USA // PORTRÆT – Donald Trumps popularitet daler på de indre linjer i Det Republikanske Parti, blandt donorerne og i meningsmålingerne. Til gengæld vinder Floridas guvernør, Ron DeSantis, frem. DeSantis er mest kendt for sin kamp mod ”wokeism” og ”cancel culture”. Nu ligger den konservative kulturkriger øverst i mange meningsmålinger efter en kæmpe valgsejr ved midtvejsvalget og hos betting-bureauerne i kampen om, hvem der bliver republikanernes præsidentkandidat i 2024. Annegrethe Rasmussen tegner et portræt af manden, der ikke er bange for Disney og som helst omgås – og lytter til – sin hustru.
Opdatering: DeSantis deklarerede sit præsidentkandidatur for det republikanske parti i 2024, den 24. maj 2023 (red).
WASHINGTON D.C. – ”Hvis han stiller op, stiller han op. Men det vil være meget dumt og skidt for ham. Basen vil ikke synes om det.”
”Og hvis han gør, vil jeg fortælle jer nogle virkelig dårlige ting om ham. Jeg ved mere om DeSantis end nogen anden – måske end alle, bortset fra hans hustru, der i virkeligheden er drivkraften bag hans kampagne.”
Sådan lød det fra Donald Trump til Wall Street Journal, da han i november blev spurgt om, hvad hans holdning ville være, hvis Floridas populære og nu genvalgte guvernør skulle beslutte sig for at stille op som kandidat for Republikanerne ved primærvalget, der afgør, hvem der skal være partiets kandidat til præsidentposten ved valget i 2024.
DeSantis har slået Trump af pinden som republikansk favorit hos både britiske bookmakere og amerikanske betting sites samt i USA’s magtfulde konservative medier, når det gælder præsidentvalget i 2024
Trumps trusler afficerer næppe guvernøren, der nyder en enestående popularitet i The Sunshine State, og som vandt valget over den demokratiske udfordrer, Charlie Christ, med 19 procentpoint.
DeSantis vandt også i tunge demokratiske valgkredse i Florida, som fx Miami-Dade County, og resultatet betyder, at Republikanerne nu nyder en såkaldt super majority i Floridas lovgivende forsamling.
DeSantis slog efter midtvejsvalget Trump af pinden som republikansk favorit hos både britiske bookmakere og amerikanske betting sites samt i USA’s magtfulde konservative medier, når det gælder præsidentvalget i 2024. Også selv om Donald Trump lige efter valget meddelte offentligheden, at han stiller op til posten som partiets præsidentkandidat igen. Senere har Trump dog overhalet guvernøren igen, men på intet tidspunkt har andre mulige kandidater for alvor kunnet truet Trumps føring. Så p.t. ser det ud, som om DeSantis er den eneste, der for alvor ville kunne udfordre den tidligere præsident på de indre linjer.
Vælgerne er på vej væk fra Trump
Guvernøren har derfor også i den grad meningsmålingerne i ryggen:
To nye målinger fra denne og sidste uge bekræfter udviklingen. En kommer fra Wall Street Journal, der tildeler Trump 38 % over for DeSantis’ 52 %, og den anden blev offentliggjort af USA Today-Suffolk University i den forgangne uge, og her står Trump til 33 % af stemmerne, og DeSantis får 56 % .
Samtidig står Trump i politiske, juridiske og økonomiske problemer til halsen.
Se mere om 6. januar udvalgets beslutning om at anbefale en straffesag mod Trump her. Og om Kongressens overvejelser om at offentliggøre en rapport om hans skatteforhold her – efter den tidligere præsident tabte en retssag i Højesteret om blokeringen af oplysninger, der har forhindret Kongressen i at tilgå oplysningerne tidligere.
DeSantis er mestendels og jævnt hen i trit med resten af den nye republikanske højrefløj
Endelig trues Trump også af 2 andre separate retssager: En mulig sag er i staten Georgia med anklager om, at han ville ændre og snyde med statens valgresultat i 2020, og en er i New York om økonomiske forhold.
