EU I PUTINS SKYGGE #11 // BAGGRUND – Grækenlands støtte til styrkelsen af EU’s forsvarssamarbejde er primært motiveret af, at det styrker landets position vis-a-vis Tyrkiet, forklarer græsk ekspert. Krigen i Europa har også vist sig som en unik mulighed for at opbygge en profitabel forsvarsindustri og sikre Grækenland en fordelagtig portefølje i den nye EU-Kommission.
”Den russiske aggression mod Ukraine stiller på slående vis det internationale samfund ansigt til ansigt med dets ansvar. Det skyldes, at der i den ukrainske krise er meget på spil: grænserne for international lov, traktaternes magt og endda selve staters ret til at være frie.”
Sådan lød det fra den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis på dagen for den russiske invasion af Ukraine i februar 2022.
Med krigene i Ukraine og Gaza har Grækenland etableret sig som en central aktør i både Nato og EU’s forsvarspolitik. Hovedkvarteret for Nato-missionen i det Røde Hav holder til i den græske by Larissa, og i den nordlige del af landet, tæt ved landgrænsen til Tyrkiet, er havnebyen Alexandroupolis blevet en vigtig lokation for det amerikanske militærs transport af forsyninger til Ukraine.
Denne rolle er ny for Grækenland, og det har affødt en række muligheder for at fremme landets position i EU-politik, såvel som dets geopolitiske position i det østlige Middelhav.
I dag er regeringen en aktiv fortaler for styrkelsen af en fælles europæiske forsvarspolitik og udviklingen af et autonomt europæisk marked for produktion af våben og forsvarsmateriel. Specifikt taler Grækenland for, at man i EU optager fælles forsvarslån baseret på solidarisk hæftelse. Et andet græsk forslag er oprettelsen af et fælles missilforsvar – et såkaldt Iron Dome over Europa.
hvis vi vil forstå den oprustning, der lige nu finder sted i Grækenland, skal vi ikke kigge mod Rusland, men mod naboen i øst: Tyrkiet
Samtidig reformeres, oprustes og opgraderes det græske militær på linje med andre EU-lande. Men hvis vi vil forstå den oprustning, der lige nu finder sted i Grækenland, skal vi ikke kigge mod Rusland, men mod naboen i øst: Tyrkiet.
Det fortæller Antonis Kamaras, forsker i forsvarsstudier ved tænketanken Hellenic Foundation for European and Foreign Policy.
”Grækenland er meget opsat på at bidrage til idéen om europæisk kollektivt forsvar og landegrænsers suverænitet, for i tilfælde af en konflikt med Tyrkiet vil Grækenland gerne have, hvad Ukraine har i form af diplomatisk og militær støtte til at forsvare sine suveræne grænser.”
Stridighederne mellem Grækenland og Tyrkiet, der trækker tråde til den græske stats fødsel og Osmannerrigets fald, handler om territoriale grænser og retten til naturressourcer. Et andet knudepunkt har siden 1974 været delingen af Cypern.
Når Grækenland opruster sit militær og taler for et stærkere europæisk forsvar, så er det altså ikke Putin, men Erdogan, der er i kikkerten.
Det skyldes, at Grækenland er det eneste Nato-land, der ikke føler sig dækket af artikel 5 for kollektivt forsvar – den såkaldte musketered – fordi den største sikkerhedstrussel, Tyrkiet, er et andet Nato-land. Derfor er det ikke en garanti, at Nato vil skride ind militært i tilfælde af en konflikt, fortæller Kamaras.
”Grækenland investerer mere end noget andet EU-medlemsland i fremkomsten af
Premierminister Mitsotakis formulerede det sådan her, da han tidligere i år gav et interview til Davos Economic Forum:
”Vi bor i et område, hvor vi tidligere også har været genstand for aggressiv adfærd fra vores store østlige nabo. Hvis nogen, der tror,
Innovation i græsk forsvarsindustri
Siden Ukraine-krigen har EU udvist fornyet vilje til at investere i den europæiske militærindustri. Et eksempel er Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), der med et budget på otte milliarder euro frem til 2027 skal ”fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet”.
Græske virksomheder ligger i top-5 af lande, der deltager i EU-finansierede innovationsprojekter gennem EDF. Det skyldes, at den græske regering ser en mulighed for at gøre den nationale forsvarsindustri profitabel ved at satse på innovation.
