MINDEORD – Gorm (Hans-Georg Møller) mindes sin mangeårige samarbejdspartner, Gregers Dirckinck-Holmfeld (1932-2026). Parret blev kendt for at mikse journalistik og underholdning, hvor de ikke nøjedes med eksperters udsagn, men også hørte, hvad menigmand havde at sige.
Et fyrtårn er slukket. Ganske vist et spinkelt fyrtårn fysisk, men stærkt og ivrigt skinnende.
Vi mødtes første gang i 1970’erne i TV’s Kulturafdeling i TV-Byen.
Han som finkulturel fra hovedstaden, jeg som “bonderøven” fra Als.
Det var forskelligheden, der senere blev afgørende for stramheden i vores mangeårige samarbejde. Alle idéer, alle emner, ja, alt måtte igennem en nøje granskning, før det slap igennem nåleøjet og ud til seerne. Det var en besværlig proces, når vi repræsenterede meget forskellige værdisæt, men det er langt at foretrække frem for den forudsigelighed, som ensartede grupper ofte leverer.
Naturligvis kunne vores samarbejdsform ikke gennemføres uden meget forstående og hårdtarbejdende kolleger. Det er ikke kun i cykelsport, at hele holdet står bag, men omtalen i de skrevne medier giver sjældent indblik i helheden, der jo ikke sælger så meget som omtalen af frontfigurer.
Vores første møde på 5. sal i TV-Byens silo var typisk for vores helt unikke og lærerige samarbejde.
Gregers lavede et teatermagasin, hvor man filmede prøver beregnet til teatret, men som efter min mening ikke var TV.
I stedet for at afvise min kritik blev jeg opfordret til at være med til at producere på en anden måde.
Så var det afklaret til alles tilfredshed.
Vi fortsatte samarbejdet med “Åben skærm”, som vi sendte direkte hjemme hos folk, der var kommet i klemme i systemet.
Jeg vil se tilbage på et fantastisk samarbejde med en kollega, der syntes, det var sjovere at arbejde med at skrive bøger og med at anmelde teater og litteratur end at holde fri som os andre
Derfor var det oplagt at spørge Gregers, om han ville være med til at udforme et program, der skulle holde folk ved skærmen efter kl. 22.
Måske er det på plads at indskyde, at DR på det tidspunkt næsten havde monopol og kun konkurrerede med tysk TV i det sydlige Jylland og svensk TV på Sjælland.
Programmet Kanal 22 blev produceret i flere af DR’s afdelinger.
Vi besluttede, mod sædvane, at mikse journalistik og underholdning, og det gjorde ikke overraskende kolleger og anmeldere stærkt fortørnede over vores koncept. Det hed det ikke dengang; vi nøjedes med at udvikle idéer.
Komponisten Fuzzy var stærkt medvirkende til, at vi ikke accepterede playback, men ønskede livemusik, som fik kunstnerne til at fremstå mindre syntetiske.
Og dygtige kolleger i redaktionen var med til at udvikle en anden form for journalistik, hvor vi ikke nøjedes med eksperters udsagn, men også hørte, hvad menigmand havde at sige.
Til sidst klagede seerne over, at de ikke fik nok søvn, fordi de blev holdt oppe efter kl. 22, hvorfor programmet blev flyttet til kl. 20.
Gregers gav livet mere dybde
Gregers var en fremragende forsvarer for vores måde at gøre tingene på, til trods for systemets utilfredshed med det postyr, vi skabte, når vi stillede kritiske spørgsmål til magthaveres beslutninger. Eller bragte emner på banen, som normalt ikke fyldte sendefladen.
Der havde vi virkelig gavn af akademikerens attituder.
Også ved disse lejligheder luftede Gregers sit temperament, som flere gange senere bragte ham på kollisionskurs både i DR og senere på Ekstra Bladet.
Gregers’ gåpåmod blev endnu mere nødvendigt, da vi fyldte hele lørdagsfladen. Lørdagskanalens specielle indfaldsvinkler tiltrak mange seere, men fik også forventeligt en del indflydelsesrige borgere op i det røde felt.
Da DR’s ledelse ikke var begejstret for så meget postyr, og redaktionen fandt nye græsgange, var det oplagt for det nye TV 2 at hyre flertallet af Lørdagskanalens medarbejdere til et kanallignende program, Elevatoren, som også blev en kæmpe succes.
Gregers fortsatte med bl.a. debatprogrammet Dilemma og underholdningsudsendelsen “Her er dit liv”, inden han gik tilbage til Ekstra Bladet, da avisen endnu bragte traditionelt kulturstof.
Mange forstår fortsat ikke, at kritiske spørgsmål er til gavn for demokratiet og absolut ikke er forbeholdt “røde lejesvende”
Vi gik hver til sit professionelt, men holdt privat forbindelsen ved lige, og vi var mange, der nød de årlige sangaftener hos Grethe og Gregers. Friherren brugte sin musikalske kunnen ved flyglets tangenter, mens folk fra alle sociale lag og folk med meget divergerende politiske holdninger skrålede om kap med viser fra såvel “Vers og viser” som Højskolesangbogen.
Apropos sang begyndte hvert redaktionsmøde på Kanal-programmerne med morgensang. Ikke helt det, vores kritikere forventede, da vi blev anset for at være oprørske. Mange forstår fortsat ikke, at kritiske spørgsmål er til gavn for demokratiet og absolut ikke er forbeholdt “røde lejesvende”.
Jeg vil se tilbage på et fantastisk samarbejde med en kollega, der syntes, det var sjovere at arbejde med at skrive bøger og med at anmelde teater og litteratur end at holde fri som os andre. Og som i mange år berigede os med sit sprudlende og indsigtsfulde sprog.
Tak, også for de mange udmarvende debatter, der gav livet lidt mere dybde.
Gorm
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og