I New York blev virksomheden, the “Trump Organization”, dømt for bedrageri i starten af december og fundet skyldig i alle anklager med lange fængselsstraffe og bøder til de anklagede.
Hvem er DeSantis – er han ‘bare Trump light?’
Men hvem er den nye republikanske komet, som danskerne ikke kender så meget til endnu?
Er han blot ”Trump light”, en yngre, solbrændt videreførelse af trumpismen i lidt mindre larmende og populistiske klæder, som danske Mandag Morgens chefredaktør, Tanja Nyrup Madsen, skrev i en kritisk klumme op til midtvejsvalget?
Sandt er det i hvert fald, at DeSantis virker ret ligeglad med udenrigspolitik, fx Ukraine, og at han støttede Trump, da han var medlem af Repræsentanternes Hus fra 2013 til 18. DeSantis har også, som chefredaktøren anfører, “kritiseret Joe Biden for at forhindre de amerikanske olie- og gasselskaber i at gøre USA selvforsynende med fossile brændstoffer og opfordret præsidenten til at genåbne det kontroversielle Keystone-projekt og lade olieselskaber udvinde fossile brændstoffer på statsejede arealer.”
Nyrup Madsen bemærker også, at DeSantis har forbudt Floridas borgmestre at give grønne energiselskaber fordele, ligesom han også har forhindret forbud mod kommunalplaner, der forbyder ekspropriering af landområder til fossil udvinding.
Som DeSantis sagde i sin sejrstale efter midtvejsvalget: ”Florida is where woke goes to die”
Skepsis over for en grøn klimapolitik er imidlertid ikke specielt trumpistisk; det er republikansk metervare og kan – desværre – vil de fleste af POV’s mange grønne læsere nok mene, findes overalt på højrefløjen i amerikansk politik både i Washington og i delstaterne.
Et eksempel ses nedenfor, hvor den republikanske senator James Inhofe bruger en frossen snebold i en plastikpose til at gøre grin med ”klimatosserne” på gulvet i Senatet:
En værdikriger går i krig mod wokeism og cancel culture
DeSantis er langt hen ad vejen mestendels i trit med resten af den nye republikanske højrefløj. Men der er et par områder, hvor han er en hardliner især på værdipolitikken, som på amerikansk ofte kaldes for ”culture wars”.
DeSantis selv siger, at hans rolle er at bekæmpe venstrefløjens dødelige cocktail af ”critical race theory”, “Faucian dystopia”, uncontrolled immigration, Big Tech, “left-wing oligarchs”, “Soros-funded prosecutors”, transgender athletes and the “corporate media”.
”Frihed” er kodeordet – den mest amerikanske rettighed over alle.
DeSantis er især gået i brechen for ”forældres frihedsrettigheder”, hvilket især drejer sig om, hvad børn har adgang til af bøger og informationer i børnehaverne, og hvad der kan undervises i, når det gælder de yngste klasser i folkeskolen.
Mere specifikt er budskabet, at det er forældrene, som skal bestemme, i hvor høj grad børn under ni år skal vide noget om sex og kønsidentiteter, herunder seksuelle minoriteter, og ikke lærerne, der i DeSantis-universet betragtes med skepsis som en flok indoktrinerende liberals, der bare venter på at invitere en Drag Queen til at læse højt for de intetanende uskyldige små guldklumper i klasseværelset.
En ny kontroversiel lov HB1557 med titlen “Parental Rights in Education”, som DeSantis har været bannerfører for, påbyder også skolen at informere forældrene, hvis deres børn har mentale udfordringer, herunder hvis børnene bakser med deres kønsidentitet.
Skolen må fx ikke tilbyde hjælp, terapi eller ydelser fra skolepsykologen uden at fortælle det til forældrene – undtagen, som det hedder i loven, hvis skolens oplysninger kan føre til ”mishandling” eller overgreb i hjemmet.
Endvidere har DeSantis også stået i spidsen for en ny ultrastram abortlov, der forbyder indgrebet efter sjette graviditetsuge, hvor de fleste kvinder end ikke aner, at de er gravide. Også her er han med andre ord en erklæret hardliner.
