Russiske Anna i Finland

Anne Haubek & Thomas Ubbesen 02.06.2022

NYT FRA ØSTFRONTEN #7 // ARTIKELSERIE – Om at være bange for sit fædreland. Der er tomt på parkeringspladsen i Lappeenranta.

Lappeenranta ligger 30 km fra den russiske grænse, en by med tæt forbindelse til Rusland.

Her bor Anna. Selvom hun er langt væk fra Ukraine, er krigen også flyttet ind i hendes familie. Og nu er hun pludselig blevet bange for at besøge sit fædreland og for den spændte stemning blandt byens russere.

Birketræernes land

Vi har nu lagt den finske ødemark – og sneen – bag os og kører ned i birketræernes land, hvor både bilerne, menneskene og de gigantiske indkøbscentre bliver flere, det sydligste Finland. Til Lappeenranta.

Her er der normalt travl trafik på tværs af den finsk-russiske grænse, både af lasttransport og af shoppende russere.

Nu er den enorme parkeringsplads ved grænseovergangen øde, det eneste man hører, er lidt fuglesang. En unaturlig stilhed. Ingen motorlarm.

Familie i Ukraine

Der bor 5000 russere i Lappeenranta, og en af dem er ’Anna’. For hende har tiden siden 24. februar været et mareridt. Krigen er også flyttet ind i hendes liv, selvom hun er langt væk fra Ukraine.

”Jeg var på besøg i Rusland for to uger siden – og for første gang i mit liv var jeg bange for at være i Rusland, det land hvor jeg er født.”

Den spinkle russiske kvinde i 30’erne – der har boet halvdelen af sit liv i Lappeenranta – var bange for, hvordan russerne ville opføre sig, en befolkning i en nation i krig.

Men det var som om, krigen slet ikke fandtes.

”Vi besøgte et indkøbscenter i Vyborg, og jeg havde forventet, at der var malet Z’er og V’er overalt – og at folk var optagede af krigen. Men det var helt modsat.”

Angsten har sat sig – både for at tale om ’det’ eller lade være, for tavsheden om krigen er også flyttet ind i hendes egen familie. Hendes mand er også russer, han vil ikke tale om krigen – og det vil hans venner heller ikke

Familier var på weekend-shopping. Faktisk var det næsten lige så skræmmende.

”Det var en uhyggelig fornemmelse, at krigen nærmest var usynlig, som om alt var normalt.”

For Anna er der intet, der er normalt længere.

’Anna’ hedder i virkeligheden noget andet, men hun vil ikke have, at vi viser billede af hende eller kalder hende hendes rigtige navn.

Det har datoen, den 24. februar, ændret.

”Jeg græd og græd og græd hele dagen – og i ugerne efter.”

Det gør hun også nu. Flere gange, mens vi taler sammen.

Og angsten har sat sig – både for at tale om ’det’ eller lade være, for tavsheden om krigen er også flyttet ind i hendes egen familie. Hendes mand er også russer, han vil ikke tale om krigen – og det vil hans venner heller ikke. Der er nemlig delte meninger om krigen blandt byens fastboende russere, og en del af dem støtter ligefrem Putin.

Men for Anna er det anderledes. Hun har familie i Ukraine, og hun er bekymret døgnet rundt.

Siden den 24. februar har hun fulgt med i finsk TV, russiske medier, YouTube, hun har støvsuget sig gennem nettet for at finde information og for at forsøge at forstå, hvad der sker. Hun har talt med sin familie i det østlige Ukraine, der har fortalt om angstfyldte dage i beskyttelsesrum, og hun har grædt og grædt.

Turisterne er forsvundet, og uroen har bidt sig fast

For Anna er krigen ikke fjern.

”Jeg har altid set os som brødre og søstre – ukrainere og russere. Det er en total tragedie.”

Lappeenranta er en by, hvor russiske turister på indkøb og besøg de sidste 30 år siden Sovjets sammenbrud har været en del af hverdagen – og hvor venskaber, ægteskaber og forretningsforbindelser på tværs af grænsen er normalen. Eller har i hvert fald været det.

For alt det har pludselig ændret sig. Turisterne er forsvundet, og uroen har bidt sig fast.

Anna tror ikke, at turisterne kommer tilbage foreløbig. Hun forventer, at russerne vil blive fattigere i fremtiden og slet ikke vil have råd til at rejse til Finland mere.

”Det er også blevet sværere at være russer i Lappeenranta,” siger Anna.

Anne Haubek og Thomas Ubbesen er på rejse langs grænsen mellem Rusland og Europa – fra det nordligste Norge til det sønderskudte Ukraine. De mange møder med mennesker og optegnelser undervejs bliver efter planen til en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret.

Læs mere Nyt fra Østfronten på POV her.

Anne Haubek & Thomas Ubbesen

Thomas Ubbesen, født 1956. Globalist. Opvokset i Hong Kong. Har fra en ung alder rejst over det meste af kloden. Journalist siden 1982. Fra 1994 udlandsmedarbejder på DR. Har dækket krige, konflikter og naturkatastrofer i bl.a. Balkan i 90erne, Irak, Libanon, Syrien, Libyen, Mali, Myanmar, Haiti, Pakistan og Afghanistan for bl.a. Radioavisen, TV-avisen, Horisont og Orientering. Modtog i 2011 Krüger-prisen for sin indsats for public service. Har skrevet bøgerne ”Udsendt – historierne bag 22 reportager”(Tiderne Skifter 2014), ”Good luck, Habibi – rejser i flygtningestrømmen” (Gyldendal 2016), ”Gensyn med hippieruten – i egne fodspor 40 år efter” (Gyldendal 2018). "Vi var folket - møde med østeuropæerne 30 år efter murens fald", Gyldendal, 2019. Thomas Ubbesen er en efterspurgt foredragsholder. Kontakt: mail@thomasubbesen.dk, tlf. 5154 1309. Anne Haubek, født 1962, journalist, tidligere mangeårig redaktør af DR P1 programmet ’Europa lige nu’ og studievært på Orientering i P1, nu freelance journalist (bl.a. for DR) og foredragsholder. Har rejst og rapporteret fra de fleste europæiske lande og har modtaget flere priser for sin Europadækning – bl.a. DOF-prisen og den danske del af Europaparlamentets journalistpris. Har desuden rapporteret utallige gange fra EU/Bruxelles – ikke mindst i forbindelse med topmøder. Var i en årrække med i ledelsen af et undersøgende journalistisk netværk i Østeuropa. Fungerer desuden som censor ved journalistuddannelserne og som moderator ved konferencer – især om europæisk og international politik. Kontakt: anne@haubek.dk – tlf.: 27634383.