
TWITTERKRIG // KLUMME – Personaleforholdene på Twitter blev kastet ud i frit fald, da verdens næstrigeste mand, Elon Musk, købte det sociale medie i 2022 for 44 milliarder dollar. Ansatte blev fyret i stimer, og Musk opfordrede dem, der var tilbage, til at sværge virksomheden ægte troskab og arbejde hårdere. Men det stoppede ikke der – latterliggørelse og udelukkelse anført af topchefen fulgte. Som i sagen om Haraldur Thorleifsson, også kaldet Halli, fortæller Michael Bernth.
Historien om Haraldur Thorleifsson, hvis stilling hos Twitter enten var eller stadig er (det kommer an på, hvor sagen ender) senior director of product design, tog sin begyndelse forrige mandag.
Haraldur Thorleifsson, som kalder sig Halli på Twitter, havde været låst ude af sin arbejdscomputer i ni dage, men selv efter gentagne forsøg kunne HR-chefen hos Twitter stadig ikke oplyse Halli om, hvorvidt han han var blevet fyret eller ej.
Din HR-chef kan ikke oplyse mig om, hvorvidt jeg er ansat eller ej. Du svarer ikke på mine mails. Måske, hvis der er nok, der retweeter, vil du svare mig her?”
Samtidig havde designeren, der lider af muskeldystrofi, forsøgt at få kontakt med sin øverste chef, Elon Musk, men han havde ikke besvaret hans henvendelser via e-mails. Nu var Halli nået til det punkt, hvor han måtte prøve på det medie, der så mest ud til at have Musks opmærksomhed – Twitter.
”Kære Elon, for 9 dage siden blev adgangen til min arbejdscomputer afskåret samtidig med omkring 200 andre Twitter medarbejderes. Men din HR-chef kan ikke oplyse mig om, hvorvidt jeg er ansat eller ej. Du svarer ikke på mine mails. Måske, hvis der er nok, der retweeter, vil du svare mig her?”
Elon Musk: Hvad har du egentlig lavet?
Det fik ganske rigtigt Elon Musks opmærksomhed, og ejeren indledte straks et offentligt interview på Twitter af sin måske afskedigede medarbejder.

Som man kan se ovenfor, spurgte Musk Halli om, hvilket arbejde han havde udført hos Twitter, og det ville Halli gerne svare på. Men først bad han Elon Musk om at kontakte sine advokater, så han på skrift kunne få lov til at tale åbent om det.
Svaret kom prompte fra Musk, at samtalen var godkendt, og han kunne bare gå i gang.
Jokes, udskamning og hånende emojis
Halli producerede så en liste over nogle af de opgaver, han havde udført.
De omfattede besparelser på SaaS (software as a service, en typisk webbaseret on-demand eller hosted software) for omkring $500.000 samt nedlukning af andre ydelser. Han havde også ledet diverse designprojekter på tværs af organisationen og arbejdet med at styre fokus væk fra superbrugere til et yngre segment.
Herefter gik Musk i gang med et forsøg på at latterliggøre Hallis arbejde, til stor morskab for hans tro fans, der lystigt kom med tilråb i form af andre hånende tweets
Musk spurgte videre om, hvilket SaaS-projekt Halli talte om, og designeren svarede, at det var Figma.
Det svarede Musk på med et grin. Måske var direktøren simpelthen ikke klar over, at Figma er et af de mest benyttede designprogrammer til udvikling af webbaserede produkter. Måske troede han, at det var en såkaldt ligma joke (som i ”lick my balls”), der var populær på nettet for et par år tilbage.
Det forblev en af dagens ubesvarede spørgsmål. Herefter gik Musk i gang med et forsøg på at latterliggøre Hallis arbejde, til stor morskab for hans tro fans, der lystigt kom med tilråb i form af andre hånende tweets.

Midt i denne samtale fandt Twitters HR frem til Hallis e-mails, og inden længe havde han fået bekræftet, at ja, han var blevet afskediget. Den konstatering blev fulgt op med et tweet fra Elon Musk om, at Halli var fyret – bare for at være helt sikker.
Det har jeg ikke den store respekt for
Dette kunne have været afslutningen på en trist medarbejdersag, men Musk var ikke færdig.
Han forsatte med at tweete, nu med påstande om, at Halli var selvstændig, at han var velhavende og ikke rigtig havde udført noget arbejde, fordi islændingen påstod, at han havde et handikap, der afholdt ham fra at skrive, men at dette tydeligvis ikke afholdt ham fra at udsende en storm af tweets.
Hvordan kan man blive fyret, hvis man ikke har arbejdet til at begynde med?
Den type mennesker, oplyste Musk, havde han ikke rigtig nogen respekt for. Og var han i det hele taget fyret, spurgte Musk retorisk og svarede selv: nej, ikke rigtigt. For hvordan kan man blive fyret, hvis man ikke har arbejdet til at begynde med?