DeSantis: “Florida is where woke goes to die”
Som DeSantis sagde i sin sejrstale efter midtvejsvalget: ”Florida is where woke goes to die”.
Den føromtalte lov, der i folkemunde er døbt “Don’t say Gay”, regnes som DeSantis’ mesterstykke, har ikke bare medført, at skoler i Florida siden 1. juli 2022, hvor loven blev vedtaget, ikke må undervise i seksuelle emner, og slet ikke om temaer, der handler om emnet ”kønsidentitet”, herunder homoseksuelle eller transkønnede familier. Men der må eksempelvis heller ikke hænge regnbueflag i undervisningslokalerne, og lærere, der selv måtte tilhøre en LBGTQ+-minoritet, må ikke tale om det med de yngre skolebørn.
Fortalerne fremhæver, at det er op til forældrene, hvornår “LGBTQ-emner” skal eller kan diskuteres med børnene. Og forældrene kan i øvrigt også – med støtte i loven – sagsøge børnehaver og skoler, hvis de mener, at personalet ikke overholder loven. ”At fortælle små børn, at de kan ’være lige, hvad de selv synes, de er’, er ikke passende for børn i noget tilfælde, og slet ikke her i Florida,” understregede DeSantis under det pressemøde, hvor loven blev præsenteret for offentligheden.
Da Floridas største virksomhed, Disney, gik ud med en harsk kritik af loven, tøvede DeSantis ikke et øjeblik: Han fjernede den skattebegunstigelse, som Disney har haft i årevis
“Don’t Say Gay” har prompte ført til lignende love i andre republikanske stater som Texas, South Dakota, Indiana, Tennessee og Alabama, og her har det i flere tilfælde også handlet om et opgør med den såkaldte critical race theory.
Lovene har ført til fjernelsen af en lang række børnebøger i mange stater, hvor handlingen inkluderer fx to fædre eller mødre – eller hvor et barn har et andet køn end det, barnet har haft fra fødslen. Klassikere fra 1990’erne som Heather Has Two Mommies og Daddy’s Roommate er røget i kælderen. Børnebogen Call Me Max blev fremhævet af DeSantis selv, da han underskrev loven:
”Mine modstandere går ind for sexualizing kids in kindergarten,” som han sagde, da han holdt et billede af en forstørret side af bogen op. “Lidt på samme måde, som man fremstiller fotografier i en retssal,” som The New Yorker skriver. ”Det her er fundet i Florida”, hed det – billedet viste den lille transdreng Max, der ligger på en græsplæne og dagdrømmer ved siden af en lille hund.
Da Floridas største virksomhed, Disney, gik ud med en harsk kritik af loven, tøvede DeSantis ikke et øjeblik: Han fjernede den skattebegunstigelse, som Disney har haft i årevis og fortalte underholdningsgiganten, at de kunne pakke deres ”californiske værdier” langt væk og flytte, hvis de havde lyst til det.
Det var populært blandt hans base af vælgere i Florida, der deler guvernørens foragt for ”woke businesses”.
I det hele taget er DeSantis i total krig med Disney, også på andre områder, og selvom det er populært blandt hans egne støtter i staten, er det kontroversielt i andre konservative kredse, og udenfor Florida rynker mange bekymret panden over guvernørens linje, der kan ses som fjendtlig overfor USA’s store virksomheder. Og disse er ellers normalt støtter af det republikanske parti på mange politikområder.
Værdipolitikken vinder big time i GOP’s base
DeSantis er med andre ord forrest i bussen, når det gælder, hvem der skal høste frugten af et langt kæmpe opgør i USA mellem by og land og ofte mellem mennesker med kortere og længere uddannelse.
Eller, hvis man skal sige det anderledes: “en depraveret elite og et sundt folk,” som det ofte fremstilles i de højrepopulistiske bølger, der er skyllet ind over USA’s skoler i de senere år, og som har ført til en helt ny – og meget dyr – politisering af skolenævn og skolebestyrelser over hele Amerika. Forandringen har været radikal: Skoler, der i årtier har kæmpet med at overtale modvillige forældre til at stille op til valg i fx skolenævn, ser nu i stedet indædte opgør til hundredtusinder af dollars i kampagner mellem rasende forældre på begge sider af de ideologiske skyttegrave.