Ambitionen for det græske forsvarsministerium er, at Grækenland skal stoppe med at købe våben fra udlandet og satse på innovation i sin egen nationale forsvarsindustri
”Vi skal udnytte den fordelagtige situation,” udtalte den græske forsvarsminister, Nikos Dendias, og fortsatte: ”Den Europæiske Union, som et resultat af Ruslands invasion af Ukraine, er målbevidst og uddeler et betydeligt beløb til forsvarsområdet. Vi skal være parate til at absorbere dele af disse beløb.”
Grækenland bruger 3,08 % af sit BNP på forsvaret, men landets egen forsvarsindustri bidrager kun 0.6-0.7 % til BNP.
”I årevis har vi brugt alle de penge, men der lå ikke en industripolitik bag. Vi formåede ikke at dyrke en robust teknologisk industriel base, der ville forbedre effektiviteten af
Ambitionen for det græske forsvarsministerium er, at Grækenland skal stoppe med at købe våben fra udlandet og satse på innovation i sin egen nationale forsvarsindustri. Derfor opretter ministeriet nu et nyt research hub, the Hellenic Centre for Defence Innovation, der skal hjælpe landets forsvarsvirksomheder til at udvikle et ”økosystem af forsvarsinnovation”.
Kamaras vurderer, at ministeren har god grund til at være optimistisk. Vidensgrundlaget eksisterer, men udgangspunktet er lavt, så der er plads til hurtige fremskridt. Men indtil planen lykkes, er Grækenland i fuld sving med at købe våben fra udenlandske virksomheder under en 10-års plan på flere milliarder.
Historisk oprustning
Grækenland har søsat en historisk oprustning af sit militær under den såkaldte ”Agenda 2030”. Målet er, ifølge forsvarsministeren, at bygge det mest ”magtfulde militær nogensinde i landets historie”.
Oprustningen består blandt af nye kampfly, en opgradering af missilforsvaret og den græske flåde.
En stor del af oprustningen sker gennem handel med USA. Kamaras fortæller, at handelsaftalerne er blevet hjulpet på vej af, at Grækenland lader USA bruge havnen i det nordøstlige Alexandroupolis til at fragte forsyninger til Ukraine via Marmarahavet som forbinder Ægæerhavet og Sortehavet.
”Forsvarssamarbejdet mellem USA og Grækenland har aldrig været stærkere,” sagde USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, i et møde med sin græske modpart i Pentagon i 2022.
Krigen i Ukraine har altså forbedret græsk-amerikanske relationer, og det er vigtigt for styrkeforholdet over for Tyrkiet, forklarer Kamaras.
”På en måde har vi sammensat en snubletråd i Grækenland nu, som har forbedret vores sikkerhed mod Tyrkiet, for i tilfælde af konflikt vil Tyrkiet være nødt til at angribe steder, hvor den amerikanske hær har en stærk tilstedeværelse og har interesser.”
Med USA har man indgået en aftale om at købe 40 nye F-35 kampfly. Tyrkiet skulle oprindeligt have købt 100 F-35 fly fra USA, men i 2019 blev handlen aflyst, efter at Tyrkiet indgik en aftale med Rusland om at købe det russiske luftforsvarssystem S-400. Fra Det Hvide Hus lød det, at købet underminerede en Nato-forpligtelse om at bevæge sig væk fra russiske systemer.
”På et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Tyrkiet er meget dårligt, har Ukraine hjulpet med at cementere vores forhold til USA. Det har også givet fordele i forsvarssektoren. Vi har opnået en kvalitativ fordel i vores luftvåben,” siger den græske forsker videre.
I 2021 indgik Grækenland og Frankrig i en ny forsvarsalliance, hvor de to lande lover at komme hinanden til undsætning i tilfælde af en militærkonflikt – også hvis konflikten er med et andet Nato-land
Andre betydelige handelsaftaler med USA er købet af 35 UH-60M Black Hawk helikoptere fra våbenproducenten Lockheed Martin til en værdi af 1,15 milliarder euro, og 63 tanks af typen AAV til en samlet værdi af 268 millioner dollars.
Grækenland har desuden indgået en aftale med USA om at købe såkaldte Switchblade-droner til en værdi af 75,2 millioner euro.
Græske myndigheder fortæller Reuters, at disse droner skal sendes til græske øer i Det Ægæiske Hav, hvor de græsk-tyrkiske territoriale stridigheder finder sted. Her skal de supplere et andet indkøb af anti-tank-missiler fra den israelske statsejede våbenproducent Rafael til en værdi af 370 millioner euro.