Halli takkede for den interesse for hans helbred, som Elon Musk havde udvist, og sendte så en lang række tweets, der forklarede, at han lider af muskeldystrofi, og hvordan det har påvirket hans krop og arbejdsevne.
Blandt andet kunne han oplyse, at det var rigtigt, at han ikke kunne sidde ved et keyboard i mere end to timer, før smerterne blev for store. På telefonen gik det fint, for her var en enkelt finger nok.
Millionær, filantrop og “årets person”
Men hvem er Halli egentlig?
Hans navn er Haraldur Þorleifsson, og han kommer fra Island, hvor han i dag bor og arbejder. Han er født med muskeldystrofi, og da han var 25 år gammel, var hans førlighed blevet så dårlig, at han blev nødt til at benytte kørestol. Her præsenterer han sig selv:
Men som han forklarer i en længere tråd på Twitter, har det ikke forhindret ham i at skabe, hvad han kalder “et vidunderligt liv”.
For 9 år siden skabte han med en kæmpe arbejdsindsats designvirksomheden Ueno, der blev en betydelig success. Snart havde firmaet kontorer flere steder i verden og arbejdede med nogle af de største brands i verden, som Airbnb, Apple, ESPN, Dropbox, Facebook, Google, NY Times, Oculus, PayPal, Uber, Venmo, Visa, Walmart og mange andre.
Halli sagde dengang om sin beslutning, at han var glad for at betale tilbage til Islands sundheds- og uddannelsessystem, der havde givet ham succes i første omgang
Men efter syv år, hvor forretningen gik strålende, og økonomien var sund, begyndte prisen for det hårde arbejde at påvirke hans krop negativt. Derfor besluttede Halli sig for, at det var tid til at se sig om efter en køber.
Efter at han havde set på flere, besluttede han sig for Twitter. Salget til Twitter var ikke den bedste økonomiske beslutning, men Twitter var i hurtig vækst, og Halli kunne se potentialet i firmaet. I 2021 solgte han derfor virksomheden for $100 millioner og flyttede til Island. Men i stedet for at tage den sædvanlige store engangsudbetaling i aktier og andre finansielle konstruktioner, valgte han at få sin betaling udbetalt som løn.
Det betød en langt større skattebetaling, men Halli sagde dengang om sin beslutning, at han var glad for at betale tilbage til Islands sundheds- og uddannelsessystem, der havde givet ham succes i første omgang.
Halli har også stiftet fonden Bueno, der har forpligtet sig til at give minimum 1 million dollar over en periode på 10 år til godgørende formål. På Island har han startet en fond til opsætning af kørestolsramper, hvor der indtil nu er opsat 100 ramper i Reykjavik. Han har fået ridderordenen af den islandske præsident, og i 2022 fik han tildelt prisen som årets person af flere af landets medier.
Men nu var Halli altså fyret, kontrakten med Twitter var brudt, og Elon Musk stod pludselig med en regning, der kunne løbe op i millioner. Den erkendelse stod ret hurtigt også klart for Musk selv.
Samtidig bugnede Twitter med støtteerklæringer til den velfærdsstats-elskende og godgørende islænding – ikke mindst fra andre kørestolsbrugere
På få timer havde han offentligt forsøgt at ydmyge en afskediget medarbejder, afsløret medarbejderens personlige helbredoplysninger og dermed sikkert brudt adskillige arbejdslove, og ikke mindst brudt en kontrakt på 100 millioner dollars.
Og samtidig bugnede Twitter med støtteerklæringer til den velfærdsstats-elskende og godgørende islænding – ikke mindst fra andre kørestolsbrugere. Flere tweets udkom med støtte til Halli, kritik af Musk og i kombination med vikinge-lignende figurer som denne fra Twitter-bruger Alex Gallego:

Elon Musk: Undskyld, jeg fik forkerte oplysninger – kom tilbage, Halli!
Nu var Musks eneste håb, et ekstra tweet, undskyldningen. Og den kom også:
“I would like to apologize to Halli for my misunderstanding of his situation,” tweetede Musk sidste tirsdag: “It was based on things I was told that were untrue or, in some cases, true, but not meaningful.”
Hele tråden kan ses her:
“He is considering remaining at Twitter,” sluttede Musk med reference til Halli. Den del er der imidlertid ikke meldt noget endeligt ud om.
Læs mere om sociale medier i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her