Som The New York Times skrev i juni 2022 i en artikel med overskriften The School Culture Wars: ‘You Have Brought Division to Us’: “From mask mandates to critical race theory and gender identity, educators are besieged. “You are just trying to keep everything from collapsing,” one official said.”
Delstaten var den første, der aflyste påbud om, at lærere og elever skulle bære mundbind, eller at staten overhovedet skulle lukkes ned, og Florida blev meget hurtigt set som ”coronakritikernes paradis”
På visse skoler har kampen været så uforsonlig, at lærere har opfordret den føderale regering til at tage anti-terrorlove i brug over for forældre, der har truet lærere og skoleledelser.
Men kampen for ”forældrerettigheder” og imod tvang og seksualundervisning – som kritikerne ofte benævner grooming, der igen spiller på angsten for pædofili – handler imidlertid ikke kun om seksualitet eller om at fjerne “upassende bøger” fra børnehaveklasser og skolens yngste ditto. Kampen for “personlig frihed” spillede også en betydelig rolle under coronakrisen.
Florida ignorerede masker og nedlukninger under corona
Og her kunne “frihedskampen” særligt mærkes i Florida som et klassisk amerikansk slag mellem borgeren og staten, hvor den libertariansk-konservative DeSantis igen er gået forrest.
Delstaten var således den første, der aflyste påbud om, at lærere og elever skulle bære mundbind, eller at staten overhovedet skulle lukkes ned, og Florida blev meget hurtigt set som ”coronakritikernes paradis”. Florida var lukket ned i tre uger og derefter – mens det meste af resten af USA var hjemme – kunne folk gå på arbejde og i skole, som de lystede.
Ikke fordi den Yale og Harvard-uddannede DeSantis er eller var en rendyrket ”vaccinefornægter”, men fordi han meget hurtigt tilsluttede sig den kontroversielle ”Great Barrington Declaration”, udarbejdet af tre læger, som kort fortalt handler om at ”many governments were doing more harm than good by shutting down economies and schools. The only practical approach … would be to protect the most vulnerable—mainly by isolating the elderly—and allow everyone else to go about their lives until vaccines and herd immunity neutralized the disease.”
Med andre ord, og groft sagt: Florida var bannerfører for ‘den svenske model’ i USA.
DeSantis havde pløjet sig igennem bunker af forskning og litteratur om corona, da han ringede en af forfatterne op, fortæller The New Yorker i et portræt. Og da han først var overbevist, gik han forrest i kampen mod såvel mundbind som nedlukninger.
I løbet af 2020 og 2021 blev han af samme grund en populær fast gæst på konservative Fox News, hvor han opfordrede til kamp mod blødsødenhed over for kriminelle, mod wokeness og cancel culture og ”den venstreorienterede elite, der styrer Hollywood og tech-sektoren samt dele af USA’s erhvervsliv”.
DeSantis har en særdeles fotogen og picture perfect heteroseksuel og traditionsbåret familie med tre små børn: Madison (5), Mason (4) og yngste datter Mamie (2 år)
Han talte derudover for hårdere kontrol ved grænsen, ofte med brug af ord og termer fra militæret. DeSantis har nemlig ikke blot en juragrad fra Harvard, hvor han læste efter Yale, han er også militærveteran og har både tjent sit land i Afghanistan og i Irak.
Den perfekte familie til Det Hvide Hus
Læg dertil, at DeSantis har en særdeles fotogen og picture perfect heteroseksuel og traditionsbåret familie med tre små børn: Madison (5), Mason (4) og yngste datter Mamie (2 år).
Casey, hans universitetsuddannede hustru (BA i økonomi) er tidligere producer, journalist, redaktør, TV-vært og hans toprådgiver udi kommunikation og markedsføring.
Som Floridas ”First Lady” har Casey DeSantis påtaget sig den mest aktive rolle, som en guvernørhustru nogensinde har haft i Florida. Hun har bl.a. ledet arbejdet med genopbygningen af Florida efter ødelæggelserne, der ramte staten efter orkanen Ian, og hun har særligt fokus på børn og unge.