”De vil bidrage til skabelsen af
I de seneste år har Grækenland også øget sin militære samhandel med Frankrig. Siden 2021 har Grækenland købt 18 franske Dassault Rafale-kampfly til en værdi af 2,5 milliarder euro og tre franske Belharra fregatter til en værdi af 3 milliarder euro. Yderligere seks kampfly og en ekstra fregat er blevet tilføjet sidenhen.
I 2021 indgik Grækenland og Frankrig i en ny forsvarsalliance, hvor de to lande lover at komme hinanden til undsætning i tilfælde af en militærkonflikt – også hvis konflikten er med et andet Nato-land.
”Med præsident Macron har vi den samme vision om udviklingen af
Men hvor Macron tidligere har foreslået at bygge en egentlig EU hær uafhængig af Nato, så understreger Mitsotakis, at et stærkere europæisk forsvar med en højere grad af ”strategisk autonomi”, altså evnen til at agere selvstændigt, ultimativt er et bidrag, der styrker Nato.
”Et Europa, der styrker sit forsvar, styrker i sidste ende den transatlantiske alliance,” lød det fra den græske premierminister.
Stærk EU-portefølje
Et sidste, men vigtigt område, hvor den græske regering har spillet med sine nye geopolitiske muskler, var under sammensætningen af den nye Europa-Kommission tidligere i september 2024.
Mitsotakis var med til at sikre Ursula von der Leyen hendes anden periode som forperson for Europa-Kommissionen. I et interview til Politico gjorde Mitsotakis det klart, at Grækenland har fortjent en stærk portefølje i den nye Kommission.
”Jeg vil bestemt gerne have en portefølje, der på den ene side fremhæver de fremskridt, som Grækenland har gjort økonomisk, men også Grækenlands strategiske position på den sydøstlige flanke af Europa og Nato,” lød det fra premierministeren.
Det ser ud til at have givet pote, for Grækenland endte med at blive tildelt den ønskede rolle som kommissær for transport og bæredygtig turisme.
Transport er vigtigt for, at Grækenland kan forbedre sin forbindelse til Balkan og Sydeuropa, men ifølge en analyse af Euractiv har regeringen mindst to andre stærke interesser i denne portefølje.
den græske premierminister ville ikke have været i stand til at henvise til Grækenlands stigende geopolitiske betydning, hvis det ikke havde været for Grækenlands aktive involvering i den ukrainske krigsindsats
Den første interesse bunder i landets tunge skibsindustri. Her har der siden 2016 kørt en strid mellem EU og Grækenland om den såkaldte tonnageskat, hvor Grækenland har insisteret på sin ret til at beskatte græske skibe efter sit eget skattesystem frem for EU’s retningslinjer.
For det andet, skriver Euractiv, er porteføljen for transport politisk vigtig i lyset af den tragiske togulykke i Tempi i 2023, hvor 57 personer mistede livet. En af landets største politiske skandaler i nyere tid.
Den Europæiske Anklagemyndighed har i den forbindelse en korruptionssag kørende mod 23 græske offentligt ansatte for at svindle med EU-midler til at installere et moderne signal- og fjernstyringssystem på græske tog – et system, som aldrig blev installeret. Eksperter vurderer, at togulykken i Tempi kunne have været undgået med disse systemer.
Den europæiske chefanklager, Laura Kövesi, siger, at der også er grobund for en undersøgelse af to tidligere transportministres ansvar, men regeringen nægter at ophæve deres immunitet.
Da sløret blev løftet for den nye Europa-Kommission, hyldede Mitsotakis det som en sejr på de sociale medier.
”Porteføljen fremhæver Grækenlands geopolitiske betydning og dets strategiske position som et gateway-land for handel, energi og netværk, både til det vestlige Balkan og Østeuropa og som den nordøstlige spids af Middelhavet,” skrev han på Facebook.
Kamaras mener, at Mitsotakis her implicit kæder udnævnelsen af den græske kommissær sammen med Grækenlands bidrag til Europas kollektive forsvar, primært baseret på brugen af havnen i Alexandroupolis.
”Eller sagt med andre ord, den græske premierminister ville ikke have været i stand til at henvise til Grækenlands stigende geopolitiske betydning, hvis det ikke havde været for Grækenlands aktive involvering i den ukrainske krigsindsats.”
Afslutningsvis bemærker Kamaras, at regeringens interesse i at forbedre transportforbindelser til Balkan og Europa også delvist er geopolitisk drevet, da det styrker militær mobilitet.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her