MINDEORD – Jeg blev blæst bagover af Woyzeck i 2000 – og han åbnede mine øjne for, hvad teater også kan være, skriver Ole Blegvad.
Jeg havde kun sporadisk hørt og læst om ham, da teaterdirektør Henrik “Bølle” Hartmann i 2000 ringede og sagde, at Betty Nansen Teatret havde gjort et scoop: Den verdensberømte amerikanske sceneinstruktør Robert Wilson skulle iscenesætte Woyzeck af Georg Büchner med ny musik af Tom Waits.
Wilson blev født i 1941 i Texas, hvor det – som homoseksuel i en konservativ familie midt i det amerikanske bibelbælte – var svært at dyrke interessen for kunst. Efter at have læst Business Administration på det lokale universitet flyttede Wilson i 1963 til New York, hvor han blev påvirket af kunstnere som Andy Warhol, John Cage og koreografen George Balanchine.
Op gennem 1960’erne og 1970’erne blev han en mester i avantgarden i New York – uanset om han skrev dramatik, instruerede, var koreograf, maler, videokunstner, billedhugger eller lyd- og lysdesigner. Uanset om han brugte teaterarbejdet terapeutisk med hjerneskadede og handicappede børn, eller han instruerede skuespil, opera eller ballet. Og allerede i 1970 begyndte Wilson i stigende grad at arbejde med store europæiske teatre og operahuse.
Det var med andre ord rigtigt, da Bølle sagde, at lille Betty Nansen på Frederiksberg Allé havde gjort et scoop. Robert Wilsons iscenesættelse af Woyzeck blev rost til skyerne. Den farverige, fantasifulde scenografi, der understøttede Woyzecks kamp med skæbnen og dæmonerne, blev fremhævet sammen med det danske hold af skuespillere. Især Jens Jørn Spottag som Woyzeck fik anmelderroser, men også de øvrige roller fik flot kritik: Kaya Brüel, Morten Eisner, Hanne Uldal, Ole Thestrup, Ulla Henningsen, Morten Lützhøft, Benjamin Boe Rasmussen, Tom Jensen og Lars Knutzon.
Scenekunst af Wilson var abstrakt, minimalistisk billedteater, altid med et imponerende farvevalg og enestående lyseffekter
Nærmest mod alle odds i en scenekunstverden, hvor skummel PR og indtægtsivrige politikere og teaterchefer har det sidste ord, levede Robert Wilson i sit eget scenerum. Som teaterinstruktør er han blevet betragtet som en mester i fremmedgørelse. Om kunst og penge har han sagt: “Ved at give ledelsen af kulturinstitutioner til den private sektor i et kapitalistisk samfund, vil vi måle kunstens værdi ud fra, hvor mange produkter vi kan sælge.”
På trods af – eller måske netop fordi – Robert Wilson var dygtigere end markedskræfterne, blev amerikaneren fra byen Waco i Texas et verdensnavn. En kunstner i verdensklasse. Som New York Times skriver i sin overskrift: “Han vendte op og ned på normerne i teatret med sine fantastisk visualiserede værker og sine samarbejder med en bred vifte af kunstnere, fra Philip Glass – Einstein on the Beach – til Lady Gaga på Operaen i Paris.”
Der er stort set ikke den teaterleder i Tyskland, Østrig, Frankrig og Schweiz, som ikke mindes Robert Wilson i dag.
Jeg blev blæst bagover af Woyzeck i 2000 – og han åbnede mine øjne for, hvad teater også kan være. I Berlin har jeg de seneste år – endda flere gange – set hans iscenesættelser af Bertolt Brechts Dreigroschenoper og Samuel Becketts Endgame.
Hans liste af værker er uendelig lang. De forestillinger, jeg så, fængslede sit publikum med en langsommelighed, der aldrig blev kedelig, og en billedstrøm, som sjældent ses på teater. Scenekunst af Wilson var abstrakt, minimalistisk billedteater, altid med et imponerende farvevalg og enestående lyseffekter.
Som han selv sagde: “Skuespillere starter altid med stemmen og sproget. Mit arbejde har altid beskæftiget sig med en slags rum, der giver mulighed for dagdrømmeri. Man behøver ikke at forstå for at se. Man er nødt til at se for at forstå.”
Premiered on November 18, 2000 at the Betty Nansen Theater, Copenhagen, Denmark.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og