Hendes meritter indebærer også dannelsen af adskillige andre velgørende initiativer samt en semiprofessionel karriere som hesterytter. Hun har også vundet en Emmy for sit arbejde på TV.
New York Post har kaldt guvernørens hustru for ”Ron DeSantis’ ikke så hemmelige våben”
I anledning af orkanen og hjælpearbejdet viede The New York Times en hel side til hende i et rosende portræt for nogle uger siden, og der er ingen tvivl om, at DeSantis vil få en aktiv kampagnedeltager i sin hustru.
Det står i grel modsætning til Melania Trump, som ikke har lagt skjul på, at hun ikke nød tiden i Det Hvide Hus, og som modsat Casey DeSantis også blev set som en af de mest passive First Ladies nogensinde.
New York Post har kaldt guvernørens hustru for ”Ron DeSantis’ ikke så hemmelige våben”, og tidligere i år lagde Casey DeSantis, der har overlevet brystkræft, en stærk video ud om sin mand.
Alle konservative medier elsker Ron DeSantis
I kølvandet på republikanernes relativt dårlige midtvejsvalg er det som nævnt bemærkelsesværdigt, hvordan de Rupert Murdoch-ejede medier Fox News, New York Post og Wall Street Journal nærmest øjeblikkeligt lagde afstand til den tidligere præsident til fordel for DeSantis, mens de har haft travlt med at ignorere Trump og afskrive ham som ”gårsdagens mand”. Flere store donorer har også smækket pengekassen i.
Og mens den konservative tabloidavis New York Post gjorde grin med Trump først ved at kalde ham ”Trumpty Dumpty” på forsiden og dernæst bruge memet ”Florida Man” om hans kandidatur, som avisen kort omtalte på s. 26 (!), kan de simpelthen ikke få nok af DeFuture, som New York Post døbte guvernøren efter genvalget.
Kan DeSantis vinde primærvalget?
Men en ting er, at medierne lugter Trumps blod, og at hele højrefløjen er faldet i svime over Ron DeSantis. En anden er: Kan han også vinde? Det afgør vælgerne som bekendt. I mange meningsmålinger her og nu har DeSantis overhalet Trump – også selvom der er meget lang tid til 2024 (men ikke alle).
Selv har DeSantis flere gange anbefalet alle at ”take a chill pill” – det er ”alt for tidligt” at tale om 2024, lyder det. Omend han tidligere lidt irriteret har svaret igen på Trumps kritik af ham – uden at nævne den tidligere præsident ved navn:
”Jeg har kun én ting at sige. Tjek the scoreboard,” lød det fra DeSantis med henvisning til hans valgsejr. Kontrasten er da også slående, eftersom et flertal af de election deniers, som Trump havde anbefalet til senats- og guvernørposterne, tabte.
Mange kommentatorer mener også, at Trump har annonceret sit kandidatur alt for tidligt, og at det (også) derfor vil løbe ud i sandet.
Bookmakerne har også travlt og de tror også på DeSantis:
Men … mange ansete medier påpeger, at Trumps maskineri slet ikke har sat sig i svingninger endnu; der er lang tid, et år, til primærvalgene, og partiet kan meget vel ende med at være “Trumps parti” stadigvæk. Se en (nørdet) diskussion herom fra mediet FiveThirtyEight her.
Tidligere holdkammerat: ”Det største røvhul, jeg har mødt”
Og der findes også kritiske røster om DeSantis. Flere taler – uden for referat – om, at han ikke er ”særlig social” og mere er en ”stædig bulldog” end en ”karismatisk taler”, samt at hans enorme popularitet i Florida ikke nødvendigvis kan overføres til det nationale plan. Han er – som det hedder i Washington D.C. – un-tested on the national battlefield.
Og så er der det med, om han er en team player eller en rar person. Det er der delte meninger om. En tidligere holdkammerat fra DeSantis’ baseballhold på Yale har kaldt guvernøren for ”the most selfish person I have ever interacted with.” Og videre: “He has always loved embarrassing and humiliating people. I’m speaking for others—he was the biggest dick we knew.”
