmålet var, om hun ville gå med på Schumer-Manchin-aftalen.
Ifølge NBC News havde senatoren også først fundet ud af, at Schumer og Manchin i juli havde opnået en aftale, da alle andre gjorde det, men hun vidste godt, at de var nødt til at sikre sig hendes stemme.
Det endte da også med at kræve indrømmelser, men til trods for det var det efterfølgende forløb med Sinema ikke videre langstrakt.
Efter et langvarigt, vanskeligt og uforudsigeligt forløb kunne Demokraterne dermed juble, da først Senatet og en uges tid efter Repræsentanternes Hus gennemførte Inflation Reduction, som blev underskrevet af præsident Biden tirsdag.
Betydning for midtvejsvalget
Det ville være oplagt at antage, at Demokraterne ville få et positivt udbytte af Inflation Reduction Act ved novembers midtvejsvalg, der finder sted om under tre måneder, blandt andet på grund af navnet, der adresserer et prekært spørgsmål for Demokraterne p.t. – den høje inflation. På papiret ville Demokraterne nu – berettiget eller uberettiget – kunne sige, at de forsøger at gøre noget ved prisstigningerne, og ydermere har de i teorien klimamæssige og sundhedsmæssige tiltag at sælge til vælgerne, som de ikke havde før.
Men det er mere kompliceret end som så.
Der er grunde til, at midtvejsvalget i 2022 kan være anderledes end den historiske tendens, hvor præsidentens parti går tilbage. Men skulle det lykkedes for Demokraterne at få et godt midtvejsvalg, er det slet ikke sikkert, at det i nævneværdigt omfang kan henføres til gennemførslen af Inflation Reduction Act eller anden lovgivning, selvom en del demokrater formodentlig vil hævde det.
Det politiske klima har nemlig forbedret sig for Demokraterne siden starten af sommeren, men det skyldes ikke forhandlingerne om Inflation Reduction Act eller gennemførslen heraf, men i stedet nok især Højesterets omstødelse af Roe v. Wade, der bevirkede, at abort nu ikke længere er en forfatningssikret ret i USA.
Inflation Reduction Act skal altså ikke primært forstås som noget, Demokraterne gennemfører, fordi der er midtvejsvalg om lidt, men fordi de nu endelig kunne opnå en aftale om de prioriteringer, de gerne vil adressere. Demokraterne har i de sidste snart to år haft et politisk vindue, hvor de har haft kontrol over Kongressens to kamre samt præsidentembedet. Det er ikke sikkert, men måske forsvinder det til midtvejsvalget, og Demokraterne kan i hvert fald ikke tage det for givet.
Derfor var det vigtigt, at Inflation Reduction Act blev gennemført, og det er den blevet. Tids nok.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