Guvernøren synes mest at føre samtaler med sin familie og har svært ved at knytte forbindelser til andre, hvilket har ført til en meget høj udskiftningsrate blandt hans ansatte
Andre har også bemærket, at guvernøren ikke ligefrem er en klassisk netværksmand. I et kritisk portræt i netmediet Politico med titlen ”Ron DeSantis er meget glad for sig selv” bemærker en bekendt, at ”man kan køre i bil i en time med Ron, og han siger ikke et ord undervejs”.
Flere udtaler, at guvernøren mest synes at føre samtaler med sin familie og har svært ved at knytte forbindelser til andre, hvilket har ført til en meget høj udskiftningsrate blandt hans ansatte.
I et andet portræt i New York Magazine beskrives DeSantis således: “He has the social conservatism of George W. Bush with none of the folksiness. He has the partisan fire of Newt Gingrich without the mesmerizing hair. He speaks in a nasal tone nobody has described as pleasant on the ears and has yet to utter an eloquent or memorable turn of phrase.”
En ven beskriver hans politiske linje over for The New York Times som “competent Trumpism.”
Kan DeSantis charmere GOP’s base?
Men uanset om guvernøren er en kæmpe folkeforfører eller ej, synes dele af den konservative medieøkosfære som sagt at have besluttet sig for at disse Trump, og DeSantis kan i hvert fald foreløbig sole sig i både mediernes og donorernes gunst.
Trump har dermed kun én chance, men den vil man til gengæld være et fjols, hvis man ignorerede: Alliancen med de konservative vælgere – partiets folkelige base, hvor han fortsat er entydigt populær. Og det er trods alt denne base, der skal stemme i partiets primærvalg.
Man skal aldrig dømme Trump ude
Og her gør man klogt i at huske, at primærvalget ikke vil stå mellem Trump og DeSantis, men sandsynligvis en 6-8 kandidater, ligesom i 2016. Hvis Trump har 30 pct. af primærvalgsvælgerne med sig fra starten, kan han meget vel vinde igen. Man kunne også sige, at jo svagere Trump virker, jo flere af hans partifæller vil sandsynligvis blive fristet til at stille op. Og så kunne det gå ligesom sidst, hvor Trump spiste de andre kandidater til morgenmad, fordi de nok havde et flertal af primærvælgerne med sig, men fordi anti-Trump stemmerne var splittede og fordelt på flere personer, endte Trump med at vinde. Havde der været blot én anti-Trump kandidat, som partiets vælgere havde bakket op om, var resultatet blevet et andet. På den måde kan Trumps aktuelle svaghed paradoksalt ende med at blive hans styrke – fordi nedturen i meningsmålingerne kunne lokke flere rivaler til faldet.
Og vinder den tidligere præsident igen, vil valget så som sidst stå mellem en demokrat og Trump. Og så vil de konservative medier og ditto donorer ikke have noget valg – så må de støtte ham en gang til.
”Sådan var det sidst,” siger en Trump-støtte fra Iowa til overtegnede. ”Man skal aldrig dømme Trump ude.”
Guds kandidat?
Summa summarum: Det er for tidligt at dømme Ron DeSanctimonious, som Trump hånende kalder guvernøren, ude. Alle må vente til vinteren og foråret 2023, hvor de øvrige kandidater vil melde sig.
Øgenavnet kan i øvrigt oversættes til ”Ron DeHelligfrans”, og omend det ikke er særlig mundret, så er der god grund til at få Gud på banen, for DeSantis påberåber sig gerne Vorherre.
I en viral valgvideo, som Casey DeSantis lagde ud lige før valget på Twitter som en hyldest til sin mand, nævnes Gud ti gange på 96 sekunder, mens DeSantis forbliver navnløs. Den kan man muntre sig med her.
Læs mere om USA fra Annegrethe Rasmussen her.
Denne artikel er en redigeret og opdateret version af en artikel, Annegrethe Rasmussen har skrevet til KForum, der er et medie, POV samarbejder med. Du kan se alle vores mediepartnere her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
